Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.7.3 Civilretlige fordringer

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke regler, fremgangsmåde og beføjelser, der gælder, når det offentlige har civilretlige fordringer, som skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er en civilretlig fordring?
  • Betingelser for at overdrage en civilretlig fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden.
  • xInddrivelsesskridt for civilretlige fordringerx
  • Afbrydelse af forældelse på civilretlige fordringer
  • Håndtering af civilretlige fordringer, når fordringen ikke er fastslået i et fundament
  • Retsafgift og sagsomkostninger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Hvad er en civilretlig fordring?

Civilretlige fordringer er en gruppe af forskellige fordringstyper, xhvor gældens opståen og størrelse er meget varierende.x

xNår en gæld til det offentligex karakteriseres som en civilretlig fordring, er det typisk fordi fordringen ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

De civilretlige fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, er karakteriseret ved, at

  • fordringens kreditor skal være en offentlig myndighed
  • fordringen skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed
  • fordringen ikke er opstået som led i den offentlige myndigheds udøvelse af sin, i henhold til lovgivningen, offentligretlige myndighedsudøvelse.

Eksempler

Eksempler på offentlige civilretlige fordringer kan være xgæld opståetx i forbindelse med:

  • En aftale som fx enx fakturagældx for leje af en stadeplads eller andet
  • Et erstatningskrav som fx en regning for et ødelagt vejskilt, kommunal oprydning og lignende.

Betingelser for at overdrage en civilretlig fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden

Hvis man vil overdrage en civilretlig fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden, er det de almindelige reglerx i gældsinddrivelsesloven, for fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelsex der gælder, herunder at

  • betalingsfristen er overskredet
  • fordringen er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen.

Det er derimod ikke en betingelse, at der er et eksekutionsfundament for fordringen.

Et eksekutionsfundament (herefter bare fundament) er fx

  • en dom
  • et betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller
  • en skylderklæring (udenretligt skriftligt forlig), der kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Se retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4.

>Se retsplejelovens § 478, stk. 1-9<

Bemærk

Skyldners underskrift kan ved gældsbreve eller udenretlige skriftlige forlig være tilføjet digitalt. Se retsplejelovens § 478, stk. 4.

Ved et udenretligt skriftligt forlig eller et gældsbrev, der er underskrevet digitalt, vil kravet skulle dokumenteres ved en skriftlig repræsentation af dokumentet i forbindelse med en anmodning til fogedretten om udlæg. Se xretsplejelovens § 488, stk. 2, 3 pkt.x

Se også

Se også afsnit A.D.2.1 Kompetenceforholdet mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og restanceinddrivelsesmyndigheden

xInddrivelsesskridt for civilretlige fordringerx

xNedenstående skema viser, hvilke inddrivelsesskridt restanceinddrivelsesmyndigheden, kan bruge til inddrivelse af en civilretlig fordring.x

Afdragsordning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte/indgå en afdragsordning med skyldner.

Der er ikke noget krav om, at fordringen skal være fastslået i et fundament (dom eller lignende), før restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning overfor skyldner.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10 >(som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017 i § 1, nr. 14)<

xSom udgangspunkt vil der ikke være adgang til at foretage lønindeholdelse for en civilretlig fordring. Se gældsinddrivelseslovens Bilag 1, hvor fordringer, for hvilke der ikke kan ske lønindeholdelse er oplistet.x

Modregning

Adgangen til at foretage modregning er betinget af, at fordringerne er

  • gensidige
  • udjævnelige og
  • forfaldne

For at fordringerne er gensidige, er det nødvendigt, at kreditor for fordringen er debitor for modfordringer og omvendt. Efter gældsinddrivelseslovens § 8 (som ændret ved § 1 i lov nr. 285 af 29.03.2017) indtræder fordringshaveren dog i retten til udbetalinger fra staten. Herved kan fordringer fra en ikke statslig fordringshaver modregnes i udbetalinger fra staten på lige fod med statslige fordringer, fordi indtrædelse for disse fordringer er underlagt de samme begrænsninger i relation til, i hvilke udbetalinger der kan foretages modregning.

Fordringerne er udjævnelige, når der i begge tilfælde er tale om pengefordringer. Desuden skal begge fordringer være forfaldne.

Der kan ikke stilles krav om, at fordringen er fastslået i et fundament, før restanceinddrivelsesmyndigheden kan dække en civilretlig fordring ved modregning.

Udlæg

xPantefogeden kan som udgangspunkt ikke foretage udlæg for en civilretlig fordring efter gældsinddrivelseslovens § 11 >(som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017 i § 1, nr. 17)< . Se gældsinddrivelseslovens Bilag 1, hvoraf det fremgår, hvilke fordringstyper, der ikke kan foretages udpantning for.x

Hvis fordringen er fastslået i et af de ovenfor nævnte eksekutionsfundamenter (dom, betalingspåkrav eller skylderklæring), kan fogedretten foretage udlæg til sikring af fordringen. Se retsplejelovens § 478, stk. 1.

 

Afbrydelse af forældelse på civilretlige fordringer

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog, ifølge afsnittet ovenfor omkring inddrivelsesskridt på civilretlige fordringer,  inddrive disse ved specifikkex inddrivelsesskridtx. Restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at afbryde forældelsen på civilretlige fordringer, afhænger således af, hvilket inddrivelsesskridt der kan benyttes. Fx kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke afbryde forældelsen på civilretlige fordringer ved at foretage pantefogedudlæg, da disse fordringer som regel ikke er tillagt udpantningsret efter gældsinddrivelseslovens Bilag 1 II, og dette altså ikke er et muligt inddrivelsesskridt for inddrivelse af denne type fordringer.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afbryde forældelsen på civilretlige fordringer ved fx

  • at få skyldner til at erkende at skylde beløbet (skylderkendelse),
  • indbringe sagen for retten, fx ved at fremsende et betalingspåkrav til fogedretten eller
  • anmode fogedretten om at foretage udlæg, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har et fundament på fordringen.

Som yderligere eksempel kan forældelsen afbrydes ved underretning om afgørelse om modregning. xSe forældelseslovens § 18, stk.4x. Dette gælder for de fordringer, som der er hjemmel til at foretage modregning for, i lovgivningen - se ovenfor under inddrivelsesinstrumenter for civilretlige fordringer. Modregning er kun forældelsesafbrydende for restfordringen. Det skal bemærkes at modregning først blev forældelsesafbrydende fra 1. marts 2015 (som følge af § 5 i lov nr. 1500 af 23.12.2014).

Se med om afbrydelse af forældelse under A.A.9.5.1 Egentlig afbrydelse af forældelse Egentlig afbrydelse af forældelse

Bemærk

Ved udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet indleveres til fogedretten. Se retsplejelovens § 488, stk. 2.

Håndtering af civilretlige fordringer, når kravet ikke er fastslået i et fundament

I de situationer, hvor et civilretligt krav er sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at kravet er fastslået i et eksekutionsfundament, skal restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset fordringens størrelse, forsøge at inddrive beløbet med de inddrivelsesskridt, der er til rådighed, som er:

  • Rykkerskrivelser og/eller indgåelse af afdragsordninger
  • Skyldner underskriver skylderkendelse (fysisk eller digitalt)
  • Modregning i en eventuel udbetaling fra staten.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden hverken kan få skyldner til at betale kravet, indgå i en frivillig afdragsordning eller underskrive en skylderkendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i visse tilfælde selv fremskaffe et eksekutionsfundament. Se nedenfor.

Fordringer under 100.000 kr.

I sager om inddrivelse af forfaldne pengefordringer under 100.000 kr. kan en part efter bl.a. reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a (betalingspåkrav), og under udlægsforretninger i fogedretten, møde ved andre personer end advokater, ansatte og personer tilhørende samme husstand. Se retsplejelovens § 260, stk. 5.

Da restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1, overtager kreditorbeføjelserne, vil restanceinddrivelsesmyndigheden derfor, som "lovbestemt befuldmægtiget", kunne indlevere et betalingspåkrav til fogedretten på fordringshavers vegne. Se retsplejelovens § 260, stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor som hovedregel indhente et eksekutionsfundament ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, når fordringen er under 100.000 kr. Se retsplejelovens kapitel 44 a.

Bemærk

Renter og omkostninger regnes ikke med i opgørelsen af kravets størrelse. Se retsplejelovens § 477 a, stk. 1.

Reglerne om betalingspåkrav

Inden restanceinddrivelsesmyndigheden kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal der være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen.

Påkravsskrivelsen skal også angive en frist på mindst 10 dagex fra afsendelsen af påkravsskrivelsenx, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, der påfører skyldneren yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når fristen i påkravsskrivelsen er udløbet, uden at skyldneren har betalt. Se retsplejelovens § 477 b, stk. 2.

Betalingspåkravet sendes til fogedretten i den retskreds, hvor der er værneting efter retsplejelovens kapitel 22, samt retsplejelovens § 487, stk. 1

Der er ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager mv., indført regler, hvorefter borgerlige sager, som udgangspunkt skal behandles via domstolenes digitale sagsportal. I den forbindelse er der indsat en undtagelse, hvorefter betalingspåkrav og indsigelser mod betalingspåkrav, se retsplejelovens kapitel 44 a, ikke indleveres på domstolenes sagsportal. Se retsplejelovens § 148 a, stk. 3. Justitsministeriet er dog bemyndiget til efterfølgende at fastsætte regler herom. Se retsplejelovens § 148 a, stk. 8. Bestemmelsen ses endnu ikke udnyttet.

Betalingspåkravet skal indeholde en lang række oplysninger. Se retsplejelovens § 477 b, stk. 3 og 4. Betalingspåkravet skal udfærdiges på en særlig blanket. Sex bilag 1 xi bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015. Blanketten kan også hentes på hjemmesiden www.domstol.dk. Blanketten skal ikke vedlægges dokumentation og oplysningspligten i blanketten kan ikke opfyldes ved at henvise til bilag, der vedlægges. Se § 2 og § 3 i bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015.

Den forenklede procedure består i, at fogedretten sørger for at forkynde et betalingspåkrav for skyldneren. Fremsætter skyldneren ikke indsigelser inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning om dette, og fogedretten kan herefter uden videre iværksætte udlæg.

Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet forkyndt, afbrydes den forenklede inkassoprocedure, og indsigelserne sendes til fordringshaveren. Fordringshaveren skal herefter tage stilling til, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis for at fremskaffe eksekutionsfundament for fordringen. I sager, hvor betalingspåkravet overstiger 50.000 kr., kan retten beslutte, at sagsøger inden 14 dage fra modtagelsen af underretning om indsigelsen skal indlevere et supplerende processkrift, der opfylder kravene i retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 4-6. Se retsplejelovens § 477 f.

Bemærk

I blankettens rubrik 5 skal følgende fremgå:

  • Hvem den oprindelige fordringshaver er
  • Hvad beløbet skyldes for samt
  • Grundlag for eventuel renteberegning.

I blankettens rubrik 7 skal restanceinddrivelsesmyndigheden:

  • sige ja til, at restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg og
  • nej til, at restanceinddrivelsesmyndigheden automatisk ønsker at indlede en retssag om kravet, hvis skyldneren fremsætter indsigelser.

Fordringer over 100.000 kr.

Er fordringen over 100.000 kr. kan den forenklede procedure ikke bruges. Skal der indhentes et eksekutionsfundament på en civilretlig fordring over 100.000 kr., skal dette ske ved at anlægge retssag (indlevere en stævning til retten).

En stævning skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Se retsplejelovens § 348.

Da Gældsstyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for en sådan udførlig fremstilling, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke være sagsøger i et sådant søgsmål. xSe nærmere herunder.x

Kan restanceinddrivelsesmyndigheden anlægge retssag?

