Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

D.A.8.1.1.1.3 Eksempler fra praksis på, hvornår et beløb skal anses for vederlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en række eksempler fra retspraksis på, hvornår et beløb skal anses for vederlag og derfor skal indgå i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Både engangsvederlag og løbende betalinger
  • Vederlag er det beløb den reelle køber betaler, uanset rabat til indkøbsforening
  • Vederlag er den fulde entreprisesum som er aftalt
  • Vederlag er det fulde beløb uanset finansielt element i prisberegningen
  • Vederlaget er det fulde beløb uanset kredit- og betalingskortgebyr betalt af sælger  
  • Godtgørelse af registreringsafgift indgår ikke i momsgrundlaget
  • Præmier er ikke et vederlag
  • Parkeringsafgift iht. aftalelignende forhold er et vederlag
  • Legatgravsteder
  • Negative priselementer
  • Rykkergebyr er ikke vederlag men godtgørelse for tab
  • Kontingent til fordelsklub
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Både engangsvederlag og løbende betalinger

Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller gennem løbende betalinger. Der skal altså opkræves moms af licenser og royalties og af engangsafgifter, som en virksomhed afkræver nye forhandlere af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som forhandler. Vederlaget for udarbejdelse af tegninger mv. til en løbende produktion af varer kan ydes som et engangshonorar eller som en licensbetaling beregnet på grundlag af den løbende produktion, eventuelt som en kombination af de to betalingsformer. Der skal betales moms af vederlag for konstruktion og formgivning af varer, uanset om vederlaget ydes som et engangshonorar eller som en løbende licensydelse. De løbende licensydelser medregnes i den momspligtige omsætning, efterhånden som de modtages. Se MNA1967, 130.

Vederlag er det beløb den reelle køber betaler, uanset rabat til indkøbsforening

Ved leverancer skal der betales moms af den fulde salgspris uden fradrag af en ydet rabat til en indkøbsforening. Betegnelsen vederlag må naturligt forstås sådan, at det udgør det beløb, som den reelle køber af varen må betale. En indkøbsforening har en begrænset funktion, der hovedsagelig omfatter finansieringsbistand for medlemmerne. Foreningen foretager ikke aktivt salgsarbejde, og varerne passerer ikke over foreningen. Derfor er den reelle køber foreningens enkelte medlemmer. Når sælger fakturerer varen til den sædvanlige pris uden fradrag af den rabat, som foreningen opnår, og den enkelte køber via betalingsanvisningerne betaler dette beløb fuldt ud, skal sælger beregne moms af den fulde salgspris uden fradrag af en ydet rabat til en anden end den reelle køber. Se UfR1977, 376ØLR.

Vederlag er den fulde entreprisesum som er aftalt

I de tilfælde hvor en oprindelig leverandørs datterselskab har overtaget rettigheder og forpligtelser i henhold til en entreprisekontrakt, skal et sådant datterselskab betale moms af den fulde entreprisesum. Dette gælder, selvom den oprindelige leverandør har udført en del af entreprisen før overdragelsen til datterselskabet. Se SKM2005.448.ØLR og tilsvarende SKM2006.648.HR, som stadfæster Landsrettens dom.

Vederlag er det fulde beløb uanset finansielt element i prisberegningen

Det samlede vederlag er momspligtigt, uanset at prisen bliver fastsat fx med baggrund i leverandørens handel med såkaldte "forwards" på Nordpool børsen. Det er eksempelvis et led i kontrakten, at kunden skal betale en merpris på 4 øre pr. kWh. Beløbet indgår i en samlet pulje, som består af alle tilsvarende kunders merpris. Puljen bliver derefter forvaltet ved handler på Nordpool. Hvis den aktive forvaltning giver et positivt resultat, bliver kundens elpris nedsat tilsvarende. Herved kan kunden, hvis forvaltningen går godt, spare mere end de 4 øre, men hvis resultatet bliver negativt, kan kunden ikke komme til at tabe mere end 4 øre. I sagen blev der i øvrigt ikke leveret en særskilt finansiel ydelse i forbindelse med prisfastsættelsen for el-leverancerne. Det finansielle instrument, en såkaldt "forward", var nemlig solgt ved et tidligere særskilt salg. Se SKM2008.821.SR.

Vederlaget er det fulde beløb uanset kredit- og betalingskortgebyr betalt af sælger

Momsgrundlaget ved levering af varer er det samlede beløb, som køberen skal betale. Den pris, der er aftalt mellem parterne, er den samme, uanset at sælger har indgået en aftale med en finansieringsvirksomhed om, at finansieringsvirksomheden betaler den fakturerede pris minus kommission til detailhandleren. Se sag C-34/99, Primback Ltd.

Der skal også opkræves moms af hele forbrugerens købspris i de tilfælde, hvor forbrugeren betaler med et kreditkort, og kreditkortudstederen betaler leverandøren med fradrag af en vis procentdel i provision, som kreditkortudstederen beregner sig for sin ydelse til leverandøren af varen. Se sag C-18/92, Chassures Bally SA.

Der skal afregnes moms af det fulde vederlag, der er faktureret til en kunde, uanset en finansieringsvirksomhed afregner et mindre beløb til sælger. En forretning indgår fx en aftale med en finansieringsvirksomhed om overdragelse af debitorer fra forretning til finansieringsvirksomheden. Som vederlæggelse for overdragelse af debitorerne, afgiver forretningen et kursnedslag til finansieringsvirksomheden. Se SKM2007.157.SR.

Se i denne forbindelse momsforordningens artikel 42, hvori det er fastsat, at hvis en leverandør af varer eller ydelser som en forudsætning for at acceptere betaling via kredit- og debetkort kræver, at kunden betaler et beløb til leverandøren eller en anden virksomhed, og den samlede pris, der skal betales af kunden, ikke er påvirket af betalingsmåden, udgør dette beløb også en del af det momspligtige beløb for leveringen af varerne eller ydelserne i henhold til momssystemdirektivets artikel 73-80.

Godtgørelse af registreringsafgift indgår ikke i momsgrundlaget

Godtgørelse af registreringsafgift skal ikke indgå i momsgrundlaget. Se den beskrevne praksisændring nedenfor.

Tidligere skulle en forhandler af brugte motorkøretøjer medregne registreringsafgift, godtgjort efter reglerne i lov nr. 342 af 27. maj 2002 om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af brugte biler og motorcykler, til salgsprisen ved beregning af moms efter reglerne i ML (momsloven) § 71. Den godtgjorte registreringsafgift skulle indgå som en del af forhandlerens salgspris. Se SKM2003.485.TSS og SKM2007.531.SR.

SKM2007.531.SR er ændret ved SKM2008.983.LSR.

Herefter skal en bilforhandler ikke medregne den godtgjorte registreringsafgift til salgsprisen ved beregning af moms ved salg af et brugt motorkøretøj til udlandet i henhold til ML § 71, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1. Godtgørelse af registreringsafgift udbetales af SKAT ved køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og efterfølgende udførsel fra Danmark. Det er ikke en forudsætning, at der foreligger et salg. Se SKM2008.983.LSR og meddelelse om genoptagelse SKM2009.138.SKAT.

Præmier er ikke et vederlag

Præmier som fx et arkitektfirma modtager ved deltagelse i en åben (offentlig) arkitektkonkurrence, er ikke momspligtige. Årsagen er, at en præmie ikke kan anses som vederlag for en ydelse, når konkurrenceudbyderen ikke er forpligtet til at udbetale en præmie til arkitektfirmaet. Der foreligger derfor ikke et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det vederlag, som arkitektfirmaet har modtaget, udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til konkurrenceudbyderen. Se SKM2003.527.LSR.

Parkeringsafgift iht. aftalelignende forhold er et vederlag

Opkrævning af en forhøjet parkeringsafgift ved overtrædelse af forskrifterne ved privat parkeringsanlæg må anses for vederlag for en ydelse, da den forhøjede afgift er opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold. Momsen skal dermed indgå i momsgrundlaget. Se TfS1995, 332ØLD. Højesteret stadfæster Landsrettens dom. Se TfS1996, 357HD.

Legatgravsteder

Ren- og vedligeholdelse af gravsteder, samt andre arbejder i forbindelse med gravsteder, er momspligtige. Se ML § 4, stk. 1. Dette gælder uanset, om der indgås en aftale om vedligeholdelse af et gravsted for et år ad gangen, eller om der indgås en aftale, som løber over flere år. Hvis aftalen løber over flere år, kan der være tale om et såkaldt legatgravsted, hvor der betales et engangsbeløb (gravstedskapital) for en fastsat periode på fx 10 eller 20 år. Der skal opkræves moms af det vederlag, som gravstedsejeren betaler for denne leverance. Dette beløb indkræves og opbevares af Stiftsøvrigheden, som efterfølgende løbende tilbagebetaler dette beløb til menighedsrådet (hjemfaldne gravstedskapitaler). De løbende tilbagebetalinger er ikke vederlag for en leverance, og de er ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde. Der skal derfor ikke afregnes moms af de løbende tilbagebetalinger. Se SKM2009.423.SKAT.

Negative priselementer

Priselementer, der ikke kan anses for vederlag for en særskilt levering fra køber til sælger, men derimod har en kurtagelignende karakter i forbindelse med salget af en vare eller en ydelse fra sælger til køber, indgår som et negativt priselement ved opgørelsen af vederlaget for den vare eller ydelse, som sælger leverer til køber. Se SKM2015.626.SR om handel med elektricitet.

Rykkergebyr er ikke vederlag men godtgørelse for tab

Rykkergebyrer ved for sen betaling skal ikke indgå i momsgrundlaget. Se den beskrevne praksisændring nedenfor.

Der skulle betales moms af gebyrer, der opkræves af et fjernvarmeværk i forbindelse med udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende ikke-rettidigt betalte ydelser til et varmeværk. Se MNA1996, 88.

Rykkergebyrer ved finansiering af købekontrakter i forbindelse med salg af varer og ydelser på kredit blev anset for en del af vederlaget for henstand omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Se SKM2001.456.LSR og TSS-cirkulære 2002-6 om ændring af praksis og genoptagelse.

SKM2003.541.LSR ændrer praksis ifølge MNA1996, 88 og SKM2001.456.LSR om rykkergebyrer (praksis for oprettelsesgebyrer nævnt i SKM2001.456.LSR ændres ikke.)

Herefter er rykkergebyrer at betragte som godtgørelse af omkostninger, der kan kræves for tab ved ikke at modtage en pengeydelse til den aftalte tid, såsom udgifter til iværksættelse af rykkere mv. Den godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved rykkergebyrerne, har en anden karakter end biomkostninger, og skal ikke indgå i momsgrundlaget for den leverede leasingydelse. Godtgørelsen skal endvidere ikke anses som vederlag for en leverance og falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1. Se SKM2003.541.LSR og TSS-cirkulære 2005-05 om ændring af praksis og genoptagelse.

Et rykkergebyr, hvor det er aftalt mellem udlejer og administrator, at administrator kan beholde gebyret, skal betragtes som administrators vederlag for arbejde som administrator udfører for udlejer, og dette vederlag er momspligtigt. Se SKM2011.428.SR.

Kontingent til fordelsklub

I SKM2019.432.SR opnår et medlem af en fordelsklub i forbindelse med medlemskabet af klubben et antal kreditter, som kan bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kan anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skal derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kan efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud betales med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne består af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden har købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skal betales særskilt for fragt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-544/16, Marcandi

For at kunne deltage i en auktion afholdt af Marcandi på en hjemmeside skal hver bydende (kunden) betale et antal kreditter, hver gang den pågældende byder. Den kunde, der vinder auktionen, har ret til at købe til den budte pris med tillæg af udgifter til forsendelse og ekspedition. Vinderens kreditter bortfalder. Værdien af de anvendte kreditter nedsætter ikke prisen for varen.

Funktionen "køb nu" gør det muligt for en kunde at forlade auktionen, dvs. undlade af afgive yderligere bud, og i stedet købe en vare, der er identisk med den vare, der er på auktion. Ved købet af den identiske vare køber kunden varen til en "oprindelig pris" oplyst i forbindelse med auktionen. Kunden får i den forbindelse en rabat svarende til værdien af de kreditter, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen før, at kunden forlod auktionen. Kundens kreditter bortfalder også i denne situation.

En kunde, der ikke vinder auktionen og ikke anvender "køb nu"-funktionen kan i stedet anvende "optjent rabat"-funktionen. Denne funktion betyder, at kunden ved et senere køb i auktionsholderens netbutik får en rabat i forhold til netbutikkens normale pris svarende til værdien af kreditterne, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen. Kreditterne bliver således omformet til "optjent rabat".

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skulle fortolkes således, at udstedelsen af kreditterne, udgjorde en ydelse mod vederlag, hvor vederlaget og dermed momsgrundlaget var det beløb, der blev betalt for kreditterne.

EU-domstolen fandt, at det beløb, som kunden betalte for kreditterne, efter momssystemdirektivets artikel 73 ikke indgik i momsgrundlaget for den bortauktionerede vare. Med hensyn til "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen så skulle værdien af kreditterne anses for en rabat omfattet af momssystemdirektivets artikel 79, litra b). Efter momssystemdirektivets artikel 73 skulle værdien af kreditterne derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne i forbindelse med "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen. Endeligt udtalte domstolen, at selv hvis rabatten svarede til hele den oprindelige pris eller hele den normale pris, kan varerne ikke anses for at blive overdraget vederlagsfrit. I forskel til situationen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum, leveres varerne mod en identificerbar modydelse, nemlig den oprindelige pris eller den normale pris i netbutikken.

C-432/15, Pavlína Baštová

En afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb udgør ikke en levering af en ydelse mod vederlag, i tilfælde af at tilrådighedsstillelse ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af, at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. En sådan tilrådighedsstillelse af en hest udgør derimod en levering af ydelser mod vederlag i tilfælde af, at den giver anledning til arrangørens betaling af en aflønning uafhængig af den pågældende hests placering i løbet.

Der er fradrag for købsmoms i forbindelse med transaktioner vedrørende forberedelse og deltagelse i hestevæddeløb af heste tilhørende den afgiftspligtige, som avler og træner sine egne væddeløbsheste såvel som andres heste, med den begrundelse, at udgifterne afholdt i forbindelse med disse transaktioner er del af de generelle omkostninger ved den pågældende persons økonomiske virksomhed, på betingelse af, at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med hver af disse transaktioner, har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele denne virksomhed. Dette kan være tilfældet, hvis de således afholdte omkostninger vedrører væddeløbsheste, som faktisk er bestemt til salg, eller hvis disse hestes deltagelse i væddeløb objektivt set er et middel til at fremme den økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

Om drift af væddeløbsstalde og stutterier, se evt. D.A.3.1.4.2.2 Hobbyvirksomhed.

C-34/99, Primback Ltd

Primback var en detailhandler, der solgte møbler. Ved salg til private blev disse tilbudt en rentefri kredit, som blev ydet af en finansieringsvirksomhed. Hvis kunderne valgte at benytte denne kreditmulighed, indgik de en låneaftale med finansieringsvirksomheden, hvor den årlige rentesats var fastsat til 0. Finansieringsvirksomheden fik ikke ret til varerne. Primback fakturerede den fulde salgspris til kunderne, som betalte dette beløb til finansieringsvirksomheden. Finansieringsvirksomheden betalte dog et mindre beløb til Primback, idet en del af det indbetalte beløb fra kunderne udgjorde en kommission til finansieringsvirksomheden.

Det følger heraf, at den pris, der var aftalt mellem parterne og blev betalt af forbrugeren i hovedsagen, var den samme, uanset på hvilken måde købet af varerne blev finansieret. Denne kommission var for Primback en omkostning i tilknytning til selskabets aktiviteter på samme måde som fx dets omkostninger til finansiering, reklame eller leje.

C-18/92, Chassures Bally SA

Den omstændighed, at køberen ikke har betalt den aftalte pris direkte til leverandøren, men via en kortudstedende virksomhed, som har fradraget en vis procentdel af prisen, kan ikke ændre momsgrundlaget. Det beløb, som kortudstederen fradrager, er en modydelse for en tjenesteydelse, som kortudstederen tilbyder leverandøren. Denne tjenesteydelse er en selvstændig transaktion, i forhold til hvilken køberen er tredjemand. Hvis varens pris ved et salg betales af køberen med et kreditkort og af kortudstederen udbetales til leverandøren med fradrag af en vis procentdel i provision som betaling for en tjenesteydelse fra kortudstederen til leverandøren af varen, skal det fradragne beløb medregnes i momsgrundlaget for den moms, som den afgiftspligtige leverandør skal afregne til afgiftsmyndighederne.

Højesteretsdomme

SKM2006.648.HR

Datterselskabet Danbeton Byg A/S skulle betale moms af det entreprisebeløb på 16 mio. kr., som fremgik af selskabets faktura til bygherren, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, og ML (momsloven) § 27, stk. 1, 1. punktum. Højesteret henviste derudover til de grunde, der var anført af landsretten.

I SKM2005.448.ØLR fastslog landsretten, at Danbeton Entreprise ApS ikke havde modtaget nogen del af entreprisesummen, og at datterselskabet Danbeton Byg A/S havde fået den fulde entreprisesum. Datterselskabet Danbeton Byg A/S skulle derfor betale moms af den fulde entreprisesum.

SKM2006.648.HR er en stadfæstelse af SKM2005.448.ØLR

TfS1996, 357HD

Den forhøjede afgift var opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold og var derfor vederlag for en ydelse. Højesteret henviste derudover til de grunde, der var anført af landsretten.

I TfS1995, 332ØLD fastslog landsretten, at uanset at den forhøjede parkeringsafgift var fastsat som en standardtakst af betydelig størrelse i forhold til den sædvanlige parkeringsafgift begrundet i CarPark A/S´s ønske om at undgå parkering i strid med forskrifterne, blev den forhøjede afgift, der blev opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold, anset som vederlag for en ydelse omfattet af ML (momsloven) § 4, stk. 1, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, pkt. 8), 2. pkt.

Højesteret stadfæster TfS1995, 332ØLD.

Landsretsdomme

UfR1977, 376ØLR

En forbrugsforening F drev virksomhed på den måde, at medlemmerne henvistes til at foretage indkøb direkte i bestemte forretninger, uden at varerne passerede over foreningen, men således at medlemmerne indbetalte det fulde fakturabeløb til F, og at F til sælgeren S betalte fakturabeløbet med fradrag af en rabat, som var aftalt mellem F og S. En bonusordning for medlemmer, der betalte kontant betaling til F, blev vedtaget i foreningen år for år. Det enkelte medlem (og ikke F) måtte anses for at være den reelle køber. Landsretten fastslog derfor, at S skulle betale moms af den fakturerede salgspris og i momsgrundlaget ikke kunne fradrage den rabat, der var ydet F.

Landsskatteretskendelser

SKM2008.983.LSR

Det fremgår af REGAL (registreringsafgiftsloven) § 7 b, stk. 1, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, før en godtgørelse af registreringsafgift kan udbetales. For det første skal køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, og for det andet skal køretøjet udføres fra landet. Det er ikke en betingelse for godtgørelse, at der er sket en levering af motorkøretøjet mod vederlag.

Der var derfor ikke den fornødne forbindelse mellem klagers salg af et brugt motorkøretøj til en udenlandsk kunde og klagers modtagelse af godtgørelse af registreringsafgift i henhold til REGAL (registreringsafgiftsloven) § 7 b.

Den godtgjorte registreringsafgift skulle altså ikke medregnes ved opgørelsen af det momsgrundlag, der vedrørte salg af et brugt motorkøretøj i henhold til ML (momsloven) § 71, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1.

Landsskatteretten underkender Skatterådets afgørelse SKM2007.531.SR. SKM2008.983.LSR medfører en ændring af praksis som den fremgår af SKM2003.485.TSS. Ændring af praksis samt genoptagelses-
meddelelse fremgår af SKM2009.138.SKAT.

SKM2003.541.LSR

De på forhånd aftalte rykkergebyrer skulle anses for et standardiseret og objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med påmindelse om betalingskravet, som selskabet kunne kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Tabet bestod i denne situation af udgifter til iværksættelse af rykkerprocedure mv. Den godtgørelse af omkostninger, som fandt sted ved rykkergebyrerne, skulle anses for at være af en anden karakter end de af 6. momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra b, nu momssystemdirektivet artikel 78, stk. 1, litra b, omfattede biomkostninger, og ses i hvert fald ikke med hjemmel i den danske momslov at kunne medregnes som en del af momsgrundlaget for den leverede leasingydelse. Godtgørelsen kunne endvidere ikke anses som vederlag for en leverance, og skulle som følge heraf anses for at falde udenfor momslovens anvendelsesområde, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1. Gebyrerne kunne altså ikke medregnes i momsgrundlaget.

SKM2003.541.LSR ændrer praksis ifølge MNA1996, 88 og SKM2001.456.LSR om rykkergebyrer

Der er udsendt genoptagelses-
meddelelse TSS-cirkulære 2005-05

En virksomhed som fejlagtigt har opkrævet moms på rykkergebyr, er berettiget til tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms af rykkergebyrer iht. genoptagelses-
meddelelse TSS-cirkulære 2005-05, idet det ikke er godtgjort, at der var sket overvæltning af momsen på kunderne. Se SKM2007.162.LSR.

SKM2003.527.LSR

Den omstændighed, at selskabet ved deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer havde modtaget præmieindtægter, medførte ikke, at selskabet dermed kunne anses at have modtaget et vederlag for levering af en ydelse. Konkurrenceudbyderen havde således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der forelå derfor ikke et retsforhold, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser. Det vederlag, som selskabet modtog, udgjorde ikke den faktiske modværdi af den ydelse, som blev leveret til modtageren (konkurrenceudbyderen).

MNA1967, 130

Vederlaget for udarbejdelse af tegninger mv. til en løbende produktion af varer kunne ydes som et engangshonorar eller som en licensbetaling beregnet på grundlag af den løbende produktion, eventuelt som en kombination af de to betalingsformer.

Der skulle betales moms af vederlag for konstruktion og formgivning af varer, uanset om vederlaget blev ydet som et engangshonorar eller som en løbende licensydelse. De løbende licensydelser skulle medregnes i den momspligtige omsætning, efterhånden som de blev modtaget.

Omtalt i MNA1968, 146

Skatterådet

SKM2019.432.SR

Skatterådet bekræftede, at medlemskabet af en fordelsklub var en elektronisk leveret ydelse. Der blev lagt vægt på, at betingelserne for at anse ydelsen for en elektronisk leveret ydelse ikke alene var opfyldt i forbindelse med oprettelse og fornyelse af medlemskabet, men også i forbindelse med den ydelse, som kunden efterspurgte fra spørger bestående i opnåelse af rabatter, deltagelse i auktioner og modtagelse af håndplukkede købsforslag.

I forbindelse med medlemskabet af klubben opnåede medlemmet et antal kreditter, som kunne bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kunne anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skulle derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kunne efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud blev betalt med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne bestod af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden havde købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skulle betales særskilt for fragt.

SKM2017.697.SR

 Spørger var holdingselskab for en række datterselskaber, som drev virksomhed inden for samme branche. Spørger ville lancere et fælles reklamekoncept, hvor koncernen via indsamling af midler på forskellige måder, ville støtte velgørende formål i form af donationer til udvalgte godkendte foreninger, som Spørger valgte.

Spørgsmål 2 og 5 var momsretlige spørgsmål.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at donationer udbetalt til valgte godkendte foreninger ikke var momspligtige, idet der ikke var tale om levering mod vederlag, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1.

Der blev desuden spurgt ind til et koncept, hvor en kunde i forbindelse med køb i et af selskaberne kunne donere xx kr. til et - ikke på forhånd valgt - velgørende formål. Selskabet modtog beløbet og betalte det videre til Spørger.

Skatterådet kunne i spørgsmål 5 bekræfte, at donationer modtaget fra de enkelte selskabers kunder, der skulle videregives til en godkendt forening, ikke udgjorde vederlag for en direkte ydelse, jf. ML (momsloven) § 4.

SKM2015.626.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret i juni 2015 og faktureret 20-25 dage efter udløbet af produktionsmåneden momsmæssigt kunne anses for leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anvende de nye regler om omvendt betalingspligt for visse leveringer af elektricitet i forbindelse med alle korrektioner af tidligere afregninger, som ville blive foretaget efter 30. juni 2015, når den tidligere afregning og dermed korrektionen vedrørte elektricitet leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at en række negative priselementer (balanceomkostninger, netomkostninger, producentgebyr og administrationsomkostning) ved spørgers køb af elektricitet var omfattet af den omvendte betalingspligt som negative priselementer ved opgørelsen af vederlaget for elektricitet leveret af vindmølleejere til spørger.

Om levering mod vederlag, se evt. afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag.

SKM2014.757.SR

Skatterådet bekræftede, at det variable honorar, som Spørger opkrævede sine investorkunder for diskretionær porteføljepleje, var udtryk for det momspligtige grundlag jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1.

SKM2014.55.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det variable vederlag, som spørger fakturerede sine investorkunder for diskretionær porteføljepleje, var udtryk for det momspligtige grundlag. Vederlaget var det aftalte vederlag før selvstændige formidlingsprovisioner blev fratrukket.

SKM2011.428.SR

Et rykkergebyr, hvor det var aftalt mellem udlejer og administrator, at administrator kunne beholde gebyret, skulle betragtes som administrators vederlag for arbejde som administrator udførte for udlejer. Vederlaget var momspligtigt.

SKM2008.821.SR

Det samlede fakturerede beløb i henhold til X-kontrakterne skulle medregnes til momsgrundlaget for leverancerne af elektricitet, jf. ML (momsloven) § 27, stk. 1. Det havde ingen betydning, at den endelige pris pr. kilowatttime blev fastsat på baggrund af leverandørens forudgående indkøb af "forwards" samt resultatet af den aktive forvaltning. Det finansielle element var en del af prisstrukturen (beregningsmetoden), ikke en særskilt leverance.

SKM2007.157.SR

Finansieringsvirksomhed A/S betalte et mindre beløb til sælger, idet en del af det indbetalte beløb fra kunden udgjorde betaling for en ydelse, som Finansieringsvirksomhed A/S leverede til forretningen. Der skulle alligevel betales moms af det fulde vederlag, der var faktureret til kunden.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.