Skal man betale skat af royalty modtaget fra Danmark? Hvad forstås ved royalty? Hvad forstås ved knowhow?

C.F.3.1.9 Royalty

Indhold

Dette afsnit handler om royalty, der er begrænset skattepligtigt efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Anvendelsesområde
• Definition
• Knowhow
• Teknisk assistance
• Royaltyskat
• Betydningen af DBO'erne
• Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af royaltyskat
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den begrænsede skattepligt omfatter personer, der uden at være skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 1, erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet. Se KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8.

Anvendelsesområde

Skattepligten omfatter ikke det tilfælde, hvor royaltyen udbetales af et fast driftssted, som en dansk person har i udlandet, når royaltyen betales for det faste driftssteds egen anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.

Omvendt skal der indeholdes royaltyskat, selvom betalingen foretages af et fast driftssted, som en dansk person har i udlandet, hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret ved virksomhed her i landet.  

Hvis royaltymodtageren er en person, som er hjemmehørende i udlandet, men som ejer en virksomhed med fast driftssted her i landet, indgår royaltyen ved opgørelsen af det fast driftssteds overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4.

Definition

Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelse af eller retten til at anvende ethvert:

• Patent
• Varemærke
• Mønster eller model
• Hemmelig formel eller fremstillingsmetode
• Knowhow (oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer).

Se KSL (kildeskatteloven) § 65 C, stk. 4.

Det er uden betydning, om betalingen sker løbende, eller om der er tale om et engangsbeløb.

Royalty omfatter kun vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder.

Royaltyen omfatter ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker mv. er således ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding er heller ikke omfattet af reglerne.

Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (som fx biler, containere, edb-anlæg og kontorudstyr) er heller ikke omfattet af indeholdelsespligten.

Forholdet til OECD's modeloverenskomst

Definitionen af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som findes i OECD´s modeloverenskomst artikel 12.

KSL (kildeskatteloven) § 65 C, stk. 4, omfatter dog ikke vederlag for anvendelse af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video mv.

Se også afsnit C.F.8.2.2.12 Artikel 12: Royalties om OECD's modeloverenskomst artikel 12.

Knowhow

I definitionen af royalty omfattes knowhow.

Som knowhow anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Knowhow udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt.

I en kontrakt om knowhow erklærer den ene part sig villig til at dele oplysninger med den anden part om sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for offentligheden således, at denne kan udnyttes til egen fordel. Betalingen for ydelse af knowhow er derfor omfattet af royaltybeskatningen, og der skal indeholdes royaltyskat.

Teknisk assistance

Udenfor begrebet knowhow falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk assistance. Der kan fx være tale om udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at maskiner mv. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte kundes forhold.

Vederlaget for sådan en almindelig teknisk assistance er ikke omfattet af royaltydefinitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4, og ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.

På grund af de oplysninger, som en sådan kontrakt indeholder, må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget dækker, så hver del af vederlaget i kontrakten bliver korrekt beskattet.

Royaltyskat

Royaltyskatten er en endelig skat og udgør 22 pct. af royaltybeløbet. >Se KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 12.<

Royaltyskatten er en bruttoskat, fordi royaltymodtageren ikke får fradrag for udgifter, fx i forbindelse med erhvervelsen af den rettighed, som royaltyindtægten er knyttet til, eller underskud ved anden begrænset skattepligtig virksomhed. Der indrømmes heller ikke personfradrag ved skatteberegningen.

Betalingen af skatten sker samtidig med, at den skattepligtige modtager royaltyen, og der skal ikke ske forskudsregistrering. De udenlandske royaltymodtagere skal derfor ikke indgive selvangivelse.

Betydningen af DBO'erne

Selv om Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.

Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.

Danmark har i en række DBO'er aftalt, at det land, hvor royaltybeløbet kommer fra (kildelandet), enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royaltybetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i det andet land (bopælslandet). Se OECD's modeloverenskomst artikel 12.

I sådanne tilfælde må bruttoskatten på 22 pct. bortfalde eller nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten, hvis der foreligger dokumentation for skattepligt i det andet land.

Der er mulighed for at fastsætte regler om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 22 pct. Se KSL (kildeskatteloven) § 65 C, stk. 2.

Se også

• C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12
• C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
• C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.

Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af royaltyskat

I nogle DBO'er findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat. I modsat fald har Danmark en subsidiær beskatningsret.

Sådanne regler findes fx i overenskomsten med Irland (artikel 23) og Storbritannien (artikel 28). I disse tilfælde må modtageren, der efter de nævnte artikler i DBO'erne gælder for fysiske personer, dokumentere, at betingelsen for Danmarks afkald eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt.

Eksempel

For royaltybeløb, der betales til personer i Storbritannien, er det en betingelse for bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at royaltymodtageren dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i Storbritannien, hvilket er en betingelse for beskatning dér. Se artikel 28 i den dansk-engelske DBO, som fremgår af BEK af protokol af 15. oktober 1996 om ændring af DBO'en mellem Danmark og Det Forende Kongerige Storbritannien og Nordirland (BKI af 31/07/1997).

Beskatningsretten til royalties mv.

Om beskatningsretten til royalties mv. og tilbagebetaling af dansk royaltyskat mv. Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 Beskatningsretten til royalties.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: