Hvem kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse? Kan et bestyrelsesmedlem få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse?
C.A.7.2.2 Personer, som kan få skattefri rejsegodtgørelse
Indhold
Dette afsnit handler om den personkreds, der kan få skattefri rejsegodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Lønmodtagere
- Bestyrelsesmedlemmer mv.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige personer kan få skattefri rejsegodtgørelse under forudsætning af, at betingelserne i LL (ligningsloven) § 9 A er opfyldt. Se TfS 2000,897 TSS.
Lønmodtagere
Lønmodtagere kan som udgangspunkt få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, når betingelserne er opfyldt. Der er dog særlige grupper af lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne eller som ikke kan få skattefri logigodtgørelse med standardsats. Se afsnit C.A.7.2.3 Personer, som ikke kan få skattefri rejsegodtgørelse om personer, som ikke kan få skattefri rejsegodtgøre.
En lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold af en arbejdsgiver til personligt at udføre et arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Det er karakteristisk for et lønmodtagerforhold, at det vederlag (løn), som lønmodtageren får for at udføre arbejdet, helt eller delvis bliver betalt af arbejdsgiveren.
Hvis lønmodtageren ikke får løn, kan arbejdsgiveren heller ikke udbetale skattefri rejsegodtgørelse. Det følger af LL (ligningsloven) § 9, stk. 4. En udbetalt rejsegodtgørelse vil derfor være skattepligtig efter LL (ligningsloven) § 9, stk. 4, 1. pkt., jf. SL (statsskatteloven) § 4. Se SKM2012.463.VLR. Se dog SKM2015.72.LSR, om en særlig ordning for politielever.
En person i jobtræning eller med løntilskud, som modtager løn af en arbejdsgiver for det udførte arbejde, vil typisk opfylde de almindelige betingelser for at blive anset for lønmodtager og dermed omfattet af reglerne i LL (ligningsloven) § 9 A. Det afhænger dog af en konkret vurdering af ansættelses- og arbejdsforholdene under jobtræningen. Se TfS 2000, 839.
Personer, der får revalideringsydelse, anses derimod ikke som lønmodtagere i relation til denne ydelse. Se SKM2009.55.BR.
Bestyrelsesmedlemmer mv.
Både lønnede og ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, og lignende, kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter samme principper og med samme beløb, som gælder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere. Det fremgår af LL (ligningsloven) § 9, stk. 4, 5. pkt. og LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 9, 1. pkt.
I forhold til de lønnede bestyrelsesmedlemmer mv., er det dog en betingelse, at det vederlag, de får, er A-indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 2, litra a.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2004.22.HR | En direktør og anpartshaver i et selskab fik ikke godkendt fradrag for rejseudgifter, da det ikke var bevist, at han havde modtaget vederlag for sit arbejde i selskabet og dermed var lønmodtager. En iværksætterydelse, som han havde modtaget fra det offentlige, kunne ikke anses for betaling for arbejde udført i selskabet. | Afgørelsen er taget med i dette afsnit, selv om den vedrører fradrag for rejseudgifter. Det skyldes at "lønmodtager- |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2012.463.VLR | En direktør og anpartshaver i et selskab gav i indkomståret 2000 afkald på løn. Da han ikke havde indtægtsgivende arbejde for selskabet i 2000, kunne han ikke anses som lønmodtager. Han var derfor ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i den dagældende LL (ligningsloven) § 9, stk. 5, 2. pkt., nu stk. 4. Han var derfor skattepligtig af den befordrings- og rejsegodtgørelse, som han modtog fra selskabet i 2000, jf. LL (ligningsloven) § 9, stk. 5, 1. pkt., jf. SL (statsskatteloven) § 4. At han i tidligere indkomstår havde modtaget løn, og at han efter det oplyste kun gav afkald på løn på grund af selskabets økonomiske situation, førte ikke til andet resultat. At han i august 2009 modtog 3.000 kr. i løn for sit arbejde i 2000 førte heller ikke til et andet resultat, da det var forholdene i 2000, hvor han modtog befordrings- og rejsegodtgørelsen, der var afgørende. | Stadfæstelse af byrettens afgørelse i SKM2011.502.BR |
| Byretsdomme | ||
| SKM2009.55.BR | Personer, der modtager revalideringsydelse, anses ikke for lønmodtagere i forhold til denne ydelse. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2015.72.LSR | En politielev blev under elev-uddannelsen anset for lønmodtager. Efter Landsskatterettens opfattelse, var der tale om en særlig ordning, idet politielever under elev-uddannelsen er tjenestemandsansatte og dermed har rettigheder som lønmodtagere, også under skoleopholdet. Desuden var klageren underlagt instruktionsbeføjelser, hvilket betød, at han stod til rådighed for politiopgaver i skoleperioden. Desuden blev der hver måned indbetalt et pensionsbidrag på ca. 3.200 kr., også i skoleperioden, hvor klageren modtog SU og ikke løn. Under disse forudsætninger var det Landsskatterettens opfattelse, at klageren under uddannelsen som politielev skulle anses for at være lønmodtager i relation til ligningslovens § 9A, stk. 1. | |
| SKM2012.602.SR | Udbetaling af rejsegodtgørelse i et EU projekt, var ikke omfattet af ligningslovens § 9, stk. 4 eller § 9 A, stk. 1, allerede fordi godtgørelsen var ydet fra EU og dermed ikke ydet som led i et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og lønmodtager. | |
| SKM2011.202.SR | EU-praktikanter, der ikke modtog løn, men alene fri kost og logi, var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 9 A. | |
| SKM2006.181.SR | En timeløn på 100 kr. var tilstrækkelig til, at X kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til Y. Der bestod et reelt ansættelsesforhold mellem X og Y, og Y var underlagt X's instruktionsbeføjelse, Y arbejdede som udgangspunkt fast hver 14. dag, og Y modtog et vederlag, hvoraf der blev beregnet feriepenge i overensstemmelse med ferielovens regler. | "Lønmodtager- |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil