Hvordan foretages en rimelighedsvurdering i forbindelse med et salærkrav?

A.A.13.11 Vurdering af salærkrav

Indhold

Dette afsnit handler om Skattestyrelsens muligheder for at foretage vurderinger og skønsmæssigt ændre salærkravene. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 57.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Vurdering af rimelighed
• Skattestyrelsen udøver skøn
• Skattestyrelsens beføjelser
• Tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse
• Påklage af Skattestyrelsens afgørelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Skattestyrelsens udgangspunkt er, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.

Vurdering af rimelighed

Finder Skattestyrelsen imidlertid anledning til at undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der flere kriterier i vurderingen. Det drejer sig om

• sagens karakter, genstand og kompleksitet,
• størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche,
• om der er ydet specialistbistand,
• antallet af timer, der er anvendt,
• sagens resultat, og
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Kompleksiteten m.m.

Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt.

Specialviden

I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Sagens resultat

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse.

Skattestyrelsen udøver skøn

Skattestyrelsen kan udøve et skøn, hvis honoraret ikke findes rimeligt.

Skattestyrelsen vurderer ikke om et honorar er rimeligt alene med baggrund i timesatsen.

Ved udøvelse af skønnet kan anvendes de gennemsnitstimesatser, der kan udledes af de redegørelser, som Skatteministeren årligt afgiver til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. på området.

Fra den 1. januar 2017 kan Skattestyrelsen helt eller delvist undlade at udbetale godtgørelse, inden en nærmere undersøgelse af størrelsen af udgifterne til behandling af sagen er foretaget, i tilfælde hvor Skattestyrelsen finder, at størrelsen at det ansøgte beløb er åbenbart urimeligt. Tilsvarende gælder i ansøgninger om acontogodtgørelse. Dette gælder både i tilfælde, hvor kravet må forventes at overstige et rimeligt endeligt samlet honorarkrav, men også hvis det enkelte honorarkrav fra den sagkyndige i sig selv forekommer åbenbart urimeligt.

Det beror på en konkret vurdering at afgøre, om et honorar er åbenbart urimeligt. Som udgangspunkt vil det være åbenbart urimeligt, hvis Skattestyrelsen finder, at kravet bør reduceres med 50 procent eller mere i forhold til det, som ud fra en almindelig vurdering af et honorar findes rimeligt, dvs. holdt op imod det anvendte timetal, den gennemsnitlige timesats samt de øvrige parametre, som indgår ved fastlæggelsen af, om et honorar er rimeligt, jf. ovenfor.

Eksempel

Et honorar for iværksættelse af syn og skøn i en klagesag blev i en kendelse fra brancheorganisationen nedsat. Skatteankestyrelsen fandt, at kendelsen skulle tillægges betydelig vægt. Se SKM2020.86.SANST.

Eksempel

Skatteankestyrelsen finder, at Skattestyrelsen kan foretage en vurdering af rimeligheden af et acontohonorarkravs størrelse, der faktureres undervejs i en skattesag, hvor det ansøgte acontobeløb klart må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af sagen. Se SKM2016.300.LSR. 

Eksempel

Det er landsrettens vurdering, at retten kan foretage en forholdsvis vidtgående efterprøvelse af Skattestyrelsens skøn. Ved vurderingen af, hvad der er rimelige udgifter, forekommer det retten nærliggende at overveje, hvad der ville følge af de almindelige regler om indenretlig omkostningsfastsættelse, dvs. de regler, der ville finde anvendelse ved retten, hvis der bortses fra de særlige regler i skatteforvaltningsloven. Se SKM2015.738.ØLR.

Eksempel

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens vurdering af advokats honorarkrav, hvor honoraret nedsættes med ca. 72 procent. I afgørelsen henviser Landsskatteretten til det registrerede tidsforbrug, advokatens normale timesats og sagens resultat. Landsskatteretten lægger som udgangspunkt ikke vægt på, at honoraret er fastsat til det beløb, som Skatteministeriet fik tilkendt i sagsomkostninger. Se SKM2009.812.LSR.

Eksempel

Landsretten finder, at Skattestyrelsen kan foretage rimelighedsvurdering og skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb. Se SKM2008.115.VLR.

Eksempel

Byretten finder, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort, og at Skattestyrelsen på egen hånd kan tage stilling til et honorarkrav. Se SKM2009.111.BR.

