Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.E.3.2.6.3 Skatteberegning for mellemperioden når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperiodeskat, når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
  • Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5.2 Hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo? om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.

Regel

Skatteberegningen sker under ét for begge dødsboer. Mellemperiodeskat og eventuel aktieskat beregnes af summen af de to dødsboers henholdsvis skattepligtige indkomster og aktieindkomster.

Se afsnit

  • C.E.3.2.4.1.1 om beregning af skat af skattepligtig indkomst i mellemperioden
  • C.E.3.2.4.1.2 om beregning af xskat af aktieindkomstx i mellemperioden.

Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer

Når mellemperiodeskat og eventuel aktieskat er beregnet, og Skattestyrelsen gør op, om dødsboerne tilsammen skal

  • betale restskat, der overstiger grundbeløbet
  • have overskydende skat udbetalt, fordi den overskydende skat overstiger grundbeløbet

skal beløbet fordeles mellem de to dødsboer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4, 1. pkt.x,x og § 15, stk. 5, 1. pkt.

Grundbeløbene indgår i den samlede beregnede skat, før fordeling sker mellem de to dødsboer.

Fordelingen sker efter summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten, der indgår i hvert af de to dødsboers mellemperiode.

Når summen bliver negativ for det ene bo, skal det andet bo alene

  • have den overskydende udbetalt eller
  • betale restskatten.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4, 2. pkt.x,x om restskat og § 15, stk. 5, 2. pkt.x,x om overskydende skat.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 15,

  • stk. 4, der ikke skal betales af dødsboet, når skatteberegningen giver restskat, udgør 32.700 kr. (2010-niveau)
  • stk. 5, som den overskydende skat skal overstige, før udbetaling sker, udgør 2.800 kr. (2010-niveau)

reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 7.

Se også

Se xogsåx afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbene i § 15, stk. 4 og 5x,x er reguleret til for dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af restskat i mellemperiodeskatten, når afdøde har både særeje og delingsformue, og begge dødsboer har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2017.
  • Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 500.000 kr. og aktieindkomsten udgør 40.000 kr.
  • Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
  • Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 540.000 kr.
  • Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 50.000 kr.
  • Restskatten for mellemperioden er opgjort til 75.000 kr. for begge dødsboer tilsammen. Heraf skal 35.000 kr. ikke betales af dødsboerne.

Fordeling af restskat mellem fællesbo og særbo

Beløb

Samlet restskat for mellemperioden

75.000

Beløb som dødsboet ikke skal betale

-35.000

Restskat til fordeling mellem de to dødsboer

40.000

Fællesboet andel af restskatten udgør: 40.000 x 540.000 / 590.000

36.610

Særboets andel af restskatten udgør: 40.000 x 50.000 / 590.000

3.390

Eksempel 2

Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af overskydende skat for mellemperiodeskatten, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2017.
  • Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 50.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
  • Særboets skattepligtige indkomst udgør -40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 5.000 kr.
  • Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 60.000 kr.
  • Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -35.000 kr.
  • Overskydende skat for mellemperioden er opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.

Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er negativ, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.