Bemærk at restanceinddrivelsesmyndigheden i nedenstående citering er anført som ’’RIM’’ jf. SKM2009.312.SKAT.

Det fremgår af SKM2009.312.SKAT at : "Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1, at ved overdragelse af fordringer til inddrivelse overtager RIM kreditorbeføjelserne. Dette medfører, at RIM indtræder i samtlige rettigheder, der er knyttet til de enkelte fordringer til brug for kravets afvikling. Herunder falder de inddrivelsesredskaber, som det enkelte krav er tillagt i lovgivningen, men også de kreditorbeføjelser, som følger af praksis. Adgangen for RIM til at anlægge en civil sag afhænger af, om der ved overgivelse af fordringen til inddrivelse også er sket en overdragelse af retten til at gøre kravet gældende under en civil sag, der har til henblik at fremskaffe et udlægsfundament."

I forbindelse med redegørelsen i SKM2009.312.SKAT har det daværende SKAT Hovedcenter stillet Kammeradvokaten en række spørgsmål til belysning af problemstillingen. Kammeradvokaten har i den forbindelse bl.a. udtalt, at "restanceinddrivelsesmyndigheden ikke (blot) som følge af den stedfundne overdragelse med henblik på inddrivelse vil have mulighed for at anlægge retssag med henblik på tilvejebringelse af et udlægsfundament, se herved også retsplejelovens § 255, stk. 1, der indebærer, at det må kræve særlig hjemmel, såfremt andre end den materielle fordringshaver skal kunne optræde som sagsøger i en sag, der har til hensigt at fastslå kravets eksistens". Kammeradvokaten har yderligere udtalt at: "På den ovenfor anførte baggrund er det således min vurdering, at Skatteforvaltningen ikke som restanceinddrivelsesmyndighed har mulighed for at anlægge en sådan sag. Konklusionen er herefter, at RIM som restanceinddrivelsesmyndighed ikke har mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag."

xSe SKM2009.312.SKAT om civilretlige krav og tilvejebringelse af eksekutionsfundament.x

xSagen skal derfor, på baggrund af vurderingen i SKM2009.312.SKAT, sendes tilbage til fordringshaveren, med henblik på at denne kan afgøre, om der skal anlægges retssag.x

Har fordringshaveren anlagt retssag og fået dom for fordringen, men betaler den dømte ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, skal fordringen sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden igen med henblik på inddrivelse.

Retsafgift og sagsomkostninger

Skyldneren kan pålægges at betale eventuelle retsafgifter og sagsomkostninger, når sagen indbringes for domstolene.

Retssag anlagt af restanceinddrivelsesmyndigheden

Når sagen er indbragt for domstolene, kan retten pålægge skyldneren at betale sagsomkostninger, og det er kun det beløb, som retten fastsætter, der skal opkræves fra skyldneren. Har restanceinddrivelsesmyndigheden haft yderligere udgifter til eksempelvis advokatbistand, må restanceinddrivelsesmyndigheden betale disse.

I sager, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden ikke får medhold i retssagen og pålægges at betale sagsomkostninger til modparten, skal restanceinddrivelsesmyndigheden afholde disse. Der er ikke mulighed for at pålægge fordringshaveren at betale retsafgifter og sagsomkostninger vedrørende retssager, som restanceinddrivelsesmyndigheden har anlagt.

Retssag anlagt af fordringshaveren

Det er fordringshaver, der skal anlægge retssager:

  • Hvor skyldner har fremsat indsigelser eller
  • Hvor fordringen er over 100.000 kr.

Har fordringshaveren anlagt en retssag, skal denne afholde retsafgifter, sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand.

Når fordringen efterfølgende er overgået til inddrivelse xhos restanceinddrivelsesmyndigheden,x skal de efterfølgende omkostninger, der er ved inddrivelse af kravet, afholdes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKM-meddelelser

SKM2009.312.SKAT

SKAT har som restanceinddrivelsesmyndighed ikke mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.