Skal der betales moms ved køb af varer fra andre EU-lande? Skal der betales moms ved køb af brugte varer fra et andet EU-land?
D.A.4.8.1 Erhvervelsesmoms af varer
Indhold
Dette afsnit beskriver i hvilket omfang, der skal beregnes moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen omfatter kun varer.
Afsnittet indeholder:
- Definition: Erhvervelser
- Hvornår skal der beregnes erhvervelsesmoms af varer?
- Erhvervelsesmoms, uanset om moms er beregnet i det andet EU-land
- Trekantshandel
- Køb og salg fra private mv.
- Installations- og monteringsarbejde
- Brugte varer
- Indførsel af varer fra tredjelande
- Levering foretaget af importør
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition: Erhvervelser
Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller erhververen eller for disses regning sendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land. Se Momssystemdirektivets artikel 20, stk. 1, og ML § 11, stk. 2.
Bemærk
Betingelsen om, at varen af sælgeren eller erhververen eller for disses regning skal sendes eller transporteres til erhververen fra et EU-land til et andet EU-land, betyder i praksis, at hvis varen sælges fra sælger A til mellemmand B og sælges fra mellemmand B til slutkunde C, og der i forbindelse med de to salg alene er en transport, så skal der tages stilling til, hvilket af de to salg, der er momsfritaget efter ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 1, eller tilsvarende bestemmelser i et andet EU-land, og til, om det er B eller C, der skal betale erhvervelsesmomsen i ankomstlandet.
Om dette spørgsmål, se:
- "Transportens gennemførelse: To (eller flere) på hinanden følgende leveringer" i D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1 (om praksis før 2020)
- Kædehandel - Nye regler fra 2020 (D.A.6.1.9 Kædehandel – Nye regler fra 2020).
De nedenfor omtalte regler om trekantshandel er alene relevante i den situation, hvor det er B, der som udgangspunkt skal betale erhvervelsesmomsen.
Hvornår skal der beregnes erhvervelsesmoms af varer ?
Der skal beregnes moms ved erhvervelser mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er momsregistreret. Se Momssystemdirektivets artikel 2, litra b), nr. i, og ML § 11, stk. 1, nr. 1.
Det er en forudsætning, at erhververen er en momspligtig person eller en ikke momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter ML §§ 47 eller 50, eller som registreres efter ML (momsloven) §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Se særligt afsnit D.A.14.4 Øvrige registreringer af virksomheder ML §§ 50 - 50 c om § 50 og virksomheder, som skal momsregistreres som følge af betalingspligt for erhvervelser fra andre EU-lande, og om § 50 a og virksomheder, der har valgt at lade sig momsregistrere for erhvervelser fra andre EU-lande.
I praksis betyder det, at når en momspligtig virksomhed i Danmark køber en vare af en momsregistreret sælger i et andet EU-land, så er det køberens ansvar at beregne og angive salgsmomsen i Danmark. Virksomheder, der er registrerede efter ML (momsloven) §§ 47, 49, 51 eller 51 a, kan samtidig medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter momslovens almindelige regler.
Der er dog ikke fradragsret for momsen, hvis erhvervelsen pålægges dansk moms, fordi erhvervelsen er sket under brug af et dansk momsregistreringsnummer. Se D.A.6.3 Stedet for erhvervelse af varer ML § 22 om momspligtig sted for erhvervelsen af en vare.
Hvis køberens virksomhed består i at sælge momsfritagne ydelser, skal køberen også beregne og angive erhvervelsesmomsen. Køberen har dog ikke ret til at fradrage den beregnede erhvervelsesmoms af EU-varerne. Se evt. D.A.11.1.3.4 Ikke vedrøre momsfritagne transaktioner.
