D.A.7.2.2 Tidspunktet for momspligtens indtræden for leverancer
Indhold
Dette afsnit beskriver, at tidspunktet for momspligtens indtræden for leverancer som udgangspunkt er leveringstidspunktet, medmindre fakturering eller betaling sker tidligere.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Eksempler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- Afsnit D.A.7.2.3 Udgangspunkt: Leveringstidspunktet ML § 23, stk. 1 om, at momspligten som udgangspunktet indtræder på leveringstidspunktet
- Afsnit D.A.7.2.4 Modifikation: Faktureringstidspunktet ML § 23, stk. 2 om, at momspligten indtræder på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning
- Afsnit D.A.7.2.5 Modifikation: Forudbetalingstidspunktet ML § 23, stk. 3 om, at momspligten indtræder på forudbetalingstidspunktet, når betaling sker inden levering eller fakturering
- Afsnit D.A.7.2.7 Flere betalinger ML § 23, stk. 5 om, at leveringstidspunktet er udløbet af den periode afregningen vedrører, når der er flere afregninger
- Afsnit D.A.6.2.1.4 Særligt om periodisering - Ændrede leveringsstedsregler i 2015 om periodisering i forbindelse med de ændrede leveringsstedsregler i 2015.
>Bemærk:
I december 2017 vedtog Rådet e-handelspakken for moms. Indførslen af e-handelspakken er todelt. Den første del af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Med virkning fra 1. januar 2021, træder den anden del af EU’s nye regler for e-handel i kraft. Ændringerne medfører, at der vil gælde ens regler for fjernsalg af varer og ydelser i alle EU-lande.
I hovedtræk medfører de nye regler, at den nuværende mini-one-stop-shop (MOSS) for TBE-ydelser udvides til en one-stop-shop (OSS), der omfatter alle B2C ydelser og fjernsalg af EU-varer. Reglerne medfører ligeledes at import af varer fra 3. lande til en værdi af max 150 euro bliver omfattet af OSS-reglerne.
Se reglerne i:
- Rådets direktiv (EU) 2017/2455
- Rådets forordning (EU) 2017/2454
- Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459
- Rådets direktiv (EU) 2019/1995
- Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026
<
Regel
Tidspunktet for momspligtens indtræden for leverancer er leveringstidspunktet. Se xMLx § 23, stk. 1.
Momspligten indtræder dog på faktureringstidspunktet, hvis det ligger før eller snarest efter leveringstidspunktet. Se xML § 23x, stk. 2.
Hvis betaling finder sted inden levering eller fakturering, indtræder momspligten på betalingstidspunktet. Se xML § 23x, stk. 3.
Ved kommission eller konsignation anvendes leveringstidspunktet eller afregningstidspunktet. Se xML § 23x, stk. 4.
Ved flere på hinanden følgende afregninger eller betalinger, så anses leveringen for at finde sted ved udløbet af hver af de perioder, som disse afregninger eller betalinger vedrører. Se xML § 23x, stk. 5. Se bemærkningerne til lov nr. 277 af 27. marts 2012.
Ved "afregning" menes opkrævning af betaling eller udsendelse af regning.
Der er altså et forholdsvist enkelt gældende periodiseringsprincip med udgangspunkt i leveringstidspunktet. Udgangspunktet fraviges, når der er et eventuelt tidligere fakturerings- eller betalingstidspunkt:
Udgangspunkt: Leveringstidspunktet
Udgangspunktet er, at momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, dvs. leveringstidspunktet. Se afsnit D.A.7.2.3 Udgangspunkt: Leveringstidspunktet ML § 23, stk. 1 om, at momspligten som udgangspunktet indtræder på leveringstidspunktet.
Modifikation: Faktureringstidspunktet
I de tilfælde hvor der udstedes en faktura over en leverance inden eller snarest efter leverancens afslutning, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt. Se afsnit D.A.7.2.4 Modifikation: Faktureringstidspunktet ML § 23, stk. 2 om, at momspligten indtræder på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Modifikation: Betalingstidspunktet
I de tilfælde hvor betaling helt eller delvist finder sted inden leverancens afslutning, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Se afsnit D.A.7.2.5 Modifikation: Forudbetalingstidspunktet ML § 23, stk. 3 om, at momspligten indtræder på forudbetalingstidspunktet, når betaling sker inden levering eller fakturering.
Eksempler
Der er en række eksempler fra retspraksis på samspillet mellem leveringstidspunktet, faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet:
- Slutseddel
- Fakturering ¾ år før levering
- Ren- og vedligeholdelse af gravsteder
- Betalingens størrelse genstand for retssag
- Deponering.
Ad a) Slutseddel
Leveringstidspunktet for ejendomsmæglerydelser er det tidspunkt, hvor både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Datoen for slutsedlens underskrivelse er afgørende for, i hvilken momsperiode salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning. Ejendomsmæglere kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, dvs. slutsedlens underskrivelse. Se TfS1997, 707MNA.
Ad b) Fakturering ¾ år før levering
I lovbemærkningerne er der ikke taget stilling til tilfælde, hvor levering ikke sker snarest efter faktureringen. Se TfS1998, 671VLD.
Når levering først sker mere end ni måneder efter tidspunktet for fakturaudstedelserne, og der ikke på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne er udstedt ordrebekræftelser på leverancer, er fakturaerne udelukkende udstedt af hensyn til køberens forskudsregistreringer og med henblik på at opnå ret til udbetaling af moms 3/4 år før udførelse af arbejdet. Faktureringstidspunktet kan derfor ikke anses for det afgørende tidspunkt for, hvornår køberen kan opnå ret til udbetaling af negativ moms. Leveringstidspunktet er i stedet det afgørende tidspunkt for opgørelse af momstilsvaret. Køberens negative momsangivelser kan herefter tidligst indgå i den momsperiode, hvor den faktiske levering er foretaget, jf. xMLx § 37, stk. 2, jf. xMLx § 23, stk. 1. Køberen har derfor først opnået ret til udbetaling af den negative moms efter udløbet af denne periode. Se SKM2002.358.HR.
Ad c) Ren- og vedligeholdelse af gravsteder
Momspligten for ren- og vedligeholdelse af gravsteder mv. indtræder på faktureringstidspunktet, jf. xMLx § 23, stk. 2, eller ved gravstedsejers indbetaling af gravstedskapitalen til menighedsrådet eller Stiftsøvrigheden, hvis indbetalingen sker forud for faktureringstidspunktet, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 3. Se SKM2009.423.SKAT.
Ad d) Betalingens størrelse genstand for retssag
Beløb, som er afkrævet en køber, skal medregnes til den momspligtige omsætning på leveringstidspunktet eller faktureringstidspunktet, jf. xMLx § 23. Dette gælder, selv om det ved en retssag ikke er afgjort, om køber skal betale hele beløbet. Se AFG1980, 732DEP.
Ad e) Deponering
Beløb, som deponeres hos ejendomsmæglere mv. til sikkerhed for salær og omkostninger, betragtes som en forudbetaling for momspligtige ejendomsmæglerydelser, da køberen betaler beløbet på sælgerens vegne. De deponerede beløb skal principielt fuldt ud medregnes i den momspligtige omsætning i den momsperiode, hvori deponeringen har fundet sted. Der skal kun beregnes moms af den del af deponeringsbeløbet, som kan anses som forudbetalt. Se MNA1980, 719.
Beløb, som købere af sommerhuse i henhold til købsaftalen indbetaler (deponerer) kontant på en dertil oprettet deponeringskonto i sælgers bank, i sælgers navn, betragtes ikke som en forudbetaling, da den momspligtige ikke har opnået råderet over beløbet. De deponerede beløb kan altså ikke anses for at udgøre betaling for selskabets leverancer. Der er således ikke sket betaling inden levering og inden fakturering. Det betyder, at der ikke skal betales moms af deponeringsbeløbet allerede på tidspunktet for deponeringen, jf. xMLx § 23, stk. 3. Se SKM2009.819.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
SKM2002.358.HR |
Sagen vedrørte beplantning af fast ejendom. Fakturering fandt sted 9 mdr. før arbejdet med beplantning blev udført. Der var ikke symmetri mellem tidspunktet for, hvornår sælger angav salgsmomsen, og hvornår køber udnyttede fradragsretten for moms. Højesteret lagde til grund, at der forelå et betydeligt personsammenfald i ledelsen af det fakturaudstedende selskab og kommanditselskaberne. Højesteret fandt det herefter godtgjort, at fakturaerne udelukkende blev udstedt af hensyn til kommanditisternes forskudsregistreringer. Under disse omstændigheder, kunne faktureringstidspunktet efter ML (momsloven) § 23, stk. 2, ikke anses for afgørende for, hvornår køber kunne opnå ret til udbetaling af negativ moms. Leveringstidspunktet efter ML (momsloven) § 23, stk. 1, skulle derfor lægges til grund for opgørelse af momstilsvaret. |
Der er tale om en stadfæstelse af Landsrettens dom gengivet i TfS1999, 232VLD. SKM2002.358.HR er i overens- I TfS1998, 671VLD var der ikke grundlag for at antage, at fakturaerne kun var udstedt med henblik på at opnå ret til udbetaling af den negative moms, når ejendommene i det væsentlige både var erhvervet og overtaget på tidspunktet for faktura- |
Landsskatteretskendelser |
||
SKM2009.819.LSR |
Spørgsmålet i sagen under dette punkt er, om de deponerede beløb kan anses for at udgøre betaling for selskabets leverancer, således at der er sket betaling inden levering og inden fakturering med den konsekvens, at der skal svares moms af deponeringsbeløbet på tidspunktet for deponeringen, jf. ML (momsloven) § 23, stk. 3. Idet momslovens bestemmelse om momspligtens indtræden ved betaling skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 10, er det afgørende for momspligtens indtræden, om vederlaget "er indgået" hos den momspligtige, hvilket må forstås således, at den momspligtige skal opnå råderet over beløbet. Da dette ikke er tilfældet, idet de deponerede beløb er anbragt på spærrede konti og kun frigives efter købsaftalens bestemmelser, skal selskabet ikke svare moms af de deponerede beløb på tidspunktet for deponeringerne. |
|
TfS1997, 707MNA |
Et ejendomsmæglersalær anses principielt for leveret (salæret tjent), når både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Om tidspunktet for beskatning af ejendomsmæglersalæret kan oplyses, at ydelsen principielt anses for leveret (salæret tjent), når både sælger og køber har underskrevet en ubetinget slutseddel. Det er altså datoen for slutsedlens underskrivelse, der er afgørende for hvilken momsperiode, som salæret skal medregnes til den momspligtige omsætning i. Ejendomsmæglere, som udsteder faktura, kan anse faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning (slutsedlens underskrivelse). |
|
AFG1980, 732DEP |
Et byggefirma søgte om udsættelse med betaling af et momsbeløb, indtil det ved en retssag var afgjort, om bygherren skulle betale hele det beløb, han var blevet afkrævet af byggefirmaet. I forbindelse med arbejdets udførelse var der sket visse ændringer og reguleringer af tilbudssummen, som bygherren ikke fuldt ud ville anerkende. Beløbet var faktureret til bygherren på sædvanlig måde, og momsen havde dermed kunnet medregnes til købsmomsen af bygherren. Ministeriet for skatter og afgifter traf afgørelse om, at beløbet, som var afkrævet bygherren, skulle medregnes til den momspligtige omsætning på leveringstidspunktet (faktureringstidspunktet). |
|
MNA1980, 719 |
Deposita, som købere af fast ejendom deponerede hos en ejendomsmægler til sikkerhed for mæglerens salær og omkostninger, skulle betragtes som en forudbetaling af mæglerens ydelse. De omhandlede deposita skulle betragtes som en forudbetaling af vederlaget for ejendomsmæglerens ydelse, da køberen betalte beløbet på sælgerens vegne. Derfor skulle de pågældende deposita medregnes i den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor deponeringen fandt sted. Der skulle kun betales moms af den del af det deponerede beløb, der svarede til ejendomsmæglerens salær og omkostninger. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil