Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.211.HR.

En eneaktionær ejede et moderselskab, der var eneaktionær i et datterselskab. Moderselskabet solgte hele anpartskapitalen i datterselskabet til sin egen hovedaktionær og dennes bror, der var direktør i datterselskabet. Salget blev anset for sket til underkurs. Den formuefordel, der var opstået ved salg af anparterne til underkurs til eneaktionæren selv og direktøren i selskabet måtte antages at have passeret eneaktionærens økonomi, og han var derfor skattepligtig af den samlede formuefordel, og dvs. formuefordelen blev trippelbeskattet.

SKM2004.106.HR.

En eneanpartshaver og dennes samarbejdspartner foretog krydsende udlodninger fra selskaber, kontrolleret af dem, til henholdsvis et selskab ejet af eneanpartshaverens hustru og af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at de krydsende og indbyrdes sammenhængende lige store betalinger fra selskaberne var uden driftsmæssig baggrund. Eneanpartshaveren gjorde gældende, at der ikke efter LL (ligningsloven) § 16 A eller retspraksis var hjemmel til at beskatte beløbet på kr. 500.000,- som udlodning til ham, fordi han ikke havde haft økonomisk eller personlig interesse i beløbets udbetaling til hustruens selskab, og at han ikke med udbetalingen havde realiseret nogen indkomst, fordi han skatteretlig måtte identificeres med sin ægtefælle. Højesteret fandt, at betalingen til hustruens selskab indebar en vilkårlig overførsel af kr. 500.000,- fra selskabet og det måtte anses for betinget af hans ejerforhold til dette selskab. Betalingen af beløbet måtte efter Højesteret opfattelse herved anses for realiseret som indkomst for skatteyderen og beløbet var udbyttebetaling til ham, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1. Udlodningen blev således trippelbeskattet.

TfS 1999, 463 HRD

En hovedaktionærs ægtefælle erhvervede en ejendom, som hun godt 1 år efter solgte til sin ægtefælles selskab for næsten det dobbelte. Skattemyndighederne anså forskellen på kr. 378.000 mellem offentlig ejendomsvurdering og salgsprisen for maskeret udlodning til hovedaktionæren, idet salget blev anset for sket til overpris. Overdragelsessummen for ejendommen var aftalt mellem interesseforbundne parter og kunne ikke uden videre kunne lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi. Overdragelsessummen oversteg væsentligt den værdi, som i skatteadministrativ praksis vedrørende ejendomshandel mellem interesseforbundne parter normalt uden dokumentation accepteredes. Ejendommens overpris blev således trippelbeskattet. 

TfS 1998, 484 HRD

Sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter blev ikke anset for fradragsberettiget reklameudgift i selskabet, men i stedet som yderligere løn til hovedaktionæren. Selskabet drev elektronikvirksomhed. Datteren var ejer af en hest og selskabet ydede i en 5-årig periode økonomisk støtte til stævnedeltagelse, udstyr mv. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem støtten og selskabets virksomhed, at udgiften kunne anses for fradragsberettiget.             

U.1983.990.H

Et selskab havde fratrukket repræsentationsudgifter, løn til hovedaktionærens børn mm. Højesteret statuerede maskeret udbytte, og anså de ukorrekte fradrag i selskabet og den manglende indtægtsføring hos hovedaktionæren som grov skattesvig omfattet af Straffelovens § 289. Højesteret udtalte endvidere, at "Tiltalte, som med forsæt til at unddrage det offentlige skat i vidt omfang har udnyttet sin stilling som direktør og reelt eneaktionær i selskabet til at afgive urigtige og vildledende oplysninger til ligningsmyndighederne, findes ikke nu at kunne forlange de herved fradragne beløb betragtet som tillæg til sin løn."

Landsretsdomme

SKM2015.125.VLR

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens personlige indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2006 og 2007 på baggrund af en række indsætninger og hævninger på konti direkte eller indirekte tilhørende skatteyderen via selskaber, der deltog i en art momskarrusel. Skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse var ikke bestridt under sagen. Derimod var sagens tvistepunkt, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde kvalificeret indtægterne som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, eller om indtægterne i stedet skulle kvalificeres som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Landsretten fandt, at det havde været berettiget at anse det skøn over udeholdt indkomst, som skattemyndighederne havde foretaget, som personlig indkomst for skatteyderen.

SKM2006.611.ØLR

Skattemyndighederne havde forhøjet et anpartsselskabs indkomst som følge af, at selskabets hovedanpartshaver ikke betalte markedslejen for den ejendom, han lejede.  Landsretten fandt, at forhøjelsen var maskeret udlodning og ikke fradragsberettiget løn. Landsretten henviste bl.a. til, at der ikke forelå nogen ansættelseskontrakt mellem hovedanpartshaveren og selskabet, at et koncernforbundet selskab havde indberettet lønudbetaling til hovedanpartshaveren, og at selskabet først i forbindelse med skattesagens opståen havde gjort gældende, at der var tale om en fradragsberettiget løn. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at hovedanpartshaveren havde modtaget løn eller udført arbejde som ansat hos selskabet.

SKM2005.228.ØLR

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Der var ikke en skriftlig administrationsaftale mellem parterne, og det fandtes heller ikke godtgjort, at der havde været en. Det var heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Fakturaen fra moderselskabet til datterselskabet indeholdt ikke oplysninger om karakteren eller omfanget af det udførte arbejde. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet.

SKM2003.53.VLR

Selskab afholdt reception i anledning af selskabets 25 års jubilæum og selskabets direktør og hovedaktionærs 50 års fødselsdag. Gæsterne var indbudt særskilt såvel som annoncering i dagspressen. I receptionen, der blev afholdt 10 måneder efter jubilæet og 4 dage før fødselsdagen, deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner. Udgiften til receptionen blev ikke anset for at være klart og entydigt forretningsmæssigt begrundet, og det blev derfor anset for at være yderligere løn til hovedaktionæren.

TfS 1990, 367 ØLD

Et selskab havde opført et parcelhus for eneanpartshaverens fraseparerede ægtefælle. Selskabet havde garanteret en maksimal månedlig bruttoydelse, og blev derfor nød til at give et nedslag i byggeprisen. Huset blev anset for opført til underpris. Den fraseparerede ægtefælle blev anset for skattepligtig af fordelen. Selskabets indkomst blev forhøjet med et tilsvarende beløb, som også blev anset for maskeret udbytte for eneanpartshaveren. Formuefordelen blev således trippelbeskattet.             

Landsskatteretskendelser

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL (ligningsloven) §§ 16 stk. 9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 9). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven.

TfS 1992, 287 LSR

Et holdingselskab, der ejede 80 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, klagede over, at skattemyndighederne ikke havde anset 20 pct. af det af datterselskabet deklarerede udbytte for skattefrit. Holdingselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet var tilvejebragt ved indskud af i alt 80 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i form af aktier, mens de resterende 20 pct. var solgt af selskabets beholdning af egne aktier til 2 medarbejdere uden ret til udbytte for året 1987 eller tidligere år. Det i 1988 deklarerede udbytte på i alt 2.480.000 kr. var herefter udbetalt til holdingselskabet, der havde anset hele udbyttet som skattefrit, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 2. Under henvisning til, at alle aktier i datterselskabet havde samme rettigheder, således at årets udlodning måtte fordeles på samtlige aktier i selskabet, havde skattemyndighederne fundet, at kun 80 pct. af det modtagne udbytte kunne anses som skattefrit. På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder at der var knyttet samme rettigheder til alle aktier i datterselskabet, fandt LSR, at det deklarerede udbytte måtte anses at vedrøre hele selskabets aktiekapital. Endvidere fandtes udbytteafkaldet at indgå som led i en gensidig bebyrdende aftale ved salg af aktierne, idet udbytteafkaldet blev modsvaret af en lavere salgspris. Retten fandt herefter, at 496.000 kr. af det deklarerede udbytte måtte anses som maskeret udlodning til holdingselskabet, der imidlertid måtte anses som skattefrit.