Eksempler
- Vestre Landsret har afgjort, at en dansk taxavognmand skulle beregne erhvervelsesmoms af sit køb af en bil i et andet EU-land, fordi bilen skulle bruges til erhvervsmæssig kørsel her i landet. Den pågældende bil var brugt ved anskaffelsen, men var købt i et andet EU-land uden brug af reglerne for brugtvaremoms. Se SKM2004.179.VLR.
- En kontrakt mellem en dansk virksomhed og en virksomhed fra et andet EU-land om levering af præfabrikerede bygningsmoduler, som den danske virksomhed skulle bruge til at opføre boliger her i landet, blev regnet som en aftale om levering af varer. Den danske virksomhed skal derfor betale erhvervelsesmoms i Danmark. Se SKM2007.668.SR.
Erhvervelsesmoms, uanset om moms er beregnet i det andet EU-land
Det fremgår af artikel 16 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, at den medlemsstat, hvor varerne ankommer til efter forsendelse eller transport, og hvor der er foretaget en erhvervelse af varer, har retten til at pålægge moms.
Dette gælder uanset, om der er betalt moms af transaktionen i medlemsstaten, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er påbegyndt. Dette betyder i praksis, at en vurdering af, om leveringen af varen er fritaget for moms, skal foretages efter reglerne i det land, hvor erhvervelsesmomsen skal beregnes og angives.
En eventuel anmodning fra leverandøren af varerne om at tilpasse den moms, han har faktureret og angivet i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er begyndt, behandles i denne medlemsstat i henhold til dens egne regler.
Trekantshandel
Registrerede virksomheder (mellemhandlere), der har opgivet dansk momsregistreringsnummer til sælgeren ved erhvervelse af en vare fra et andet EU-land, kan efter Momssystemdirektivets artikel 42 og momsbekendtgørelsens § 106, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019 (tidligere § 108, stk. 1, som ændret ved bekendtgørelse nr. 825 af 25. juni 2014), undlade at angive erhvervelsen på momsangivelsen, når det kan godtgøres, at
- varerne er sendt direkte fra ét EU-land til en registreret varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er etableret i modtagerlandet, og
- varemodtageren betaler afgift på vegne af mellemhandleren.
Derudover skal virksomheden overholde særlige krav om listeindberetning. Se afsnit A.B.4.2.2.2 om den særlige listeindberetningspligt i forbindelse med trekantshandler.
Om udenlandske EU-mellemhandlere, se evt. "Trekantshandel" i afsnit D.A.10.2 Erhvervelser ML § 35 om momsfritagelse i forbindelse med erhvervelser.
Bemærk, at der med ændringerne til momsbekendtgørelsens tidligere §§ 108 og 109 ved bekendtgørelse nr. 825 af 25. juni 2014 var tale om en teknisk tilpasning af de underliggende direktivbestemmelser. Af hensyn til formuleringen af momssystemdirektivets regler for mellemhandlere ved trekantshandel med varer inden for EU, blev det præciseret med ændringen, at en mellemhandler ikke må være etableret i modtagerlandet. Før ændringen var det en betingelse, at mellemhandleren ikke er registreret i modtagerlandet.
Bemærk, at det tidligere krav om, at mellemhandleren ikke måtte være registreret i afsenderlandet, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019, som følge af EU-domstolens dom i sag C-580/16, Firma Hans Bühler KG.
Om samspillet mellem kædehandelsreglerne og trekantshandelsreglerne, se afsnit D.A.6.1.9 Kædehandel – Nye regler fra 2020.
Køb og salg fra private mv.
Der skal ikke beregnes erhvervelsesmoms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.
Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer, som de køber fra andre EU-lande.
Der gælder dog særlige regler for nye transportmidler. Se afsnit D.A.4.8.2 Erhvervelsesmoms af nye transportmidler om nye transportmidler.
Installations- og monteringsarbejde
Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet. Se Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i, jf. artikel 36, og ML § 11, stk. 1, nr. 1.
Når sælgeren er etableret i udlandet og installerer eller monterer en vare her i landet, skal køber afregne momsen, hvis køber er en momspligtig person. Se afsnit D.A.13.2.2.2 om betalingspligtige personer vedrørende installering og montering.
Se også
Se også
- Afsnit D.A.6.1.5 Installering eller montering af varen ML § 14, stk. 1, nr. 3 om leveringsstedet for varer i forbindelse med installering eller montering af varer.
- Afsnit D.A.13.2.2.2 om betalingspligtige personer vedrørende installering og montering.
Brugte varer
Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når der er betalt moms af varen efter reglerne om brugtvaremoms i salgslandet. Se Momssystemdirektivets artikel 4 og ML § 11, stk. 1, nr. 1.
Se afsnit D.A.18 om, hvem der kan bruge brugtmomsordningen.
Det en betingelse, at der allerede er betalt moms efter brugtmomsreglerne, hvis der ikke skal betales moms af erhvervelsen. Se SKM2004.179.VLR.
Indførsel af varer fra tredjelande
Se D.A.4.9 Indførsel ML § 12 om indførsel af varer fra tredjelande.
Levering foretaget af importør
Det er i Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 2, præciseret, at leveringsstedet for en levering foretaget af en importør - samt leveringsstedet for eventuelle efterfølgende leveringer - anses for at ligge i indførselsmedlemsstaten. Dette selvom stedet, hvor forsendelsen eller transporten blev påbegyndt, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland. Ved en importør forstås en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til Momssystemdirektivets artikel 201. Se D.A.13.5.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domstolen | ||
| >C-401/18, Herst< | >1) Artikel 20 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der gennemfører en enkelt transport af varer inden for Fællesskabet under ordningen med suspension af punktafgifter i den hensigt at erhverve disse varer med henblik på sin egen økonomiske virksomhed, så snart de er bragt i fri omsætning i bestemmelsesmedlemsstaten, erhverver retten til som ejer at råde over disse varer som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt den pågældende har mulighed for at træffe beslutninger, der kan påvirke de omhandlede varers retlige situation, og herunder navnlig kan træffe beslutning om at sælge dem.< >Den omstændighed, at denne afgiftspligtige person fra begyndelsen havde til hensigt at erhverve disse varer med henblik på sin økonomiske virksomhed, så snart de var bragt i fri omsætning i bestemmelsesmedlemsstaten, udgør en omstændighed, som skal tages i betragtning af den nationale ret inden for rammerne af dens samlede bedømmelse af samtlige særlige omstændigheder i den sag, som er indbragt for den, med henblik på at fastslå, til hvilken af de på hinanden følgende erhvervelser den nævnte transport inden for Fællesskabet skal henføres.< >2) EU-retten er til hinder for, at en national ret, der er stillet over for en national skatteretlig bestemmelse, hvorved en bestemmelse i direktiv 2006/112 er gennemført, og som kan fortolkes på flere måder, støttet på det nationale forfatningsmæssige princip in dubio mitius anvender den fortolkning, der er mest gunstig for den afgiftspligtige person, selv efter, at Domstolen har fastslået, at en sådan fortolkning er uforenelig med EU-retten.< | >Bemærk, at der med virkning fra 1. januar 2020 er indført regler, der præciserer leveringsstedet for leveringer i forbindelse med kædehandel. Reglerne præciserer med andre ord, hvilken levering transporten skal henføres til i tilfælde af flere på hinanden følgende leveringer af den samme vare, der kun giver anledning til en transport inden for EU. Se D.A.6.1.9 Kædehandel – Nye regler fra 2020. Dommen vedrører en periode, hvor de nye regler endnu ikke var indført.< |
| C-414/17, Arex | 1) Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), i direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at den finder anvendelse på erhvervelser af punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet, for hvilke punktafgiften forfalder på bestemmelsesmedlemsstatens område for forsendelsen eller transporten af disse varer, foretaget af en afgiftspligtig person, hvis andre erhvervelser ikke er momspligtige i henhold til dette direktivs artikel 3, stk. 1. 2) Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), i direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at den erhvervelse, der foretages af en erhvervsdrivende, der er afgiftspligtig for punktafgifter i bestemmelsesmedlemsstaten for forsendelsen eller transporten af disse varer, i tilfælde af en kæde af flere på hinanden følgende transaktioner, som kun giver anledning til en enkelt transport af punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet i henhold til ordningen med suspension af punktafgifter, ikke kan betegnes som en erhvervelse inden for Fællesskabet, der er momspligtig i henhold til denne bestemmelse, når denne transport ikke skyldes denne erhvervelse. 3) Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), i direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at i tilfælde af en kæde af flere på hinanden følgende erhvervelser, der vedrører de samme punktafgiftspligtige varer, og som kun giver anledning til en enkelt transport af disse varer inden for Fællesskabet i henhold til ordningen med suspension af punktafgifter, er den omstændighed, at disse varer transporteres i henhold til denne ordning, ikke afgørende for spørgsmålet om, hvilke af flere på hinanden følgende erhvervelser transporten skal henføres til med henblik på pålæggelsen af moms i henhold til denne bestemmelse. | Bemærk, at der med virkning fra 1. januar 2020 er indført regler, der præciserer leveringsstedet for leveringer i forbindelse med kædehandel. Reglerne præciserer med andre ord, hvilken levering transporten skal henføres til i tilfælde af flere på hinanden følgende leveringer af den samme vare, der kun giver anledning til en transport inden for EU. Se D.A.6.1.9 Kædehandel – Nye regler fra 2020. Dommen vedrører en periode, hvor de nye regler endnu ikke var indført. |
| C-580/16, Firma Hans Bühler KG | Domstolen udtaler, at artikel 141, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, skal fortolkes således, at den deri nævnte betingelse er opfyldt, når den afgiftspligtige person har hjemsted og er registreret i forhold til merværdiafgift (moms) i den medlemsstat, hvorfra varerne forsendes eller transporteres, men denne afgiftspligtige person til den konkrete erhvervelse inden for Fællesskabet anvender momsregistreringsnummeret fra en anden medlemsstat. Domstolen udtaler endvidere, at artikel 42 og 265 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, sammenholdt med artikel 263 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndigheder anvender artikel 41, stk. 1, i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, alene af den grund, at det i forbindelse med en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som er blevet foretaget med henblik på en efterfølgende levering på en medlemsstats område, forholder sig således, at den oversigt, der er omhandlet i artikel 265 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, ikke er blevet indgivet rettidigt af den afgiftspligtige person, der er registreret i forhold til merværdiafgift (moms) i denne medlemsstat. | Dommen førte til bekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019. |
| Landsretsdomme | ||
| >SKM2016.591.ØLR< | >Sagen drejede sig om den momsmæssige behandling af H1s køb af mobiltelefoner i 2011 gennem en handelskæde. Mobiltelefonerne blev købt fra leverandører i andre EU-lande af det danske selskab G1. G1 solgte telefonerne til et andet dansk selskab, G2, som videresolgte telefonerne til H1. I første halvdel af 2011 betalte H1 købesummen for telefonerne til G2, som derefter betalte købesummen videre direkte til de udenlandske leverandører, dvs. uden om G1. I anden halvdel af 2011 betalte H1 direkte til de udenlandske leverandører, dvs. uden om både G2 og G1. Sagen angik for det første, om H1 skulle betale erhvervelsesmoms af køb af mobiltelefoner, som H1 havde betalt for direkte til de udenlandske leverandører. Landsretten fandt, at G1 og G2 ikke havde erhvervet retten til som ejere at råde over telefonerne, jf. momslovens § 11, stk. 2, men alene havde fungeret