Hvornår er et selskab skattefrit? Er et byfornyelsesselskab skattepligtigt?
C.D.1.3.1 Skattefritagne selskaber og institutioner med flere
Indhold
Afsnittet beskriver reglerne for en række selskaber, foreninger og institutioner, som er fritaget fra skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Ubetinget fuldstændigt skattefritagne
- Ubetinget delvist skattefritagne
- Betinget fuldstændigt skattefritagne
- Betinget delvist skattefritagne
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..
Resumé
SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, oplister en række selskaber, foreninger og institutioner, som er fritagne for skattepligt.
Regel
SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, opregner udtømmende en række selskaber, foreninger og institutioner, der er fuldstændigt fritagne fra skattepligt.
En fritagelse for skattepligt kan enten skyldes det skatteretlige subjekt (ubetinget fuldstændigt), eller at subjektet opfylder nærmere angivne betingelser angående fx organisering eller vedtægtsmæssige forhold (betinget fuldstændigt).
Derudover kan fritagelsen skyldes kombinationen af det skatteretlige subjekt og indkomstens art (ubetinget delvist og betinget delvist). F.eks. hvis et som udgangspunkt ubetinget fuldstændigt skattefritaget subjekt oppebærer indkomst fra en aktivitet, der under alle omstændigheder er skattepligtig.
Bemærk
SEL (selskabsskatteloven) § 3 vedrører kun fritagelse for skattepligt efter selskabsskatteloven. Hvorvidt en fond, forening eller en institution er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, afgøres på grundlag af fondsbeskatningsloven.
Nedenfor oplistes de selskaber og institutioner, der er henholdsvis ubetinget fuldstændigt eller delvist fritagne og betinget fuldstændigt eller delvist fritagne:
Ubetinget fuldstændigt skattefritagne
De ubetingede fuldstændigt skattefritagne i SEL (selskabsskatteloven) § 3 er:
- Anerkendte/godkendte trossamfund. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 3.
- Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 12.
- Arbejdsmarkedets Tillægspension. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 8.
- Danmarks Genopretningsfond; det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende danske virksomheder. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 23.
- Danmarks Nationalbank. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 7.
- Finansiel Stabilitet A/S. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 14.
- Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 17.
- Investeringsfonden for Østlandene og Investeringsfonden for Udviklingslande. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 17.
- Kirkelige institutioner oprettet i tilslutning til de anerkendte trossamfund eller til folkekirken. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 3.
- Landsbyggefonden. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 6.
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 13.
- Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er fritaget fra skattepligten, for så vidt SKAT i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 9.
- Seniorpensionsenheden, jf. lov om Seniorpensionsenheden. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 22.
- Staten og dens institutioner. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 1. Dog er DSB, Energinet.dk og Naviair skattepligtige efter henholdsvis SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j. Derudover er statens virksomheder, der er etablerede som aktieselskaber, ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 uanset ejerforholdet. Se TfS 1986, 63 DEP.
- TV 2 (de regionale TV 2-virksomheder). Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 16.
- Udbetaling Danmark. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 20.
Ubetinget delvist skattefritagne
Ubetinget delvist skattefritagne er:
- Auktionsforeninger. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 10.
- Regionerne og kommunerne samt kommunale og regionale virksomheder og institutioner. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 2. Se dog SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, samt SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h.
Ad. A Auktionsforeninger
Dvs. de landbo- og husmandsauktionsforeninger, der er afgiftsfritagne, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986. Fritagelsen gælder kun indtægt ved foreningernes almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, og ikke indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.
Ad. B Regionerne og Kommunerne
Regionerne og kommunerne er som udgangspunkt ubetinget fritagne for skattepligt. Imidlertid er kommuner mv. skattepligtige af netvirksomhed og anden virksomhed, der er omfattet af elforsyningsloven. Skattepligtig er desuden vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed. Se således afsnit C.D.1.1.6 om elvirksomhed og afsnit C.D.1.1.7 om vandforsynings- og spildevandsforsyningsvirksomhed.
SKM2015.49.SR. En kommunal selvstyrehavn, der blev omdannet til et P/S med kommunen som kommanditist ville medføre skattefrihed for den andel, som kommunen oppebar.
Skatterådet fandt i SKM2016.373.SR, at en enhed udskilt af staten til selvejende institution under Bornholms Regionskommune skulle anses for fritaget for selskabsskatten efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Den pågældende institution blev anset for en kommunal institution.
