Hvilke regler gælder der for en frigørelsesattest?

D.A.10.1.1.7.6 Fritagelsesattest

Afsnittet beskriver anvendelsen af den særlige fritagelsesattest for momsfritagelse.

Afsnittet indeholder:

• Salg til diplomatiske repræsentationer m.v. i andre EU-lande
• Salg til diplomatiske repræsentationer m.v. her i landet med momsfritagelse
• Salg til diplomatiske repræsentationer m.v. her i landet med momsgodtgørelse
• Hvilket land er værtsland (Momsudvalget)?

Salg til diplomatiske repræsentationer m.v. i andre EU-lande

Hvis modtageren af en vare eller ydelse er etableret i EU, men ikke i det EU-land, hvor leveringen finder sted, skal der anvendes en særlig fritagelsesattest for moms- og/eller punktafgiftsfritagelse. Se Momsforordningens bilag II. Fritagelsesattesten anvendes som bekræftelse af, at transaktionen er berettiget til momsfritagelse efter ML (momsloven) § 34, stk. 1, nr. 14, og artikel 151 i Momssystemdirektivet.

Det EU-land, hvor modtageren af varerne eller ydelserne er etableret, kan selv beslutte, om det vil benytte en fælles moms- og punktafgiftsattest, eller om det vil benytte to separate fritagelsesattester for henholdsvis moms og punktafgifter. Se Momsforordningens artikel 51, stk. 1, og den tilhørende vejledning i forordningens bilag II.

Fritagelsesattesten skal stemples af værtsmedlemslandets myndigheder. Hvis varerne eller ydelserne er beregnet til officiel brug, kan EU-landede dispensere modtageren fra kravet om stempling af attesten på de betingelser, som de selv fastsætter. Denne dispensation kan trækkes tilbage i tilfælde af misbrug. Se Momsforordningens artikel 51, stk. 2.

Salg til diplomatiske repræsentationer m.v. her i landet med momsfritagelse

Når der anvendes en direkte momsfritagelse i det EU-land, hvor leveringen finder sted, skal leverandøren bede modtageren af varerne eller ydelserne om en fritagelsesattest, og som leverandøren skal opbevare som dokumentation for, at der ikke er opkrævet moms ved salget. Se momsforordningens artikel 51, stk. 3, 1. pkt.

Det gælder i Danmark for fremmede staters ambassader og internationale organisationer, herunder NATO-hovedkvarterer, med tilknyttet personale, som har sæde her i landet, og som momsfrit kan indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i samme omfang, som disse varer kan købes fritaget for punktafgift. Se ML § 45, stk. 4, og D.A.12.3.4 Fritagelsesordningen om de gældende fritagelsesordninger i Danmark for ambassader mv. og internationale organisationer m.fl. med sæde i Danmark.

Det er Udenrigsministeriets protokol eller Forsvarsministeriet, der skal stemple eller påtegne attesten afhængig af, om det er ambassader mv. eller NATO-hovedkvarterer mv., der søges fritagelse for.

Salg til diplomatiske repræsentationer m.v. her i landet med momsgodtgørelse

Ambassader m.v. og internationale organisationer får på visse nærmere betingelser godtgjort moms af køb af varer og ydelser i Danmark til brug for ambassaden m.v. eller den internationale organisation. Det samme gælder for diplomater og teknisk/administrativt personale på ambassader m.v., og for personer som i værtskabsaftaler for internationale organisationer er omtalt som godtgørelsesberettiget personer, for indkøb til brug for den ansatte selv eller dennes families. Se D.A.12.3.2 Godtgørelsesordningen Momsgodtgørelsesordningen.

Det følger af momsforordningens artikel 51, stk. 3, 2. pkt. og artikel 151, stk. 2, i Momssystemdirektivet, at fritagelsesattesten i disse tilfælde skal være vedlagt den ansøgning om tilbagebetaling, som sendes til det pågældende EU-land. 

Momsgodtgørelsesordningen vedrørende ambassader m.fl. samt hertil knyttet personale administreres af Udenrigsministeriet, medens momsgodtgørelsesordningen vedrørende Nato og Nato-personel administreres af Forsvarsministeriet, jf. ML (momsloven) § 45, stk. 5 og 6. Da den attesterende myndighed er den samme som den myndighed, som tilbagebetaler momsen, finder forordningens artikel 51, stk. 3, ikke anvendelse.

Hvilket land er værtsland (Momsudvalget)?

Momsudvalget har i en retningslinje vedtaget med næsten enstemmighed udtalt, at når hovedkontoret for en international organisation eller en af dens tilhørende enheder erhverver varer eller ydelser, er det alene værtsmedlemslandet, som kan stemple frigørelsesattesten efter momsforordningens artikel 51, stk. 2, uanset hvor varerne eller ydelserne skal anvendes.

Hvis varer eller ydelser erhverves direkte af en selvstændig enhed af en international organisation til egne behov eller opgaver, og enheden er placeret i en anden medlemsstat end den internationale organisation, er det imidlertid værtsmedlemslandet for den selvstændige enhed, som skal stemple frigørelsesattesten.

Udvalget konstaterer med et stort flertal, at en enhed, som udgør en del af en international organisation, kun kan anses for at være en selvstændig enhed, hvor enheden har eget personale og finansielle og materielle ressourcer, der gør enheden i stand til selvstændigt at udføre de opgaver og hverv, som udgør dens formål.

Udvalget har vedtaget med næsten enstemmighed, at værtsmedlemslandet skal træffe afgørelse om at stemple eller afvise en frigørelsesattest inden tre måneder efter modtagelse af anmodningen herom.

Udvalget har endvidere vedtaget med næsten enstemmighed, at når modtageren af varer og ydelser ikke kan fremlægge en frigørelsesattest for varer eller ydelser og disse er omfattet af direkte fritagelse, vil leverandøren være forpligtet til at aflægge regnskab for momsen af leverancen, medmindre en anden fritagelse finder anvendelse. Når leverandøren modtager frigørelsesattesten fra modtageren af de pågældende varer og ydelser, vil leverandøren være berettiget til at foretage de nødvendige justeringer vedrørende korrektion eller ændring af fakturaer, i henhold til pågældende medlemsstats lovgivning.

Pågældende medlemsstat kan betinge leverandørens justeringer af, at afgiften er blevet refunderet til modtageren af varerne eller ydelserne.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

Se retningslinje fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 98. møde, den 18. marts 2013, dokument B.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4 Momsens indførelse.