Under hvilke betingelser kan der ske genoptagelse? Medfører en genoptagelse, at der automatisk skal ske ændring af en afgørelse?
A.A.8.2.1.2.2 Betingelser for genoptagelse
Indhold
Afsnittet handler om betingelserne for borgerens ordinære genoptagelse
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Praksis om betingelser for genoptagelse
- Forbehold for senere ændringer
- Betingelser for ændring af skatteansættelsen
- Klage over afslag på genoptagelse
- Klage over en ikke ændret ansættelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Borgeren har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2.
Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Borgeren/virksomheden kan fx have fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan have fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat. Genoptagelse kan også være begrundet i, at en tidligere ansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed. Se A.A.7.4 Sagsbehandlingsreglerne og A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl.
Det er tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget.
Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. Skatteforvaltningen træffer derefter afgørelse om, at anmodning om genoptagelse imødekommes. Denne afgørelse tager alene stilling til genoptagelsesanmodningen, ikke til, om genoptagelsen medfører, at ansættelsen ændres. At en ansættelse genoptages medfører ikke nødvendigvis, at ansættelsen ændres.
Hvis Skatteforvaltningen derimod vurderer, at de nu fremlagte oplysninger ikke sandsynliggør eller dokumenterer, at ansættelsen er forkert, skal anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes.
Retten udtalte, at borgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Se SKM2017.336.BR og SKM2017.337.BR
Udlejer af en erhvervsejendom afholdt efter kommunens bestemmelser udgift til anlæg af en ny bro i nærheden af ejendommen, som indebar visse trafikale fordele. Landsskatteretten tillod, at ansættelsen blev genoptaget, således at udgiften kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum. Se SKM2017.222.LSR.
Se SKM2014.183.ØLR, hvor borgeren ikke havde fremlagt oplysninger af en sådan karakter, at der var grundlag for at ændre skatteansættelserne, hvorfor genoptagelse blev nægtet.
Se også SKM2017.155.ØLR (tidligere SKM2015.257.BR), SKM2017.265.BR, SKM2017.177.BR, SKM2017.144.BR, SKM2015.357.BR, hvor genoptagelse blev nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert.
I SKM2015.512.ØLR blev genoptagelse nægtet, da der ikke var kommet nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen.
I SKM2015.433.BR udtalte Retten, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse. Se også SKM2017.144.BR og SKM2017.177.BR.
I SKM2015.744.BR (anket og efterfølgende hævet) havde borgeren ikke godtgjort, at SKATs ansættelser var materielt forkerte.
I SKM2016.433.BR var ansættelsen skønsmæssigt fastsat. Borgeren bad om genoptagelse med henvisning til en råbalance. Byretten afslog genoptagelse, da råbalancens poster var udokumenterede.
Vær opmærksom på, at afgørelsen træffes efter forudgående fremsendelse af forslag og høring. Se A.A.7.4 Sagsbehandlingsreglerne.
Hvis en borger/virksomhed fx har fået tilladelse til at tilbagefordele indkomster, herunder renteindtægter og renteudgifter, kan ansættelsen som konsekvens heraf genoptages inden for den ordinære frist, ligesom ansættelsen efterfølgende ændres. Se C.A.3.1 Løn og honorarindtægter.
Se også A.A.8.3.1.2.2 Betingelser for genoptagelse.
Bemærk
Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger. Frister for ændring af oplysninger i selvangivelsen og valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet. Se SKM2020.138.LSR.
Praksis om betingelser for genoptagelse
Landsskatteretten fandt, at SKATs (nu Skatteforvaltningens) ansættelse af klagerens indkomst for et indkomstår hvilede på forkerte oplysninger, og at klageren derfor havde krav på genoptagelse, således at fejlen kunne blive berigtiget. Der var tale om en indtastningsfejl, der var begået af klagerens revisor. Se SKM2020.177.LSR.
Byretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det indsatte beløb på 125.000 kr. var delvis tilbagebetaling af et lån. Retten lagde herved vægt på, at hverken sagsøgeren eller den hævdede låntager kunne give nogen plausibel forklaring på, hvorfor låntageren skulle låne pengene, og hvorfor lånet blev delvist tilbagebetalt allerede to dage efter ydelsen af lånet. Retten lagde endvidere vægt på, at forklaringen om lånet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, herunder at der ikke var udarbejdet et lånedokument. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der var fremlagt kontoudskrifter for sagsøgerens og den hævdede låntagers bankkonti, der indikerede en sammenhæng mellem på den ene side en overførsel fra sagsøgeren til den hævdede låntager og på den anden indsætning af de 125.000 kr. på sagsøgerens bankkonto, og at de omhandlede beløb var beskrevet som lån i posteringsteksterne i kontoudskriften for den hævdede låntagers bankkonto. På den baggrund fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Se SKM2019.255.BR.
Højesteret har i en sag stadfæstet Østre Landsrets dom om nægtelse af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2001 og 2002. Højesteret henviste til, at der heller ikke for Højesteret var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der ved skattemyndighedernes modregning eller tvangsinddrivelse i 2001, 2002 eller 2003 var sket betaling af børnebidrag, der var forfaldent til betaling, i større omfang end det var lagt til grund af skattemyndighederne ved skatteansættelserne for de pågældende indkomstår. Se SKM2011.329.HR.
Vestre Landsret nægtede genoptagelse i en sag, der angik spørgsmålet om forskellen mellem konverteringskursen og markedskursen på konverteringstidspunktet var fradragsberettiget for det selskab, som havde udstedt de konvertible obligationer til en række ledende medarbejdere. En henvisning til Højesterets dom SKM2002.571.HR og til det af Told- og Skattestyrelsen udsendte genoptagelsescirkulære i anledning af Højesterets dom kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2010.160.VLR.
Østre Landsret stadfæstede Byrettens nægtelse af genoptagelse af indkomståret 2007, idet de fremlagte oplysninger fra selskabets bogføring og udskrifter fra selskabets bankkonti ikke gav grundlag for en ændring af ansættelsen. Der blev blandt andet henvist til, at hverken den selvangivne løn eller den løn, som appellanten havde anerkendt at have modtaget i 2007, fremgik af de fremlagte udskrifter fra selskabets bogføring, eller af selskabets bankkonti, ligesom det ikke fremgik, hvad de anførte posteringer dækkede over. Se SKM2012.598.ØLR.
Østre Landsret tillod genoptagelse i en sag under henvisning til lighedsgrundsætningen. Et selskab var nægtet fradrag for udgiftsført løn til en af anpartshaverne, og lønnen var anset for maskeret udlodning til anpartshaveren uden fradrag for selskabet. Kommunen havde i en sag mod en af anpartshaverne vurderet, at der forelå løn til anpartshaveren og ikke maskeret udlodning. Landsretten konkluderede under henvisning til lighedsgrundsætningen, at det ikke kunne udelukkes, at den ændrede bedømmelse af sagen mod anpartshaveren, som Frederiksberg kommune har anlagt ved sin afgørelse af 18. december 1998, kunne få indflydelse på bedømmelsen af sagsøgerens skatteretlige forhold. Derfor var betingelserne for genoptagelse efter SSL § 4, stk. 1, opfyldt. Se SKM2001.93.ØLR. Se A.A.7.1 Lighedsgrundsætningen og praksisændring. om lighedsgrundsætningen.
Vestre Landsret tillod genoptagelse i en sag, hvor en borger havde modtaget ekspropriationserstatning på 4.275.000 kr., hvoraf 750.000 kr. udgjorde erstatning for tab ved nedpelsning af mink. Borgeren havde selvangivet delerstatningen på 750.000 kr. som almindelig indkomst for 1992. Genoptagelse var begrundet i, at delerstatningen rettelig var erstatning for indkomstgrundlaget og dermed skattefri. Vestre Landsret tillod genoptagelse og henviste til bemærkningerne til SSL § 4, stk. 1, hvorefter der var retskrav på genoptagelse, hvis borgeren fremlagde nye oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse. Landsretten henviste blandt andet til, at der ikke var krav om en tilbundsgående vurdering af det sandsynlige resultat, før genoptagelse tillades. Se TfS2000.108.VLD.
Østre Landsret nægtede genoptagelse i en sag, hvor genoptagelse tilsvarende var nægtet af skattemyndighederne. Borgeren havde anmodet om genoptagelse for 1989, 1990 og 1991, under henvisning til, at han var blevet beskattet af 210.000 kr., der udgjorde renteindtægten for obligationer. Det blev anført, at alene 1/3 af obligationerne var ejet af ham, mens de resterende 2/3 var ejet af hans brødre. Landsretten kunne ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse og henviste blandt andet til, at borgeren trods opfordring ikke havde fremlagt beviser for, at andre end borgeren var ejer af obligationerne. Derfor fandt retten ikke, at der var fremlagt oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse. Se TfS1999.573.ØLD.
Retten fandt ikke, at der var fremkommet nye oplysninger af en sådan karakter, at borgeren havde godtgjort eller sandsynliggjort, at der var grundlag for at ændre ansættelsen. Genoptagelse blev nægtet. Se SKM2015.716.BR
Landsskatteretten fandt, at det repræsentanten anførte, ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at pålægge SKAT at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse. Der er herved henset til, at der ikke foreligger nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, ligesom en fornyet prøvelse på det foreliggende grundlag ikke kan antages at føre til at ændret resultat. Der er herved lagt vægt på, at borgerens e-mail af 14. august 2009, der på grund af mangelfuld e-mailadresse ikke er modtaget i SKAT under sagens behandling, ikke anses at indeholde oplysninger, der kan føre til et ændret resultat. Se SKM2012.270.LSR.
Byretten traf afgørelse om nægtelse af ordinær genoptagelse i en sag, hvor borgerens anpartsselskab i de i sagen omhandlede indkomstår havde indberettet løn til borgeren, hvilket havde dannet grundlag for skatteansættelserne. Borgeren havde anmodet om genoptagelse med påstand om nedsættelse af lønindtægterne til 0 kr. Der var - trods skattemyndighedernes opfordring til at fremlægge fyldestgørende regnskabsmateriale - alene fremlagt ikke-reviderede regnskaber uden underliggende bilagsdokumentation. For et af de pågældende indkomstår lagde retten på baggrund af den daværende revisors forklaring sammenholdt med årsregnskabet, til grund, at borgeren faktisk havde modtaget den indberettede løn, hvorfor der allerede af denne grund ikke var grundlag for genoptagelse under henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Se SKM2011.321.BR.
Byretten traf afgørelse om nægtelse af ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004 og 2006 vedrørende fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med selvstændig virksomhed. Det var således ikke godtgjort, at de afholdte udgifter var fradragsberettigede efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Da der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, blev anmodning om genoptagelse nægtet. Se SKM2011.257.BR.
Byretten afslog genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2. Borgeren havde ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Der blev henset til, at borgerens fordring i 1999 på et holdingselskab ikke var betinget af en modydelse, og at fordringen derfor med rette i skatteretlig henseende var behandlet som maskeret udlodning. Se SKM2010.245.BR.
Tilsvarende afslog byretten genoptagelse i en sag, hvor retten lagde til grund, at der i forhold til de selvangivne oplysninger for 2004, var fremkommet en ny, faktisk oplysning, men vurderede, at oplysningen ikke kunne medføre en ændring af ansættelsen. Se SKM2009.510.BR.
I en sag for Landsskatteretten, havde en andelsboligforening indgivet regnskaber inden udløbet af fristen, men de fradragsberettigede udgifter var opgjort forkert i forhold til ligningsvejledningens anvisning herom. Efter udløbet af fristen blev der anmodet om en ændring af fradraget. Landsskatteretten slog fast, at det som udgangspunkt er skattemyndighedernes ansvar, at der foretages en korrekt skatteansættelse, når der er selvangivet korrekt og fyldestgørende. Da det desuden var uomtvisteligt, at der inden fristens udløb var forelagt oplysninger for skattemyndighederne, der kunne begrunde en ændring, var der adgang til genoptagelse. Se SKM2004.43.LSR.
Byretten traf afgørelse om nægtelse af ordinær genoptagelse for indkomstårene 2011 og 2012, da retten ikke fandt, at sagsøgeren sammen med anmodningen om genoptagelse havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse. Se SKM2020.340.BR
Forbehold for senere ændringer
Der kan som udgangspunkt ikke tages forbehold om en senere ændring, når der træffes afgørelse om genoptagelse efter anmodning. Se SKM2010.752.SKAT.
SKAT (nu Skatteforvaltningen) kan med respekt af skatteforvaltningslovens fristregler, herunder den korte ligningsfrist, undtagelsesvis tage forbehold om senere ændringer, hvis SKAT (nu Skatteforvaltningen) som følge af manglende selvangivelse/angivelse har foretaget en skønsmæssig ansættelse og borgeren/virksomheden efterfølgende afgiver oplysninger. Der kan tilsvarende tages forbehold, hvis SKAT (nu Skatteforvaltningen) undtagelsesvis vælger at træffe afgørelse uden at have opnået fuldstændig dokumentation efter forgæves at have forsøgt at indhente dette. Endelig kan et forbehold accepteres, hvis SKAT (nu Skatteforvaltningen) undtagelsesvis træffer afgørelse, selv om der efter en konkret vurdering eksisterer en forholdsvis mindre usikkerhed om grundlaget for afgørelsen, når årsagen til denne usikkerhed skyldes borgerens/virksomhedens forhold. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 1, b.
Der er altid adgang til - uanset om der er taget forbehold eller ej - at foretage en efterfølgende ændring af en afgørelse om genoptagelse efter anmodning, hvis det konstateres, at afgørelsen er truffet under forkerte forudsætninger, eller hvis der efterfølgende opstår relevante bristende forudsætninger for afgørelsen, eller hvis afgørelsen anses for åbenbart ulovlig. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 1, c.
Særligt om genoptagelse af skatteansættelser efter telefoniske og personlige henvendelser uden bilagsdokumentation. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 2.
Særligt om forbehold ved TastSelv ændringer af skatteansættelsen. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 3.
Betingelser for ændring af skatteansættelsen
Hvis Skatteforvaltningen imødekommer en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, skal Skatteforvaltningen derefter tage stilling til, om genoptagelsen skal medføre en ændring af ansættelsen.
Det er en forudsætning for at foretage ordinær genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse er forkert. Se SKM2018.636.BR.
En imødekommelse af en anmodning om genoptagelse medfører ikke per automatik en ændring af skatteansættelsen. Se hertil Landsskatteretten, der i en sag, hvor en genoptagelsesanmodning imødekommes, afslutter sagen med hjemvisning til fornyet behandling og en bemærkning om, at der ikke er taget stilling til det materielle indhold af sagen. Se SKM2010.238.LSR.
Der vil hermed være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen imødekommer en anmodning om genoptagelse, fordi det er sandsynliggjort, at den oprindelige ansættelse er forkert, men hvor den fornyede behandling af sagen ikke munder ud i en ændring. Det er i de tilfælde, hvor borgeren ikke har kunnet fremlægge endelig dokumentation for, at der var grundlag for en ændring.
Afgørelsen af, om der skal ske ansættelsesændring omfattes af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20. Der skal derfor udsendes forslag om den nye ansættelse, medmindre der gives fuldstændig medhold. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 20, stk. 1 - 3. Se A.A.7.4.5 Høring og A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.
Ændring af skatteansættelsen foretages fx i tilfælde, hvor den oprindelige ansættelse anses for ugyldig foretaget, eller hvor den fornyede vurdering af det materielle grundlag i øvrigt medfører, at ansættelsen skal ændres.
Klage over afslag på genoptagelse
Hvis Skatteforvaltningen giver afslag på en anmodning om genoptagelse, kan afslaget klages på samme måde som skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på genoptagelse i en sag, hvor et selskab ønskede salg af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven som anlægsejendom. Se SKM2010.728.LSR.
Østre Landsret har i en sag delvist imødekommet en anmodning om genoptagelse. Sagen angik fradrag for udgifter i forbindelse med rejse til Færøerne. Ud fra fremlagte erklæringer og afgivne forklaringer lagde retten til grund, at borgeren havde udført underentrepriser på Færøerne adskillige gange i den omhandlede periode, og at en væsentlig del af indtjeningen i de pågældende indkomstår relaterede sig til disse arbejder. Der var blandt andet fremlagt kontoudtog, hvoraf fremgik, at der navnlig til luftfartsselskaber var betalt over 40.000 kr. i indkomståret 2002 og over 20.000 kr. i indkomståret 2003. På den baggrund fandt Landsretten det sandsynliggjort, at borgeren havde afholdt udgifter til flybilletter til rejser til Færøerne med henblik på indkomstskabende aktiviteter. Samtidig vurderede retten, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis dokumentationen havde foreligget ved skatteforvaltningens oprindelige stillingtagen til sagen. Se SKM2008.628.ØLR.
