A.B.1.2.2.2 Indberetning af B-indkomst

Indhold

Dette afsnit handler om indberetning af B-indkomst efter skatteindberetningsloven, som fremgår af kapitel 1 i SIL.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
• Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst
• Beløb, der ikke er B-indkomst under visse betingelser og honorarer
• Moms
• Personalegoder
• Bemyndigelse
• Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.

Regel

Efter SIL § 4, kan skatteministeren fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren  kan fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb, der er nævnt i stk. 1, der ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Bemyndigelsen til skatteministeren vil også omfatte honorarer m.v., herunder godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed. Honorarer til foredragsholdere og kunstnere m.v., der ikke anses som lønmodtagere, vil således være omfattet af indberetningspligten.

Skatteministeren kan i tilfælde, hvor den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke er staten, en region eller en kommune, alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg af en tillidspost har ydet skattepligtige fordele omfattet af ligningslovens § 16 om personalegoder, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberette herom til indkomstregisteret. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, hvorvidt indberetningen skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst

Skatteministeren vil efter bestemmelsen være bemyndiget til at fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag, honorar m.v. i penge, der er B-indkomst og som udbetales for personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for ansættelsesforhold. Herunder vil der kunne fastsættes regler om beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter ved indkomstens erhvervelse.

Bestemmelsen vil ikke omfatte A-indkomst. Ved vurderingen af om der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, vil der skulle foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold, f.eks. indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at indberetningspligten ikke vil kunne omfatte tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et aktie eller anpartsselskab som selskabets indkomst. En juridisk enhed kan ikke yde personlig arbejds- eller tjenesteydelse.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, vil det udbetalte vederlag kunne omfattes af indberetningspligten, også selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

SIL § 4, stk. 1 en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.

Beløb, der ikke er B-indkomst under visse betingelser og honorarer

Efter SIL § 4, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb, der er nævnt i stk. 1, der ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bemyndigelsen til skatteministeren vil også omfatte honorarer m.v., herunder godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed. Honorarer til foredragsholdere og kunstnere m.v., der ikke anses som lønmodtagere, vil således være omfattet af indberetningspligten.

SIL § 4, stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven.

Moms

Efter SIL § 4, stk. 3, kan der i tilfælde, hvor den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke er staten, en region eller en kommune, alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.

Ydelser, der efter momslovens § 13 er fritaget for moms, vil dermed være omfattet af bestemmelsen, ligesom vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er momspligtig som følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen.

Modsætningsvis vil honorarer udbetalt af staten, regionerne eller kommunerne kunne gøres indberetningspligtige, uanset at de er momspligtige.

SIL § 4, stk. 3 er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7 A, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.

Hensigten med bestemmelsen er således, at indberetningspligten skal omfatte momsfrie honorarer. Dog undtages visse momsfri vederlag, som typisk ydes til virksomheder som led i deres erhvervsvirksomhed. Dette vil gøre sig gældende for vederlag for personbefordring, samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom. Tilsvarende vil der også være en undtagelse for vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i foreningens skattefri virksomhed. Sådanne vederlag vil ikke være omfattet af indberetningspligt, når det samlede årlige vederlag, der udbetales af foreningen til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. Endelig vil vederlag for sæddonation være undtaget fra indberetningspligten.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indberetning af momspligtige beløb, som betales af staten, en region eller en kommune, er alene udnyttet, for så vidt angår salærer efter retsplejeloven til beskikkede advokater.

Personalegoder

Efter SIL § 4, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler om, at personalegoder skal indberettes.

Ved personalegoder forstås skattepligtige fordele, som er nævnt i LL (ligningsloven) § 16, uden der er betalt fuldt vederlag for fordelen. Indberetningspligten vil dels kunne omfatte personalegoder, der er gjort til A-indkomst, f.eks. fri bil, dels goder, der er B-indkomst, f.eks. fri helårsbolig.

Indberetningen efter de regler, skatteministeren kan fastsætte, skal ske månedligt til indkomstregisteret.

Skatteministeren kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om, at indberetningen skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald fastsætte retningslinjer for værdiansættelsen.

SIL § 4, stk. 4, er en videreførelse af den gældende § 7 A, stk. 3, i skattekontrolloven.

Bemyndigelse

Ved skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB), jf. bekendtgørelse nr. 888 af  15. juni 2020 er bemyndigelsen i  SIL § 4, stk. 1, udnyttet.

Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.

Det fremgår af SIB § 8, at der i medfør af SIL § 4, stk. 1-3, skal indberettes om følgende beløb m.v., i det omfang beløbet m.v. ikke er A-indkomst:

1) Vederlag som nævnt i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1-3, hvis der efter momsloven ikke skal betales moms af beløbet, bortset fra:

a) Vederlag for personbefordring.

b) Vederlag for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

c) Vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

d) Vederlag for sæddonation.

2) Salær efter retsplejeloven til beskikkede advokater.

3) Vederlag til døgnplejere efter § 78 i lov om social service.

Det fremgår af SIB § 9,  at enhver i medfør af SIL § 4, stk. 4, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberette herom til indkomstregisteret, jf. dog stk. 4. Indberetning om følgende goder skal ske særskilt og med angivelse af art:

1) Fri kost og logi, som værdiansættes efter de normalværdier for kost og logi, der fastsættes af Skatterådet.

2) Fri kost og logi i øvrigt.

3) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, jf. dog stk. 4, nr. 9.

4) Fordele, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2 og 4-7.

Stk. 2. Godets skattepligtige værdi skal indberettes, jf. dog stk. 3. Værdien skal, hvis den skattemæssigt vedrører flere perioder, opgøres som det beløb, der efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. Den skattepligtige værdi fastsættes som udgangspunkt til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene indberettes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. For bl.a. de følgende arter af fordele findes særlige regler for værdiansættelsen, idet opmærksomheden henledes på, at de under nr. 1, 7 og 8 nævnte fordele er A-indkomst:

1) Firmabil til rådighed for privat kørsel. Firmabil indberettes med den del af den årlige værdi, der følger af ligningslovens § 16, stk. 4, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

2) Helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under den værdi, der følger af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7-9. Indberetningen skal foretages af det forskelsbeløb, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

3) Opvarmning, elektricitet, vand og andre udgifter ved en helårsbolig, hvorom der skal foretages indberetning efter nr. 2, når udgiften er af en type, der normalt afholdes af en bruger (lejer). Godet indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.

4) Sommerbolig til rådighed for privat brug indberettes med den del af værdien, der følger af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 5, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

5) Lystbåd til rådighed for privat brug. Lystbåd indberettes med den værdi, der følger af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 6, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

6) Medielicens m.v., indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.

7) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, indberettes med den værdi efter ligningslovens § 16, stk. 12, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

8) Fri kost og logi, som omfattes af de normalværdier, Skatterådet har fastsat, indberettes med den normalværdi, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

9) Privat benyttelse af computer med tilbehør, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2.-4., pkt., indberettes med den værdi efter ligningslovens § 16, stk. 13, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

Stk. 3. Frikort til offentlig befordring indberettes uden angivelse af værdi.

Stk. 4. Undtaget fra indberetningspligten er:

1) Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Der skal dog indberettes herom, hvis den ansatte tildeles et enkelt gode, hvis værdi overstiger det nævnte grundbeløb.

2) Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet efter denne bestemmelse.

3) Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger m.v.

4) Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed.

5) Privat benyttelse af goder, der stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, uden at godet omfattes af stk. 2, nr. 1-9, eller af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

6) Lejlighedsvis privat benyttelse af arbejdsredskaber m.v., uden at godet omfattes af stk. 2, nr. 1-9.

7) Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads i tilknytning til arbejdspladsen.

8) Avis leveret på medarbejderens bopæl, som er tildelt medarbejderen uden lønnedgang, og som ikke er omfattet af fritagelserne for indberetningspligt efter nr. 1 eller 2.

9) Arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.