Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.E.3.3.7.2 Beregning af dødsboskat når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig

Indhold

Dette afsnit beskriver beregning af dødsboskat, når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Når de to dødsboer slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen
  • Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
  • Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5.2 Hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo? om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.

Regel

Skatteberegningen sker under ét for begge dødsboer. Dødsboskat og eventuel aktieskat beregnes af summen af de to dødsboers henholdsvis skattepligtige indkomster og aktieindkomster.

Det gælder også for tilbagebetaling af skat, når dødsboerne tilsammen har

  • negativ skattepligtig indkomst, der ikke fuldt ud kan modregnes i positiv aktieindkomst eller
  • negativ aktieskat, der ikke fuldt ud kan modregnes i skat af skattepligtig indkomst.

Se afsnit

  • C.E.3.3.5.1 om beregning af skat for bobeskatningsperioden
  • C.E.3.3.5.3 om beregning af negativ skat (carry back) ved underskud.

Når de to dødsboer slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen

Selv om dødsboerne slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen, skal skatteberegning og opgørelse af, om dødsboerne tilsammen skal betale dødsboskat eller have tilbagebetalt skat ske under ét.

Det betyder, at det først afsluttede dødsbo ikke kan få skatteberegning, før begge dødsboer har valgt skæringsdag og har indsendt oplysningsskemaer.

Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer

Når dødsboskat og eventuel aktieskat er beregnet, og Skattestyrelsen gør op, om dødsboerne tilsammen skal

  • betale restskat
  • have overskydende skat udbetalt

skal beløbet fordeles mellem de to dødsboer.

Se afsnit

  • C.E.3.3.5.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden
  • C.E.3.3.5.4 om dødsboet skal betale restskat, eller Skattestyrelsen udbetaler overskydende skat for bobeskatningsperioden.

Fordelingen sker efter forholdet mellem hvert af de to dødsboers sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.

Når summen bliver negativ for det ene dødsbo, skal det andet dødsbo alene

  • have den overskydende udbetalt eller
  • betale restskatten.

Når restskat eller overskydende skat er fordelt mellem de to dødsboer, og et eller begge dødsboer indeholder

  • beskattet opsparet overskud efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I
  • beskattet konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II
  • udbytter, hvori er indeholdt dansk udbytteskat
  • >aconotoskat efter AL (afskrivningsloven) § 40 C, stk. 8-10<

godskrives alene det dødsbo for de tilhørende skatter, hvori indkomsten indgår.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 30 a, stk. 8.

Bemærk

Når tilbagebetaling skyldes negativ skat (carry back) som følge af underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieskat, sker fordelingen af udbetalingen mellem de to dødsboer således:

  • Fordelingen sker efter forholdet mellem hvert af de to dødsboers sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
  • Når summen bliver positiv for det ene dødsbo, udbetaler Skattestyrelsen beløbet til det andet dødsbo alene.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 31, stk. 4.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af restskat for bobeskatningsperioden, når afdøde har både særeje og delingsformue, og begge dødsboer har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2017.
  • Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 500.000 kr. og aktieindkomsten udgør 40.000 kr.
  • Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
  • Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 540.000 kr.
  • Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 50.000 kr.
  • Restskatten for bobeskatningsperioden er opgjort til 75.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.

Fordeling af restskat mellem fællesbo og særbo

Beløb

Fællesboets andel af restskatten udgør: 75.000 x 540.000 / 590.000

68.644

Særboets andel af restskatten udgør: 75.000 x 50.000 / 590.000

6.356

Restskat tilsammen

75.000

Eksempel 2

Eksemplet viser fordeling af overskydende skat for bobeskatningsperioden, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2017.
  • Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 50.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
  • Særboets skattepligtige indkomst udgør -40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 5.000 kr.
  • Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 60.000 kr.
  • Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -35.000 kr.
  • Overskydende skat for bobeskatningsperioden er opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.

Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er negativ, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.

Eksempel 3

Eksemplet viser fordeling af carry back efter DBSL (dødsboskatteloven) § 31, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2017.
  • Fællesboets skattepligtige indkomst udgør -50.000 kr. og aktieindkomsten udgør -10.000 kr.
  • Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør -5.000 kr.
  • Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -60.000 kr.
  • Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 35.000 kr.
  • Overskydende skat for bobeskatningsperioden og carry back er tilsammen opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer under et.

Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er positiv, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.