Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvilke poster indgår i kapitalafkastgrundlaget? Hvordan opgøres kapitalafkastgrundlaget i kapitalafkastordningen? Kan der gives et eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i kapitalafkastordningen?

C.C.5.3.1.2.3 Kapitalafkastgrundlaget

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad kapitalafkastgrundlaget er, og kort, hvilke regnskabsposter der indgår i beregningen.

Afsnittet indeholder:

  • Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 5-7
  • Anpartsvirksomhed og konkurs
  • Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
  • Igangværende arbejde for fremmed regning og varelagre mv.

Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 5-7.

Kapitalafkastgrundlaget gøres op ved indkomstårets begyndelse. Hvis virksomheden er etableret i årets løb, skal kapitalafkastet gøres op på tidspunktet for virksomhedens start.

Kapitalafkastgrundlaget gøres op som værdien af samtlige erhvervsmæssige aktiver efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 5. Hvilke aktiver, der anses for erhvervsmæssige, afgøres efter de samme retningslinier som i virksomhedsordningen.

I kapitalafkastgrundlaget indgår fx

  • erhvervsmæssigt benyttede grunde
  • bygninger
  • tekniske anlæg
  • maskiner
  • driftsmateriel
  • inventar
  • varelagre
  • beholdninger, fx omkostnings- eller magasinvarer
  • igangværende arbejde for fremmed regning
  • aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger
  • patenter
  • licenser
  • varemærker
  • goodwill.

Endvidere kan en forholdsmæssig andel af blandet benyttede aktiver indgå. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 6.

I kapitalafkastgrundlaget indgår ikke

  • anpartsvirksomhed
  • konkursindkomst
  • kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser.

Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 7.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver
  • C.C.5.2.2.2 om anpartsvirksomhed
  • C.C.5.2.2.3 om konkurs
  • C.C.5.2.2.5 om kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser.

Reglerne om værdiansættelse af de erhvervsmæssige aktiver skal bruges ved opgørelse af afkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Værdiansættelsen finder derfor sted på samme måde som i virksomhedsordningen bortset fra, at virksomhedens gæld ikke fragår ved opgørelsen.

Bemærk

Igangværende arbejder for fremmed regning indgår alene med nettoværdien, hvilket betyder, at forudbetalinger reducerer værdien.

Igangværende arbejder for fremmed regning, varelagre og varedebitorer, indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af varekreditorer.

Bortset herfra går gæld ikke fra i kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen. Det er modsat i virksomhedsordningen, hvor kapitalafkastgrundlaget opgøres netto.

Eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget

 

Goodwill     350.000 kr.
Fast ejendom     900.000 kr.
Driftsmidler     150.000 kr.
Blandet benyttede driftsmidler,
erhvervsmæssig andel
    200.000 kr.
Igangværende arbejder for
fremmed regning
300.000 kr.     
Forudbetalinger på de
igangværende arbejder
100.000 kr.     
Igangværende arbejder opgjort
til nettoværdien
200.000 kr.  200.000 kr.   
Varelagre   400.000 kr.   
Varedebitorer   300.000 kr.   
Værdi af igangværende arbejder,
varelagre og varedebitorer
 
900.000 kr. 
 
Varekreditorer   400.000 kr.   
Igangværende arbejder,
varedebitorer, varelagre
overstiger varegæld
 
500.000 kr. 

500.000 kr. 
Kapitalafkastgrundlag     2.100.000 kr. 

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.9.3 Kapitalafkastgrundlaget om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen.

Blandet benyttede aktiver

Aktiver, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål, skal regnes med ved opgørelsen af afkastgrundlaget i kapitalafkastordningen til den værdi af aktivet, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Det gælder for de aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 1.-5. pkt. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 6.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.2.6 Blandet benyttede aktiver om blandet benyttede aktiver.

Anpartsvirksomhed og konkurs

Aktiver, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne i PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget.

Aktiver, hvor indkomsten er konkursindkomst efter KKSL (konkursskatteloven) § 6, indgår heller ikke i kapitalafkastgrundlaget.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.5.2.2.2 om anpartsvirksomhed
  • C.C.5.2.2.3 om konkurs.

Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser

Disse beløb indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget:

  • Kontante beløb
  • Fordringer
  • Aktier eller andre finansielle aktiver.

Men der er disse undtagelser:

  • Fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser indgår dog, når det drejer sig om varedebitorer mv. Når varedebitorer mv. indgår i kapitalafkastgrundlaget, skyldes det, at disse fordringer kan indgå i virksomhedsordningen og typisk vil være uforrentede. Hvis de blev holdt uden for kapitalafkastordningen, ville der være virksomheder, som i øvrigt ikke havde behov for at være omfattet af virksomhedsordningen, der ville være nødt til at bruge den for at kunne beregne kapitalafkast af varedebitorerne mv.
  • Andele i foreninger omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Disse andele indgår i kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen, selv om den selvstændige ikke driver næring med andelene. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge, om de nævnte andele skal indgå i kapitalafkastgrundlaget. Han eller hun kan fx lade en eller flere af andelene indgå i grundlaget, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden betyder, at den selvstændige fx kan lade andele, som er erhvervet i indkomståret 2018, indgå i kapitalafkastgrundlaget, mens andele, som er erhvervet i indkomståret 2017 eller tidligere indkomstår, ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Bemærk

Begrundelsen for, at finansielle aktiver som hovedregel ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget er, at

  • afkast af finansielle aktiver oftest er kapitalindkomst
  • der kunne forekomme en oppustning af kapitalafkastgrundlaget, fordi gæld som hovedregel ikke kan fradrages i kapitalafkastgrundlaget.

Se også

Se også afsnit C.C.5.3.1.2.3 Kapitalafkastgrundlaget om hovedreglen om, at gæld ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og varedebitorer

Igangværende arbejder for fremmed regning indgår alene med nettoværdien, hvilket betyder, at forudbetalinger reducerer værdien.

Igangværende arbejder for fremmed regning, varelagre og varedebitorer indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af varekreditorer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.