Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.H.2.1.5.2.2 Afståelse af en middelbar varig rettighed over fast ejendom

Indhold

Dette afsnit omtaler reglerne om afståelse af en middelbar, varig rettighed over fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af middelbar, varig rettighed over fast ejendom 
  • Fortjeneste ved afståelse af middelbar, varig rettighed over fast ejendom
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition af middelbar, varig rettighed over fast ejendom

Se afsnit (C.H.2.1.3 Fast ejendom og ejerforhold) om definition af middelbare, varige (begrænsede) rettigheder.

Middelbare varige rettigheder over den faste ejendom indskrænker typisk ejerens rådighed over ejendommen, fx pante- eller servitutrettigheder over ejendommen. Da tredjemand ikke har en umiddelbar rettighed til ejendommen, kaldes sådanne begrænsede rettigheder også for middelbare rettigheder.

I praksis vil middelbare rådighedsindskrænkninger på fast ejendom typisk vedrøre en bestemt del af den faste ejendom. Hvis fx rådighedsindskrænkningen vedrører et naturopretningsprojekt, vil erstatningen være tilknyttet jorden, mens et erstatningsbeløb som følge af, at der opstilles en vindmølle på naboejendommen, normalt vil være tilknyttet boligdelen.

Fortjeneste ved afståelse af middelbar, varig rettighed over fast ejendom 

Fortjeneste ved afståelse af middelbare varige (begrænsede) rettigheder over fast ejendom er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette er fastslået ved en række domme fra Højesteret og landsretterne.

Som eksempler kan nævnes:

Fortjeneste ved modtagelse af erstatning for en status quo fredning

I en dom fra Østre Landsret fra 1966 skulle fortjeneste ved en erstatning for en status quo fredning, hvorved ejeren fik indskrænket sin rådighed over ejendommen, beskattes efter lov om særlig indkomstskat, uanset om fredningen var frivillig eller tvangsmæssig. Se UfR 1967, 224 ØLR.

Fortjeneste ved modtagelse af vederlag for frivillig rådighedsindskrænkning

Højesteret fastslog i en dom fra 1995, at vederlag for en rådighedsindskrænkning, der skulle sikre friest mulig udsigt til en kirke, skulle beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Se TfS 1995, 575 HR.

Endvidere har Landsskatteretten i en række kendelser taget stilling til beskatningen af fortjeneste ved varige rådighedsindskrænkninger. Blandt disse kan nævnes:

Fortjeneste ved aflysning af servitut på naboejendom

Aflysning af en servitut på en naboejendom blev anset for delafståelse af fast ejendom, selv om der ikke var tale om afståelse af en middelbar rettighed. Ejeren af en ejendom blev anset for skattepligtig af en erstatning på 25.000 kr., som han modtog for aflysning af en servitut på naboejendommen. Det tidligere Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at den type servitut, som sagen handlede om, skulle tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den herskende ejendom. Formuegoder, der blev medtaget ved ejendommens ejendomsværdi, skulle også betragtes som fast ejendom i relation til reglerne om fortjeneste ved afståelse. Det gjaldt, uanset om det kunne konstateres, om der konkret havde været taget hensyn til servitutten ved vurderingerne forud for aflysningen af den. Landsskatteretten var enig og beskattede den fortjeneste, der var opnået ved aflysningen af servitutten. Se LSRM 1983, 29 LSR.

Andre afgørelser

Herudover foreligger der en lang række domme og kendelser, der især tager stilling til beskatningen af fortjeneste ved modtagelse af erstatninger ved varige pålæg af rådighedsindskrænkninger på fast ejendom som følge af naturgenopretningsprojekter og lign. Spørgsmålet i disse sager har primært drejet sig om, hvorvidt fortjenesten var skattefri efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11 - frivillig overdragelse i en ekspropriationssituation.

Se afsnit (C.H.2.1.18.3 Erstatninger i ekspropriationssituationer (frivillige salg)) om erstatninger i ekspropriationssituationer.

Afståelsessum

Vederlag eller erstatninger, der modtages ved pålæg af en varig rådighedsindskrænkning over den faste ejendom, anses således skattemæssigt som en afståelsessum ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Delafståelse

Da der er tale om varige rådighedsindskrænkninger og ikke overdragelse af den fulde ejendomsret til den faste ejendom, skal fortjeneste ved modtagelse af sådanne erstatninger opgøres efter reglerne om delsalg af fast ejendom. Det gælder uanset, om rådighedsindskrænkningen vedrører hele den faste ejendom eller kun en nærmere angiven del af ejendommen.

Vederlag for køberet omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven

Vederlag for udstedelse af køberetter mv. anses på grund af rettighedernes særlige karakter og nære tilknytning til salg af fast ejendom som udgangspunkt for et vederlag for afståelse af fast ejendom. Det gælder, selv om køberetter typisk er tidsbegrænsede. Se afsnit (C.H.2.1.6.2 Købe- og salgsretter med videre til fast ejendom).

Bemærk

  • Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger er indkomstskattepligtige efter statsskatteloven, fordi de betragtes som indtægter på linje med lejeindtægter.
  • Efter udstykningsloven må der ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end
  • 30 år, hvis arealet er en del af en samlet ejendom, eller
  • 10 år, hvis arealet er en del af en umatrikuleret ejendom.

Fortjeneste på skøder, købekontrakter mv. for sådanne andele af en samlet ejendom, fx købekontrakter på haveparceller i en kolonihaveforening anses derfor ikke som fortjeneste ved salg af fast ejendom. Fortjenesten skal beskattes efter reglerne om salg af andelsbeviser mv. efter aktieavancebeskatningsloven.

Derimod anses afståelse af en bygning på en lejet grund som afståelse ved salg af fast ejendom og er derfor omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1995, 575 HR

Rådighedsbegrænsning ved oversigtsservitut omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Skattepligt.

 

Landsretsdomme

UfR 1967, 224 ØLR

Fredningserstatning blev beskattet efter lov om særlig indkomst. Skattepligt.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2016.623.LSR

Landsskatteretten fandt, at udgifter til visse typer af erstatninger i forbindelse med udskiftning af forsyningsnet kunne afskrives efter statsskatteloven. Længden af afskrivningsperioden fandtes at kunne fastsættes til 10 år. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen i et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten stadfæstede endvidere besvarelsen fra Skatterådet, hvor der blev svaret benægtende på spørgsmål om der kunne ske fradrag som driftsomkostninger eller tillæg til anskaffelsessummen for infrastruktur.

Tidligere SKM2015.27.SR

LSRM 1983, 29 LSR

Erstatning ved aflysning af servitut på naboejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Servitutten skulle tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den herskende ejendom. Formuegoder, der medtages ved ejendommens ejendomsvurdering, betragtes som fast ejendom i relation til reglerne om fortjeneste ved afståelse.

 

Skatterådet

>SKM2021.160.SR<

>Spørger der foretog udvikling, installation og drift af solcelleanlæg påtænkte at leje et jordstykke hos en ejendomsbesidder ved indgåelse af en lejekontrakt og anvende jordstykket til at opføre, installere og drive solcelleanlæg for en periode. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers lejebetalinger for leje af jordstykket til opførelse og drift af solcelleanlæg kunne anses som fradragsberettigede driftsomkostninger. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den del af lejebetalingerne der angik erstatningssum for deklarationen, var en fradragsberettiget driftsomkostning, da Skatterådet anså erstatningen for en erhvervet middelbar rettighed over fast ejendom, som skulle behandles som køb af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.<

 

SKM2015.336.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en udbetalt kompensation for nedlæggelse af spørgers bolig var skattefri, da ejendommen var omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8.

SKM2015.335.SR

Skatterådet fandt, at udgifter til erstatninger, der blev betalte til lodsejere i forbindelse med nedlæggelse af usikrede jernbaneoverkørsler, skulle behandles som udgifter til anskaffelse af en del af en fast ejendom og udgifter til frigørelse fra varige middelbare rettigheder over fast ejendom. Skatterådet fandt endvidere, at udgifter til kommissarius og landinspektør skulle behandles på samme måde som de erstatninger, der blev udbetalt til lodsejerne.

SKM2013.771.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at fortjeneste ved afståelse af nogle jordarealer og pålæg af servitutter var skattefri efter bestemmelsen om ekspropriation efter bestemmelsen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11, stk. 1. Skattefritagelse.

SKM2013.114.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at eventuel avance ved modtagelse af mast- og servituterstatning i forbindelse med etablering af højspændingsledning på spørgeres ejendom, ville være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt. Skatterådet kunne også bekræfte, at eventuel fortjeneste ved modtagelse af yderligere deklarationserstatning i henhold til udarbejdet skovvurdering også ville være skattefri efter samme bestemmelse. Skattefritagelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af erstatning for bevoksning, der ryddes og for tab på nabobevoksning ville være skattefri. Skattepligt.

SKM2011.852.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kompensation for tinglyst offentlig adgang til fredede fortidsminder var skattefri. En eventuel fortjeneste ved modtagelsen af kompensationen var skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Skattepligt.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.