Se også
A.A.10.2 om klage og klagebehandling.
A.A.10.3 om domstolsprøvelse.
Klage over en ikke ændret ansættelse
Hvis en anmodning om ordinær genoptagelse imødekommes, sker der en fornyet behandling af ansættelsen. Hvis den fornyede behandling munder ud i, at der ikke sker en ansættelsesændring, kan der klages over den fornyede afgørelse. Her gælder de sædvanlige regler for klage med hensyn til klagefrister og kompetente klagemyndighed. Se A.A.10.2 Klagebehandling.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2015.46.HR | Ved lov nr. 98. af 10. februar 2009, der trådte i kraft den 12. februar 2009, blev der gennemført nye regler, der bevirkede, at formueplejeselskaberne ændrede status til investeringsselskaber, hvilket medførte en ændring af reglerne om beskatning af investorerne. H1 anmodede på denne baggrund om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, idet selskabet mente, at de nye regler havde virkning for aktiesalget den 24. oktober 2008. Højesteret gav SKAT medhold i, at overgangsbestemmelserne i lov nr. 98 af 10. februar 2009 skulle forstås således, at loven ikke har virkning for aktiesalg, der har fundet sted i kalenderåret 2008, hvorfor der ikke var grundlag for at genoptage skatteansættelsen. | |
| SKM2011.329.HR | Afslag på genoptagelse, da der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der var sket betaling af forfaldent børnebidrag i større omfang end hidtil antaget. | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2020.234.VLR | Landsretten fandt - i modsætning til byretten - at der ikke var grundlag for at genoptage en hovedaktionærs skatteansættelser for 2011 og 2012, hvorved hovedaktionæren var blevet beskattet af sin rådighed over først en bilmærke-1 og derefter en bilmærke-2, som hans selskab leasede. Landsretten udtalte, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor bilerne henstod på hovedaktionærens private bopæl, der var sammenfaldende med selskabsadressen, var en skærpet formodning for, at bilerne også havde været stillet til rådighed for hovedaktionæren privat. Landsretten fandt, at der hverken ved de afgivne forklaringer om bilernes anvendelse fra ham selv og fra de to af selskabets ansatte i perioden eller i øvrigt var fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012. Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at genoptage hovedaktionærens skatteansættelse for 2013, hvorved hovedaktionæren var blevet beskattet i anledning af, at han havde købt selskabets bilmærke-1 for kr. 70.000 og videresolgt den en måned senere for kr. 235.000. Ud over de af byretten anførte grunde henviste landsretten til, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs (nu Skatteforvaltningens) skønsmæssige ansættelse af markedsprisen på den omhandlede bilmærke-1. Landsretten fandt derfor, at der ikke var fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelsen for 2013. Skatteministeriet blev derfor i det hele frifundet. | Dommen er en delvis ændring af SKM2019.89.BR. |
| SKM2017.155.ØLR | Genoptagelse nægtet, da det ikke er sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert. | Tidligere SKM2015.257.BR. |
| SKM2015.512.ØLR | Genoptagelse nægtet. Ikke nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen. | |
| SKM2014.183.ØLR | Nægtelse af genoptagelse, idet de fremlagte oplysninger ikke godtgjorde et grundlag for ændring i skatteansættelsen | |
| SKM2012.598.ØLR | Nægtelse af genoptagelse. De fremlagte oplysninger gav ikke grundlag for en ændring. | |
| SKM2010.337.VLR | Landsretten udtalte, at hverken borgerens eller vidnets forklaringer havde karakter af nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelserne. Under de angivne omstændigheder, hvor indtægterne fra skrotsalg var fastlagt som sket, og hvor det var borgerens måde at drive virksomhed på, der havde skabt usikkerheden om de faktiske forhold i øvrigt, kunne heller ikke skattemyndighedernes manglende foretagelse af en privatforbrugsberegning føre til at anse revisorens skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser for nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelsen. | |
| SKM2010.160.VLR | Genoptagelse nægtet. Henvisning til Højesteretsdom og cirkulære kunne ikke medføre andet resultat. | |
| SKM2008.628.ØLR | Klage over nægtelse af genoptagelse imødekommet på et punkt vedr. fradrag for flybilletter, da der efterfølgende var fremlagt tilstrækkelig dokumentation. | |
| SKM2007.275.VLR | Tilbagebetalingskravet vedrørende juli-oktober 2000 må uanset at det i skrivelsen af 8. maj 2002 om tilbagebetaling vedrørende 1997 er nævnt, at revisionsfirmaet forventede at foretage en tilsvarende regulering af afgiftstilsvaret for årene 1998-2001 - anses for forældet, da skrivelsen ikke kan anses som en anmodning om genoptagelse for disse år. SKAT kan ikke ud fra synspunkter om en retsbeskyttet forventning eller forbud mod reformatio in pejus anses for afskåret fra at træffe afgørelse herom. | |
| SKM2001.93.ØLR | Genoptagelse imødekommet. Henvisning til lighedsgrundsætningen. Se A.A.7.1 Lighedsgrundsætningen og praksisændring. | |
| TfS2000.108.VLD | Genoptagelse imødekommet. Oplysning om, at erstatning var skattefri, da udgjorde erstatning for tab af indtægtsgrundlag. Imødekommet, da ikke krav om tilbundsgående undersøgelse. | |
| TfS1999.573.ØLD | Genoptagelse nægtet. Ikke tilstrækkelige oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2020.340.BR | Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. Retten tiltrådte Skatteankenævnets bemærkning om, at sagsøgeren ikke sammen med anmodningen om genoptagelse havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, selv om det måtte antages, at han allerede på dette tidspunkt var bekendt med den senere påberåbte spillegevinst og udbetalingen fra Retten i Y1-By. Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren under Skatteankenævnets behandling af klagesagen fremkom med yderligere oplysninger om en spillegevinst og om en udbetaling fra Retten i Y1-By. Skatteministeriet blev derfor frifundet, da retten ikke fandt grundlag for at tillade ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012. | |
| SKM2019.255.BR | Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at det indsatte beløb på 125.000 kr. var delvis tilbagebetaling af et lån. Retten lagde herved vægt på, at hverken sagsøgeren eller den hævdede låntager kunne give nogen plausibel forklaring på, hvorfor låntageren skulle låne pengene, og hvorfor lånet blev delvist tilbagebetalt allerede to dage efter ydelsen af lånet. Retten lagde endvidere vægt på, at forklaringen om lånet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, herunder at der ikke var udarbejdet et lånedokument. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der var fremlagt kontoudskrifter for sagsøgerens og den hævdede låntagers bankkonti, der indikerede en sammenhæng mellem på den ene side en overførsel fra sagsøgeren til den hævdede låntager og på den anden indsætning af de 125.000 kr. på sagsøgerens bankkonto, og at de omhandlede beløb var beskrevet som lån i posteringsteksterne i kontoudskriften for den hævdede låntagers bankkonto. På den baggrund fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt. | Dommen er stadfæstet af landsretten. Se SKM2020.489.ØLR |
| SKM2018.636.BR | Genoptagelse nægtet. Retten fastslog, at det er en forudsætning for ordinær genoptagelse, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse er forkert. | |
| SKM2017.337.BR | Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Borgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som borgeren modtog alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af indkomsten derfor var for høj. Borgeren var ansat i et selskab, som borgeren selv ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at borgeren havde en særlig indsigt i selskabets økonomi. Retten udtalte, at borgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at lønudbetalingerne ændredes til hele, runde beløb, som efter Borgerens ægtefælles forklaring var udbetalt som en acontoløn. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke var fremlagt lønsedler, og at der ikke var sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat m.v., ligesom der ikke var sket indbetaling heraf. Slutteligt lagde retten vægt på, at borgerens årsopgørelse gav det klare billede, at der ikke var blevet indberettet lønindkomst til SKAT, uden at borgeren reagerede herpå. Da SKAT desuden i medfør af KSL (kildeskatteloven) § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod borgeren, fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt. | Se SKM2017.336.BR |
| SKM2017.336.BR | Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Borgeren gjorde under sagen gældende, at den løn, som borgeren modtog alene udgjorde nettolønnen, og at SKATs ansættelse af indkomsten derfor var for høj. Borgeren var ansat i et selskab, som borgeren selv ejede halvdelen af, og det blev under sagen lagt til grund, at borgeren havde en særlig indsigt i selskabets økonomi. Retten udtalte, at borgeren ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at lønudbetalingerne ændredes til hele, runde beløb, som efter Borgerens ægtefælles forklaring var udbetalt som en acontoløn. Retten lagde desuden vægt på, at der ikke var fremlagt lønsedler, og at der ikke var sket indberetning til SKAT om indeholdt A-skat m.v., ligesom der ikke var sket indbetaling heraf. Slutteligt lagde retten vægt på, at borgerens årsopgørelse gav det klare billede, at der ikke var blevet indberettet lønindkomst til SKAT, uden at borgeren reagerede herpå. Da SKAT desuden i medfør af KSL (kildeskatteloven) § 68 havde været berettiget til at rette kravet direkte mod borgeren, fandt retten, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke var opfyldt. | Se SKM2017.337.BR |
| SKM2017.265.BR | Retten fandt, at borgeren ikke havde fremlagt oplysninger, der gav anledning til ændring eller revurdering af skatteansættelserne. Retten fandt, at borgeren ikke havde godtgjort, at skatteansættelserne var materielt forkerte, og at betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, derfor ikke var opfyldt. | |
| SKM2017.177.BR | Borgeren bad om genoptagelse. Byretten udtalte: Borgeren har ikke godtgjort, at betingelsen for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 er opfyldt Retten finder, at borgeren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skønsmæssige fastsættelse, som SKAT har foretaget. Retten har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at borgeren ikke har fremlagt noget regnskab eller noget bogføringsmateriale eller andet materiale til dokumentation for, at en genoptagelse ville føre til et andet resultat. Retten bemærker navnlig, at den beregning, som borgeren har foretaget med udgangspunkt i sin virksomheds angivne købsmoms, ikke i sig selv ville kunne begrunde en ændring, idet disse beregninger ikke er understøttet af nogen dokumentation. Yderligere bemærker retten, at SKAT har taget hensyn til de oplysninger, der har foreligget på ansættelsestidspunkterne, og retten bemærker særskilt, at SKAT ikke har været forpligtet til at kontakte borgerens pengeinstitut. Endelig bemærker retten, at borgeren er blevet opfordret til at fremlægge oplysninger, der kunne begrunde en anden ansættelse. | |
| SKM2017.144.BR | Byretten udtalte: Spørgsmålet om genoptagelse af borgerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 skal afgøres efter reglerne om ordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, og spørgsmålet om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 skal afgøres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Det er en betingelse både for ordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, og ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, at den skattepligtige dokumenterer, at skatteansættelsen er materiel forkert. Borgeren har vedrørende alle fire indkomstår anført, at han har modtaget privat lån i henhold til "Loan Agreement" af 14. januar 2005 mellem G5 Limited, G3 ApS og A samt tillægget hertil af 1. august 2006, og at dette har indvirkning på hans samlede forbrugsopgørelse i de pågældende år. Efter bevisførelsen har borgeren ikke dokumenteret, at han har modtaget private lån fra G5 Limited i henhold til "Loan Agreement" og tillægget hertil. Borgeren har ikke dokumenteret, at der foreligger oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008. Vedrørende indkomstårene 2005 og 2006 har retten som følge heraf ikke anledning til at tage stilling til, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, eller om anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 er foretaget inden udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | |
| SKM2016.433.BR | Sagen angik, om borgeren opfyldte betingelserne for ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009 i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Da borgeren ikke selvangav for det pågældende år, fastsatte SKAT skønsmæssigt overskuddet af sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed til 400.000 kr. SKATs skøn var baseret på en negativ privatforbrugsberegning for indkomståret 2009 på 266.737 kr. Til støtte for genoptagelse gjorde borgeren gældende, at virksomheden ikke havde et overskud på 400.000 kr., men kun på ca. halvdelen. Borgeren støttede dette på en råbalance over virksomhedens overskud. Byretten fandt ikke, at råbalancen sandsynliggjorde, at der var grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009, da råbalancens enkelte poster var ganske udokumenterede. | |
| SKM2015.744.BR | Ikke godtgjort, at SKATs ansættelser var materielt forkerte. | Anket og efterfølgende hævet. |
| SKM2015.716.BR | Retten fandt ikke, at der var fremkommet nye oplysninger af en sådan karakter, at borgeren havde godtgjort eller sandsynliggjort, at der var grundlag for at ændre ansættelsen. | |
| SKM2015.433.BR | Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse. | |
| SKM2015.357.BR | Genoptagelse nægtet, da ikke sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert. | |
| SKM2011.321.BR | Genoptagelse nægtet. Det af borgeren fremlagte materiale kunne ikke danne grundlag for ordinær genoptagelse. For det ene af de påklagede indkomstår blev genoptagelse nægtet allerede fordi, det kunne dokumenteres, at ansættelsen var materielt korrekt. | |
| SKM2011.257.BR | Genoptagelse nægtet. Der var ikke fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. | Anket. Efterfølgende forlig. |
| SKM2010.245.BR | Genoptagelse nægtet. Ikke fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen. | |
| SKM2009.510.BR | Genoptagelse nægtet. Fremlagt ny, faktisk oplysning, men den kunne ikke medføre et ændret resultat. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2020.177.LSR | Landsskatteretten fandt, at det på selvangivelsestidspunktet utvivlsomt havde været klagerens hensigt, at overskud af virksomhed skulle selvangives på grundlag af klagerens revisors opgørelse af virksomhedens skattemæssige resultat for indkomståret 2015. Landsskatteretten fandt det derfor godtgjort, at klagerens revisor begik en klar fejl, da han indtastede overskud af virksomhed i selvangivelsens felt 111 på grundlag af virksomhedens driftsøkonomiske regnskab. Denne fejl kunne ikke anses for bindende for klageren, og sagen rejste derfor ikke spørgsmål om et selvangivelsesomvalg vedrørende afskrivninger, men om at berigtige den fejl, som revisoren begik. Bestemmelsen i afskrivningslovens § 52 om ændring af den selvangivne afskrivningssats fandt derfor ikke anvendelse. Sagen skulle derfor afgøres efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, og her fandt Landsskatteretten, at SKATs (nu Skatteforvaltningens) ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015 hvilede på forkerte oplysninger, og at klageren derfor havde krav på genoptagelse, således at fejlen kunne blive berigtiget. | |
| SKM2020.138.LSR | Spørgsmålet om, hvorvidt klageren kunne ændre sit valg om beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler til beskatning efter bruttoskatteordningen i KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E-F (forskerskatteordningen) tilbage fra indtræden af skattepligt til Danmark den 1. december 2010 skulle afgøres efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E-F og ikke SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, eller SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1. Klageren havde ved indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende år valgt at selvangive efter skattelovgivningens almindelige regler. Klageren ansås derfor for at have fravalgt forskerskatteordningen ved indsendelse af selvangivelsen for 2010. Landsskatteretten fandt ikke, at der i KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E-F var hjemmel til at ændre dette valg, da der fremsattes anmodning herom i 2014. | |
| SKM2017.222.LSR | Udlejer af en erhvervsejendom afholdt efter kommunens bestemmelser udgift til anlæg af en ny bro i nærheden af ejendommen, som indebar visse trafikale fordele. Landsskatteretten tillod, at ansættelsen blev genoptaget, således at udgiften kunne tillægges ejendommens anskaffelsessum. | |
| SKM2012.270.LSR | Landsskatteretten fandt, at det repræsentanten anførte, ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at pålægge SKAT at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse. Der er herved henset til, at der ikke foreligger nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, ligesom en fornyet prøvelse på det foreliggende grundlag ikke kan antages at føre til at ændret resultat. Der er herved lagt vægt på, at borgerens mail af 14. august 2009, der på grund af mangelfuld mailadresse ikke er modtaget i SKAT under sagens behandling, ikke anses at indeholde oplysninger, der kan føre til et ændret resultat. | |
| SKM2010.728.LSR | Landsskatteretten stadfæstede SKATs nægtelse af genoptagelse. | |
| SKM2010.238.LSR | Genoptagelse imødekommet. Hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT. | |
| SKM2004.43.LSR | Genoptagelse imødekommet. Indgivelse af et regnskab inden fristen, anses for anmodning om genoptagelse. | |
| SKAT | ||
| SKM2010.752.SKAT | En afgørelse, hvori der tages stilling til genoptagelse må som udgangspunkt ikke indeholde forbehold. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil