C.F.9.2.7.7.2 Grønland - Gennemgang af DBO'en

Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 28.

Afsnittet indeholder:

• Artikel 1 - 28
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.

Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1.32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

Artikel 1 - 28

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. 

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.

Se afsnit C.F.8.2.2.1 Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 26. november 1986, artikel 1, og tillægsaftale af 19. august 2008, artikel 1.

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 Artikel 2: Skatter omfattet af modeloverenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" forstås som Kongeriget Danmark, herunder territorialfarvand og kontinentalsokkel, undtagen Grønland og Færøerne.

"Grønland" forstås som det grønlandske territorium, herunder territorialfarvand og kontinentalsokkel.

"En del af riget" og "den anden del af riget" forstås som Danmark eller Grønland, alt efter hvad sammenhængen kræver.

"Bosat" betyder det samme som "hjemmehørende" i OECD's modeloverenskomst.

"Foretagende i henholdsvis Grønland eller Danmark" betyder et foretagende, der drives af en person, som er bosat i Grønland eller i Danmark.

Definitionen af "International trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en del af riget, bortset fra rejser, der foretages udelukkende mellem pladser i den anden del af riget.

Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".

Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 Artikel 3: Almindelige definitioner om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Hvis en fysisk person ud fra kriterierne bopæl, ophold eller lignende anses for bosat i begge dele af riget, skal han anses for at være bosat i den del af riget, hvor han opholder sig mindst 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarigt ophold pga. ferie eller lignende uden for den omhandlede del af riget. Efter 6 måneders ophold i Grønland vil Grønland efter DBO'en blive betragtet som bopælsland (fra opholdets begyndelse). Se artikel 4, stk. 2.

Ophold

Ved udmåling af opholdsperioden regnes i måneder, og både til- og fraflytningsdagen medregnes. Herefter er det faktiske antal dage i en måned uden betydning. Et ophold i Grønland med ankomst 5. januar og udrejse 4. juli samme år anses for et ophold på 6 måneder, og 6-måneders betingelsen i artikel 4, stk. 2, er dermed opfyldt.

Det må i det enkelte tilfælde afgøres konkret, om der både med hensyn til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende.

Ferie eller lignende

Det gælder normalt, at ferien skal være aftalt som led i arbejdsforholdet, eller at ferien skal stå i et rimeligt forhold til den forudgående arbejdsperiode og arbejdets omfang i denne periode. Opsparede feriedage eller afspadsering af overarbejde er ferie i denne sammenhæng.

Afgrænsningen af varigheden af ferie eller lignende, foretages ikke efter et generelt fastsat antal dage.

Eksempel

Følgende ophold er anset for kortvarige ophold pga. ferie eller lignende:

• Offentlig ansat, som afvikler almindelig opsparet ferie, 6 uger, tillige med afspadsering af overarbejde og mistede fridage, 11 uger, i alt 17 uger
• Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc.
• Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders ferie etc.
• Kortvarige kursusophold, barselsorlov, hospitalsophold og lignende.

Følgende ophold er ikke anset for kortvarige ophold pga. ferie eller lignende:

• En arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark
• Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland.

Ophold i Grønland mindst 6 måneder

Varer opholdet i Grønland 6 måneder eller mere, medfører dette, at Grønland kan beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for sådanne indtægter, som Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til som kildeland. Danmark kan kun beskatte disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de indtægter, der er nævnt i KSL (kildeskatteloven) § 2.

Ophold i Grønland under 6 måneder

Varer opholdet i Grønland mindre end 6 måneder, kan Danmark beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af indtægter, som Grønland efter DBO'en kan beskatte som kildeland.

Bemærk

Løn for personligt arbejde, som udføres om bord på et dansk eller grønlandsk skib, kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet, der driver skibet, har sin virkelige ledelse, medmindre skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i den anden del af riget. I sådanne tilfælde kan lønnen kun beskattes i den anden del af riget. Se artikel 15, stk. 3 og artikel 22, stk. 3 (exemptionslempelse).

Søfolk

Danske søfolks ophold om bord på skibe, der er registreret med hjemsted i Grønland, sidestilles med ophold i Grønland. Det betyder ved 6 måneders tjeneste, at Grønland i DBO'ens forstand skal anses som bopælsland. Dette gælder også, når danske søfolk opretholder deres bopæl i Danmark under deres ophold på det grønlandsk registrerede skib. Se SKMD 1980, 64.

Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter.

Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.4 Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 26. november 1986, artikel 3, og tillægsaftale af 19. august 2008, artikel 2.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder får fast driftssted efter 6 måneder i sammenhæng. Se artikel 5, stk. 2, litra g.

Udøvelse af tilsynsvirksomhed i mere end 6 måneder i sammenhæng ved et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde medfører, at der statueres fast driftssted. Se artikel 5, stk. 2, litra h.

I artiklens stk. 3, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.

Af artikel 5, stk. 4, fremgår, at hvis en uafhængig agent udfører virksomhed i den ene del af riget for et foretagende i den anden del af riget, skal dette anses for et fast driftssted for foretagendet i den førstnævnte del af riget, såfremt:

• a) han i denne del af riget har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet; eller
• b) han ikke har nogen sådan fuldmagt, men i denne førstnævnte del af riget har et varelager, som tilhører foretagendet, af hvilket han regelmæssigt effektuerer bestillinger på foretagendets vegne

Et forsikringsforetagende i den ene del af riget skal anses for at have et fast driftssted i den anden del af riget, hvis det opkræver præmier i denne anden del af riget eller forsikrer risici i denne gennem en medarbejder eller repræsentant, som ikke er en uafhængig repræsentant. Se stk. 5 og stk. 6.

Et kreditforeningsforetagende i den ene del af riget, skal anses for at have fast driftssted i den anden del af riget, hvis det foretager udlån i denne anden del af riget gennem en der bosat medarbejder eller repræsentant. Se artikel 5, stk. 8.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, artikel 5, stk. 8. som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.5 Artikel 5: Fast driftssted om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 Artikel 6: Indkomst af fast ejendom om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Indkomst af erhvervsvirksomhed

Artiklen afviger til OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, skal ske efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde til en anden fremgangsmetode. Se artikel 7, stk. 2 og 3.

Indkomst i et fast driftssted anses også for at omfatte andel i omsætning og overskud, indkomst ved udleje, bortforpagtning eller lignende. Se artikel 7, stk. 4.

Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 5.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 6.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 7.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.7 Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed om OECD's modeloverenskomst artikel 7.

Artikel 8: Indkomst ved skibs- og luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.8 Artikel 8: Fortjeneste ved skibs- og luftfart om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 1.

Artikel 9: Associerede foretagender

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 Artikel 9: Forbundne foretagender om OECD's modeloverenskomst artikel 9.

Artikel 10: Udbytter

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 12. juni 2002, artikel 1, og tillægsaftale af 19. august 2008, Bilag 1, artikel 3.

Artiklen afviger fra OECDs modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 10, afsnit C.F.8.2.2.10 Artikel 10: Udbytte.

Udbytte, som betales af et selskab, som er bosat i den ene del af riget, til en retmæssig ejer, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget. Den del af riget, hvor det udbetalende selskab er bosat, kan beskatte udbytte med højst 15 pct.

Hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget, men er registreret i den anden del af riget, kan udbytte dog beskattes i den del af riget, hvor selskabet er registreret, uanset hvor selskabets virkelige ledelse har sit sæde. Hvis modtageren af udbyttet er bosat i den del af riget, hvor selskabet er registreret, kan udbyttet kun beskattes i denne del af riget. Det udbetalende selskab er kun indeholdelsespligtig til den del af riget, hvor det er registreret.

Hvis det modtagende selskab, der er bosat i den ene del af riget, direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbetalende selskab, som anses for bosat i den anden del af riget, og det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet, kan den del af riget, hvor det udbetalende selskab er bosat, beskatte bruttobeløbet af udbytter med 0 pct. Ved udlodning fra et datterselskab, der er bosat eller registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland, er det en betingelse, at udbyttet ikke beskattes hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark.

Så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalt udbytte i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytte, som udbetales fra selskaber, der er bosat eller registreret i Grønland. Men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i Danmark, må den skat, der pålægges, ikke overstige 35 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Se artikel 10, stk. 5.

Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor udbyttets retmæssige ejer, som er bosat i den ene del af riget, driver erhvervsvirksomhed i den anden del af riget, hvor det udbetalende selskab er bosat, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv gennem et dér beliggende fast sted. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 8.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL (ligningsloven) § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber)

 Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 11: Renter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.

Bemærk

Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.

Eksempel

I en afgørelse har Told- og Skattestyrelsen taget stilling til et spørgsmål om periodisering af renter for en person, som var hjemmehørende i Danmark, der i perioden 1. januar - 22. september 1993 havde sit skattemæssige hjemsted i Grønland. Told- og Skattestyrelsen fandt, under hensyn til, at Grønland for den nævnte periode havde haft beskatningsretten til renter, at den del af de pr. 31. december 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1. januar - 22. september 1993, måtte holdes uden for indkomstopgørelsen. Se TfS 1994, 656.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.11 Artikel 11: Renter om OECD's modeloverenskomst artikel 11.