Eksempel

Sagen vedrørte rimeligheden af et faktureret honorar fra sagkyndig. Den sagkyndige var ikke medlem af en brancheorganisation. Skattestyrelsen havde udbetalt godtgørelse svarende til 30 procent af det ansøgte honorar. En syns- og skønsmand vurderede et rimeligt honorar til 29 procent af det ansøgte honorar, men at store vanskeligheder med fremskaffelse af dokumentation eller lignende kunne forøge tidsforbruget væsentligt. Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn, idet det ikke var godtgjort, at der havde foreligget sådanne ekstra vanskeligheder i forhold til de oplysninger, som havde været forelagt for syns- og skønsmanden. Se SKM2010.657.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skøn over et godtgørelsesberettiget honorarkrav i forbindelse med en sag for Landsskatteretten. Landsskatteretten lagde vægt på, at der ikke forelå dokumentation for den sagkyndiges tidsforbrug på sagen, og at klager havde været repræsenteret af en anden sagkyndig ved klagens behandling i Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at fortolke Skattestyrelsens forbehold indskrænkende. Se SKM2011.549.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved den sagkyndiges honorar. Landsskatteretten anså sagkyndig for specialist på området med fradrag for grundforbedringer og kunne ikke tiltræde Skattestyrelsens opfattelse af, at samtlige sagkyndiges sager om grundforbedringer var "massesager". Landsskatteretten bemærkede endvidere, at det anvendte tidsforbrug ikke afveg fra tidsforbruget i sager, som Advokatnævnet tidligere havde afvist at behandle. Se SKM2011.731.LSR.

Supplerende oplysninger

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling, kan Skattestyrelsen indhente en supplerende udtalelse fra den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

Krav til dokumentation

Skattestyrelsen kan anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se § 11 i bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019.

De yderligere oplysninger, som Skattestyrelsen evt. kan indkalde for at få sagen belyst tilstrækkeligt, er fx time-sagsregnskab og en redegørelse for størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt.

Tavshedspligt/Juridiske redegørelser

Skatteforvaltningen kan ikke forlange at få den sagkyndiges juridiske redegørelser, da de er omfattet af den sagkyndiges tavshedspligt. Se SKM2008.216.SKAT.

Skattestyrelsens beføjelser

Hvis Skattestyrelsen ikke er enig i godtgørelseskravet, kan Skattestyrelsen

• foretage en rimelighedsvurdering af godtgørelseskravet og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb,
• udbetale godtgørelsen med forbehold, og forelægge godtgørelseskravet for den relevante brancheorganisation, eller
• undlade at udbetale godtgørelse (helt eller delvist) inden en nærmere undersøgelse af størrelsen af udgifterne er foretaget, hvis Skattestyrelsen finder, at størrelsen af det ansøgte beløb er åbenbart urimeligt. Dette gælder både i endelige ansøgninger og acontoansøgninger.

Partshøring

Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, uden at der inden har været givet den sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.

Forelæggelse af salærer for FSR - danske revisorers Responsumudvalg og Advokatnævnet

Advokatnævnet og FSR - danske revisorers Responsumudvalg behandler forespørgsler fra Skattestyrelsen om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer.

Advokatnævnet

Klager over advokatsalær skal indbringes for Advokatnævnet. Se RPL § 146.

Fristen for at indgive en klage over advokatsalær er et år efter, RPL § 146, stk. 2, fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag. Skattestyrelsen kan indsende klage til Advokatnævnet over rimeligheden af aconto-afregninger, eller afvente den endelige ansøgning om omkostningsgodtgørelse før klagen indsendes.

Advokatnævnet kan behandle en klage, der er indgivet senere, hvis nævnet vurderer, at fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.

Advokatnævnet har i nogle klager inddraget størrelsen af Kammeradvokatens salær. Såfremt opdraget i øvrigt er sammenligneligt, kan dette også indgå ved en samlet vurdering af rimeligheden af honoraret.

Skattestyrelsens afgørelse om omkostningsgodtgørelse kan påklages til Skatteankestyrelsen indenfor den sædvanlige klagefrist.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Advokatnævnet er ca. ½ år.

FSR - danske revisorers Responsumudvalg

Anmodning om udtalelse om rimeligheden af revisorhonorarer skal forelægges for de respektive revisororganisationers responsumudvalg.

Skattestyrelsen kan indsende anmodning om udtalelse til responsumudvalget over rimeligheden af aconto-afregninger, eller afvente den endelige ansøgning om omkostningsgodtgørelse før anmodningen indsendes.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved de respektive revisororganisationers responsumudvalg er typisk over et ½ år.

Nedsættelse af godtgørelsesberettiget beløb

Har Advokatnævnet nedsat honoraret, eller finder revisororganisationernes responsumudvalg, at honoraret har været for stort, eller har Skattestyrelsen foretaget en rimelighedsvurdering og skønsmæssigt nedsat honoraret, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt. Tilbagebetalingskravet rettes mod den godtgørelsesberettigede, hvis beløbet er udbetalt til denne, eller mod den sagkyndige hvis beløbet er udbetalt til denne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 4.

Tilsvarende gør sig gældende, hvis Skattestyrelsen ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring.

Eksempel på afgørelse fra revisororganisationernes responsumudvalg

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens skønsmæssige nedsættelse af en statsautoriseret revisors honorar med ca. 40 procent. Skattestyrelsen havde anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg om en udtalelse om rimeligheden af honoraret. Responsumudvalget havde udtalt, at honoraret ikke burde have oversteget et beløb, der svarede til ca. 60 procent af det fakturerede. Se SKM2009.401.LSR.

Tilbagebetaling og renter

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse sker med beregning af renter. Se A.A.13.8 Udbetaling af godtgørelsen.

Påklage af Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af et udbetalt omkostningsgodtgørelsesbeløb kan påklages til Skatteankestyrelsen og indbringes for domstolene.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: