Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvornår kan der foretages frivilling indbetaling af acontoskat? Hvordan foretages der frivilling indbetaling af acontoskat?

C.D.10.4.5.2 Frivillige indbetalinger

Indhold

Dette afsnit beskriver muligheden for at foretage frivillige indbetalinger.

Afsnittet indeholder:

  • Frivillige indbetalinger
  • Tillæg

Frivillige indbetalinger

Udover betaling af de ordinære acontoskatterater kan selskabet foretage frivillig indbetaling af acontoskat, som består af to dele:

  1. Indberet om indbetaling af frivillig acontoskat via TastSelv Erhverv.
  2. Indbetal indberettet beløb via skattekontoen med betalingsidentifikation.

Størrelsen af de frivillige indbetalinger er selskabets eget skøn over størrelsen af den skat, årets indkomst vil udløse, samt hvor stor en restskat efter fradrag af ordinære acontoskatterater og eventuelle udbytteskatter selskabet kan forvente.

Der er ikke nogen maksimumsgrænse for de frivillige indbetalinger. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 6.

Alle selskaber kan indberette frivillige acontoskat indbetalinger via TastSelv Erhverv. Sidste oplysningsdatoer følger betalingsfristen henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret samt den 1. februar i året efter indkomståret.

>For selskaber der opløses, kan der indbetales indkomstskat for det afsluttende indkomstår. Angivelse via TastSelv Erhverv og indbetaling via Skattekontoen, skal være sket inden en måned fra opløsningen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 30 A stk. 3.  Der skal kun betales restskattetillæg af evt. resterende restskattebeløb. Overskydende skat for det afsluttende indkomstår ydes ingen godtgørelse.<

Tillæg

>Der beregnes tillæg på frivillig acontoskat samt udbytteskat. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 B stk. 6 og stk. 7.<

>For 1. frivillig acontoskatterate - frist 20. marts - gives der et tillæg fastsat efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B stk. 9. Satsen for 2020 er 0%.<

>For 2. frivillig acontoskatterate - frist 20. november - samt udbytteskat betales der et tillæg efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B stk. 9. Satsen for 2020 er 0%.<

>For 3. frivillig acontoskatterate - frist 1. februar efter indkomståret - betales til staten et tillæg for den del af 3. rate der dækker restskat. Der ydes ikke en godtgørelse af overskydende skat, der er opstået fra 3. frivillig acontoskatterate. Satsen for 2020 er 0,9 %.<

Eksempel: Skatteberegning med 3. frivillig rate — restskat før 3. rate og overskydende skat efter — indkomstår 2020<

Selvangivne indkomst

750.995    

Indkomstskat 22 pct.

165.198    

Slutskat

165.198    

Acontoskatterate 1 + 2 og udbytteskat i alt

100.000    

Restskat

65.198

3. frivillig acontorate

250.000    

Fradrag 3. rate 0,9 pct.

592    

Beregnes: restskat kr. 65.198 * 0,9/ (100-0,9)

3. frivillig acontorate

249.408    

249.408    

Overskydende skat

184.210    

Overskydende skat i alt

184.210    

Se også

Se også afsnit

  • C.D.10.4.9.5 om tillæg og godtgørelse, for mere information om kriterierne for at beregne tillægget
  • C.D.10.4.10 om tillægsberegningerne for det indkomstår, hvor et selskab opløses.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.