Er der fradrag for en aftægtsydelse?
C.A.4.3.5.5 Gensidigt bebyrdende aftaler
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om løbende ydelser i gensidigt bebyrdende aftaler.
Afsnittet indeholder:
- Aftaler indgået før 1. juli 1999
- Aftaler indgået 1. juli 1999 eller senere
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Aftaler indgået før 1. juli 1999
Der er ubegrænset fradragsret for løbende ydelser, der gives som led i en gensidigt bebyrdende aftale, der er indgået før 1. juli 1999. Dette gælder, uanset om ydelserne tilfalder personer, dødsboer, selskaber mv., fonde eller andre institutioner. Se LL (ligningsloven) § 12, stk. 7.
Forholdsmæssig fradragsreduktion ved ydelse mod delvist vederlag
Hvis skatteyderen har forpligtet sig til at give løbende ydelser mod delvist vederlag, er den del af ydelsen, der svarer til forholdet mellem vederlaget og ydelsens kapitalværdi på tidspunktet for indgåelsen af forpligtelsen, fradragsberettiget.
Hvis fx vederlaget har en værdi på 75.000 kr., og den kapitaliserede løbende ydelse har en værdi på 100.000 kr., kan der opnås fradrag for 75.000/100.000 = 75 pct. af de løbende ydelser. Der er dog ikke fradragsret for løbende ydelser, der bliver givet efter en gensidigt bebyrdende aftale, hvis yderen er forpligtet til at give ydelserne til selvejende institutioner, stiftelser og fonde mv., som er stiftet af yderen. Det samme gælder, hvis institutionen mv. er stiftet af yderens ægtefælle, af ægtefællernes forældre eller livsarvinger, eller hvis den nævnte personkreds har en bestemmende indflydelse over institutionen mv. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Hvis en forælder i en forpligtelseserklæring giver sit barn mv. ydelser, må forælderen kun få fradrag for ydelsen, hvis
- barnet mv. leverer en modydelse og
- denne modydelse bliver givet senest samtidig med, at forælderen underskriver sin forpligtelseserklæring.
Se LSRM 1962.57.
Fradrag for løbende ydelser skal som hovedregel foretages i den skattepligtige indkomst. Fradrag for løbende ydelser, der gives efter en gensidigt bebyrdende aftale, kan dog fradrages i den personlige indkomst, hvis den, som udreder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende, og ydelsen har karakter af en driftsomkostning i virksomheden. Se i øvrigt cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om PSL (personskatteloven) punkt 3.3.1.1.4.
Aftægtsydelser
Der er fradrag for udgifter i forbindelse med aftægtsforhold, som skatteyderen har forpligtet sig til i en gensidigt bebyrdende aftale før 1. juli 1999. Det er kun de faktisk afholdte udgifter, der giver fradrag. Hvis der ikke er et fyldestgørende regnskab for disse udgifter, skal Skatteforvaltningen skønne fradragets størrelse. Se LSRM 1972.147.
Det har ingen betydning for aftægtsyderens fradrag, at aftægtsmodtageren beskattes af en skønsmæssigt ansat højere værdi af den modtagne aftægt. Se LSRM 1983.97. Det har heller ingen betydning, hvilken værdi aftægten er fastsat til ved en eventuel kapitalisering i skødet eller salgskontrakten. Se LSRM 1984.66.
Ved en gensidig bebyrdende aftale, hvor en ejendoms købspris er sat under hensyntagen til en indrømmet aftægtsforpligtigelse, skal skatteyder medregne den objektive udlejningsværdi af friboligen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SL (statsskatteloven) § 4b. Skatteyder kan dog samtidig få fradrag for et tilsvarende beløb som aftægtsydelse. Se SKM2004.128.LSR.
For at en aftægtsydelse kan anses som en del af en gensidigt bebyrdende aftale, er det et krav, at der er sket en reel overdragelse af modydelsen. I TfS 1996, 66 blev fradrag efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 7 (tidligere stk. 8) nægtet ved en overdragelse af aktier fra far til søn, fordi faren havde fået aktierne i håndpant som sikkerhed og desuden havde beholdt stemmeretten på aktierne.
Der er ikke fradrag for personligt arbejde med pleje og pasning af aftægtsnydere.
Aftaler indgået 1. juli 1999 eller senere
Ved aftaler om overdragelser af et eller flere aktiver kan parterne vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at en del af købesummen betales med en løbende ydelse. Den løbende ydelse skal kapitaliseres på aftaletidspunktet. Den kapitaliserede værdi skal føres på en saldo, som hvert indkomstår reduceres med den nominelle værdi af de ydelser, der bliver betalt i det pågældende indkomstår. Først i det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. På samme måde skal modtageren først medregne beløbet til den skattepligtige indkomst i dette indkomstår. Se nærmere i LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 1-11, om den skattemæssige behandling af sådanne løbende ydelser.
Aftægtsydelser
Hvis skatteyderen har forpligtet sig til at give en aftægtsydelse i forbindelse med en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, er der først fradrag for udgifterne i forbindelse med aftægtsforholdet på det tidspunkt, hvor den nominelle sum af de akkumulerede ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende aftægtsforpligtelse på aftaletidspunktet.
Eksempel
Er der etableret et aftægtsforhold som led i overdragelse af en beboelsesejendom, skal køberen fra aftaletidspunktet i hvert af de følgende indkomstår indtægtsføre en nettolejeindtægt efter de almindelige regler i SL (statsskatteloven) § 4 b. Selvom der således er en løbende beskatning af lejeindtægten, er der efter reglerne i LL (ligningsloven) § 12 B først fradrag for aftægtsforpligtelsen fra det tidspunkt, hvor saldoen for den kapitaliserede værdi bliver negativ. I det pågældende indkomstår fradrages det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I de efterfølgende indkomstår fradrages de faktiske udgifter til aftægtsydelsen. Se § 12 B, stk. 5. Se SKM2001.135.LR om en overdragelse af en beboelsesejendom fra far til datter med forbehold for en livsvarig bopælsret.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| TfS 1996, 66 ØL | En skatteyder indgik en aftale med sin far om køb af farens aktier i et selskab, hvor faren var hovedaktionær. Købesummen skulle berigtiges ved, at sønnen betalte en aftægtsydelse på 240.000 kr. årligt til faren i dennes levetid. Som sikkerhed for betalingen gav sønnen sin far aktierne i håndpant, og håndpantsætningen omfattede også stemmeretten, der således forblev hos faren. Skattemyndighederne og Landsskatteretten nægtede sønnen fradrag for betalingen på 240.000 kr. med henvisning til, at overdragelsen var betinget på en sådan måde, at der ikke var sket en reel overdragelse, fordi både aktierne og stemmeretten forblev hos faren. Skattemyndighederne og Landsskatteretten anerkendte derfor kun fradrag for et beløb på 10.000 kr., jf. begrænsningen i LL (ligningsloven) § 12, stk. 4. Landsretten bemærkede, at faren ved overdragelse af aktierne til sin søn beholdt så vidtgående beføjelser, at aftalen ikke kunne anses at være gensidigt bebyrdende på en sådan måde, at aftægtsydelserne kunne fratrækkes efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 8, jf. stk. 1. Ansættelsen blev herefter godkendt. Ikke reelt gensidigt bebyrdende aftale. Fradrag efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 8. udelukket. | |
| Landsskatteretsafgørelser | ||
| LSRM 1983.97 | I forbindelse med købet af en landbrugsejendom af deres forældre, havde køberne påtaget sig en aftægtsforpligtelse over for forældrene, hvorefter disse skulle have vederlagsfri livsvarig bolig i ejendommen. Parterne havde ansat værdien heraf til 3.000 kr. årligt. Værdien af aftægtsydelsen blev beskattet med 6.000 kr. hos forældrene, mens skatterådet accepterede en mindre skønsmæssig reduktion af den procentvis beregnede lejeværdi af ejendommen. Skatteyderen hævdede, at der burde være symmetri mellem det, den forpligtede i henhold til en aftægtskontrakt kan fradrage ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, og det, den berettigede skal beskattes af. Det var derfor skatteyderens påstand, at der skulle gives yderligere fradrag for lejeværdien for aftægtsforpligtelsen. Landsskatteretten accepterede ikke skatteyderens påstand, fordi fradraget ikke måtte overstige de faktiske udgifter ved aftægtsforholdet. Da skatteyderen havde fået fradrag for disse udgifter, og da retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over den fradragsberettigede del af værdien af boligens stuehus som bolig for aftægtsnyderne, blev de påklagede ansættelser stadfæstet. Med hensyn til at ansættelsen var forhøjet med 1.400 kr. ud over den procentvis beregnede værdi af egen leje, fandt retten, at denne ansættelse burde nedsættes. Landsskatteretten begrundede dette med, at det efter det foreliggende måtte anses berettiget, at procentreglen gjaldt for skatteyderens egen forholdsmæssige boligdel uanset aftægtsforholdet. Fradrag kunne ikke overstige de faktiske udgifter ved aftægtsforholdet. | |
| LSRM 1972.147 | En skatteyder købte i 1959 en fast ejendom, og købesummen blev bl.a. berigtiget ved, at skatteyderen påtog sig at yde sælgeren en aftægt, der bestod af fri bolig på ejendommen, frit ophold samt pasning og pleje også i sygdomstilfælde, så længe sælgeren levede. Værdien af aftægtsydelsen blev i skødet ansat til 3.625 kr. årligt. Skatteyderen fradrog i sine indkomstopgørelser et beløb svarende til en syvendedel af den gældende ejendomsværdi, men da han ikke kunne dokumentere, at udgifterne havde oversteget det beløb, der var angivet i skødet, blev kun dette beløb anset for fradragsberettiget. Kun fradrag for dokumenteret beløb. | |
| LSRM 1962.57 | En skatteyder, der på grund af alder og svigtende helbred var afhængig af andres hjælp, havde i de sidste fire år haft ophold hos sin søn, der ydede hende den fornødne pleje. Til gengæld for denne pleje havde skatteyderen indskudt sine pensionsindtægter i den fælles økonomi, og hun havde ved skriftlig erklæring forpligtet sig til årligt at yde sønnen 2.500 kr. Skatteyderen anførte, at denne kontraktlige forpligtelse måtte anses for et vederlag for en modtagen modydelse, og hun anså derfor ydelsen for fradragsberettiget efter ligningsloven. Landsskatteretten fandt, at der kun er fradragsret, hvor modydelsen er modtaget allerede ved forpligtelsens stiftelse. I det foreliggende tilfælde blev modydelserne imidlertid erlagt sideløbende med skatteyderens egne ydelser, således at der forelå et gensidigt bebyrdende forhold i lighed med en arbejdsaftale. Den erlagte ydelse måtte derfor betragtes som en rent privat udgift for personlig pleje, og dette kunne ikke begrunde fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Modydelse blev ikke givet, da forpligtelsen blev stiftet. Ikke fradrag. | |
| Ligningsrådet | ||
| SKM2001.135.LR | I forbindelse med overdragelse af en beboelsesejendom fra far til datter ville faren forbeholde sig en livsvarig bopælsret. Værdien af bopælsretten - aftægten- skulle indgå som en del af købesummen for ejendommen. Ligningsrådet tiltrådte, at aftægten i den forbindelse blev opgjort ved kapitalisering i henhold til bekendtgørelse nr. 1068 af 18.11.97 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente-, eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Ligningsrådet fastslog også, at aftægtsydelsen var omfattet af LL (ligningsloven) § 12 B, så beskatning af og fradrag for aftægtsydelsen var udskudt til det tidspunkt, hvor summen af de akkumulerede ydelser oversteg den kapitaliserede værdi på aftaletidspunktet. Selvom datteren ikke havde fradrag for ydelsen før det tidspunkt, hvor saldoen blev negativ, skulle hun fra aftaletidspunktet årligt medregne en nettolejeindtægt efter SL (statsskatteloven) § 4 b. Gensidigt bebyrdende aftale omfattet af LL (ligningsloven) § 12B. Herudover beskatning af løbende nettolejeindtægt efter SL (statsskatteloven) § 4 b. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil