Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

D.A.6.2.1.1 Reglernes formål og anvendelse

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af reglernes formål og anvendelse, herunder deres samspil med øvrige regler i momsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Kort om lovgrundlaget
  • Formålet med leveringsstedsreglerne for ydelser
  • Reglernes samspil med momslovens øvrige regler
  • Overordnede kriterier ved fastlæggelse af leveringsstedet
  • Særligt om leverancer i internationalt farvand
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Leveringsstedsreglerne for ydelser har tæt sammenhæng med andre momsregler, som er beskrevet i disse afsnit:

Kort om lovgrundlaget

Reglerne om leveringssted findes i ML (momsloven) §§ 15-21 d, der implementerer artikel 43-59 b i direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet).

Reglerne blev ændret væsentligt med vedtagelsen af den såkaldte momspakke. Se direktiv 2008/8/EF. Ændringerne blev implementeret i momsloven med virkning fra 1. januar 2010. Se lov nr. 1134 af 4. december 2009. Reglerne vedrørende leveringsstedet for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser leveret til ikke-afgiftspligtige personer blev ændret med virkning fra 1. januar 2015. Se lov nr. 554 af 2. juni 2014 samt direktiv 2008/8/EF, artikel 5.

Den 15. marts 2011 vedtog EU's ministerråd gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (momsforordningen), der bl.a. indeholder nærmere retningslinjer om fastlæggelsen af leveringsstedet for ydelser. Forordningen har virkning fra 1. juli 2011. Forordningen er på en række punkter, først og fremmest vedrørende teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser samt ydelser vedrørende fast ejendom, ændret og suppleret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013. Ændringsforordningen har virkning fra 2015. Bestemmelserne vedrørende fast ejendom dog fra 2017. 

Se også

For en beskrivelse af de gamle leveringsstedsregler henvises til Momsvejledning 2009-2, afsnit E.3.

Formålet med leveringsstedsreglerne for ydelser

Formålet med leveringsstedsreglerne for ydelser er at fastlægge det momsmæssige beskatningssted, dvs. hvilket land der kan opkræve moms af en momspligtig transaktion. Det er tilstræbt, at reglerne om leveringssted medfører beskatning i det land, hvor forbruget af ydelsen finder sted. Se tredje betragtning i direktiv 2008/8/EF.

Momslovens regler om leveringsstedet for ydelser bestemmer altså, om Danmark har beskatningsretten til en ydelse, som er omfattet af momssystemet. Hvis en ydelse er momspligtig og har leveringssted i Danmark, skal der betales dansk moms.

Leveringsstedet skal også fastlægges af hensyn til reglerne om indberetning som EU salg uden moms (tidligere listeindberetning), fakturering og rubrikoplysninger på momsangivelsen.

Reglernes samspil med momslovens øvrige regler

I det følgende er der fremhævet nogle områder, hvor reglerne om leveringsstedet for ydelser fungerer tæt sammen med momslovens øvrige regler:

a)      Leveringsstedet fastlægges kun for leverancer, som er omfattet af momssystemet.
b)      Leveringsstedet skal fastlægges først.
c)      Leveringsstedet skal fastlægges, selv om det ikke er Danmark.
d)      Leveringsstedet fastlægges efter andre principper ved handel med ydelser end ved handel med varer.
e)      Betalingspligt og registreringspligt.
f)       Momsangivelse og EU salgsangivelse (tidligere listeangivelse).
g)      Fakturering.
h)      Periodisering.

Ad a) Leveringsstedet fastlægges kun for leverancer, som er omfattet af momssystemet

Leveringsstedet skal normalt kun fastlægges for leverancer, der er omfattet af momssystemet. En leverance er omfattet af momssystemet, når den leveres mod vederlag af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab. Se afsnit D.A.3.1 Momspligtige personer § 3, stk. 1 om momspligtige personer og afsnit D.A.4 Momspligtige transaktioner om momspligtige transaktioner.

For ydelser omfattet af ML (momsloven) § 17 (formidlingsydelser) skal leveringsstedet dog fastlægges efter leveringsstedet for den underliggende transaktion, uanset om denne transaktion er omfattet af momssystemet eller ej. Se afsnit D.A.6.2.8.6 Formidlingsydelser ML § 17.

Ad b) Leveringsstedet skal fastlægges først

Hvis det momsmæssige leveringssted ifølge leveringsstedsreglerne ikke er Danmark, gælder den danske momslovs regler om afgiftspligt ikke for den pågældende leverance.

Det er derfor vigtigt at fastlægge leveringsstedet for en leverance, før der foretages en vurdering af, om leverancen er omfattet af en momsfritagelse i ML (momsloven) § 13 eller §§ 34-36.

Ad c) Leveringsstedet skal fastlægges, selv om det ikke er Danmark

Selv om en ydelse ikke har leveringssted i Danmark, kan det være nødvendigt at afgøre, hvilket andet EU-land ydelsen har leveringssted i, eller om ydelsen har leveringssted udenfor EU.

Dette skyldes, at der for visse ydelser gælder regler om indberetningspligt af leverancen som EU salg uden moms (tidligere listeindberetning). Derudover kan der være særlige fakturakrav samt krav om angivelse af leverancens værdi i rubrikker på momsangivelsen. Se evt. A.B.4.2.1.2 Angivelse og betaling af moms efter hovedreglerne og A.B.4.2.2.1 Leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande.

Ad d) Leveringsstedet fastlægges efter andre principper ved handel med ydelser end ved handel med varer

Der er forskel på leveringsstedsreglerne for handel med varer og ydelser.

Ved handel med varer mellem virksomheder i EU er der i princippet to afgiftspligtige begivenheder: En leverance (kan være momsfritaget for leverandøren) og en erhvervelse (momspligtig for erhververen). Disse har hvert deres leveringssted. Se afsnit D.A.6.1 Leveringsstedet for varer ML § 14 om stedet for momspligtig levering af varer.

Ved handel med ydelser er der kun én afgiftspligtig begivenhed, nemlig leverancen. Det er leveringsstedslandets momsregler, der gælder for leverancen. Det er leveringsstedslandets regler om betalingspligt og registreringspligt, der bestemmer, om sælger er registreringspligtig i leveringsstedslandet, eller om køber er betalingspligtig for momsen af ydelsen.

Ad e) Betalingspligt og registreringspligt

Hvis leverandøren af en ydelse, der har leveringssted i Danmark, er etableret i udlandet, skal det undersøges, om kunden er betalingspligtig efter ML (momsloven) § 46, stk. 1, nr. 3. Se afsnit D.A.13.2.2.3 om omvendt betalingspligt for visse ydelser.

Hvis kunden er betalingspligtig, skal kunden selv angive og betale momsen af ydelsen. Hvis kunden ikke i forvejen er momsregistreret i Danmark, skal kunden lade sig momsregistrere for at angive momsen. Se afsnit D.A.14.4 Øvrige registreringer af virksomheder ML §§ 50 - 50 c om § 50 b og registrering for omvendt betalingspligt ved køb.

Hvis kunden ikke er betalingspligtig, skal sælger opkræve moms efter ML (momsloven) § 46, stk. 1. Se afsnit D.A.13.2 Leverancer ML § 46, stk. 1-3 om de generelle regler for betalingspligt. Sælger skal derfor momsregistreres i Danmark. Se ML (momsloven) § 47, stk. 2, og afsnit D.A.14.1.5 om udenlandske virksomheder, der har momspligtige aktiviteter i Danmark.

Bemærk at der dog gælder en særlig ordning for virksomheder udenfor EU, der sælger elektroniske ydelser til privatpersoner i EU. Se afsnit D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c om elektroniske ydelser (ML (momsloven) § 21 c) og D.A.16 One Stop Moms - Særordninger for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML §§ 66-66 k om særordningen. Fra 1. januar 2015 omfatter ML (momsloven) § 21 c også teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Tilsvarende gælder for særordningen. Reglerne omfatter fra 2015 også EU-virksomheder, der sælger de pågældende ydelser til privatpersoner i andre EU-lande.

Reglerne om omvendt betalingspligt bestemmer kun, hvilken person der er betalingspligtig for momsen. Hvis leveringsstedet for en ydelse ikke er i Danmark, kan kunden ikke blive betalingspligtig for momsen i Danmark.

Hvis en dansk etableret leverandør leverer en ydelse med leveringssted i et andet EU-land, skal leverandøren undersøge, om kunden er betalingspligtig i henhold til det pågældende EU-lands momslovgivning. Leverandøren skal i henhold til momsbekendtgørelsens § 61 oplyse på fakturaen, hvis der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land. Leverandøren har derfor pligt til at undersøge, om der er omvendt betalingspligt i det EU-land, hvor ydelsen har leveringssted. Hvis der ikke er indført omvendt betalingspligt i leveringsstedslandet, vil leverandøren normalt være registreringspligtig i det pågældende land og skal opkræve landets moms.

Ad f) Momsangivelse og EU-salgsangivelse (tidligere listeangivelse)

Ved international handel med ydelser er virksomheder forpligtede til at indberette køb og salg på momsangivelsens rubrik A, B og C. Se afsnit A.B.4.2.1.2 Angivelse og betaling af moms efter hovedreglerne.

Danske virksomheder, der leverer ydelser momsfrit til kunder i andre EU-lande skal endvidere normalt indberette værdien af leverancen på EU-salgsangivelsen. Se afsnit A.B.4.2.2 Leverancer af varer eller ydelser til eller fra udlandet.

Ad g) Fakturering

Der gælder særlige krav til fakturaens indhold ved danske leverandørers salg af ydelser til virksomheder i andre EU-lande. Det skal bl.a. fremgå af fakturaen, hvis kunden skal betale moms af ydelsen i sit hjemland. Se afsnit A.B.3.3.1.5 Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt.

Tilsvarende gælder der særlige krav til fakturaens indhold ved udenlandske leverandørers salg af ydelser til danske kunder, hvis kunden er betalinspligtig for momsen. Fakturaen skal bl.a. indeholde købers registreringsnummer, og det skal fremgå af fakturaen, at køberen er betalingspligtig for momsen af ydelsen. Se afsnit A.B.3.3.1.5 Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt.

Ad h) Periodisering

Bemærk, at der et samspil mellem periodiseringsreglerne og leveringsstedsreglerne. Leveringsstedsreglerne styrer, hvilket lands periodiseringsregler, der finder anvendelse. Men modsat kan periodiseringsreglerne have betydning for, i hvilket land en ydelse har leveringssted, når der sker ændring af leveringsstedsreglerne.

Særligt om periodisering i forbindelse med de ændrede leveringsstedsregler 1. januar 2015, se D.A.6.2.1.4 Særligt om periodisering - Ændrede leveringsstedsregler i 2015.

Overordnede kriterier ved fastlæggelse af leveringsstedet

Reglerne om leveringsstedet for ydelser kan opdeles i to hovedregler og en række særregler. Efter hovedreglerne fastlægges leveringsstedet efter to kriterier:

Også for nogle af særreglerne er kundens status og egenskab afgørende, idet visse af særreglerne kun gælder for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer.

Derfor skal det først afgøres, om kunden er en afgiftspligtig person (kundens status) og om denne optræder i denne egenskab (kundens egenskab) ved købet af ydelsen.

Ved kunden forstås den person, som aftager ydelsen. I tilskudssituationer, hvor en tredjepart betaler for ydelsen, er kunden altså den person, som ydelsen præsteres overfor, og ikke den, der betaler.

Bemærk

Udtrykkene "afgiftspligtig person" og "ikke-afgiftspligtig person" anvendes ikke på samme måde i relation til leveringsstedsreglerne som i momslovens øvrige bestemmelser. I leveringsstedsreglerne for ydelser er begrebet "afgiftspligtig person" bl.a. udvidet i forhold til definitionen i ML (momsloven) § 3. Se D.A.6.2.2.1 Begrebet afgiftspligtig person.

Særligt om leverancer i internationalt farvand

Momssystemdirektivet forpligter ikke EU-landene til at momsbelægge ydelser, der præsteres i eller over internationale farvande. Se sag C-30/89, Kommissionen mod Frankrig.

Der er indtil videre momsfritagelse for restaurationsvirksomhed om bord på færgeforbindelser mellem Danmark og udlandet. Se TfS1998, 738SKM.

EU-landene er ikke forpligtede til efter momssystemdirektivet at momsfritage ydelser, der udføres på det åbne hav eller mere generelt udenfor deres højhedsområde, fx på skibe, som et EU-land har jurisdiktionskompetence over. Se sag C-168/84, Berkholz.

EU-landene kan dog ikke udvide anvendelsesområdet for deres momslovgivning udover deres nationale område, hvor det vil gribe ind i andre landes, herunder tredjelandes, beskatningskompetence. Se sag C-283/84, Trans Tirreno Expresse SpA og C-30/89, Kommissionen mod Frankrig.

Se også

Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-30/89, Kommissionen mod Frankrig

Sagen omhandlede transportydelser, der fandt sted i internationalt farvand, men med afgangssted og ankomststed i samme EU-land.

EF-domstolen udtalte, at 6. direktivs artikel 9, stk. 2, litra b) ikke medfører en forpligtelse til at opkræve moms af sådanne transportydelser.

Direktivet er omvendt heller ikke til hinder for, at et EU-land opkræver moms af ydelserne, dog på betingelse af, at den ikke herved griber ind i andre landes fiskale kompetence. EU-lande, der gør brug af muligheden for at opkræve moms, skal dog overholde de fælles regler, som direktivet foreskriver.

Se præmis 18

Se også sag C-58/04, Antje Köhler

C-283/84, Trans Tirreno Expresse SpA

Sagen omhandlede transportydelser i internationalt farvand. EF-domstolen udtalte, at 6. momsdirektiv ikke begrænser EU-landene i at opkræve moms af transportydelser, der finder sted udenfor de nationale områder i snæver forstand, så længe de ikke griber ind i andre EU-landes beskatningskompetence.

Se præmis 21

C-168/84, Berkholz

EF-domstolen behandlede bl.a. spørgsmålet om direktivets geografiske anvendelsesområde.

Domstolen konkluderede, at 6. direktivs artikel 9 ikke begrænser EU-landenes frihed til at opkræve moms af ydelser, der præsteres udenfor deres højhedsområde om bord på skibe, som det enkelte EU-land har jurisdiktionskompetence over.

Domstolen udtalte, at EU-landene ikke er forpligtede til (efter momssystemdirektivet) at momsfritage ydelser, som præsteres på åbent hav eller mere generelt udenfor højhedsområdet for det EU-land, der har jurisdiktionskompetence over for det pågældende fartøj.

Se præmis 16

Skatterådet

SKM2017.725.SR Skatterådet fandt, at der ar tale om ydelser som blev leveret fra en virksomhed her i landet til ikke-afgiftspligtige personer. Leveringsstedet for ydelserne var derfor her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 4.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.