Hvordan beregnes skatten for grænsegængere? Er grænsegængere berettiget til personfradrag? Hvordan beregnes skatten, hvis ægtefællen ikke er grænsegænger? Hvordan beregnes skatten, hvis ægtefællen også er grænsegænger?

C.F.5.5 Skatteberegning for grænsegængere

Indhold

Dette afsnit handler om de særlige regler, der gælder for beregning af skat for grænsegængere.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Helårsomregning
• Personfradrag
• Fremførsel af underskud
• Overførsel af underskud for gifte grænsegængere
• Overførsel af uudnyttede personfradrag og grundbeløb for gifte grænsegængere
• Skatteberegning ved dødsfald.

Regel

Begrænset skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2 eller kulbrinteskatteloven får beregnet skatten på samme måde som fuldt skattepligtige omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 1. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 C, stk. 1.

Bemærk

KSL (kildeskatteloven) § 5 C har primært betydning for begrænset skattepligtige, da dobbeltdomicilerede ved skatteberegningen i forvejen får beregnet skatten som fuldt skattepligtige.

Bestemmelsen ændrer ikke ved de regler, der forudsætningsvis afgør, hvilke indkomster der indgår ved grænsegængerens indkomstsopgørelse og dermed også ved skatteberegningen.

KSL (kildeskatteloven) § 5 C ændrer heller ikke ved det forhold, at begrænset skattepligtige betaler

• kommunal skat med den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent. Se PSL (personskatteloven) § 8 C, stk. 1.

Beregning af topskat når ægtefælle ikke er grænsegænger

Hvis grænsegængeren er gift og ægtefællen ikke er grænsegænger behandles grænsegængeren systemmæssigt som enlig. Først opgøres grænsegængerens nettokapitalindkomst. Denne reduceres herefter med ægtefællens eventuelle negative kapitalindkomst. Topskatten opkræves herefter hos grænsegængeren selv.

Hvis ægtefællen er fuldt skattepligtig og selv skal betale topskat, herunder af nettokapitalindkomst, beregnes og opkræves denne topskat særskilt hos denne.

Nettobeskatning

Adgangen til bruttobeskatning for lønmodtagere efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2, bortfalder når der vælges beskatning efter grænsegængerreglerne.

Lønindtægterne indgår ved skatteberegningen, som personlig indkomst, og der foretages almindelig nettobeskatning.

Lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A

Grænsegængere har mulighed for at opnå lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A. Se SKM2001.194.TSS.

I praksis er det kun personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2 fx piloter, der kan anvende lempelsesbestemmelsen.

Se også

Se også afsnit C.F.4.2 LL § 33 A om lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A.

Helårsomregning

For grænsegængere foretages der ikke omregning til helårsindkomst efter PSL (personskatteloven) § 14, selv om indkomstansættelsen omfatter en periode, der er kortere end 1 år.

I de tilfælde, hvor skatteyderen i en del af året er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark og i en anden del af året anvender grænsegængerreglerne, skal der ikke foretages helårsomregning for nogen af perioderne.

Beskæftigelsesfradrag

Grænsegængere er berettiget til beskæftigelsesfradrag ved skatteberegningen. Se LL (ligningsloven) § 9 J, stk. 1.

Personfradrag

Grænsegængere er berettiget til personfradrag ved skatteberegningen. Se PSL (personskatteloven) § 10.

Grænsegængere kan højst få ét personfradrag, uanset øvrige skattepligtsforhold inden for samme indkomstår. Dette hænger sammen med, at der ikke foretages helårsomregning for grænsegængere.

En person, der for en del af året opfylder betingelserne for og vælger grænsegængerreglerne, og som i en anden periode i samme år er fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark, skal have sin skatteberegning foretaget for hver periode, men med ét personfradrag.

En person, der kun bliver beskattet som grænsegænger, og som kun er skattepligtig til Danmark i en del af året, har også et fuldt personfradrag.

Se også

Se også

• SKM2002.259.TSS
• Afsnit B.2.4 om begrænset skattepligtige i vejledning om beregning af personlige indkomstskatter mv. 2013.

Fremførsel af underskud

Såfremt en person med negativ kvalificerende indkomst og negativ globalindkomst opfylder betingelserne for at være omfattet af grænsegængerreglerne efter KSL (kildeskatteloven) § 5 A, stk. 1, kan der ske fremførsel af underskud. Se LL (ligningsloven) § 15.

Hvis en grænsegænger har underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed forøges det skattemæssige underskud med de udgifter, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.

Den del af underskuddet, der hidrører fra de private udgifter, jf. KSL (kildeskatteloven) § 5 B, stk. 1 (herefter fiktivt underskud), kan kun udnyttes i senere indkomstår, hvor den skattepligtige igen beskattes som grænsegænger på grund af positiv kvalificerende indkomst. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 A, stk. 1.

Der er ingen begrænsning i fremførsel af underskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Ved fremførsel af underskud anvendes de ældste underskud først. Fremføres underskud fra samme indkomstår til et senere indkomstår, hvor 75 pct.s betingelsen igen er opfyldt, og kan hele underskuddet ikke udnyttes, anvendes en forholdsmæssig del af hvert af de to underskud.

Overførsel af underskud for gifte grænsegængere

Der kan overføres underskud mellem ægtefæller, hvis de er samlevende ved indkomstårets udløb. Se PSL (personskatteloven) § 13, stk. 2 og 4, og VSL (virksomhedsskatteloven) § 13.

Det er en betingelse for overførsel af underskud, at begge ægtefæller, er grænsegængere efter KSL (kildeskatteloven) § 5 A, stk. 1, 2. pkt. (positiv kvalificerende indkomst), eller KSL (kildeskatteloven) § 5 A, stk. 1, 3. pkt. (negativ kvalificerende indkomst) i det år, hvor underskuddet opstår. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 C, stk. 2, 4. pkt.

Dette krav gælder ikke, hvis begge ægtefæller er fuldt skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 1. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 C, stk. 1, 5. pkt.

Bemærk

Kan underskuddet i underskudsåret ikke udnyttes fuldt ud af den anden ægtefælle, kan restunderskuddet fremføres til senere indkomstår, hvor ægtefællen med underskud igen beskattes som grænsegænger.

Det beregnede underskud, der er adgang til at overføre mellem ægtefællerne, indeholder kun underskud fra danske indkomstkomponenter med tillæg af fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL (kildeskatteloven) § 5 B. Derfor har PSL (personskatteloven) § 13, stk. 5, ikke betydning ved opgørelse af underskuddet.

Overførsel af uudnyttede personfradrag og grundbeløb for gifte grænsegængere

De almindelige samlivskrav i personskatteloven, som gælder for fuldt skattepligtige, herunder dobbeltdomicilerede, skal også være opfyldt for begrænset skattepligtige grænsegængere for at reglerne om overførsel af uudnyttede fradrag mv. kan anvendes. Se afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus og afsnit B.2.2 om beregning af topskat for gifte i vejledning om beregning af personlige indkomstskatter mv. 2014.

Når ægtefælle ikke er grænsegænger

En gift grænsegænger har ved skatteberegningen mulighed for at få overført uudnyttet personfradrag og grundbeløb fra en udenlandsk ægtefælle, der ikke selv er grænsegænger. Se PSL (personskatteloven) § 10, stk. 3, og PSL (personskatteloven) § 8 a.

Ved beregningen af de personfradrag m.m., der kan overføres fra ægtefællen, tages hensyn til ægtefællens samlede danske og udenlandske indkomster (globalindkomst) opgjort efter danske regler. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 C, stk. 2, 3. pkt. Dette indebærer, at der for ægtefællen skal foretages en (fiktiv) indkomstopgørelse omfattende alle danske og udenlandske indtægter og fradrag, som om ægtefællen havde været hjemmehørende i Danmark. Ved denne fiktive indkomstopgørelse ses bort fra tidligere års underskud.

Er ægtefællen selv begrænset skattepligtig til Danmark, vil der også blive foretaget en almindelig faktisk indkomstopgørelse for ægtefællen. Denne faktiske indkomstopgørelse bruges ikke ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m., der kan overføres til grænsegængeren. Af systemmæssige årsager er det den fiktive opgørelse, som anvendes.

Når ægtefælle er grænsegænger

Der kan overføres uudnyttede personfradrag og grundbeløb både fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle, og omvendt. Se PSL (personskatteloven) § 10, stk. 3, og PSL (personskatteloven) § 8 a.

Ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m. tages der alene hensyn til ægtefællernes danske indkomster, som efter en eventuel DBO beskattes her i landet. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 C, stk. 2, 3. pkt.

Skatteberegning ved dødsfald

Den skattepligtige har status som grænsegænger fra indkomstårets start til dødsdagen (mellemperioden). Se afsnit C.F.5.3.7 Opgørelse af kvalificerende indkomst ved dødsfald.

Dette indebærer, at der ved indkomstopgørelsen i mellemperioden gives fradrag for de udgifter, som er nævnt i KSL (kildeskatteloven) § 5 B, stk. 1 og 2, der kan henføres til denne periode.

Skatteberegningen for begrænset skattepligtige i mellemperioden bliver foretaget som om grænsegængeren var fuldt skattepligtig.

Som hovedregel er skatten af afdødes indkomst i mellemperioden endeligt afgjort ved betalingen af foreløbige skatter. Både boet og skattemyndighederne kan dog stille krav om, at der foretages en afsluttende ansættelse.

Ægtefælle død i indkomståret

Er grænsegængeren gift og er grænsegængerens ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret, og havde ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen som fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1 fra indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen. Se KSL (kildeskatteloven) § 5 C, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se også afsnit C.E.3.7.5 Skatteansættelse for mellemperioden om skatteansættelse for mellemperioden.