Artikel 12: Royalties

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12 Artikel 12: Royalties.

Kildelandet kan beskatte royalties med højst 10 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 2.

Royalties skal anses for at stamme fra det land, der betaler royalties, eller af landsstyret, lokal myndighed eller den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis royalties betales fra et fast driftssted i et land, anses de for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5. Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten kan udnyttes. Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 Royalty og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 Modtager af udbytte.

Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 15. juni 1983, artikel 1, 2 og 3.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.13 Artikel 13: Kapitalgevinster om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Fortjeneste ved salg af skibe eller luftfartøjer, som anvendes i international trafik, samt af løsøre, som kan henføres til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk.3, jf. artikel 8, stk. 1.

Artiklen indeholder ikke en bestemmelse svarende til OECD-modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse). 

Artikel 14: Frit erhverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.

Kildelandet kan beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted,, hvis personen opholder sig i landet i 90 dage i sammenhæng for at drive frit erhverv.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.14 Artikel 14: Frit erhverv om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personlige tjenesteydelser

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 17. november 1995 og tillægsaftale af 5. november 1998, og tillægsaftale af 19. august 2008, artikel 4.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Arbejdsudleje

Det fremgår specifikt, at bopælslandets beskatningsret ikke gælder arbejdsudleje. Se artikel 15, stk. 2, litra d.

Offentligt ansatte

For offentligt ansatte gælder, at bopælslandets beskatningsret kun opretholdes, hvis opholdet i den del af riget, hvor arbejdet udføres, ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, og den pågældende fortsat er beskæftiget hos og aflønnet af den sædvanlige arbejdsgiver. Se artikel 15, stk. 2.

Dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales efter LL (ligningsloven) § 9 A af staten og danske kommuner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, kan kun beskattes i Danmark. Se tillægsaftale af 20. februar 2012, bilag 3.

Om bord på skib

Løn for personligt arbejde, som udføres om bord på et dansk eller grønlandsk skib, kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet, der driver skibet, har sin virkelige ledelse, medmindre skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i den anden del af riget. I sådanne tilfælde kan lønnen kun beskattes i den anden del af riget.

Udenlandske skibe, som befragtes af et foretagende på såkaldt bareboat-basis (uden besætning), anses som dansk, eller grønlandsk skib. Se artikel 15, stk. 3.

International flytrafik

Løn for personligt arbejde, der udføres om bord på et luftfartøj i international trafik, kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendet der driver luftfartøjet, har sin virkelige ledelse. Se artikel 15, stk. 3.

DIS mv.

Vederlag for arbejde, som udføres om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), eller i grønlandsk nettolønsregister, kan kun beskattes i den del af riget, hvis nationalitet skibet har.

Dette gælder kun, hvis arbejdet udføres om bord på et skib, der anvendes til formål, som opfylder betingelserne for skattenedsættelse efter både de danske regler for arbejde om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister og de grønlandske regler for arbejde om bord på skibe i grønlandsk nettolønsregister. Bestemmelsen finder også anvendelse på udenlandsk skib som befragtes på såkaldt bareboat-basis (uden besætning) af et dansk eller grønlandsk foretagende. Se artikel 15, stk. 4.

Særlige forhold omkring flytning

Der kan være tilfælde, hvor tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignende, så arbejdet derfor ikke bliver udført i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Når tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse, kan beskatning i denne del af riget finde sted, hvis vederlaget betales til offentligt ansatte eller til ansatte i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte vederlaget. Se artikel 15, stk. 5.

Bonus, løn under ferie mv.

Ydelser i form af bonus, løn under ferie, ventepenge/rådighedsløn, gratiale, engangsvederlag, erstatning for uberettiget afskedigelse og lignende er omfattet af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftales artikel 15. Se BEK nr. 816 af 17. oktober 1995 om tillægsaftale i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske DBO.

Med de undtagelser, som fremgår af artikel 15, kan sådanne ydelser, uanset udbetalingstidspunkt eller retserhvervelsestidspunkt, beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte ydelsen. Dette indebærer, at gage, løn og andet lignende vederlag, som kommer til udbetaling efter fraflytning fra den del af riget, hvor arbejdet er udført, kan beskattes i denne del af riget. Det er uden betydning, om arbejdstageren har været fuldt eller begrænset skattepligtig i den del af riget, hvor arbejdet er udført.

Aftalen omfatter ikke sygedagpenge, kursusgodtgørelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, tabt arbejdsfortjeneste, orlovsydelser til uddannelse, sabbat eller børnepasning, pensioner m.m.

Se også

Se også

• Artikel 16 om bestyrelseshonorar
• Artikel 17 om kunstnere og sportsfolk
• Artikel 21A, stk. 5 om løn i forbindelse med kulbrintevirksomhed
• Afsnit C.F.8.2.2.15 Artikel 15: Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 16: Bestyrelseshonorar

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Bestyrelseshonorar kan beskattes i den del af riget, hvor det udbetalende selskab er registreret.

Hvis modtageren er bosat i den samme del af riget som det udbetalende selskab er registreret i kan honoraret kun beskattes i denne del af riget.

Selskabet er desuden kun indeholdelsespligtigt til den del af riget, hvor det er registreret.

Se artikel 16, 2. og 3. pkt.

Bemærk

I den grønlandske DBO anvendes udtrykket bosat i stedet for hjemmehørende. Se artikel 4.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.16 Artikel 16: Bestyrelseshonorar om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet kan ikke beskatte vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk efter artikel 17, når besøget i den ene del af riget helt eller i alt væsentligt er støttet af offentlige midler. Se artikel 17, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.17 Artikel 17: Entertainere og sportsudøvere om OECD's modeloverenskomst artikel 17. 

Artikel 17 a: Pension

Artiklen er indsat ved tillægsaftale af 20. februar 2012.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Regel

Private pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales fra den ene del af riget (kildelandet) til en person, der er bosat i den anden del af riget (bopælslandet), kan kun beskattes i bopælslandet, hvad enten de stammer fra tidligere tjenesteforhold eller ikke. Se artikel 17 a, stk. 1.

Undtagelse - kildelandsbeskatning

Kildelandet kan beskatte private pensioner og andre lignende vederlag, hvis

• modtageren har haft fradrag i kildelandet for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
• modtageren ikke er blevet beskattet i kildelandet af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver.

Pensioner er omfattet af artikel 17 a, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig for at sikre sig pensionsydelser. Pensionskassen eller institutionen skal være oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret efter kildelandets lovgivning. Se artikel 17 a, stk. 2.

Undtagelse - fritagelse for dansk skat

Udbetalinger fra pensionsordninger til personer, der er bosat i Danmark og som har foretaget indbetalinger til ordningen, mens de tidligere var bosat i Grønland, er fritaget for dansk beskatning i det omfang, der ikke er givet skattefradrag for indbetalinger til ordningen. Se artikel 17 a, stk. 3.

Sociale ydelser

Sociale ydelser, fx folkepension, er omfattet af artikel 20 og kan kun beskattes i bopælslandet.

Pension for udøvelse af offentligt hverv

Offentlige pensioner er omfattet af artikel 20 og kan kun beskattes i bopælslandet.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 Artikel 18: Pensioner om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 18: Studerende

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 15. juni 1983, artikel 4.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Af artikel 1 følger, at "Denne aftale skal finde anvendelse på personer, som er bosat i Danmark eller Grønland eller i begge dele af riget".

Af artikel 18 fremgår, at beløb, som en studerende eller lærling modtager til underhold, studium eller uddannelse, mens denne i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den ene del af riget, ikke beskattes i denne del af riget, for så vidt sådanne beløb tilflyder ham fra kilder uden for denne.

Ved udtrykket studerende i artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Grønland, forstås en person, der er studieaktiv i Danmark.

For at kunne benytte artikel 18 om studerende skal der således være tale om en person, som på et tidspunkt har haft skattemæssigt hjemsted i Grønland, jf. artikel 4 om skattemæssigt hjemsted.

Der stilles ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til studiet/uddannelsen/kurset eller lignende. Både grunduddannelse, efterfølgende uddannelse og videreuddannelse samt en evt. senere anden uddannelse er omfattet af artiklens regler. Det samme gælder kursusdeltagelse, herunder også faglige kurser, eksempelvis i egenskab af tillidsrepræsentanter.

Det er således ikke et krav, at

• den studerende er eller var bosat i Grønland, umiddelbart før han/hun kom til Danmark
• opholdet udelukkende skal være i studie- eller uddannelsesøjemed.

De særlige regler om studerende gælder dog kun under selve studiet/uddannelsen/kurset, herunder almindelig ferie. I en periode under studiet eller lignende, eksempelvis med almindeligt erhvervsarbejde eller arbejdsløshed i en periode før, under eller efter studiet, finder reglerne derfor ikke anvendelse.

Hvis betingelserne for skattefritagelse er opfyldt, gælder fritagelsen for

• alle beløb, som en studerende eller praktikant modtager fra udlandet til sit underhold eller oplæring
• øvrige indtægter, der er nødvendige for den studerendes underhold. Fritagelsen gælder ikke kun for lønindkomst, men også for fx SU.

Gæstestuderendefradrag

I Danmark er det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, fastsat til >46.700 kr. i 2021< (46.500 kr. i 2020). Studerende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, 71.000 kr., så længe betingelserne herfor er opfyldt.

Det følger af artikel 18, at når betingelserne om at være en grønlandsk studerende i Danmark er opfyldt, har de ret til gæstestuderendefradrag, så længe de er under uddannelse her i landet. Der er ikke krav om, at uddannelsen skal være påbegyndt indenfor en vis tidsfrist fra flytningen til Danmark.

Eksempel

Der kan gives gæstestuderendefradrag under uddannelsen, hvis der går fx 10 år fra den pågældende ankommer til Danmark fra Grønland, til vedkommende påbegynder en uddannelse i denne del af riget.

Det gælder også, hvis en person, der har været hjemmehørende i Grønland, kommer til Danmark og umiddelbart herefter begynder at studere her i landet, men stopper uddannelsen pga. sygdom. Efter mange år udenfor uddannelsessystemet påbegynder den pågældende en ny uddannelse. I dette eksempel vil personen ikke være afskåret fra at få gæstestuderendefradrag under det nye uddannelsesforløb.

Der gælder ikke nogen 6-måneders regel i artikel 18, i modsætning til reglerne for færøske studerende.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20.2 Beskatningsretten til studerendes indkomst om betingelserne for at få fradrag som gæstestuderende.

Rigsfællesskabsfradrag efter LL (ligningsloven) § 8 U

Studerende fra Grønland, som fra og med indkomståret 2011 bliver berettiget til gæstestuderendefradrag efter artikel 18, kan fratrække et rigsfællesskabsfradrag på 36.000 kr. ved indkomstopgørelsen som et tillæg til gæstestuderendefradraget. Se lov nr. 554 af 01/06/2011.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag som studerende efter DBO'en er opfyldt, og med de begrænsninger, som følger af denne. Fradraget gives derfor kun i indtægter, der er nødvendige for den studerendes ophold.

Som noget særligt er artikel 18 i DBO'en med Grønland formuleret på en måde, der gør, at det ikke kun er lønindkomst, men al form for indkomst, der kan reduceres med gæstestuderendefradrag og dermed også med rigsfællesskabsfradraget. Det betyder, at fx dansk SU kan skattefritages på samme måde som lønindkomst.

Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold og uddannelse samt med beløb, der er skattefri her i landet, i det omfang sådanne beløb overstiger satsen for gæstestuderendefradraget.

Rigsfællesskabsfradraget gives først efter udnyttelse af gæstestuderendefradraget. Er betingelserne kun opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.

Tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån efter LBK nr. 1063 af 25/10/2006 beskattes i den del af riget, hvor modtageren på udbetalingstidspunktet er bosiddende.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20 Artikel 20: Studerende om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 19: Dødsbo

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Indtægter fra et dødsbo kan kun beskattes, der hvor dødsboet er hjemmehørende.

DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, finder ikke anvendelse på dødsboer, hvor afdøde umiddelbart før dødstidspunktet var bosat i Grønland.

Se også

Se også DBO'en artikel 19 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 20: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 Artikel 21: Andre indkomster om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Bemærk

Pension for udøvelse af offentligt hverv og sociale ydelser beskattes efter artikel 20.

Løbende afkast af pensionsordninger

Løbende afkast af en skattebegunstiget pensionsordning i et pensionsinstitut skal beskattes i den del af riget, hvor pensionsinstituttet er hjemmehørende. Hvis ejeren af pensionsordningen er bosat i den anden del af riget, skal provenuet af skatten overføres til denne del af riget. Se tillægsaftale af 20. februar 2012, bilag 2.

Kursusgodtgørelse fra danske fagforeninger

Kursusgodtgørelse, der af danske fagforeninger udbetales i forbindelse med kurser her i landet, til medlemmer, der er hjemmehørende Grønland, er omfattet af artikel 20 om anden indkomst. Se TfS 1994, 313 Skatteministeriet.

Erstatning

En skatteyder, der havde bopæl her i landet og siden december 1988 havde arbejdet på Thule Air Base i Grønland, rejste 8/2 1990 til Danmark på planlagt ferie. Kort før hjemrejsen havde han pådraget sig en skade, og da skaden viste sig alvorligere end først antaget, blev han efter aftale med arbejdsgiveren sygemeldt fra 8/2 1990. Under hensyn til sygdommens varighed blev han afskediget den 1/5 1990. I perioden 8/2-30/4 1990 fik han af et forsikringsselskab udbetalt en erstatning, og beskatningsretten til forsikringssummen tilkom Danmark i medfør af DBO'en mellem Danmark og Grønland artikel 20, stk. 1.

Rentetilskud

En skatteyder havde under ophold i Grønland fået udbetalt rentetilskud i forbindelse med et statsgaranteret studielån. Renteudgifterne på studielånet kunne fratrækkes i den danske indkomst, men selv om rentetilskuddet var indbetalt direkte på studielånskontoen, kunne den ikke betragtes som en reduktion af renteudgifterne, men måtte anses for en indkomst, der kunne beskattes i Grønland efter artikel 20.

Artikel 21: Beskatning af formue

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 15. juni 1983, artikel 5, og tillægsaftale af 19. august 2008, artikel 5.

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.22 Artikel 22: Formue om OECD's modeloverenskomst artikel 22 om formue.

Bemærk

Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.

Artikel 21A: Off-shore virksomhed

Der er indsat ny artikel ved tillægsaftale af 26. november 1986, artikel 2, og ved tillægsaftale af 19. august 2008, artikel 5.

Artiklen afviger fra modeloverenskomsten. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Artiklen omfatter virksomhed uden for kysten knyttet til undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster (kulbrintevirksomhed). Se artikel 21A, stk. 2.

En person bosat i den ene del af riget, som udenfor kysten i den anden del af riget, oppebærer indtægter fra en sådan virksomhed, antages herefter for at drive virksomhed i den anden del af riget gennem et fast driftssted. Dette gælder dog kun i den udstrækning virksomheden i en eller flere perioder tilsammen overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, som begynder og slutter i det pågældende skatteår (kalenderår). Se artikel 21A, stk. 3.

Fortjenester ved forsyningsvirksomhed (transport af forsyninger eller personel til et område eller mellem områder uden for kysten samt virksomhed med drift af slæbebåde og lignende hjælpefartøjer) kan kun beskattes i den del af riget, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende, medmindre transporten eller driften udøves fra et fast driftssted efter artikel 5, som foretagendet har i den andel del af riget. Se artikel 21A, stk. 4.

Løn mv. i forbindelse med kulbrintevirksomhed beskattes der hvor arbejdet udføres, medmindre arbejdet udføres for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende der, og arbejdet er udført i en eller flere perioder, som tilsammen ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders-periode, som begynder og slutter i det pågældende skatteår (kalenderår). Se artikel 21A, stk. 5, litra a.

Løn i forbindelse med forsyningsvirksomhed kan kun beskattes i den del af riget hvor modtageren er bosat, medmindre arbejdsgiveren er bosat i den anden del af riget. I sådanne tilfælde beskattes lønnen i den anden del af riget. Se artikel 21A, stk. 5, litra b.

Fortjeneste, som en person bosat i den ene del af riget, opnår ved salg af

• rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse
• ejendele, der befinder sig i en anden del af riget, og som benyttes i forbindelse med undersøgelse eller udnyttelse af havbunden eller undergrunden eller disses naturforekomster
• aktier, hvis værdi helt eller for den væsentligste del direkte eller indirekte stammer fra sådanne rettigheder eller ejendele eller fra sådanne rettigheder og ejendele set under et

kan beskattes i denne anden del af riget (kildelandet). Se artikel 21A, stk. 6.

Se også

Se også

• LBK nr. 862 af 19. juni 2014 om kulbrinteskatteloven
• DBO'en artikel 21A om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 19. juni 2006, og tillægsaftale af 19. august 2008, artikel 6.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Både Danmark og Grønland giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som den anden del af riget kan beskatte.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i den ene del af riget, nedsættes skatten i den anden del af riget efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra den ene del af riget.

Eksempel

Et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i Danmark. Ved creditberegningen efter stk. 1 a) skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten efter artikel 13, stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten. Se artikel 13, stk. 2, ToldSkat Nyt 1993.5.212 (TfS 1993, 80 LSR).

Eksempel

Danmark var som bopælsland berettiget til at medtage en i Grønland optjent indkomst ved skatteberegningen. Da opholdet i Grønland havde varet mere end 60 dage, havde Grønland beskatningsretten til indkomsten. Som følge af tidligere års fremførelsesberettigede underskud var den i Danmark optjente indkomst, inkl. grønlandsk indkomst, ansat til 0, og der kunne derfor ikke beregnes creditlempelse for grønlandsk skat. Lempelse kunne ikke foretages i et senere år. Se TfS 1994, 77 LSR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 Artikel 23 A og 23 B: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 23: Ikke-diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer og artikel 24, stk. 4, om renter og royalties.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 Artikel 24: Ikke-diskriminering om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 24: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen nævner ikke nogen frist for indgivelse af anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 24B: Særregel om statsejede aktie- eller anpartsselskaber

Der er indsat ny artikel ved tillægsaftale af 21. August 1990, artikel 1.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

De kompetente myndigheder i de to dele af riget kan træffe aftale om, at når et af staten eller hjemmestyret helejet aktie- eller anpartsselskab eller et heraf helejet datterselskab, der er hjemmehørende i Danmark henholdsvis Grønland driver virksomhed i den anden del af riget gennem et dér beliggende fast driftssted, skal beskatningsretten til det faste driftssteds indkomst tilfalde den del af riget, hvor selskabet er hjemmehørende.