som uselvstændige mellemled ved købet af telefonerne. H1 måtte derfor i momsmæssig henseende anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører, jf. momslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og det var derfor med rette, at H1 var blevet opkrævet erhvervelsesmoms af købet af telefonerne. Sagen angik for det andet, om H1 havde fradragsret for køb af de mobiltelefoner, som H1 havde betalt for til G2. Landsretten fandt, at G1 (ligesom ved de øvrige handler) alene havde fungeret som uselvstændigt mellemled ved bestilling og fakturering af telefonerne, og at G2 derfor måtte anses for at have erhvervet telefonerne direkte fra de udenlandske leverandører med den deraf følgende pligt til at betale erhvervelsesmoms af købene, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Landsretten fandt det godtgjort, at H1 vidste, at G2 erhvervede mobiltelefonerne uden at afregne erhvervelsesmoms. Det var derfor berettiget, at skattemyndighederne havde nægtet H1 fradrag for købsmoms af telefonerne, jf. EU-Domstolens praksis om nægtelse af fradrag ved momssvig. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.< | >Stadfæster byrettens dom i SKM2015.751.BR. < |
| SKM2013.52.VLR | Privatpersons indførsel af punktafgiftspligtige varer (855 liter øl) fra Tyskland. Varer medbragt i personbil med trailer. Afgiftspligtig mængde fastsat til 745 liter øl. Varer til eget brug skønsmæssigt fastsat til 110 liter øl. Varer til eget brug og af erhvervsmæssig karakter i samme indførsel. Pågældende havde ikke drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand ved indførslen. Ikke erhvervelsesmoms. | Dommen ændrer praksis og har betydning for privatpersoners indførsel af alle punktafgiftspligtige varer. |
| SKM2004.179.VLR | En taxavognmand skulle betale dansk erhvervelsesmoms i forbindelse med erhvervelse af en brugt bil fra Tyskland. Ved bedømmelsen af, om der skulle betales moms, kunne der ikke tages hensyn til "god tro". | |
| SKM2016.268.SR | Skatterådet bekræfter, at spørger ikke skal momsregistreres i Danmark. Det er den danske købers ansvar at betale erhvervelsesmomsen i Danmark, når spørger som momsregistreret kommissionær i Tyskland sælger varer fra Tyskland til momsregistrerede kunder i Danmark. | Bemærk, at der med virkning fra 1. januar 2020 er indført regler, der præciserer leveringsstedet for leveringer i forbindelse med kædehandel. Reglerne præciserer med andre ord, hvilken levering transporten skal henføres til i tilfælde af flere på hinanden følgende leveringer af den samme vare, der kun giver anledning til en transport inden for EU. Se D.A.6.1.9 Kædehandel – Nye regler fra 2020. Afgørelsen vedrører en periode, hvor de nye regler endnu ikke var indført. |
| SKM2016.192.SR | Skatterådet bekræfter, at spørgers erhvervelse af varer fra leverandører i andre EU-lande, er en momspligtig erhvervelse for spørger, selvom erhvervelsen finder sted under betingelser, der giver spørger fuld ret til at returnere indkøbte varer, som spørger ikke kan/vil sælge længere, ligesom EU-leverandørerne har fuld ret til at få varerne sendt retur. | |
| SKM2016.81.SR | Skatterådet kan ikke bekræfte, at en tysk dentalvirksomheds salg af dentalprodukter til danske tandlæger vil have momsmæssigt beskatningssted i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den tyske virksomhed kan anses for at overføre varerne til sig selv i Danmark. Skatterådet finder derfor, at det ikke er virksomheden, men virksomhedens danske kunder, der foretager de momspligtige erhvervelser her i landet. SKAT udtaler vejledende, at den tyske virksomhed ikke kan blive momsregistreret i Danmark. | |
| SKM2007.668.SR | En kontrakt mellem en dansk virksomhed og en virksomhed fra et andet EU-land om levering af præfabrikerede bygningsmoduler, som den danske virksomhed skulle bruge til at opføre boliger her i landet, skal regnes som en aftale om levering af varer. Den danske virksomhed skal derfor betale erhvervelsesmoms i Danmark. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil