Hvornår kan der udstedes en forenklet faktura? Hvilke oplysninger skal en forenklet faktura indeholde?

A.B.3.3.1.6 Forenklede fakturaer og kasseboner

Indhold

Dette afsnit handler om lempelige regler i forbindelse med fakturering, herunder udstedelse af forenklede fakturaer med færre oplysningskrav og anvendelse af salgsregistreringssystemer (kasseapparater).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Forenklede fakturaer
• Kasseboner
• Ikke teknisk muligt at udskrive en kassebon
• xDigitale salgsregistreringssystemerx
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

I stedet for en fuld faktura kan der i visse situationer udstedes en forenklet faktura med færre oplysninger. Det gælder, hvis salgsbeløbet er lille eller, hvis køber er en privatperson. En kassebon fra et salgsregistreringssystem fx fra et kasseapparat kan træde i stedet for en forenklet faktura, hvis kassebonen indeholder oplysninger svarende til en forenklet faktura. Se momsbekendtgørelsens § 63.

Se også momssystemdirektivets art. 220a og art. 226b.

Forenklede fakturaer

Hvis salgsbeløbet er under 3.000 kr., kan udstedelse af en fuld faktura til andre registrerede købere undlades, hvis der i stedet udstedes en forenklet faktura, der indeholder oplysning om

• virksomhedens navn og adresse
• virksomhedens registreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.)
• fortløbende nummer (fakturanummer)
• udstedelsesdato (fakturadato)
• mængden og arten af de leverede varer/omfanget eller arten af de leverede ydelser
• det samlede omsætningsbeløb og momsbeløbets størrelse.

Momsbeløbets størrelse kan angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. moms (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. moms).

Ethvert dokument der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, skal indeholde en specifik og utvetydig henvisning til oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 2.

Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1 og 2.

Virksomheder, der overvejende eller udelukkende sælger til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med ovennævnte oplysninger, medmindre de benytter et salgsregistreringssystem og udleverer en kassebon til køberen. Se nedenfor om kasseboner.

Der skal dog altid udstedes en fuld faktura:

• Hvis køberen er en anden registreret virksomhed, der beder om en fuld faktura.
• Ved salg af varer eller ydelser til private, når leverancen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8 V om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet (BoligJob-ordningen).
• Ved salg af ydelser til private, når fakturabeløbet inkl. moms er 5.000 kr. eller derover.
• Ved fjernsalg til andre EU-lande.
• Ved leverancer til andre EU-lande omfattet af momsbekendtgørelsens § 61.
• Ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande.

Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 5 og 6.

Kasseboner

Virksomheder, der kun eller overvejende sælger til private forbrugere, kan i stedet for udstedelse af forenklede fakturaer, vælge at benytte et salgsregistreringssystem, fx et kasseapparat, og udlevere en kassebon til køber. Virksomhederne kan således frit vælge om de vil udstede forenklede fakturaer eller benytte et kasseapparat og udskrive en bon til kunden.

En kassebon skal grundlæggende indeholde samme oplysninger som en forenklet faktura bortset fra fortløbende nummer. Endvidere kan der vælges mellem at anføre virksomhedens navn eller registreringsnummer. Dvs.

• virksomhedens navn eller registreringsnummer (cvr-nr./SE-nr.)
• udstedelsesdato
• leverancens art
• momsbeløbets størrelse
• ny lovgivning om digitale registreringssystemer.

Leverancens art kan angives summarisk, hvis det ikke er muligt at specificere denne.

Desuden kan momsbeløbets størrelse angives ved at anføre, at momsen udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. moms).

Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 3.

Hvis virksomheden pr. 1. januar 2004 allerede havde et kasseapparat, som fortsat benyttes, og som ikke teknisk kan omstilles til at udskrive ovennævnte oplysninger, kan den fortsat benytte dette kasseapparat under forudsætning af, at kasseapparatet kan udskrive en kassebon, der opfylder de dagældende regler før den nævnte dato. Dvs. udskrive en kassebon, der kan udleveres til køber, og som mindst indeholder oplysninger om

• virksomhedens navn eller registreringsnummer (cvr-nr./SE-nr.)
• salgsbeløbets størrelse.

Ikke teknisk muligt at udskrive en kassebon

Hvis det ikke er teknisk muligt for virksomheden at udskrive en kassebon til køberen, kan virksomheder undlade at udstede en forenklet faktura eller at benytte salgsregistreringssystem (kasseapparat). Der skal dog udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet til en kunde overstiger 1.000 kr. inkl. moms. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 4. 

Begrebet"ikke teknisk muligt" fortolkes således, at der ikke stilles krav om udstedelse en forenklet faktura eller kassebon ved lejlighedsvis salg fra en stadeplads og lignende, dvs. virksomheder, der sælger varer fra et kortvarigt driftssted, hvor salgsstedet kun består af en stand eller vogn, som lukkes ned og fjernes om aftenen. Foreningers arrangementer, der afholdes af frivillige, fx pølse-, is- og kaffesalg fra midlertidigt opsatte stande, er eksempelvis omfattet af denne undtagelsesbestemmelse.

Efter gældende praksis er det  teknisk muligt for langt de fleste virksomheder at udstede en kassebon. Er der fx ikke adgang til strøm, kan virksomheden, hvis den jævnligt sælger fra markeds- eller torvepladser, herunder kræmmermarkeder, benytte et batteridrevet kasseapparat, der kan udskrive en kassebon. I praksis skelnes der som udgangspunkt ikke mellem salg fra en almindelig forretning og salg fra et markeds- eller torveplads, idet det grundlæggende er teknisk muligt at benytte et kasseapparat. Når det er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der udstedes enten forenklede fakturaer eller udstedes kassebon .

Hvis det efter disse retningslinjer ikke er teknisk muligt for en virksomhed at udstede en kassebon, er virksomheden forpligtet til at foretage en daglig kasseopgørelse. Denne skal som minimum vise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning. På dette grundlag er virksomheden i stand til at foretage en korrekt opgørelse af dagens momspligtige omsætning. Se afsnit A.B.3.3.3.3 Særregler for visse virksomheder om torvesalg mv.

I en straffedom var en virksomhed tiltalt for i sin pølsevogn at have undladt at anvende kasseapparat eller udstede forenklede fakturaer, hvorfor regnskabet ikke var ført på en så klar og overskuelig måde, at det kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens momskontrol. Det måtte anses for muligt i virksomhedens pølsevogn at etablere et batteridrevet kasseapparat, der kan udskrive kasseboner, uanset de af virksomheden beskrevne tekniske vanskeligheder. Se SKM2014.707.ØLR.

Bemærk

Virksomheder, der drives fra et fast driftssted (en fast stadeplads), fx pølseboder, fiskebiler og lignende, skal efter gældende praksis benytte kasseapparat og udstede en kassebon, idet dette er teknisk muligt. Tilsvarende gælder virksomheder, der drives kontinuerligt eller jævnligt, men fra forskellige faste stadepladser, fx kræmmermarkeder. Hvis en virksomhed ikke har adgang til strøm, må virksomheden i disse tilfælde benytte et batteridrevet kasseapparat eller udstede forenklede fakturaer.

Skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder, hvor der ikke er teknisk muligt at benytte kasseapparat, og som lejlighedsvis driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, at udstede fakturaer eller at benytte kasseapparat for hele omsætningen, hvis Skatteforvaltningen konstaterer uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Tilsvarende gælder virksomheder, der driver handel ved omførsel af varer. Se afsnit A.B.3.3.1.2 Faktureringspligten om faktureringspligten, pålægsbestemmelse ved torvehandel mv.

I en byretsdom, hvor spørgsmålet var, om der kunne pålægges en kræmmervirksomhed at anvende kasseapparat eller udstede forenklede fakturaer, uden at der var konstateret uregelmæssigheder, fandt retten, at det var berettiget til at ændre praksis således, at også andre virksomheder end pølsevogne, fiskebiler og lignende, der efter deres praksis ikke er omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, og som derfor skal udstede forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat, fremover skal benytte kasseapparat og udstede kassebon, når det er teknisk muligt, og når virksomheden drives kontinuerligt eller jævnligt fra forskellige stadepladser. Retten fandt endvidere, at det måtte bero på et konkret fortolkning af momsbekendtgørelsens regler, om afgørelsen om at meddele sagsøgte pålæg som sket havde været berettiget. Efter en samlet vurdering lagde retten til grund, at sagsøgtes virksomhed efter praksisændringen ikke var omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, hvorfor det meddelte påbud om, at sagsøgtes virksomhed enten skal udstede forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat var gyldigt.

Se SKM2017.145.BR. Denne dom omgør Skatteankestyrelsens afgørelse SKM2015.59.SANST. Virksomheden indbragte byretsdommen for Østre Landsret, men valgte at tilbagekalde sagen.