Aktiviteter, der udøves af Royal Greenland i et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab, undergives dansk beskatning i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser.

Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Den Kongelige Grønlandske Handel før overdragelsen til Hjemmestyret, og som nu udøves af Royal Greenland i Danmark gennem et her beliggende fast driftssted, tilfalder kun Grønland. Disse aktiviteter udgøres af salg, forarbejdning og distribution af fiskeriprodukter af grønlandsk oprindelse.

Se også

BEK nr. 801 af 26. November 1990 af tillægsaftale af 21. august 1990 og BEK nr. 114 af 14. februar 1991 af aftale hertil, samt BEK nr. 1217 af 9. december 2002 af aftale af 14. juni 2001 mellem de kompetente myndigheder.

Aktiviteter, der udøves af TELE Attaveqaatit i et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab undergives beskatning i Danmark i overensstemmelse med selskabslovgivningens bestemmelser.

Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Grønlands Tekniske Organisation før overdragelsen til hjemmestyret, og som nu udøves af TELE Attaveqaatit i Danmark gennem et der beliggende fast driftssted, tilfalder alene Grønland. Der vil være tale om anlægsfunktioner, planlægningsfunktioner, markedsfunktioner og skibsradiofunktioner.

Se også

Se også

• BEK nr. 106 af 7. februar 1994 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. august 1990
• DBO'en artikel 24B om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 25: Indeholdelse af kildeskat

Artiklen er ændret ved tillægsaftale af 15. juni 1983, artikel 6 og 7.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Bestemmelsen handler om indeholdelsespligt for danske arbejdsgivere af grønlandsk kildeskat efter KSL (kildeskatteloven) § 88 og kap. 11 i BEK nr. 499 af 27. marts 2015.

Se også

Se også DBO'ens artikel 25 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 26: Gensidig bistand

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Grønland har tiltrådt aftale af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager. Aftalen indeholder bestemmelser om bistand til udveksling af oplysninger i alle former, tilstedeværelse af udenlandske embedsmænd ved skatteundersøgelser, bistand til inddrivelse og forkyndelse af dokumenter.

Se også

• afsnit C.F.8.2.2.27 Artikel 27: Bistand med opkrævning af skatter om OECD's modeloverenskomst artikel 27 om bistand med opkrævning.
• afsnit G.A.3.6.2.2.3.1 Den nordiske bistandsaftale om den nordiske bistandsaftale.

Artikel 27: Ikrafttræden

DBO'en har virkning fra 1. januar 1980.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Artikel 28: Opsigelse

Artiklen svarer til modeloverenskomsten. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 1995, 459 VLD	Artikel 20. En skatteyder, der havde bopæl her i landet og siden december 1988 havde arbejdet på Thule Air Base i Grønland, rejste 8/2 1990 til Danmark på planlagt ferie. Kort før hjemrejsen havde han pådraget sig en skade, og da skaden viste sig alvorligere end først antaget, blev han efter aftale med arbejdsgiveren sygemeldt fra 8/2 1990. Under hensyn til sygdommens varighed blev han afskediget den 1/5 1990. I perioden 8/2-30/4 1990 fik han af et forsikringsselskab udbetalt en erstatning, og beskatningsretten til forsikringssummen tilkom Danmark i medfør af DBO'en mellem Danmark og Grønland artikel 20, stk. 1.
TfS 1994, 232 VLD	Artikel 4. En fisker var i 1983 og 1984 beskæftiget på et dansk indregistreret skib i de grønlandske farvande. Han lejede den 1. juni 1983 en etværelseslejlighed i Grønland. Det lykkedes ham først at få solgt sin ejerlejlighed i Århus pr. 1. september 1984. Retten lagde til grund, at han i tiden 1. januar 1983 - 31. august 1984 havde haft en ejerlejlighed til fri rådighed i Danmark, mens han i Grønland kun disponerede over et mindre lejet værelse, ligesom han periodevis opholdt sig i Danmark. Han havde derfor ikke opgivet sin bopæl i Danmark. Da det skib han opholdt sig på var indregistreret i Danmark, ansås han efter DBO'en med Grønland måtte anses for bosat i Danmark.
Landsskatteretskendelser
SKM2001.454.LSR	Artikel 4. En skatteyder var kommunalt ansat i Grønland. Den pågældende bevarede under opholdet i Grønland sin fulde skattepligt til Danmark. Ansættelsesforholdet ophørte den 1. juli 1998. Skatteyderen var under hospitalsbehandling i Danmark fra den 19. maj 1998. Da lønnen relaterede sig til ansættelsesforhold i Grønland, var arbejdet i skattemæssig henseende at anse for at være udført i Grønland. Grønland havde derfor beskatningsretten. Mindst 6 måneder.
TfS 1994, 77 LSR	Artikel 15. Danmark var som bopælsland berettiget til at medtage en i Grønland optjent indkomst ved skatteberegningen. Da opholdet i Grønland havde varet mere end 60 dage, havde Grønland beskatningsretten til indkomsten. Som følge af tidligere års fremførelsesberettigede underskud var den i Danmark optjente indkomst, inkl. grønlandsk indkomst, ansat til 0, og der kunne derfor ikke beregnes creditlempelse for grønlandsk skat. Lempelse kunne ikke foretages i et senere år.
TfS 1993, 80 LSR	Artikel 22. Et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i Danmark. Ved creditberegningen efter stk. 1, litra a, skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten efter artikel 13, stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten.	Se også TfS 1993, 193 med kommentar til TfS 1993, 80
TfS 1989, 370 LSR	Artikel 20. En skatteyder havde under ophold i Grønland fået udbetalt rentetilskud i forbindelse med et statsgaranteret studielån. Renteudgifterne på studielånet kunne fratrækkes i den danske indkomst, men selv om rentetilskuddet var indbetalt direkte på studielånskontoen, kunne den ikke betragtes som en reduktion af renteudgifterne, men måtte anses for en indkomst, der kunne beskattes i Grønland.
TfS 1987, 89 LSR	Artikel 4. En skatteyder arbejdede i perioden 26. april til 31. oktober i Grønland. Under arbejdsperioden arbejdede han i tre-holdsskift, og arbejdstiden oversteg i perioden væsentligt 40 timer pr. uge. Overarbejdet blev afspadseret ved et ophold i Danmark på 59 dage. LSR fandt, at afbrydelsen af skatteyderens ophold i Grønland måtte antages at have været kortvarig, hvorfor han i perioden 26. april til 31. oktober 1983 måtte anses for at have været hjemmehørende i Grønland efter DBO'en. Mindst 6 måneder.
LSRM 1982 186	Artikel 4. En dansk styrmands beskæftigelse på et fiskerfartøj, der drev rejefiskeri ved Grønland, men som var hjemmehørende i Danmark, ansås for at have afbrydende virkning på hans ophold i Grønland så dette ophold ikke havde været af 6 måneders varighed, hvorfor Danmark måtte anses for bopælsland efter artikel 4.
Skatterådet
SKM2018.162.SR	Spørger havde bolig i både Grønland og Danmark. Spørgers arbejde foregik i Grønland, men hans hustru boede i boligen i Danmark. Spørger overvejede at tage et bijob hos den danske arbejdsgiver A, som bl.a. ville indebære, at han skulle arbejde i Danmark. Det var afgørende for besvarelsen af to spørgsmål om skattepligt, om spørgers erhvervsaktiviteter i Danmark over en længere periode ville være udtryk for et fast mønster. SKAT og Skatterådet havde derfor bedt repræsentanten om at oplyse omfanget af spørgers påtænkte arbejde i Danmark for arbejdsgiver A, herunder om arbejdet skulle udføres hvert år og hvor mange dage årligt. Det havde ikke været muligt at få dette tilstrækkeligt oplyst, således at spørgsmålene kunne besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet afviste derfor at besvare de to spørgsmål om skattepligt. Såfremt spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, fandt Skatterådet, at spørger ikke ville blive anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i forbindelse med udførelse af de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.
Andre afgørelser
TfS 1994, 656 TSS	Artikel 11. En skatteyder, der var bosat her i landet ,havde i perioden 1/1-22/9 1993 haft sit skattemæssige hjemsted i Grønland efter dobbeltbeskatningsaftalens artikel 4, stk. 2. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at - under hensyn til, at Grønland for den nævnte periode i medfør af aftalens artikel 11 har haft beskatningsretten til renter - fandt styrelsen, at den del af de pr. 31/12 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1/1-22/9 1993, måtte holdes uden for den danske indkomstopgørelse. Periodisering.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning