Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

F.A.26.6 Forpligtelser ved procedurens anvendelse

Når en virksomhed har opnået en bevilling til at anvende proceduren for passiv forædling, er det væsentligt at virksomheden overholder de forpligtelser og betingelser, der er fastsat dels for at have en bevilling og dels for de varer, der henføres under bevillingsforholdet.

Konstaterer toldmyndigheden, at virksomheden ikke overholder samtlige forpligtelser og betingelser, kan toldmyndigheden enten tilbagekalde eller suspendere bevillingen, og/eller opkræve toldskyld for de varer, der er angivet/angives til fri omsætning ved afslutning af proceduren for passiv forædling.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Henførsel af varer under passiv forædling
  • Afslutning af proceduren.

Se også

Se også afsnit F.A.19 Almindelige bestemmelser for særlige procedurer for en gennemgang af de betingelser og forpligtelser, der gælder generelt for de særlige procedurer, herunder især bestemmelserne om:

  • Bevillingsregnskab
  • Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
  • Varebevægelser

Se også afsnit A.A.5.4 Tilbagekaldelse af afgørelser på toldområdet om tilbagekaldelse og suspendering af bevillinger og afsnit F.A.11 Toldskyld om toldskyldens opståen og beregning.

Henførsel af varer under passiv forædling

Varerne henføres under proceduren for passiv forædling ved indgivelse af en angivelse i overensstemmelse med reglerne for eksport af EU-varer. Se EUTK art. 269, stk. 2 og 3. Se også afsnit F.A.27 Varer der føres ud af Unionen for nærmere oplysning om formaliteterne for indgivelse af en eksportangivelse.

Angivelsen skal indgives i form af en eksportangivelse i e-export til det henførselstoldsted, der er anført i bevillingen.

Hvis der skulle være indført eksportafgifter for en vare på tidspunktet for varens henførsel under proceduren for passiv forædling, opstår der toldskyld for varen. Se EUTK art. 81.

Bevillingshaveren skal særligt være opmærksom på følgende rubrikker:

Rubrik

Indhold

2

Her anføres bevillingshaverens navn og adresse.

37

Her anføres den relevante procedurekode (Gruppe 21, se skema nedenfor)*.

44

Bevillingens nummer og dato.

46

Her anføres varernes værdi i overensstemmelse med deres salgspris, ab fabrik, eventuelt deres kalkulerede fremstillingspris med tillæg af sædvanlig avance.

* Ved eksport af varer under økonomisk passiv forædling skal de første to cifre i procedurekoden være 22.

Gruppe 21 - Midlertidig eksport under proceduren for passiv forædling

Beskrivelse

Procedurekode

Af varer uden forudgående procedure - til reparation

21 00 100

Af varer uden forudgående procedure - til forarbejdning

21 00 200

Af varer uden forudgående procedure - i forbindelse med aftaler med tredjelande, eventuelt kombineret med merværdiafgift

21 00 B53

Af varer uden forudgående procedure - kun momspassiv forædling

21 00 B54

Af varer, der har været importeret til aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) - til forarbejdning

21 41 200*

Af varer, der har været importeret til aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) - til reparation

21 41 B51*

Af varer, der har været importeret til aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) - til ombytning

21 41 B52*

Af varer, der har været importeret til aktiv forædling - til forarbejdning

21 51 200

Af varer, der har været importeret til aktiv forædling - til reparation

21 51 B51

Af varer, der har været importeret til aktiv forædling - til ombytning

21 51 B52

* Disse procedurekoder kan anvendes til henførsel af varer under proceduren for passiv forædling, i det omfang bevillingshaveren angiver varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling - tilbagebetaling inden den 1. maj 2016.

Se mere om de procedurekoder, der kan anvendes ved eksport på SKAT.dk, toldsystemer.

Forudgående import

Hvis der er givet tilladelse til at benytte fremgangsmåden passiv forædling IM/EX eller fremgangsmåden med standardombytning med forudgående import, påbegyndes proceduren for passiv forædling på tidspunktet for forædlingsproduktets/ombytningsvarens angivelse til fri omsætning.

Toldangivelsen til fri omsætning skal angives efter de almindelige angivelsesregler. De første to cifre i procedurekoden skal være 48.

Hvis der er fastsat handelspolitiske foranstaltninger, som fx importlicenser, finder disse ikke anvendelse ved overgang til fri omsætning, når der er tale om at forædlingsprodukterne bevarer deres EU-oprindelse, eller når der er tale om standardombytning med forudgående import. Se EUTK artikel 202, stk. 4, litra a) og b).

Medmindre bevillingshaver har stillet en samlet sikkerhed, der dækker den berørte toldangivelse, vil der blive forlangt en sikkerhedsstillelse, inden varerne kan frigives til proceduren.

Se også

Se også afsnit F.A.12 Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld for nærmere oplysninger om enkelt og samlet sikkerhedsstillelse.

Afslutning af proceduren

Proceduren for passiv forædling anses for afsluttet, når forædlingsprodukterne eller ombytningsvarerne inden udløbet af den fastsatte frist er angivet til fri omsætning med hel eller delvis fritagelse for told.

Ved overgang til fri omsætning afgives en toldangivelse til et afslutningstoldsted, der er fastsat i bevillingen.

Varerne angives efter de almindelige angivelsesregler, dvs. med varebeskrivelse, varekode, toldværdi mv. Bevillingshaveren skal specielt være opmærksom på følgende rubrikker:

Rubrik

Indhold

37

Her anføres den relevante procedurekode fra gruppe 61. Se skema nedenfor.

44

Her anføres bevillingens nummer og dato.

Gruppe 61 - Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug

Beskrivelse

Procedurekode

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til passiv forædling, reparation

61 21 100

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til anden passiv forædling (kun moms), og returneres efter reparation

61 21 154

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til passiv forædling, forarbejdning

61 21 200

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til anden passiv forædling (kun moms), og returneres efter forarbejdning

61 21 254

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til passiv forædling, og returneres efter at være blevet repareret under garanti

61 21 B02

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til passiv forædling, og returneres efter at være blevet ombyttet under garanti

61 21 B03

Fortoldning af varer, der har været eksporteret til økonomisk passiv forædling

61 22 200

Se mere om de procedurekoder, der kan anvendes ved import på SKAT.dk, toldsystemer.

Hvis der er fastsat handelspolitiske foranstaltninger, som fx importlicenser, finder disse ikke anvendelse ved overgang til fri omsætning, når der er tale om at forædlingsprodukterne bevarer deres EU-oprindelse, eller når der er tale om standardombytning med forudgående import. Se EUTK art. 202, stk. 4, a) og b).

Forudgående import

Proceduren for passiv forædling IM/EX og standardombytning med forudgående import afsluttes ved eksport af EU-varerne.

Ved afgivelse af sædvanlig eksportangivelse skal følgende rubrikker iagttages:

Rubrik

Indhold

2

Bevillingshaverens navn og adresse

44

Her anføres "Standardombytning - forudgående import", bevillingens nummer og dato eller referencenummer og dato ved forenklet bevillingsudstedelse

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.