Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

D.A.8.1.1.12 Efteropkrævning af moms

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan momsen skal beregnes, når en momspligtig virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skønsmæssig ansættelse inklusiv eller eksklusiv moms?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget, jf. xmomslovens § 27x, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget efter momslovens § 13, 34 eller § 8, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig. 

Det samme gælder, hvor parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. xmomslovens kapitel 4x, §§ 14-22.

Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke på, at principperne i Tulicâ-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent.

Adgang til korrektion/berigtigelse mellem parterne 

Det følger af Tulicâ-dommens præmis 37 og 39, at spørgsmålet, om efterbetalingskravet skal opgøres som 20 eller 25 pct. af prisen (det opnåede vederlag), afhænger af, om der er mulighed for, at den afgiftspligtige efter dansk ret kan få tilbagebetalt den moms, der senere opkræves af myndighederne.

Denne mulighed antages i dansk ret som udgangspunkt ikke at foreligge i forbindelse med "forbrugerkøb", hvor det sædvanlige er, at der indgås aftaler om prisen inklusive moms, jf. også princippet bag prisangivelsesreglen i momslovens § 52 a, stk. 8, mens det sædvanlige i erhvervsforhold er, at der indgås aftaler om beløb eksklusiv moms.

Hvorvidt der kan rejses krav om efterbetaling fra leverandørens side i erhvervsforhold, afhænger af parternes aftale og de obligationsretlige regler. Hvis der aftaleretligt er krav på efterbetaling af momsen, afhænger det af de almindelige obligationsretlige regler, om køberen er forpligtet til at betale beløbet. Udgangspunktet er, at kreditor kan kræve efterbetaling, medmindre forholdene samlet taler imod dette, og hvor følgende forhold spiller en væsentlig rolle: 1) om debitor var i god tro, 2) hvorvidt debitors vildfarelse hovedsagligt skyldes kreditors forhold og 3) om efterbetalingskravet fremsættes hurtigt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-domstolens dom i Tulicâ-sagen må forstås sådan, at i tilfælde af ændringer, der foretages på Skattestyrelsens initiativ af afgiftstilsvar som følge af at Skattestyrelsen efterfølgende kvalificerer transaktionerne således, at der burde have været opkrævet moms, jf. opkrævningslovens § 5, jf. skatteforvaltningslovens § 31 og § 32, skal momsen beregnes som 20 pct. af den opnåede pris.

Hvis sælger derimod retligt kan (har mulighed for) og på eget initiativ rent faktisk efterdebiterer køber momsen, udgør momsgrundlaget den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25 pct. af den opnåede pris.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det er uden betydning, at der foreligger ubestemt mulighed for at gøre efterbetalingskravet gældende. Afgørende er derimod, at sælger rent faktisk gør det gældende overfor køber, som er forpligtet til at opfylde sælgers krav om betaling.

I SKM2019.177.LSR var der efter det oplyste tale om samhandel mellem interesseforbundne parter. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde mulighed for at efteropkræve momsen, og at den aftalte pris ikke kunne anses for at omfatte momsen.

Skønsmæssig ansættelse inklusiv eller eksklusiv moms?

Beregningen af momsen er afhængig af, om skønnet i en skønsmæssig ansættelse hviler på tal, der er inklusive eller eksklusive moms. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger eksklusive moms, skal momsen beregnes som 25 pct. af omsætningen. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger inklusive moms, skal momsen beregnes som 20 pct. af omsætningen.

Fjernsalgsvirksomheder

Hvis en fjernsalgsvirksomhed fra et andet EU-land har overskredet registreringsgrænsen her i landet, jf. momslovens § 48, stk. 3, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der for den del af omsætningen, hvoraf der skal betales dansk moms, skal opkræves 20 pct. moms af omsætningen inklusive den udenlandske moms, da fjernsalgsvirksomheden har mulighed for at få den udenlandske moms tilbagebetalt i sit hjemland. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

 EU-domme

C-249/12 og  
C-250/12, De forenede sager Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion
Plavosin
Når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af moms, og leverandøren af varen er den person, der er betalingspligtig for momsen af leveringen, skal den aftalte pris anses for allerede at omfatte momsen, når leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af køberen.

Som følge af dommen har SKAT i SKM2014.783.SKAT delvist ændret praksis om fastlæggelse af momsgrundlaget ved efteropkrævning af moms. SKAT har i SKM2017.537.SKAT præciseret, at beregningen af momsen er afhængig af den anvendte opgørelsesmetode, når denne hviler på et skøn.

Højesteretsdomme

SKM2007.128.HR

Anmodningen om forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen blev ikke imødekommet, da der ikke var tvivl om det anførte forhold. Efterfølgende hævede sælger anken for Højesteret.

SKM2005.161.VLR ankes til Højesteret men efter afvisning om forelæggelse for EU-domstolen hæves anken.

Landsretsdomme

SKM2005.161.VLR

Det er en forudsætning for momsfritagelsen efter >ML (momsloven) § 34<, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.

Vedrørende momstilsvarets størrelse lagde landsretten til grund, at sagsøgeren havde tiltænkt leverancerne som momsfrie. Herefter udgjorde de fakturerede beløb den samlede salgssum, hvoraf der skulle betales 25% i moms, jf. >ML (momsloven) § 27<, stk. 1, 1. pkt.

Højesteret afviser anmodning om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen SKM2007.128.HR om fortolkningen af artikel 11, pkt. A, og artikel 28 c, pkt. A, litra a i 6. momsdirektiv.

Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og  C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT.

Landsskatteretskendelse

SKM2019.177.LSR

Der var efter det oplyste tale om samhandel  mellem interesseforbundne parter. Selskabet ansås herefter for at have mulighed for at efteropkræve momsen, og den aftalte pris kunne ikke anses for at omfatte momsen. Det var derfor med rette, at SKAT havde opgjort efteropkrævningen af momsen med 25 % af omsætningen.

SKM2017.607.LSR

Skatteansættelsen var som følge af regnskabstilsidesættelse og lavt eller negativt privatforbrug blevet forhøjet skønsmæssigt. Da forhøjelsen var foretaget eksklusiv moms, var der ikke grundlag for at anvende princippet i SKATs styresignal SKM2014.783.SKAT.

 

SKM2001.456.LSR

En virksomhed havde anset en leverance for momsfri efter >ML (momsloven) § 8<, stk. 1, men efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Virksomheden skulle i dette tilfælde afregne 25 % af overdragelsessummen i moms efter >ML (momsloven) § 27<, stk. 1, jf. >ML (momsloven) § 33<.

Se SKM2002.81.TSS

Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og  C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT.

SKM2001.149.LSR

En virksomhed havde anset en leverance for momsfri efter >ML (momsloven) § 13<, stk. 1, nr. 11, men efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Virksomheden skulle i dette tilfælde afregne 25 % af det fakturerede beløb i moms efter >ML (momsloven) § 27<, stk. 1, jf. >ML (momsloven) § 33<.

Se SKM2002.81.TSS

Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og  C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT.

SKM2001.33.LSR

En virksomhed havde en leverance for momsfri efter >ML (momsloven) § 34<, stk. 1, nr. 1. Efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Ved den efterfølgende efteropkrævning skulle virksomheden afregne 25 % af det fakturerede beløb i moms efter ML (momsloven) § 27, stk. 1, jf. ML (momsloven) § 33.

Se om Landsskatteretskendelsen i SKM2002.81.TSS.

Praksis er ændret som følge af dommen i  de forenede sager C-249/12 og  C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT.

Skatterådet

SKM2017.293.SR

Skatterådet bekræftede, at momsen skal beregnes som 25 % af det hidtil modtagne tilskud, forudsat at Spørger aftale- og obligationsretligt har ret til at efteropkræve 25 % moms hos Transport- og Bygningsministeriet, samt har gjort efterbetalingskravet gældende over for Transport- og Bygningsministeriet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.