Betinget fuldstændigt skattefritagne
Fælles for institutioner med en betinget fuldstændig fritagelse er, at disse er fritaget for skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den/de aktivitet(er), der ifølge bestemmelsen betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver institutionerne derimod aktivitet(er), som går ud over formålet, er institutionerne ikke blot skattepligtige af indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.
- Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 18.
- Biblioteker under offentligt tilsyn. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5.
- Byfornyelsesselskaber. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 15.
- Døgninstitutioner mv. og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5.
- Gas - og fjernvarmeværker. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4.
- Havne og lufthavne åbne for offentlig trafik. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4.
- Hospitaler og sygehuse. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5.
- Investeringsselskaber. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19.
- Museer åbne for offentligheden. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5.
- Rekonvalescenthjem, statsanerkendte. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5.
- Saneringsselskaber. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 11.
- Vandforsyningsselskaber m.v. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4a.
- Producerende teatre. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 21.
Ad. A Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed er fritaget for skattepligt.
Ad. B Biblioteker under offentligt tilsyn
Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.
Ad. C Byfornyelsesselskaber
Der kan efter lov om byfornyelse ikke oprettes nye byfornyelsesselskaber, som vil være omfattet af den skattemæssige fritagelsesbestemmelse, men eksisterende enheder vil være omfattet af bestemmelsen.
Ad. D Døgninstitutioner mv. og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge
Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål. Skoler mv. er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
Der er ved Lov 2017-12-26 nr. 1683 indført skattefrihed for daginstitutioner, private institutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber. Daginstitutioner mv. er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2018, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål. Vedtægterne skal ændres senest den 30. juni 2019, således at det fremgår af vedtægterne, at institutionens formue alene kan anvendes til institutionens formål. Se selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5.
De daginstitutioner mv., der er blevet beskattet, har adgang til fra og med indkomståret 2012 at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26, og få en evt. betalt skat tilbagebetalt. Daginstitutionerne mv. kan dog for indkomstårene 2012 til 2017 senest den 1. juli 2018 vælge at være skattepligtige, og opgøre den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Der skal vælges det samme opgørelsesprincip for alle årene.
Ad. E Gas - og fjernvarmeværker
Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen. Værkets indtægter må ifølge vedtægtsmæssige bestemmelser udelukkende anvendes til værkets formål. Dog må der ske en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse værker er ikke omfattet af bestemmelsens sidste pkt. om at aktivitet, der falder uden for formålet, kan udøves via et datterselskab. Gas- og fjernvarmeværker er i følge SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 6, fritaget fra skattepligten, uanset at det i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte krav om vedtægtsmæssig bestemmelse ikke er opfyldt. Dette dog alene såfremt det må anses for udelukket at ændre værkets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4 fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter.
Der er ved Lov 2015-02-27 nr. 202 indført en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).
Ad. F Havne og lufthavne åbne for offentlig trafik
For havne og lufthavne er organisationsformen uden betydning for fritagelsen, men ud over den anførte offentlige adgang og leveringspligt er det en betingelse, at det er vedtægtsmæssigt bestemt, at virksomhedernes indtægter både løbende og ved opløsning kun kan anvendes til havnens formål eller til formål til videreførelse af virksomheden. Der bortses dog fra normal forrentning eller tilbagebetaling af eventuel indskudskapital. Havne og lufthavne er i følge SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 6, fritaget fra skattepligten, uanset at det i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte krav om vedtægtsmæssig bestemmelse ikke er opfyldt. Dette dog alene såfremt det må anses for udelukket at ændre havnen eller lufthavnens vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4 fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter. Havne og lufthavne må have aktivitet, der falder uden for formålet, hvis aktiviteten udøves i et skattepligtigt datterselskab.
Ad. G Hospitaler og sygehuse
Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.
Ad. H Investeringsselskaber
Der henvises fuldt ud til C.D.1.1.10.1.
Ad. I Museer åbne for offentligheden
Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.
Ad. J Rekonvalescenthjem, statsanerkendte
Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.
Ad. K Saneringsselskaber
Det er en betingelse at indtægterne, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, efter vedtægterne kun kan anvendes til saneringsformål.
Ad. L Vandforsyningsselskaber mv.
Der er her tale om vandforsyningsselskaber mv., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det er en betingelse, at leverancer fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål.
Ad. M Producerende teatre
Der er ved Lov 2017-12-26 nr. 1683 indført skattefrihed for producerende teatre. Skattefriheden er betinget af, at de producerende teatre drives som selvejende institutioner eller foreninger, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens eller foreningens formål. Teatrene er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2018, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens eller foreningens formål. Vedtægterne skal ændres senest den 30. juni 2019, så de opfylder betingelserne for at blive omfattet af skattefriheden. Se selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 21.
De producerende teatre, der er blevet beskattet, har adgang til fra og med indkomståret 2012 at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26, og få en evt. betalt skat tilbagebetalt. Teatrene kan dog for indkomstårene 2012 til 2017 senest den 1. juli 2018 vælge at være skattepligtige, og opgøre den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Der skal vælges det samme opgørelsesprincip for alle årene.
Betinget delvist skattefritagne
Følgende institutioner er delvist skattefritagne:
- Boligorganisationer. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 6.
- Skoler. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5.
Ad. A Boligorganisationer
Der er tale om boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almennyttig boligvirksomhed. Indtægterne må, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse kun kunne anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritagne for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægten ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne for fritagelse for skattepligt er endvidere opfyldt (fra og med indkomståret 2010), selv om boligorganisationen eller en afdeling af boligorganisationen udøver aktivitet, der falder uden for hovedformålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som den 31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt datterselskab.
Ad. B Skoler
Skoler mv. er fritagne for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at de generelle betingelser ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægten ved produktion af elektricitet og varme.
Skatterådet har i SKM2013.842.SR truffet afgørelse om, at en skole omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede dog, at skolen, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net.
Tilsvarende i SKM2014.404.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2009.468.VLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Havn A/S, var skattepligtig i årene 2003 og 2004, eller om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme til ikke-havnerelaterede formål havde mistet retten til skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4 Landsretten henviste til at en væsentlig del af H1 Havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget, mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift, og der var herefter ikke den fornødne hjemmel til at beskatte H1 Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004, hvorfor H1 Havn A/S blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4. Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | Dommen er kommenteret i SKM2009.756.DEP |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2009.533.LSR | Landsskatteretten gav klager medhold i, at en almen boligorganisations udlejning til en kommune af administrationslokaler, der udgjorde en andel af fællesfaciliteter for kommunale bofællesskaber, skulle anses for en aktivitet, der var omfattet af almenboliglovens § 6, således at udlejningen heraf ikke ville få skattemæssige konsekvenser for boligorganisationen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 6. Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | |
| SKM2009.145.LSR | Et fjernvarmeværk, der alene foretog distribution af varme, men som ikke var selvproducerende, kunne ikke anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Selskabet ansås omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. | |
| SKM2007.453.LSR | A's drift af lystbådehavn anses for aktivitet omfattet af skattefriheden. Det fremgår hverken af ordlyden, af bestemmelsen eller af forarbejderne hertil, at der skal være tale om en erhvervsdrivende havn. Der anses efter LSR's opfattelse heller ikke i øvrigt at være belæg for en sådan fortolkning. Efter det oplyste om A's aktiviteter anses samtlige aktiviteter for tilstrækkeligt knyttet til havnedriften, hvorfor aktiviteterne anses at falde inden for bestemmelsens omfang. Da de øvrige betingelser om vedtægter og åbenhed for offentlig trafik endvidere anses for opfyldt, ansås A for omfattet af skattefritagelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4. Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | |
| SKM2001.273.LSR | Landsskatteretten udtalte at samtlige aktiviteter i en lufthavn ansås at falde ind under bestemmelsen om undtagelse for skattepligt efter selskabsskatteloven. Da der imidlertid ikke var truffet vedtægtsmæssig bestemmelse vedrørende fordeling af selskabets kapital ved en eventuel likvidation, ansås lufthavnen ikke for undtaget fra skattepligt. Ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | |
| Skatterådet | ||
| SKM2019.510.SR | H Fjernvarme A.m.b.a. var fritaget for selskabsbeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4. H Fjernvarme A.m.b.a. flyttede til nye lokaler i 20xx. Selskabet ønskede bekræftet, at ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger for selskabet, kunne udlejes, uden at det medførte skattepligt for selskabet. Det var oplyst, at de ledige lokaler lå i tilknytning til selskabets nye domicil, og at de ledige administrationslokaler lå på første sal over selskabets kedelanlæg, som fortsat blev benyttet i selskabets varmeproduktion. Det var oplyst, at der ikke fandtes andre værker i lokalområdet, som drev kollektiv varmeforsyning. Betingelserne for skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, var sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne. Skatterådet fandt derfor, at praksis vedrørende havnes udlejning af ledige bygninger måtte finde tilsvarende anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlejning ikke medførte skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a. Der blev lagt vægt på, at de ledige lokaler fortsat blev besiddet med henblik på varmeproduktion, at udlejning til lignende aktivitet ikke var mulig, og at udmatrikulering/salg af de ledige lokaler ikke var praktisk muligt. Skatterådet lagde til grund, at udlejningen forventedes at indbringe maksimalt x mio. kr. om året, hvilket var i niveauet under 1% af den samlede omsætning. H Fjernvarme A.m.b.a. ønskede derudover bekræftet, at selskabet som sideordnet aktivitet kunne stille målerdata til rådighed på vegne af G Forsyning, uden at skattefritagelsen efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, blev mistet. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om at stille data, som allerede blev opsamlet af H Fjernvarme A,m.b.a.´s antennesystem, til rådighed, uden at det krævede anden indsats fra selskabet, end at der blev åbnet for adgang til data. Det blev lagt til grund, at betalingen fra G Forsyning skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger til antennesystemet, og at den sparede driftsudgift ville blive indregnet i varmeprisen og dermed komme forbrugerne til gode. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den påtænkte aktivitet under de oplyste omstændigheder - herunder henset til indtægtens beskedne størrelse - var forenelig med skattefriheden efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4. | |
| SKM2019.156.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et varmeværk overgår til skattefrihed efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af, at elproduktionen overførest til et nystiftet datterselskab ved skattefri tilførsel af aktiver. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at varmeværket overgik til "foreningsbeskatning" efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, som følge af overførsel af elproduktionen til et nystiftet datterselskab. Skatterådet bekræftede, at aktivoverdragelsen fra varmeværket til et andet varmeværk ved en skattepligtig fusion ikke medførte avancebeskatning af selskaberne eller andelshaverne. Skatterådet bekræftede, at det fortsættende selskab fortsat var skattefritaget efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, efter fusionen. | |
| SKM2018.373.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at et varmeværks varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et datterselskab i sameje med et A.m.b.A. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det nystiftede datterselskab ville kunne anses for ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, hvis der i selskabet kun blev foretaget omkostningsfordeling mellem de to ejere. Datterselskabet ville ikke blive fritaget for selskabsskattepligt. Skatterådet bekræftede, at varmeværkets varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et helejet datterselskab, og datterselskabet også ville udføre administrative og tekniske opgaver for andre lignede selskaber. | |
| SKM2018.42.SR | Sagen omhandler spørgsmålet, om A Havn A/S fortsat kan være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, på trods af at havnen udøver aktiviteter i form af bygningsudleje, arealudleje, trosseføring, bugseringstjeneste og arbejde for fremmed regning. | |
| SKM2018.52.SR | Skatterådet bekræftede, at det påtænkte samarbejde mellem Varmeværket H1 og H2 ikke påvirkede den betingede skattefrihed i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, for H1. | |
| SKM2016.528.SR | Skatterådet bekræftede, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ville være at anse som et "værk" efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kravet om egenproduktion af varme. Skatterådet bekræftede, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ville opfylde "fjernvarme"-definitionen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kunders brug af varme til procesformål. Skatterådet bekræftede, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ikke ville fortabe skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 ved udlejning af lokaler i en kontorejendom. | |
| SKM2016.373.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at en enhed udskilt af staten til en selvejende institution under Bornholms Regionskommune var fritaget for selskabsskat efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, idet den pågældende institution måtte anses for en kommunal institution. | |
| SKM2015.190.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at X A.m.b.A. udelukkende drev varmeforsyningsvirksomhed i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4's forstand, hvis det ydede kredit til nye kunder til dækning af udgifter i forbindelse med tilslutning til fjernvarme. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte at varmeværket beholdt sin skattefritagelse, hvis det ydede lån til eksisterende kunder til dækning af udgifter i forbindelse med ombygning af varmeanlæg for at opnå energibesparelser. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte spørgsmålene såfremt lånene blev ydet rentefrit. | |
| SKM2015.178.SR | Spørger er et lille vandværk, og derfor skattefritaget efter selskabsskatteloven§ 3, stk. 1, nr. 4a. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger vil kunne opretholde skattefriheden, hvis der opsættes et solcelleanlæg, uanset af elproduktionen ikke giver overskud. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at spørger kun vil blive skattepligtig af den solgte mængde el. | |
| SKM2015.177.SR | Spørger er en almennyttig boligorganisation, der ønsker at opsætte solcelleanlæg. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger alene bliver skattepligtig af el solgt til nettet. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørger ikke vil være skattepligtig af værdien af el leveret til nettet, hvis solcelleanlægget tilsluttes efter modellen, hvor der ikke sker betaling for levering til nettet. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger vil være skattepligtig af betaling for levering af el opkrævet over huslejen. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger ikke vil være skattepligtig af et fiktivt beløb, hvis det undlades at opkræve betaling for el leveret til beboerne, eller skattepligtig af den indirekte betaling i form af opkrævning af dækning af udgifterne til solcelleanlægget via huslejebetalingen. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger kan bevare sin skattefritagelse såfremt solcelleanlægget udlejes til beboerne. Skatterådet kan bekræfte, at det er Spørger, der er skattepligtig af indtægter ved salg af el fra solcelleanlægget, dog således, at indkomsten skal opgøres som summen af indkomsten opgjort særskilt for hvert anlæg. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ved opgørelse af indtægt fra solcelleanlægget kan fratrække en fiktiv leje af taget, hvor anlægget er opsat, men vil kunne fratrække den del af finansieringsudgifterne, der kan opgøres som vedrørende den solgte mængde el. Skatterådet kan bekræfte, at lejerne ikke vil være skattepligtig af den besparelse de opnår ved ikke at skulle betale Spørger for at modtage el fra solcelleanlægget, og samtidig vil der så ikke være mulighed for at de skal anvende ligningsloven § 8 P, da det er Spørger, der er rette indkomstmodtager vedrørende indkomst ved salg til nettet. | |
| SKM2015.104.SR | Spørger påtænker at opsætte et solcelleanlæg på en ejendom i en af sine boligafdelinger. Almennyttige boligorganisationer er skattefritaget bortset fra ved salg af el. Skatterådet kan bekræfte, at spørger kun er skattepligtig af den el, der sælges til nettet, og at der i denne indtægt kan fratrækkes de udgifter, der er medgået til opnåelse af indtægten. Desuden kan Skatterådet bekræfte, at el anvendt af lejerne og til brug på boligorganisationens fællesarealer i den forbindelse skal anses for eget forbrug. | |
| SKM2015.49.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at en kommunal selvstyrehavn ved at omdanne et datterselskab fra at være et aktieselskab til et partnerselskab med et andet datterselskab som komplementar opnåede, at indkomsten blev undtaget fra skattepligt, i kraft af at den kommunale selvstyrehavn, der ejer ejerandelene i partnerselskabet, selv er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. | |
| SKM2015.40.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et fjernvarmeværk fortsat ville være skattefritaget, hvis det leverede varme til procesenergi. | |
| SKM2014.780.SR | Sagen omhandler en påtænkt sammenlægning af to varmeværker. Skatterådet kunne bekræfte, at det nystiftede A/S ville forblive skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, både i forbindelse med modtagelsen af et apportindskud i form af distributionsaktiviteten fra det skattepligtige varmeværk, og hvis det køber varme mv. fra samme. Endelig bekræftedes det, at sammenlægningen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for forbrugerne i varmeværkerne. | |
| SKM2014.285.SR | Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, som er et universitet, er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 1 og dermed fuldstændig og ubetinget skattefritaget. | |
| SKM2014.498.SR | Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes. | |
| SKM2014.404.SR | Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet. | |
| SKM2013.842.SR | Skatterådet bekræftede, at en skole omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Der var dog ikke sket nettosalg til det offentlige net, hvorfor skolen ikke var skattepligtig. | |
| SKM2013.449.SR | Skatterådet bekræfter, at et varmeværks etablering af et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil medføre, at spørger bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed. | |
| SKM2012.729.SR | Sagen angik A Havn A/S og spørgsmålet om, hvorvidt havnen udelukkende drev havneaktivitet og dermed opfyldte betingelserne for skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4. A Havn A/S' aktiviteter kunne opdeles i tre grupper - bagvedliggende arealer, stamspor/godsbanegård og serviceydelser. De bagvedliggende arealer dækker ejerskab af en række ubebyggede, bebyggede og delvis bebyggede arealer, dels i N-havnen (centralt beliggende), dels i S-havnen og Ø-havnen. Der var tale om uudlejede grundarealer, bebyggede arealer anvendt af A Havn A/S selv, bebyggede arealer udlejet til virksomheder med havnevirksomhed og bebyggede og ubebyggede arealer udlejet til virksomheder uden for havnevirksomhed. Stamspor/godsbanegård dækker et uudlejet, primært ubebygget areal. Serviceydelser dækker forskellige servicefunktioner etableret af A Havn A/S så som telefon-, rengørings-, kantine- og sundhedsydelser, som virksomheder på havnen kunne gøre brug af, og assistance fra ansatte i økonomi- og teknikafdelingen i A Havn A/S til selskabets datterselskaber. Skatterådet fandt det efter en samlet konkret vurdering for godgjort, at de omhandlede bygninger og arealer oprindeligt var erhvervet med henblik på varetagelse af havneformål og stadig besiddes med henblik på en fremtidig varetagelse af disse formål. A Havn A/S kunne derfor anses for udelukkende at drive havneaktivitet i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4's forstand, såfremt A Havn A/S udskiller sin nuværende aktivitet med kantinedrift, ydelser fra økonomi- og teknikafdeling til datterselskaber samt levering af telefon-, rengørings- og sundhedsydelser til eksterne kunde til et eksisterende eller nystiftet datterselskab, og samtidig udskiller de "bagvedliggende arealer" samt arealet med "stamspor/godsbanegård" til et eksisterende eller nystiftet datterselskab. Hvis enten arealet med "stamspor/godsbanegård" eller de "bagvedliggende arealer" forbliver i A Havn A/S, fandt Skatterådet, at der vil være så meget ikke-havnerelateret areal/aktivitet i havnen, at A Havn A/S ikke kan anses for udelukkende at drive havneaktivitet i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4's forstand. Endvidere fandt Skatterådet, at A Havn A/S ikke kan anses for udelukkende at drive havneaktivitet i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4's forstand, hvis leveringen af ydelser fra økonomi- og teknikafdelingen til datterselskaber forbliver i A Havn A/S og der indgås en omkostningsfordelingsaftale, der dækker A Havn A/S' faktiske omkostninger til levering af disse ydelser. En skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, kan opretholdes, selvom havnen måtte vælge at yde lån til aktieselskabsbeskattede datterselskaber på markedsmæssige vilkår, og selvom havnen måtte vælge at kautionere for gæld i datterselskaber på markedsmæssige vilkår. Skatterådet udtalte, at der - når der er tale om en havn drevet i aktieselskabsform - ved indskudskapital i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4 forstås den kapital aktionærerne har indskudt i aktieselskabet, uanset om indskuddet er sket ved kontantindskud eller apportindskud. Indskudskapitalen er summen af aktionærernes kapitalindskud ved etableringen af selskabet og eventuelle efterfølgende kapitalforhøjelser. Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | |
| SKM2009.756.DEP | I afgørelsen kommenterede Skatteministeriets departement SKM2009.468.VLD. Departementet udtaler bl.a., at der vil med landsrettens fortolkning stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter. Det må i den forbindelse antages, at en havns udlejning på tidsubegrænsede vilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter vil kunne skabe en formodning for, at udlejningen ikke kan ske uden fortabelse af skattefriheden. | Se også C.D.1.3.1 Skattefritagne selskaber og institutioner med flere |
| SKM2008.760.SR | Skatterådet svarede i et bindende svar, at SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 3 omfatter alle godkendte trossamfund og ikke som hidtidig kun de, der var blevet anerkendt ved kongelig resolution. Omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | |
| SKM2006.737.SR | Sagen angik en i forhold til traditionelle boligforeninger, andelsboligforeninger mv. meget atypisk byggeforening stiftet i 1919. Byggeforeningen var, som følge af krav i vedtægterne om bl.a. godkendelsestilslutning fra de offentlige myndigheder i forbindelse med vedtægtsændringer, salg af foreningens ejendom, brug af foreningens formue og opløsning af foreningen, anset for subjektivt skattefritaget i medfør af SEL (selskabsskatteloven) § 3. Byggeforeningen påtænkte at aflyse de hidtidige vedtægter, således medlemmerne i foreningen frit kunne foretage vedtægtsændringer, disponere over ejendommen, vedtage opløsning af foreningen mv. I afgørelsen bekræftede Skatterådet, at byggeforeningen ville overgå fra at være subjektivt skattefritaget efter SEL (selskabsskatteloven) § 3 til at være subjektivt skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6 ved aflysning af de i 1920 vedtagne vedtægter på tidspunktet for aflysningen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 5 D.
Ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 | |
| TfS1986,63DEP | Et offentligt ejet grønlandsk aktieselskab forespurgte, om selskabet kunne anses for omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 1. Ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3 |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil