C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold

Indhold

I dette afsnit beskrives kursgevinstlovens systematik og indhold i korte træk.

Afsnittet indeholder:

• Kursgevinstlovens systematik og indhold
• Skematisk oversigt over reglerne i kursgevinstloven
• Lovens baggrund, formål og historik.

Kursgevinstlovens systematik og indhold

Kursgevinstloven indeholder reglerne for beskatning af gevinst og tab på pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter. I kursgevinstloven er der regler for selskaber mv., fysiske personer og dødsboer.

Kursgevinstloven handler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta.

Skattepligten afhænger af, om den skattepligtige er et selskab mv. eller en person/dødsbo. Dernæst afhænger beskatningen af, om der er tale om gevinst eller tab vedrørende henholdsvis fordringer, gæld eller finansielle kontrakter. Fordringer og gæld beskattes forskelligt hos henholdsvis selskaber mv. og personer/dødsboer. For beskatning af finansielle kontrakter er der fælles regelsæt for selskaber og personer/dødsboer i kursgevinstlovens kapitel 6.

For personer og dødsboer foretages følgende opdeling i relation til fordringer og gæld:

• Pengenæringsdrivende personer og dødsboer, der er omfattet af KGL (kursgevinstloven) §§ 13 og 19.
• Ikke-pengenæringsdrivende personer og dødsboer, der er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 12.

Se også

• C.B.1.2 om fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.3.1 om overordnede principper for beskatning af selskabers fordringer og gæld
• C.B.1.4.1 om overordnede principper for beskatning af personer/dødsboers fordringer og gæld.

Skematisk oversigt over reglerne i kursgevinstloven

Den nuværende systematik i kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Skema over kursgevinstlovens systematik.

Bemærk

• kapitel 2 angår selskaber mv.
• kapitel 3 angår personer og dødsboer.
• kapitel 4 handler om gevinst på gæld ved akkord mv. Dette kapitel er fælles for selskaber og personer/dødsboer.
• kapitel 4 a handler om gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital. 
• kapitel 5 handler om opgørelse af gevinst og tab på gæld og fordringer. Dette kapitel er som udgangspunkt fælles for selskaber mv., personer/dødsboer. 
• kapitel 6 handler om gevinst og tab på finansielle kontrakter. Dette kapitel er som udgangspunkt fælles for selskaber og personer/dødsboer. Der er dog forskellige regler om tabsfradrag på visse finansielle kontrakter.
• kapitel 7 og 8 indeholder regler for både selskaber, personer og dødsboer.

Lovens baggrund, formål og historik

Kursgevinstloven er senest offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. 1238 af 25. oktober 2016.

Loven er efterfølgende ændret ved:

Lov nr. 1555 af 19. december 2017 § 3

Lov nr. 1429 af 5. december 2018 § 35

Lov nr. 84 af 30. januar 2019 § 5

Lov nr. 1124 af 19. november 2019 § 2

Lov nr. 1576 af 27. december 2019 § 3.

De enkelte bestemmelsers baggrund, formål og historik samt overgangs- og ikrafttrædelsesregler som følge af lovændringer, efter kursgevinstloven blev omskrevet ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, beskrives i afsnittene C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold - C.B.1.9 Tilflytning og fraflytning.

Se også

Se LV 1998 Almindelig Del afsnit A.D.2 Snitflade mellem opkrævning og inddrivelse om sammenhængen mellem den oprindelige kursgevinstlov, lov nr. 532 af 13. december 1985, og kursgevinstloven efter lovrevisionen i 1997.

KGL (kursgevinstloven) § 34 A er beskrevet i C.B.4.7 Den skattemæssige behandling, når investeringsselskabet, investeringsforeningen, SIKAV'et eller værdipapirfonden ændrer skattemæssig status.

Lovændringer

xSkemaet viser større lovændringer mv. frem til og med 30. marts 2011. (Skemaet, der ikke er udtømmende, vil blive ajourført i forbindelse med næste udgave af vejledningen).x