E.1 Indledning

Dette afsnit beskriver skatteberegning ved dødsfald i de tilfælde, hvor der skal ske beskatning i mellemperioden og i boperioden. Endvidere belyses tilfældet, hvor den afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde er omfattet af dødsboskattelovens skattepligtsbestemmelse i § 3 samt beskatning af længstlevende ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet (uskiftet bo m.v.).

Reglerne om dødsboers skattepligt, indkomstopgørelse og skatteberegning findes i dødsboskatteloven og DJV, afsnit C.E. Dødsbobeskatning. DBSL (dødsboskatteloven) handler ikke om alene regler om beskatning af dødsboer, men også om personer m.v., der modtager udlodning fra dødsboet, personer hvis ægtefælle er afgået ved døden og for beskatning af indkomsterne i perioden fra afslutningen af afdødes seneste hele indkomstår frem til tidspunktet for dødsfaldet (mellemperioden).

Skattemæssigt skelner DBSL (dødsboskatteloven) grundlæggende mellem skiftede dødsboer, uskiftede dødsboer og boudlæg, således at de skiftede dødsboer anses som selvstændige skattesubjekter, mens der ved de uskiftede boer kun er ét skattesubjekt, nemlig den længstlevende ægtefælle. Enkelte skiftede boer behandles efter reglerne for uskiftet bo. De skiftede dødsboer, der anses som selvstændige skattesubjekter er de dødsboer, der er omtalt i DBSL (dødsboskatteloven) § 2 og omfatter bl.a. de dødsboer, der skiftes i umiddelbart forbindelse med dødsfaldet, dødsboer, der delvis udleveres til en længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at det er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, dødsboer, der behandles i udlandet, og som er skattepligtige af indkomst omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2 og kulbrinteskatteloven, som Danmark ifølge indgået DBO ikke er afskåret fra at beskatte. Se nærmere i DJV, afsnit C.E.3 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.