C.E.4.4.1.1.2 Beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse
Indhold
Dette afsnit beskriver beløbsgrænse for dødsboets skattefritagelse ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Når den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet
- Eksempler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den længstlevende ægtefælles stadig er i live. Se DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 12.
Det uskiftede bo, der nu bliver skiftet, er et selvstændigt skattesubjekt, som er omfattet af reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II om skiftede dødsboer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 3.
Regel
Dødsboet er skattefritaget, når - afdødes boslod - som hovedregel halvdelen af dødsboets
- aktiver og
- nettoformue
på skæringsdagen i boopgørelsen ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 2, 1. pkt.
Bemærk
Når dødsboet også sender tillægsopgørelse ind, indgår aktiver og nettoformue i både tillægsopgørelsen og i boopgørelsen ved bedømmelsen af dødsboets skattefrihed. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, hvis hverken
- summen af aktiver eller
- summen af nettoformuer
i boopgørelsen og i tillægsopgørelsen overstiger beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Her skal afdødes boslod også bruges til vurdering af, om beløbsgrænserne er overskredet.
Det er beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen er, der afgør, om summen af aktiver eller summen af nettoformuer er overskredet. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 2, 3. pkt.
Se også
Se afsnit
- C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo generelt er skattefritaget
- C.E.3.1.5.2 om bosloddens størrelse afgør skattefrihed efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Når den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet
Når et særbo efter den først afdøde ægtefælle blev skiftet ved dennes død, skal henholdsvis aktiverne og nettoformuen i boopgørelserne og eventuelle tillægsopgørelse for begge dødsboer lægges sammen.
Dødsboets skattefritagelse afhænger af den samlede sum af henholdsvis aktiver og nettoformuer.
Den samlede sum af henholdsvis aktiver og nettoformuer må ikke overstige beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 2, 2. pkt.
Det er beløbsgrænserne i det først skiftede bo, der skal bruges. Hvis skiftet af særboet er afsluttet først, er det beløbsgrænserne reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i særboets boopgørelse er, der afgør, om det nu skiftede fællesbo er skattefritaget. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 3.
Se også
Se afsnit C.E.15.7 Oversigt - kalenderår 2005-2008 om. hvor meget beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6 er reguleret til for de enkelte år, når dødsfaldet er sket mellem 1997 og 30. juni 2008.
Bemærk
Når den længstlevende ægtefælle har modtaget arv fra det skiftede særbo, skal denne arv ikke tælles med. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 2, 4. pkt. Arven anses for at være en del af formuen i det nu skiftede bo.
Eksempler
Eksemplerne viser, hvilke værdier der skal lægges sammen, og hvilket års beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om det nu skiftede dødsbo er skattefritaget.
I alle eksemplerne er dødsfaldet sket i 2006 og fællesboet er udleveret til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo uden, at der blev skiftet med nogen arvinger.
Der er følgende eksempler:
- Eksempel 1 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2011 eller senere
- Eksempel 2 - den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet ved dennes død, og anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2011 eller senere.
Eksempel 1 - anmodning om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2011 eller senere
Eksemplet viser, at det er beløbsgrænserne på skæringsdagen, der afgør, om dødsboet er skattefritaget. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 2, 3. pkt.
| Skifteanmodning modtaget i skifteretten den 1. august 2015 | Aktiver | Nettoformue |
| Boopgørelse - skifte af uskiftet bo med skæringsdag | 1.700.000 | 1.200.000 |
| Tillægsopgørelse med skæringsdag i 2016 | 800.000 | 700.000 |
| Summer, boopgørelse og tillægsboopgørelse | 2.500.000 | 1.900.000 |
| Bosloddens størrelse (halvdelen) er afgørende for skattefrihed | 1.250.000 | 950.000 |
| Beløbsgrænser, der afgør, om dødsboet er skattefritaget, skal være reguleret til (beløbsgrænse for det år, hvor skæringsdagen ligger i boopgørelsen) | 2015 | 2015 |
Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for de enkelte år.
Eksempel 2 - den tidligere afdøde ægtefælles særbo blev skiftet ved dennes død og anmodningen om skifte af uskiftet bo er indleveret og imødekommet efter den 1. juli 2011 eller senere
Eksemplet viser, at når den længstlevende ægtefælle har modtaget arv fra den tidligere afdøde ægtefælles særbo, anses denne arv for at være en del af det nu skiftede bo, og arven skal derfor ikke med i summen. Hvis der ikke var denne regel, ville den længstlevende ægtefælles arv fra særboet tælle dobbelt ved den samlede sum af de to dødsboer.
| Skifteanmodning modtaget i skifteretten den 1. august 2015 | Aktiver | Nettoformue |
| Aktiver og nettoformue i særbo, der blev skiftet med skæringsdag i 2006 | 930.000 | 900.000 |
| Den længstlevende ægtefælle arv udgjorde 1/3 | 310.000 | 300.000 |
|
|
| |
| Boopgørelse - skifte af uskiftet bo med skæringsdag den 1. december 2015 | 3.000.000 | 2.500.000 |
| Bosloddens størrelse (halvdelen) er afgørende for skattefrihed | 1.500.000 | 1.250.000 |
| Særboets aktiver og nettoformue lægges til | 930.000 | 900.000 |
| Den længstlevende ægtefælles arv fra særboet trækkes fra | - 310.000 | - 300.000 |
| Summer der er afgørende for skattefritagelse | 2.120.000 | 1.850.000 |
| Beløbsgrænser, der afgør, om dødsboet er skattefritaget, skal være reguleret til (beløbsgrænse for det år, hvor skæringsdagen ligger i boopgørelsen for særboet) | 2006 | 2006 |
Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for det enkelte år.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2012.524.LSR | Ved beregningen af, om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattepligtige boer, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1, skal efterlevende ægtefælles boslod ikke medregnes. Kun afdødes boslod indgår ved vurderingen af om boet er skattefritaget. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2014.162.SR | Skatterådet har afgjort, at
| |
| SKM2013.815.SR og | Skatterådet har afgjort, at det alene er boslod, der afgør om boet er skattefritaget, når et uskiftet bo skiftes mens den længstlevende ægtefælles er i live. | |
| Styresignaler | ||
| SKM2019.116.SKTST | Ændrer de betingelser, der er angivet i SKM2012.724.SKAT og SKM2014.46.SKAT for genoptagelse af skatteansættelsen i skiftede dødsboer. | |
| SKM2014.46.SKAT | Beskriver, at fremgangsmåden for afgørelse af, om et skiftet dødsbo med en længslevende ægtefælle, SKM2012.724.SKAT, også gælder for et uskiftet bo, der skiftes enten ved den længstlevende ægtefælles død, eller mens den længstlevende ægtefælle er i live. | |
| SKM2012.724.SKAT | Beskriver fremgangsmåden for afgørelse af, om et skiftet dødsbo med en længstlevende ægtefælle skal fritages for beskatning samt for betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dødsboer, der i medfør SKM2012.524.LSR ikke har aktiver og nettoformue, der overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse i DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil