Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.C.2.1.3.2.10 Tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.

Indhold

Dette afsnit handler om, at Skatteforvaltningen kan anmode tilsynsmyndigheden (Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen) om at foretage kontrol af nedskrivninger og hensættelser i penge- og realkreditinstitutter og finansieringsselskaber m.v.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer
  • Institutter som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk. 7
  • Filialer af udenlandske kreditinstitutter
  • Finansieringsselskaber, der har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7
  • Tidsramme for anmodning om kontrol
  • Kontrol med filialer af udenlandske kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

Se SKL (skattekontrolloven) § 65.

Regel

Efter SKL (skattekontrolloven) § 65 kan Skatteforvaltningen anmode tilsynsmyndigheden for finansielle virksomheder om at foretage kontrol af hensatte beløb og lidte tab i en finansiel virksomhed pr. 31. december, idet det er Skatteforvaltningen, som træffer afgørelse med hensyn til, om hensættelse til et konkret tab er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler, medens tilsynet med særlige finansielle virksomheder tilkommer tilsynsmyndigheden, som er Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 65 er en videreførelse af tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 D, men med redaktionelle ændringer, idet reglerne om frister for Skatteforvaltningens anmodning om et tilsyn, tilsynsmyndighedens afgørelse og den pågældende juridiske persons klageadgang nu er samlet bestemmelsen.

Den oprindelige regel om kontrol med finansielle virksomheders hensættelser og tab blev indsat ved lov nr. 911 af 16. december 1998 om hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl., men blev ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 erstattet af bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 6 D, og er herefter videreført i nugældende SKL (skattekontrolloven) § 65.

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL (skattekontrolloven)

Gældende SKL (skattekontrolloven)

Indholdet af ændringer

§ 6 D, stk. 1

§ 65, stk. 1

Den gældende bestemmelse om Skatteforvaltningens mulighed for at anmode Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen om tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i penge- og realkreditinstitutter og finansieringsselskaber m.v. videreføres med redaktionelle ændringer, idet reglerne om frister for Skatteforvaltningens anmodning om et tilsyn, tilsynsmyndighedens afgørelse og den pågældende juridiske persons klageadgang samles i et stykke.

Efter § 65, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, efter anmodning fra Skatteforvaltningen, foretage kontrol af størrelsen af beløb, der er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. i instituttet pr. 31. december det pågældende år. Der er tale om en videreførelse af den tidligere regel med redaktionelle ændringer.

§ 6 D, stk. 2. 1. pkt.

§ 65, stk. 2

Bestemmelsen omhandler, at for herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan Skatteforvaltningen anmode Finanstilsynet om på dennes vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7.

§ 6 D, stk. 3

§ 65, stk. 3

Bestemmelsen omhandler, at for finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 8, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, kan Skatteforvaltningen anmode Erhvervsstyrelsen om på dennes vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7.

Det er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs bestemmelse med en mindre redaktionel ændring, idet de statslige told- og skatteforvaltninger ændres til told- og skatteforvaltningen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændres til Erhvervsstyrelsen.

§ 6 D, stk. 2, 2.-4. pkt.

§ 65, stk. 4

Bestemmelsen angiver retningslinjerne for kontrol og klageadgang. Told og skatteforvaltningens anmodning om kontrol, jf. stk. 2 og 3, skal fremsættes senest 1 år og 6 måneder efter udløbet af det pågældende indkomstår. Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen skal meddele sin afgørelse til Skatteforvaltningen senest 6 måneder fra anmodningens fremsættelse. Afgørelsen kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at den pågældende juridiske person har fået underretning om afgørelsen fra Skatteforvaltningen.

§ 6 D, stk. 5

§ 65, stk. 5

Bestemmelsen er en særlig kontrolhjemmel for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens bistand til Skatteforvaltningen, hvor der henvises til, at reglerne i § 347 i lov om finansiel virksomhed, dog bortset fra reglen i § 347, stk. 1, 2. pkt., også gælder ved Finanstilsynets kontrol af filialer af udenlandske kreditinstitutter, jf. stk. 2, og Erhvervsstyrelsens kontrol af finansieringsselskaber, jf. stk. 3.

Institutter som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk. 7

Efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7, kan pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - i det omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler - fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, opgøres beløbet efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Penge- og realkreditinstitutterne m.v., som er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal efter reglerne i årsregnskabsloven m.v. hvert år foretage de nødvendige og tilstrækkelige hensættelser til tab på udlån og garantier m.v. Der er tale om et skøn, som foretages af ledelsen i det enkelte pengeinstitut. En kontrol af, at nedskrivninger og hensættelser er foregået efter reglerne i årsregnskabsloven, ligger uden for de opgaver, som Skatteforvaltningen varetager som myndighed. Det er Erhvervsministeriets ressortområde, og Finanstilsynet har hjemmel i lov om finansiel virksomhed til at føre tilsyn med penge- og realkreditinstitutterne.

Penge- og realkreditinstitutter m.v. kan lægge de regnskabsmæssige hensættelser til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De regnskabsmæssige kriterier for, hvornår en hensættelse er nødvendig, er imidlertid ikke nødvendigvis sammenfaldende med de kriterier, som skattemæssigt skal være opfyldt, før tab kan fradrages. Praksis for penge- og realkreditinstitutter m.v. kan herved adskille sig fra kursgevinstlovens almindelige principper for opgørelse af tab på fordringer, hvor tab almindeligvis først kan fratrækkes, når tabet er konstateret.

Finanstilsynets undersøgelse er spredt jævnt over året. Dvs. at Finanstilsynets kontrol af et instituts tab og hensættelser eller dele af disse primært vil ske i det år, hvor det pågældende institut undersøges. En tilsynsmæssig opgørelse af hensættelserne pr. 31. december foretages således som udgangspunkt kun for de institutter, der undersøges pr. 31. december.

I SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 1, er det fastsat, at tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7, efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal foretage kontrol af størrelsen af beløb, der er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. i instituttet pr. 31. december i det pågældende år.

Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen således få Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen til at kontrollere, at finansiel aktivitet, hvor KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7 finder anvendelse på nedskrivning af lån og hensættelse på garantier m.v., opfylder betingelserne, også i tilfælde af, at den finansielle aktivitet ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Da det i forhold til den årlige opgørelse af den skattepligtige indkomst er hensættelserne som opgjort pr. 31. december, der er relevante, giver bestemmelsen adgang til, at Skatteforvaltningen kan anmode tilsynsmyndigheden om at foretage en kontrol af et instituts hensættelser pr. 31. december, f.eks. når Skatteforvaltningen har en formodning om, at instituttets hensættelser ikke er korrekte. Anmodning om en kontrol vil eksempelvis kunne være relevant i forbindelse med en revisionssag eller lignende i forhold til et institut.

Skatteforvaltningens adgang til at anmode om en kontrol af et instituts hensættelser skal ske i samarbejde med tilsynsmyndigheden, således at der tages hensyn til tilsynsmyndighedens planlægning i øvrigt.

Det bemærkes i øvrigt, at Skatteforvaltningen efter SKL (skattekontrolloven) § 53 har adgang til at kræve indsendelse af det regnskabsmateriale, der ligger til grund for de foretagne nedskrivninger og hensættelser, herunder specifikation af, hvorledes den samlede hensættelse er sammensat/grupperet og oplysninger om enkeltsager m.v.

Det er Skatteforvaltningen, som skal kontrollere, om de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Er instituttet uenig i Skatteforvaltningens afgørelse med hensyn til, om en fratrukket nedskrivning eller hensættelse kan fradrages, dvs. repræsenterer et tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler, kan instituttet påklage dette spørgsmål i det skatteretlige klagesystem.

Filialer af udenlandske kreditinstitutter

Det fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 2, at for herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan Skatteforvaltningen anmode Finanstilsynet om på dennes vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 D, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen omhandler ordningen for tilsyn med filialer af udenlandske realkreditinstitutter. Herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i EU/EØS, er ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed, men er underlagt hjemlandets tilsyn, men de skal overholde de danske regnskabsretlige regler i årsregnskabsloven, når de har driftssted i Danmark. Finanstilsynet har således ikke efter lov om finansiel virksomhed hjemmel til at foretage udgående kontrol eller indkalde materiale fra en herværende filial af et udenlandsk kreditinstitut, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

For at disse institutter ikke skal være afskåret fra at anvende reglen i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7, og med henblik på kontrolmulighed er det fastsat, at Skatteforvaltningen kan anmode Finanstilsynet om på vegne af Skatteforvaltningen at kontrollere, at opgørelsen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser er foretaget i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven.

Finanstilsynets rolle er at bistå Skatteforvaltningen ved at foretage en vurdering af instituttets regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.

Såfremt der på baggrund af Finanstilsynets afgørelse er grundlag for at ændre størrelsen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser og dermed størrelsen af det skattemæssige fradrag, vil proceduren være, at Skatteforvaltningen i form af en såkaldt agterskrivelse giver filialen meddelelse om ændringen af fradragets størrelse og dermed om ændringen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.

Finansieringsselskaber, der har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7

I SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 3, er det videre fastsat, at for finansieringsselskaber, der efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 8, har valgt at anvende reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7, kan Skatteforvaltningen anmode Erhvervsstyrelsen om på dennes vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 D, stk. 3, 1. pkt.

Kontrollen af de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. i finansieringsselskaber skal følge de samme principper som kontrollen af filialer af udenlandske selskaber. Det betyder, at Skatteforvaltningen i forhold til finansieringsinstitutterne kan anmode Erhvervsstyrelsen om på vegne af Skatteforvaltningen at kontrollere, om opgørelsen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser er foretaget i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens afsnit V om regnskabsklasse D og eventuelle bekendtgørelser udstedt i tilknytning hertil, som finansieringsinstituttet skal følge.

Tidsramme m.v. for anmodning om kontrol

Bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 4, angiver retningslinjerne for kontrol og klageadgang.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 D, stk. 2, 4. pkt. og stk. 3, sidste pkt.

Skatteforvaltningens anmodning om kontrol efter SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 2 og 3, skal fremsættes senest 1 år og 6 måneder efter udløbet af det pågældende indkomstår. Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen skal meddele sin afgørelse Skatteforvaltningen senest 6 måneder fra anmodningens fremsættelse.

Afgørelsen kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at den pågældende juridiske person har fået underretning om afgørelsen fra Skatteforvaltningen. Se SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 4.

Der er således dels en frist for Skatteforvaltningens anmodning og tilsynsmyndighedens svar på anmodningen, dels at tilsynsmyndighedens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet og fristen herfor.

Bestemmelsen gælder både for herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, og finansieringsinstitutter, der har valgt at følge reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7.

Såfremt der på baggrund af tilsynsmyndighedens afgørelse er grundlag for at ændre størrelsen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser og dermed størrelsen af det skattemæssige fradrag, er proceduren, at Skatteforvaltningen giver filialen eller finansieringsselskabet skriftlig meddelelse om ændringen af fradragets størrelse og dermed om ændringen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.

Da Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at ændre størrelsen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, kan en afgørelse om en ændring ikke gøres til genstand for behandling i det skatteretlige klagesystem. Klageadgangen følger i stedet den klageadgang, der i øvrigt gælder for afgørelser truffet af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. Det vil sige, at en afgørelse om størrelsen af de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser kan påklages til Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn og i sidste instans indbringes for domstolene.

Tilsynsmyndighedens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet af den herværende filial af et udenlandsk kreditinstitut eller det danske finansieringsselskab, hvorimod Skatteforvaltningen ikke har klageadgang.

Kontrol med filialer af udenlandske kreditinstitutter og finansieringsinstitutter

Bestemmelsen i § 65, stk. 5 indeholder en særlig kontrolhjemmel for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens bistand til Skatteforvaltningen vedrørende filialer af udenlandske kreditinstitutter samt vedrørende finansieringsselskaber.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 D, stk. 5.

I SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 5, er det fastsat, at reglerne i § 347 i lov om finansiel virksomhed, der giver Finanstilsynet hjemmel til kontrol af finansielle virksomheder, herunder filialer af udenlandske kreditinstitutter, dog bortset fra reglen i § 347, stk. 1, 2. pkt., også gælder ved Finanstilsynets kontrol af filialer af udenlandske kreditinstitutter, jf. SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 2, og Erhvervsstyrelsens kontrol af finansieringsselskaber, jf. SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 3.

Der er således hjemmel til, at henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger fra filialer af udenlandske kreditinstitutter og finansieringsinstitutter i de situationer, hvor Skatteforvaltningen har anmodet Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen om på Skatteforvaltningens vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. i sådanne institutter.

Reglen i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 1, 2. pkt., begrænser oplysningspligten for filialer af udenlandske kreditinstitutter, idet henvisningen til bestemmelser fastsat i direktiver betyder, at det ikke er alle typer af oplysninger, men f.eks. kun statistiske oplysninger, oplysninger om overholdelse af reglerne om god skik m.v., som filialen er forpligtet til at afgive. Henvisningen i SKL (skattekontrolloven) § 65, stk. 5 til, at § 347 finder anvendelse, undtager FIL § 347, stk. 1, 2. pkt., da denne regel afskærer muligheden for at få de oplysninger, som er relevante for den kontrol, der skal foretages.

Efter bestemmelsen er der således pligt for filialer af udenlandske kreditinstitutter og de finansieringsinstitutter, der har valgt at anvende reglerne om hensættelsesfradrag efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7, til at give de oplysninger, som er nødvendige for, at Finanstilsynet/Erhvervsstyrelsen kan foretage den kontrol, som Skatteforvaltningen har bedt om.

Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de pågældende filialer og finansieringsinstitutter.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.