G.A.3.1.7.6 Restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver ved gældssaneringssager

Indhold

Afsnittet handler om, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden skal forholde sig i forbindelse med gældssaneringssagens indledning og anmeldelse af fordringer mv.

Afsnittet indeholder:

• Anmeldelse af fordringer
• Anmeldelsens indhold
• Restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af gældssaneringssager
• Lønindeholdelse indtil kendelse om gældssanering
• Modregning
• Subsidiært udlæg
• Oplysningspligt og tavshedspligt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Anmeldelse af fordringer

Når restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af bekendtgørelsen i Statstidende eller ved skifterettens tilsendelse af genpart heraf er blevet bekendt med, at der er indledt gældssaneringssag for en skyldner, som er registreret ved myndigheden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden anmelde sine fordringer over for skifteretten. Se konkurslovens § 208, stk. 1.

Hvis skifteretten har overladt indrykningen af bekendtgørelsen til en medhjælper, skal fordringen anmeldes overfor denne. Se konkurslovens § 219, stk. 1.

Fordringer, som vil være omfattet af gældssaneringen og stiftet inden gældssaneringssagens indledning, skal anmeldes over for enten skifteretten eller en medhjælper, som er udpeget af skifteretten. Restanceinddrivelsesmyndigheden anmelder alle fordringer, som er til opkrævning eller inddrivelse hos Skatteforvaltningen, og som vil være omfattet af en kendelse om gældssanering. Hvis skifteretten undtagelsesvist har fastsat en tidligere skæringsdag end dagen for beslutning om indledning af gældssaneringssag, skal der kun anmeldes fordringer, som er stiftet før denne skæringsdag. Om renter se nedenfor under "Renter".

Er der udstedt proklama for skyldneren, inden fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan fordringen ikke overdrages og fordringshaver må selv anmelde fordringen i skyldners bo. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 6. pkt.

Bemærk

Der gælder det særlige for gældssaneringer med udenlandske fordringer, at en gældssanering, der gennemføres i den stat, der anmodes om bistand (inddrivelsesstaten), ikke er retligt bindende i den stat, der anmoder om bistand (ansøgerstaten/den stat der har et krav på den pågældende skyldner). Derfor er der mellem de enkelte staters kompetente myndigheder indgået aftale om, at inddrivelsestaten, efter aftale med ansøgerstaten, anmelder det udenlandske krav i gældssaneringen.

Når gældssaneringen er gennemført, kan inddrivelsesstaten, ikke yde bistand med inddrivelse af den del af kravet, der måtte være blevet slettet ved gældssaneringen. Inddrivelsesstaten kan heller ikke yde bistand vedrørende andre krav, der er opstået inden skæringsdatoen, dvs. inden gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 199.

Se mere om international inddrivelse i G.A.3.6.   

Restskatter

Restskat stiftes ved indkomstårets udløb, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes. Se UfR 1985.619 HD. Hvis indkomståret er identisk med kalenderåret, er stiftelsestidspunktet derfor den 1. januar i det følgende år, fordi indkomståret først da er udløbet.

B-skatter

Højesteret har afgjort, at fordringer på B-skat i relation til anmeldelsen i bobehandlingssager også stiftes ved indkomstårets udløb. Se UfR 1987.925 HD.

Disse skatter skal derfor anmeldes, hvis stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag. Se konkurslovens § 199. Hvis skyldner anvender forskudt indkomstår, stiftes skattekravet ved udløbet af det forskudte indkomstår.

B-skatter (forskudsskatter) for det kalenderår, hvori gældssaneringssagen indledes, er ikke omfattet af gældssaneringskendelsen og skal derfor ikke anmeldes, uanset om de er forfaldne eller uforfaldne.

Renter

De fordringer, der skal anmeldes, opgøres med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning, fordi renter for perioden herefter bortfalder. Se konkurslovens § 200, stk. 1. Dette gælder også, selv om skifteretten bestemmer, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt. Se konkurslovens § 199, stk. 1. Fordringer, der er afgangsført som uerholdelige, anmeldes også med renter. Renter af fordringer, som er sikret ved udlæg, skal dog anmeldes fuldt ud, fordi renter af pantesikrede fordringer mv. ikke bortfalder.

Anmeldelsens indhold

I anmeldelsen anføres de enkelte fordringers størrelse og forfaldstid, og for personlige skatter også hvilket indkomstår disse vedrører.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal desuden oplyse, at overskydende skat, der modsvares af det beløb, der bortfalder ved gældssaneringskendelsen, ikke kan udbetales, under forudsætning af, at betingelserne for modregning er opfyldt.

Bemærk

Det er B-skattetilsvaret, og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen. Der kan derfor fremkomme overskydende skat, der er baseret på B-skatteraterne. Denne overskydende skat skal derfor ikke udbetales, men modregnes efter reglerne om konneks modregning. Se hertil punkt 95 i CIRK 1988-11-04 nr. 135 - cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Fordringer uden for gældssaneringskendelsen

Pantefordringer er, i det omfang pantet strækker til, ikke omfattet af gældssaneringen, selvom fordringen er stiftet før indledningen af gældssaneringssagen. Fordringen er dog omfattet i det omfang, det ikke dækkes af pantet. Se konkurslovens § 199, stk. 2, og UfR 2018.1591 VLK, hvorefter et medlemslån til en arbejdstagerforening ikke kunne ikke sidestilles med en pantefordring og derfor ikke skulle holdes uden for en eventuel kendelse om gældssanering.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor ved anmeldelsen over for skifteretten gøre opmærksom på, om der er foretaget udlæg for dele af de anførte fordringer i anmeldelsen. restanceinddrivelsesmyndigheden skal desuden oplyse, hvilke aktiver der er foretaget udlæg i.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal anmode skifteretten om, at provenuet ved realisering af de aktiver under gældssaneringssagen, som restanceinddrivelsesmyndigheden har udlæg i, udbetales af skifteretten til restanceinddrivelsesmyndigheden. Desuden skal restanceinddrivelsesmyndigheden henlede skifterettens opmærksomhed på, at de anmeldte fordringer nedskrives med de modtagne beløb.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om fordringer, der falder uden for en kendelse om gældssanering, fx B-skatterater for indledningsåret.

Restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af gældssaneringssager

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget gældssaneringsforslaget og oplysningerne omfattet af konkurslovens § 210, må dette materiale gennemgås med henblik på en vurdering af, om forslaget er rimeligt, og om skyldner i øvrigt opfylder betingelserne for gældssanering.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at skyldner ikke opfylder betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1 for at opnå gældssanering, eller der i øvrigt er forhold, som restanceinddrivelsesmyndigheden finder taler imod en gældssanering, vil restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag heraf kunne møde op i skifteretten og gøre indsigelser mod gældssaneringen.

Hvis der kan være tvivl om hvorvidt betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1 er opfyldt, vil det dog være hensigtsmæssigt inden fremmødet i skifteretten at undersøge, om der kan være andre forhold der taler imod gældssanering. Se underafsnit "Forhold, der taler imod gældssanering" i afsnit G.A.3.1.7.2 Betingelser for at få gældssanering. restanceinddrivelsesmyndigheden kan på den måde gøre indsigelse mod gældssaneringen ud fra det standpunkt, at den økonomiske betingelse i konkurslovens § 197, stk. 1 ikke er opfyldt. Hvis skifteretten afviser restanceinddrivelsesmyndighedens standpunkt, vil det kunne gøres gældende, at der er øvrige forhold der taler imod gældssanering.

Endelig skal restanceinddrivelsesmyndigheden påse, at vilkårene i skyldners forslag er rimelige set i forhold til den økonomiske situation.

Lønindeholdelse indtil kendelse om gældssanering

Se G.A.3.1.2.6 om lønindeholdelse, når skyldneren er under insolvensbehandling.

Modregning

Konkurslovens § 42 om modregning gælder tilsvarende for gældssanering. Se konkurslovens § 201. Ved brug af bestemmelserne om modregning skal man være opmærksom på, at datoen for indledning af gældssaneringen træder i stedet for konkursdekretets afsigelse.

Kreditorerne er afskåret fra at modregne krav (modkrav), der er stiftet før dagen for indgivelse af begæring om gældssanering (fristdag) i krav (hovedkrav), skyldner har erhvervet efter denne dato. Der kan med andre ord ikke ske modregning hen over fristdagen.

Der kan foretages modregning, hvis både hovedkrav og modkrav er stiftet inden fristdagen. Det gælder også i overskydende skat, der forfalder til betaling efter kendelsens afsigelse, men som er stiftet i indkomstår, der ligger før fristdagen.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan modregning foretages for fordringer, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen. Dette gælder dog ikke for pantesikrede fordringer og forfaldne afdrag efter kendelsen.

Der kan modregnes, hvis begge fordringer er stiftet efter fristdagen og før gældssaneringens indledning. Der kan også modregnes, hvor det sker ved at afgive modregningserklæring efter gældssaneringens stadfæstelse. restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor i forbindelse med anmeldelsen af fordringer i gældssaneringen gøre opmærksom på denne mulighed for modregning.

Bemærk 

Fristdagen er først endelig, når skifterettens kendelse om gældssanering er endelig. Det betyder, at der under gældssaneringssagens behandling kan afgives erklæring om modregning, selvom fordringerne er stiftet på hver sin side af fristdagen. Hvis skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, må restanceinddrivelsesmyndigheden udbetale det modregnede beløb.

Udbetaling af overskydende skat 

Der vil kunne modregnes med en eventuel overskydende skat mv., der modsvares af det beløb, der bortfalder ved kendelsen om gældssanering, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke kan modregnes henover fristdagen. Se konkurslovens § 42. Hvis der er tale om konnekse fordringer, er muligheden for modregning udvidet. Der bør gøres opmærksom på en sådan eventuel modregning i anmeldelsen.

Se mere om muligheden for modregning i konnekse fordringer i afsnit A.D.13.3.3 Tvungen konneks modregning.

Der skal foretages modregning efter de sædvanlige regler, hvis en skyldner opnår fordringer på overskydende skat under gældssaneringssagen. Se ovenfor under "modregning". Hvis der herefter er yderligere beløb til udbetaling, skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, så beløbet kan medregnes i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen. Se UfR 1987.742 ØLK. 

Subsidiært udlæg 

Der kan ikke foretages subsidiært udlæg hos skyldners ægtefælle, når der er indledt gældssaneringssag for skyldner. Se gældsinddrivelseslovens § 12 og UfR 1987.176 VLD. Hvis der er foretaget subsidiært udlæg inden gældssaneringssagens indledning, skal dette fastholdes.

Subsidiært udlæg etablerer en selvstændig ret til fyldestgørelse i den udlagte genstand, fx fast ejendom, selvom skyldner senere opnår en gældssanering. Se UfR 1996.1267 ØLD, hvor det tidligere ToldSkat bl.a. havde henvist til konkurslovens § 226, stk. 3, og landsretten tilsluttede sig dette synspunkt.

Et tinglyst subsidiært udlæg i fast ejendom giver ikke mulighed for at søge beløbet inddrevet på anden vis hos ægtefællen. Det udlagte må derfor sættes på tvangsauktion. Der kan ikke foretages subsidiært udlæg for gæld, der er omfattet af gældssaneringskendelsen, idet disse gældsposter bortfalder ved kendelsen og derfor ikke længere eksisterer.

Skyldners gæld i en ægtefælles gældssanering skal ikke anmeldes.

Når skyldner opnår kendelse om gældssanering, afgangsføres den gæld, for hvilket subsidiært udlæg er foretaget, som uerholdelig.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at gælden ikke forælder, og være opmærksom på, at når den faste ejendom realiseres, kan der indgå beløb til dækning af det foretagne udlæg.

Se mere om adgangen til at foretage subsidiært udlæg hos skyldners ægtefælle i G.A.3.1.5.9 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn.

Oplysningspligt og tavshedspligt

På kreditormøder kan offentlige myndigheder kun give oplysninger, der ikke er tavshedsbelagte, fx om gældens størrelse, art og afvikling, medmindre skyldner giver sit samtykke.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen. Se konkurslovens § 211. Offentlige myndigheder kan derfor efter pålæg fra skifteretten udlevere fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om skyldner og dennes husstand, når oplysningerne er nødvendige for at behandle gældssaneringssagen.

Offentlige myndigheder kan også uopfordret udlevere tavshedsbelagte oplysninger til skifteretten. Oplysningerne må dog kun udleveres til skifteretten eller dennes medhjælper, der behandler gældssaneringssagen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: