C.D.11.3.4 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2012.92.HR

Højesteret bemærker, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med "armslængdeprincippet", ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen. En aftale om lån på nulkupon-vilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende kraft vil således kunne korrigeres af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretskendelser

SKM2020.30.LSR

Landsskatteretten fandt det bevist af Skattestyrelsen, at der i forbindelse med en omstrukturering var blev overdraget værdifulde immaterielle aktiver, idet der blev lagt afgørende vægt på det forudgående aftalegrundlag og parternes faktiske adfærd, hvorefter royaltyindtægter tidligere var blevet delt 50/50 mellem parterne efter profit split metoden.

SKM2020.62.LSR

SKM2020.63.LSR

Sagerne vedrører et dansk selskab, som havde et royaltytilgodehavende hos et datterselskab i Venezuela. Det danske selskab gjorde gældende, at royalty-tilgodehavendet ikke var betalt af datterselskabet grundet særlige omstændigheder i Venezuela, og at en tilladelse til udskudt beskatningen af royaltyindtægterne derfor skulle opretholdes. Datterselskabet i Venezuela havde samtidig betalt skattefrie udbytter til det danske selskab. Skattestyrelsen gjorde derfor gældende, at den udskudte beskatning af royaltyindtægterne blev udløst i forbindelse med datterselskabets betalinger til det danske selskab.

Landsskatteretten fandt, at der ikke efter ligningslovens § 2 var grundlag for at omkvalificere en modregning i skyldigt udbytte til afdrag på skyldige royalties. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på de særlige omstændigheder og de gældende restriktioner i hjemlandet. Selskabet havde i overensstemmelse med national lovgivning forsøgt at opnå den fornødne tilladelse til at udbetale royalties. En sådan udbetaling ville derfor være i strid med national lovgivning, og Landsskatteretten fandt, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen.

SKM2019.207.LSR

Sagen handler om en omstrukturering, hvorved immaterielle aktiver blev overdraget fra et dansk selskab til et udenlandsk selskab. Selskabet gjorde gældende at det kun var en begrænset del af selskabets immaterielle aktiver der var blevet overdraget, og at værdien heraf var 0 kr. SKAT [Skattestyrelsen] gjorde gældende, at størstedelen af de immaterielle aktiver var blevet overdraget, og at værdien heraf var betydelig.

Landsskatteretten anførte følgende om overdragelsen:

"SKAT har ved sit skøn vurderet, at samtlige af selskabernes immaterielle aktiver blev overdraget [dato] [årstal], herunder også værdien af goodwill, med undtagelse af "local marketing intangibles" og "sales and manufacturing workforce in place". SKAT har ved beregning af de overdragne immaterielle aktivers værdi taget udgangspunkt i den pris, som H2 betalte for aktierne i H6 A/S i [årstal]. SKAT har herefter lagt den regnskabsmæssige fordeling af aktivernes værdi, der blev foretaget i forbindelse med aktiekøbet, til grund, og vurderet, at de specifikke immaterielle aktiver, dvs. varemærker, know-how og patenter, blev overdraget i [årstal] sammen med posten goodwill (i koncernregnskabet benævnt […]). SKAT har efterfølgende fremskrevet værdien på baggrund af udviklingen i markedsværdien af H8 koncernen og udviklingen i markedsværdierne i sammenlignelige børsnoterede selskaber i den mellemliggende periode.

Landsskatteretten finder, at der ved indgåelsen af TSLA’erne blev overdraget sådanne væsentlige og værdifulde immaterielle aktiver, at også goodwill-posten må anses for at være blevet overdraget til det koncernforbundne amerikanske selskab. Der lægges her vægt på, at de danske selskaber igennem mange år havde udviklet værdifulde immaterielle aktiver i form af varemærker, herunder H5-varemærket, og værdifulde teknologier og patenter til fremstilling af komplicerede industriprodukter. Rettighederne til varemærker, know-how og patenter må anses for at udgøre en så afgørende bestanddel af H5-koncernens aktiviteter, at den merværdi, der blev identificeret i forbindelse med aktiekøbet i [årstal], betegnet goodwill, ikke kan adskilles fra disse immaterielle aktiver, jf. herved OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 pkt. 6.27 og 6.95. På den baggrund finder Landsskatteretten, at SKAT med rette har anset samtlige af selskabernes immaterielle aktiver for at være overdraget per [dato] [årstal] med undtagelse af de i TP-dokumentationen beskrevne immaterielle aktiver, "local marketing intangibles" og "sales and manufacturing workforce in place"."

SKM2014.53.LSR

Sagen handlede om fastsættelse af renten på koncerninterne lån. Selskabet gjorde gældende, at SKAT [Skattestyrelsen] havde foretaget en omkvalificering af transaktionen. SKAT gjorde gældende, at man ikke havde omkvalificeret transaktionen men blot samlet selskabets koncerninterne lån for på den baggrund at fastsætte armslængde-prisen.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at der med afgørelsen ikke var tale om en anfægtelse af de foretagne dispositioner, men om en vilkårskorrektion. 

SKM meddelelser

Skatteministeriet har hævet sagen [SKM2018.511.LSR] ved Østre Landsret, da det - efter den senere praksis, herunder navnlig Højesterets domme i SKM2020.303 og SKM2019.136 - måtte forventes, at selskabet ville få medhold. Skatteministeriet er imidlertid ikke enig med Landsskatteretten i, at det forhold, at der er uenighed om, hvorvidt der manglede en betaling til det danske selskab, er et forhold, der skal vurderes efter TPG 2010, pkt. 1.64 og 1.65.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at Landsskatterettens inddragelse af TPG 2010, pkt. 1.65 (nu TPG 2017, pkt. 1.122) i sammenhængen ikke er korrekt. Punktet vedrører den situation, hvor der i skattemæssig henseende er grundlag for at tilsidesætte eller omkvalificere transaktioner eller arrangementer, som en koncern måtte have indgået i, som følge af at uafhængige selskaber, der handler økonomisk rationelt, ikke ville have indgået i disse. Punktet er nært forbundet med omgåelsesbetragtninger, som også kan genfindes i dansk ret.

Landsskatterettens henvisning til TPG 2010, pkt. 1.65, kan forstås således, at punktet også nødvendigvis er relevant i den - relativt ofte forekommende - situation, hvor der er tvist mellem virksomheden og skattemyndighederne om, hvorvidt der overhovedet foreligger en kontrolleret transaktion. Henvisningen kan i sammenhængen tages til indtægt for, at der skal foreligge helt særlige forhold, eller med rettens ord "en manglende kontrolleret transaktion bør kun statueres ganske undtagelsesvist", før skattemyndigheder kan statuere en kontrolleret transaktion, som virksomheden ikke er enig i.

Om der foreligger en kontrolleret transaktion, beror efter Skatteministeriets opfattelse på en konkret vurdering. Denne vurdering må foretages på baggrund af det foreliggende faktum, herunder aftalegrundlaget og parternes faktiske adfærd. Se TPG 2017, pkt. 1.35 og 1.36, om "accurately delineation of the actual transaction".