Digitale salgsregistreringssystemer

>De ved lov nr. 1310 af 6. december 2019 indsatte bestemmelser i momslovens §§ 55 b- 55 d vedrørende digitale salgsregistreringssystemer er af lovtekniske årsager ophævet og genindsat som §§ 55 c- 55 e i momsloven med lov nr. 810 af 9. juni 2020. Bestemmelserne træder fortsat først i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

Der er indsat følgende bestemmelser:

• • ML (momsloven) § 55 c, hvor Skatteforvaltningen kan give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, og skatteministeren kan fastsætte regler om krav til det digitale salgsregistreringssystem.
  • ML (momsloven) § 55 d, hvorefter virksomheder, der modtager digital betaling via en eller flere digitale betalingsløsninger, og som skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, skal integrere den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgsregistreringssystemet.
  • ML (momsloven) § 55 e, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. inden for visse brancher skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem

<

Loven har til formål at sikre en højere grad af sporbarhed og gennemsigtighed i den sorte økonomi. De nye regler skal medvirke til at skabe en større regelefterlevelse, da et påbud om at anvende et digitalt salgsregistreringssystem dels vil kunne forbedre Skatteforvaltningens muligheder for kontrol, dels vil kunne øge opdagelsesrisikoen.

Kravene til det digitale salgsregistreringssystem skal gøre det vanskeligere at udeholde omsætning gennem manipulation af data, der er registreret i systemet.

Skatteforvaltningen gives mulighed for at give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, hvis Skatteforvaltningen fx konstaterer, at virksomhedens registrering af salgstransaktioner er utilstrækkelige. Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem vil således kunne gives til virksomheder, der ikke lever op til bogføringslovens og momslovens krav vedrørende salgsregistrering.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke brancher der generelt skal have pligt til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Det skal ses i lyset af et ønske om at øge regelefterlevelsen i de brancher, hvor der vurderes at være en særlig høj risiko for fejl i registreringen af virksomhedens salgstransaktioner. Regelefterlevelse påvirkes erfaringsmæssigt af forskellige indsatser på området. Via stikprøvevis kontrol, efterkontrol og dataanalyse opdateres Skatteforvaltningens viden løbende om regelefterlevelse på brancheniveau.

Det bemærkes, at der skal være en særlig begrundelse, hvis der skal ske ændringer i valget af brancher, der generelt vil skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer. Valget af brancher, der vil skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer, vil således skulle ske på baggrund af et objektivt, begrundet og veldokumenteret grundlag. Skatteforvaltningen indsamler løbende viden om regelefterlevelse for såvel borgere som virksomheder gennem f.eks. complianceundersøgelser. Skatteforvaltningens complianceundersøgelser viser bl.a. hvilke fejltyper, virksomhederne begår, og inden for hvilke brancher der forekommer flest fejl.

Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler om krav til det digitale salgsregistreringssystem, herunder hvilke funktioner det digitale salgsregistreringssystem ikke må indeholde.

De virksomheder, der vil blive omfattet af lovens krav om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, og som modtager digitale betalinger, skal opfylde et krav om, at evt. digitale betalingsløsninger skal integreres i det digitale salgsregistreringssystem, så modtagne digitale betalinger registreres og lagres i salgsregistreringssystemets elektroniske journal. Både store og små virksomheder modtager i stadig større udstrækning digitale betalingsmidler, fx ved betaling med betalingskort og forskellige former for mobile betalinger. Det generelle billede er, at større virksomheder har koblet deres salgsregistreringsløsninger til en betalingskortterminal, og at visse virksomheder ligefrem har integreret betalingskortterminalerne til fx Dankort eller visse mobile tjenester som fx Mobile Pay i salgsregistreringssystemet.

Træder først i kraft efter skatteministerens bestemmelse

Da der ikke foreligger en endelig afklaring af, hvordan data fra de digitale salgsregistreringssystemer vil kunne overføres til Skatteforvaltningen, herunder omfanget af evt. nødvendig systemudvikling og -tilpasning, er skatteministeren bemyndiget til et kunne fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.

Skatteministeren vil endvidere kunne sætte forskellige dele af bestemmelsen på forskellige tidspunkter. Formålet hermed er at sikre fleksibilitet i forhold til at sikre, at de danske udbydere af digitale salgsregistreringssystemer får den nødvendige tid til at kunne tilpasse og udvikle de digitale salgsregistreringssystemer, så de lever op til de lovgivningsmæssig krav. Endelig vil det kunne  sikres, at virksomheder med aktiviteter inden for de udvalgte brancher gives en rimelig indfasningsperiode til at anskaffe et digitalt salgsregistreringssystem, der lever op til de nye standarder.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dette skema viser relevante afgørelser på området.