Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.C.2.1.3.2.9 Udbyder af skattearrangementer

Indhold

Dette afsnit handler om pligten for udbydere m.fl. af skattearrangementer til over for Skatteforvaltningen at dokumentere realiteterne bag de transaktioner, der indgår i et skattearrangement.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer
  • Hvilke oplysninger
  • Afgørelse om realitet
  • Hæftelse
  • Klage
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se SKL (skattekontrolloven) § 64.

Regel

Efter anmodning skal den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), og når formålet med skattearrangementet fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden, indsende dokumentation til Skatteforvaltningen for realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri. Se SKL (skattekontrolloven) § 64, stk. 1.

SKL (skattekontrolloven) § 64 er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 10 F med redaktionelle ændringer.

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL (skattekontrolloven)

Gældende SKL (skattekontrolloven)

Indholdet af ændringer

§ 10 F, stk. 1, 1. pkt.

§ 64, stk. 1

Reglen om skattearrangementer er videreført i § 64, med enkelte sproglige ændringer. Det følger af § 64, stk. 1, at den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), efter anmodning, og når formålet med skattearrangementet fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden, til Skatteforvaltningen skal indsende dokumentation for realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri.

§ 10 F, stk. 2

§ 64, stk. 2

Efter § 64, stk. 2, er det Skatteforvaltningen, som træffer afgørelse om, hvorvidt der er realitet i et skattearrangement. Der er tale om en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 10 F, stk. 2.

§ 10 F, stk. 1, 2. pkt.

§ 64, stk. 3

Efter bestemmelsen hæfter udbyderen eller formidleren solidarisk med den skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomstskat, der fremkommer som følge af, at Skatteforvaltningen har tilsidesat skattearrangementet som ikke reelt.

Det er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 10 F, med den sproglige ændring, at udtrykket "ved ligningen" udgår.

§ 10 F, stk. 3

§ 64, stk. 4

Det følger af bestemmelsen, at tilsidesættes et skattearrangement, kan udbyderen eller formidleren påklage den del af skatteansættelsen, der vedrører skattearrangementet efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Der er tale om en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 10 F med enkelte sproglige præciseringer.

Hvilke oplysninger

Udbydere m.fl. af skattearrangementer skal efter anmodning dokumentere realiteten af de nævnte dispositioner, som indgår i projektet.

De, der udbyder eller formidler skattearrangementer, kan således udtrykkeligt pålægges en pligt til over for Skatteforvaltningen at dokumentere realiteterne bag de transaktioner, der indgår i skattearrangementet.

Denne pligt omfatter ikke kun en pligt til at fremlægge dokumenter om de aftaler, der indgår i arrangementet, men også en pligt til på anden tilstrækkelig måde at dokumentere, at der er realitet bag aftalerne. Fx at der bag en aftale om salg af en afskrivningsberettiget container, der befinder sig i Hong Kong, eksisterer en sådan container, og at containeren vil kunne udskilles entydigt fra andre containere. Eller at f.eks. de værdipapirer, der indgår i arrangementet, reelt eksisterer, og at overdrageren har ejendomsretten til papirerne.

Efter praksis kan Skatteforvaltningen fastsætte rimelige frister for, hvornår en redegørelse for et oplysningspligtigt forhold vil skulle foreligge, hvis ikke den manglende redegørelse skal tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige ved skatteansættelsen.

Afgørelse om realitet

Efter SKL (skattekontrolloven) § 64, stk. 2, er det Skatteforvaltningen, som træffer afgørelse om, hvorvidt der er realitet i et skattearrangement, som har til formål at nedbringe eller udskyde skattebyrden som nævnt i stk. 1, og som vil kunne begrunde en medhæften for udbyder og formidler, jf. nedenfor om hæftelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere SKL (skattekontrolloven) § 10 F, stk. 2.

Afgørelsen af, om der foreligger et skattearrangement, og om der foreligger et skattearrangement, der kan begrunde en medhæften for udbyder eller formidler, vil kunne træffes af Skatteforvaltningen af egen drift eller efter anmodning fra en udbyder eller en formidler. Afgørelsen vil endvidere kunne træffes på ethvert tidspunkt, hvor det fornødne beslutningsgrundlag er til stede, dvs. når sagen er tilstrækkelig oplyst, hvilket betyder, at det kan forekomme, at afgørelsen træffes forud for tidspunktet, hvor der gennemføres en skatteansættelse.

Efter praksis kan Skatteforvaltningen fastsætte rimelige frister for, hvornår en redegørelse for et forhold skal foreligge, hvis ikke den manglende redegørelse skal tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige ved skatteansættelsen. På lignende måde kan Skatteforvaltningen fastsætte frister, inden for hvilke udbydere eller formidlere skal dokumentere realiteten bag skattearrangementet, hvis ikke den manglende dokumentation skal tillægges bevismæssig skadevirkning.

I overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt vil udbyderen henholdsvis formidleren være adressat for afgørelsen.

Hæftelse

Efter SKL (skattekontrolloven) § 64, stk. 3, hæfter udbyderen eller formidleren solidarisk med den skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomstskat, der fremkommer som følge af, at Skatteforvaltningen har tilsidesat skattearrangementet som ikke reelt.

Udbyderen eller formidleren hæfter således solidarisk med den skattepligtige for eventuelle restancer, der opstår som følge af, at Skatteforvaltningen helt eller delvis underkender dispositionernes realitet. Skatteforvaltningen kan vælge at opkræve hele restancen hos udbyderen eller formidleren, der derefter selv må søge eventuel betaling fra den skattepligtige.

Klage

Hæfter udbyderen eller formidleren solidarisk med den skattepligtige, som følge af at et skattearrangement er tilsidesat, kan udbyderen eller formidleren påklage den del af skatteansættelsen, der vedrører skattearrangementet, efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1. Se SKL (skattekontrolloven) § 64, stk. 4.

Det bemærkes, at hverken udbyder eller formidler har partsstatus i selve skatteansættelsessagen for den skattepligtige, men udbyderen eller formidleren er efter bestemmelsen tillagt ret til - på lige fod med den skattepligtige - at påklage den del af skatteansættelsen for den skattepligtige, der vedrører skattearrangementet efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Den skattepligtige er i en sådan situation fortsat part i en klagesag, ligesom den skattepligtige også selv vil være klageberettiget.

De almindelige regler om påklage og klagesagsbehandling finder direkte anvendelse for den udbyder eller formidler, der hæfter solidarisk med den skattepligtige, idet der ved hæftelseskravet er tale om afgørelser i forvaltningsretlig forstand, truffet af Skatteforvaltningen, som led i administrationen af lovgivningen om skatter, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1, om påklage af sådanne afgørelser til Landsskatteretten. En sådan klage følger klagevej og regler for behandlingen af en tilsvarende klage fra den deltagende skattepligtige.

Det har ikke opsættende virkning for skatteansættelsen, at der rejses sag om realiteten af skattearrangementet, og Skatteforvaltningen kan efter omstændighederne gennemføre skatteansættelsen med forbehold af, at behandlingen af spørgsmålet om skattearrangementet i forbindelse med ansættelsen udskydes, indtil sagen om realiteten af skattearrangementet vil være afgjort.

Det har endvidere ikke opsættende virkning for den solidariske hæftelse, at udbyder eller formidler klager over en afgørelse om, at der foreligger et skattearrangement, der vil kunne medfører solidarisk hæftelse.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 51 om mulighed for henstand ved klage finder tilsvarende anvendelse over for udbyderen eller formidleren.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatteforvaltningen

SKM2018.330.BR

En række skatteydere havde deltaget som såkaldte investorer i et lånearrangement, og de påstod sig berettigede til betydelige rentefradrag. Personkredsen bag selskaberne, som havde udbudt lånearrangementet, blev, efter at Landsskatteretten havde nægtet investorerne rentefradrag, fundet skyldige i bedrageri af særlig grov beskaffenhed over for investorerne og for skattesvig af særlig grov karakter. Straffedommen lagde til grund, at investorerne aldrig reelt havde optaget noget lån, og derfor heller ikke havde været berettiget til at opnå et rentefradrag. Skatteyderne frafaldt herefter påstanden om rentefradrag, men nedlagde i stedet påstand om, at SKATs afgørelser, hvorved de var blevet nægtet det selvangivne rentefradrag, skulle hjemvises med henblik på stillingtagen til, om de var berettiget til fradrag for deres tab ved deltagelse i lånearrangementet. Byretten fandt, at der ikke var en sådan klar sammenhæng mellem dette spørgsmål og spørgsmålet om berettigelsen af rentefradraget, som Landsskatteretten i sagen havde taget stilling til, at spørgsmålet kunne prøves af byretten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Byretten fandt endvidere, at skatteyderne havde bevisbyrden for retten til rentefradrag, samt at konsekvensen af, at de ikke godtgjorde at være berettiget til fradrag for renter, var, at fradragsretten nægtedes. SKAT kunne derfor anmode skatteyderne om dokumentation for de selvangivne renter, uden at bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10 og/eller EMRK fandt anvendelse. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.