C.E.4.2.2.3 Afdødes indkomst i mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om afdødes indkomst i mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Afdødes ejendomsværdiskat for dødsåret
- Afdødes AM-bidrag for dødsåret
- Undtagelse
- Regler for dødsfald før 1. januar 2011
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv..
Hovedregel
Den længstlevende ægtefælle er skattepligtig af afdødes indkomst i mellemperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 1, 1. pkt.
Afdødes indkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens almindelige regler. I dødsboskatteloven er dog fastsat særlige regler for dødsåret:
- Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag.
- Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, som den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage.
- Den længstlevende ægtefælles underskud i sin indkomst i dødsåret eller i indkomstår før dødsåret overføres til modregning i afdødes indkomst for dødsåret.
- Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret.
- Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.
- Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 2.
Se også
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.
Ad a. Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag
Beskæftigelsesfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 4x,x beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 3.
Ad b. Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
Når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, skal beskatningen af afdødes indskud ske i afdødes mellemperiode. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 4.
Se også
Se afsnit C.E.11.1.2.2 Den længstlevende ægtefælle ønsker ikke at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Ad c. Den længstlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst i dødsåret og/eller i indkomstår før dødsåret
Når den længstlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst
- i dødsåret
- indkomstår før dødsåret
kan underskud trækkes fra i afdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var sket. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 6.
Ad d. Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret
Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2 Når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Ad e. Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.
Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2 Når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Ad f. Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).
Når
- den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. og
- afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår
er definition af dødsåret i DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 2 og mellemperioden i DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 3 ikke hensigtsmæssig, når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret.
Når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret, er både
- dødsår og
- mellemperiode
perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen. Dette gælder i stedet for de definitioner, der er i DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 2 og 3. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 5.
Eksempel
Eksemplet viser, hvilken periode der er afdødes mellemperiode, når dødsfald sker på to forskellige tidspunkter i et bagudforskudt indkomstår.
Eksemplet forudsætter, at afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
Hvis dødsfald | Så er | Kommentar |
15. november 2015 | 1. oktober - | Er omfattet af den særlige definition i § 62, stk. 5. Mellemperioden indgår i den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2015 - 30. september 2016, dvs. indkomståret 2016. |
2. februar 2016 | 1. oktober 2015 - | Er ikke omfattet af den særlige definition. I stedet gælder DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 2 og 3. Mellemperioden indgår i den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2014 - 30. september 2015, dvs. indkomståret 2016. |
Bemærk
Hvis der ikke var denne særlig regel, ville afdødes mellemperiode ved dødsfald den 15. november 2015 efter hovedreglerne i DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 2 og 3, have været 1. oktober 2014 - 15. november 2015, der skulle være en del af den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for tiden 1. oktober 2014 - 30. september 2015. (Det forskudte indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2015).
Den længstlevende ægtefælle skulle så have medregnet afdødes indkomst for en periode efter udløbet af det forskudte indkomstår, og en indkomst - der for afdødes vedkommende - vedrører mere end et helt år.
Afdødes ejendomsværdiskat for dødsåret
Betalinger af afdødes ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, anses for at være endelige. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 15, stk. 2, 1. pkt.
Når afdøde ikke har betalt foreløbig ejendomsværdiskat i mellemperioden, gælder reglerne om hæfte mv. i DBSL (dødsboskatteloven) § 88, stk. 1-3 og 5. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 15, stk. 2, 3. pkt.
Afdødes AM-bidrag for dødsåret
Skattestyrelsen opgør, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag for mellemperioden, ligesom for andre levende med en kortere indkomstperiode end et helt år.
Opgørelse og udbetaling eller opkrævning vil indgå sammen med den længstlevende ægtefælles egen afregning.
Undtagelse
Den længstlevende ægtefælle beskattes ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 62, stk. 1, 2. pkt.
Se også
Se afsnit C.F.6 Forskerskatteordningen om særlig skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.
Regler for dødsfald før 1. januar 2011
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2011:
Hvis dødsfaldet er sket ... | Så ... |
før 1. januar 2011 |
|
før 1. juli 2008 |
|
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2007.287.LSR | Ved bagudforskudt indkomstår i forbindelse med uskiftet bo følges definitionen i DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk.x 3, xikke. I stedet følges reglerne fra før, dødsboskatteloven blev indført. Hensigten med dødsboskatteloven har ikke været at ændre på den hidtidige opgørelsesmetode på netop dette punkt. | Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008 |
SKM2003.573.LSR | En skattepligtig, der drev selvstændig erhvervsvirksomhedx,x og som sad i uskiftet bo, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles AM-bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden. Fradrag godkendt for afdødes foreløbige AM-bidrag beregnet af indtægt som medarbejdende ægtefælle, selv om reglerne om medarbejdende ægtefælle ikke kunne bruges for dødsåret. | Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008 |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil