Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

D.A.3.3.1 Fællesregistrering

Indhold

Dette afsnit handler om fællesregistrering.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Retningslinje fra Momsudvalget
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser,> styresignaler <med videre.

Regel

Hvis flere personer bliver registreret under ét, dvs. fællesregistreres, bliver de betragtet som én afgiftspligtig person, og hæfter solidarisk for betaling af moms. Se ML (momsloven) § 46, stk. 9 (tidligere stk. 8, men ændret til stk. 9 ved lov nr. 578 af 4. maj 2015) og momssystemdirektivets artikel 11.

Dette betyder, at fællesregistreringen skal opgøre én samlet fradragsprocent for alle enhederne, ligesom fællesregistreringen skal afregne momsen via ét momsregistreringsnummer.

Bemærk

Når en virksomhed, der kun har momspligtige leverancer til tredjemand, også leverer ydelser til ikke fuldt momspligtige virksomheder i fællesregistreringen, bliver den momspligtige virksomheds indkøb af varer og ydelser også omfattet af delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1. Se SKM2009.466.VLR.

Når et holdingselskab er fællesregistreret med datterselskaber, er der delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, for holdingselskabets indkøb af varer og ydelser som både vedrører datterselskaber, som holdingselskabet leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, og datterselskabet, som holdingselskabet ikke leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige. Se SKM2015.711.SKAT.

Bemærk, at Skattestyrelsen indtil videre opretholder hidtidig praksis om administrative forenklinger i forbindelse med fællesregistreringer og pligter i forbindelse med EU-handel. Se SKM2016.480.SKAT.

Retningslinje fra Momsudvalget

Momsudvalget har i en retningslinje vedtaget med et stort flertal erklæret sig enig i, at i tilfælde, hvor en juridisk person består af en hovedetablering (herefter "hovedkontor") og et fast forretningssted (herefter filial) beliggende i forskellige territorier, kan kun den enhed (hovedkontor eller filial), der har fysisk tilstedeværelse i territoriet for en medlemsstat, der har indført momsgruppeordningen (fællesregistreringsordningen), anses for "etableret på samme medlemsstats område" i momssystemdirektivets artikel 11's forstand og dermed være i stand til at tilslutte sig en momsgruppe der.

I den forbindelse er et stort flertal i momsudvalget af den opfattelse, at filialen af et selskab med hovedkontor i et tredjeland eller i en anden medlemsstat - uafhængigt af hovedkontoret - kan blive medlem af en momsgruppe i den medlemsstat, hvor filialen er etableret. Momsudvalget er ligeledes - med et stort flertal - enig i, at hovedkontoret for et selskab med en filial i et tredjeland eller i en anden medlemsstat - uafhængigt af filialen - kan blive medlem af en momsgruppe i den medlemsstat, hvor hovedkontoret er etableret.

Momsudvalget bekræfter med et stort flertal, at når en enhed (hovedkontor eller filial) tilslutter sig en momsgruppe i henhold til momssystemdirektivets artikel 11, bliver enheden momsmæssigt del af en ny afgiftspligtig person, nemlig momsgruppen, uanset hvilken juridisk person enheden tilhører. Momsudvalgets store flertal bekræfter også, at det at behandle momsgruppen som en enkelt afgiftspligtig person afskærer medlemmerne af momsgruppen fra at fungere momsmæssigt som særskilte afgiftspligtige personer. Det sig være inden for eller uden for momsgruppen.

Momsudvalget har med et stort flertal erklæret sig enig i, at levering af varer eller ydelser fra en enhed til en anden enhed inden for den samme juridiske person, såsom "hovedkontor til filial", "filial til hovedkontor" eller "filial til filial", i tilfælde, hvor alene en af enhederne involveret i transaktionen er medlem af en momsgruppe, eller hvor enhederne er medlemmer af forskellige momsgrupper, momsmæssigt udgør afgiftspligtige transaktioner forudsat, at betingelserne fastsat i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, er opfyldt.

I den forbindelse er et stort flertal i momsudvalget af den opfattelse, at det er irrelevant for spørgsmålet om afgiftspligtens indtræden, om varerne eller ydelserne leveres fra et tredjeland til en medlemsstat eller omvendt, eller om de leveres mellem to medlemsstater.

Momsudvalget har med et stort flertal erklæret sig enig i, at levering af varer og ydelser mellem en enhed i en juridisk person (hovedkontor eller filial) etableret i en medlemsstat og en momsgruppe i en anden medlemsstat, der omfatter en anden enhed i den samme juridiske person (hovedkontor eller filial), momsmæssigt udgør en afgiftspligtig transaktion forudsat, at betingelserne fastsat i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, er opfyldt. Det har ikke betydning, om den første medlemsstat har indført momsgruppeordningen.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen. Momsudvalget har efter Skattestyrelsens opfattelse udtalt, at alene hovedkontoret eller en filial, der udgør et fast forretningssted, i et givet EU-land kan blive del af en momsgruppe/fællesregistrering i det pågældende EU-land. Medlemmerne af en fællesregistrering kan ikke anses for afgiftspligtige personer. Der er alene en afgiftspligtig person, nemlig fællesregistreringen. Når en juridisk person består af flere enheder (hovedkontor og en eller flere filialer (der udgør faste forretningssteder), er en enhed ikke længere momsmæssigt en del af den juridiske person, hvis enheden bliver del af en fællesregistrering. De øvrige enheder forbliver del af den juridiske person, medmindre enhederne bliver medlemmer af andre fællesregistreringer. Leverancer mellem to enheder inden for samme juridiske person er momspligtige, hvis den ene enhed er medlem af en fællesregistrering, og den anden enhed enten ikke er medlem af en fællesregistrering eller er medlem af en anden fællesregistrering. Det er en betingelse, at der er tale om en levering mod vederlag. Det har derimod ikke betydning, at det forhold, at den ene enhed ikke måtte være medlem af en fællesregistrering, skyldes, at der ikke er adgang til fællesregistrering i det pågældende EU-land.

Se retningslinje WP 886 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 103. og 105. møder.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4 Momsens indførelse.

>Fællesregistreringer i EU-lande<

>Medlemmerne af en fællesregistrering i et EU-land anses for at udgøre én og kun én afgiftspligtig person ved fortolkningen af direktivet, og medlemmerne skal momsmæssigt anses for en del af den afgiftspligtig person. Fx vil en en filial i et andet EU-land af et selskab i Danmark, derfor momsmæssigt blive anset for at være udtrådt af den juridiske person i Danmark. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor et medlem af fællesregistreringen er en filial (fast forretningssted) i et EU-land, men hvor selskabets hovedsæde er i et tredjeland. Se herfor EU-Domstolens dom i sag C-7/13, Skandia America Corp.<

>Det forhold, at en filial m.v. (fast forretningssted) i et andet EU-land indgår i en fællesregistrering i det pågældende EU-land, skal således sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven.<

>Fællesregisteringer i tredjelande<

>Medlemmerne af en fællesregistrering i et tredjeland anses for at udgøre én og kun én afgiftspligtig person, og skal momsmæssigt anses for en del af den afgiftspligtige person. Se SKM2019.480.SR, hvor Skatterådet udtalte, at et dansk selskabs filial (et fast forretningssted) i et tredjeland skulle anses for udtrådt af den afgiftspligtige person i Danmark (en fællesregistrering i Danmark), idet filialen indgik i en fællesregistrering i et tredjeland.<

>Det forhold, at fx en filial (fast forretningssted) indgår i en fællesregistrering i det pågældende tredjeland, skal således sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven. Det gælder dog kun, når filialen m.v. indgår i en fællesregistrering i et tredjeland, hvor tredjelandet både har et momssystem, der er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistrering, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momslovens. Se SKM2019.480.SR.<

>Mulighed for at støtte ret på hidtidig praksis i en overgangsperiode<

>Med SKM2019.593.SKTST og SKM2019.594.SKTST er dansk praksis i forhold til, om fællesregistreringer i andre EU-lande og i tredjelande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov ændret.  <

>I det omfang praksisændringen samlet set er til ugunst for virksomheden har praksisændringen virkning 6 måneder regnet fra offentliggørelsen af det pågældende styresignal. Styresignalerne blev offentliggjort den 29. november 2019.<

>Hidtidig praksis fremgår af SKM2007.295.SR. I det bindende svar udtalte Skatterådet, at det forhold, at selskaberne indgik i en fællesregistrering i et EØS-land, ikke kunne sidestilles med, at selskaberne kunne anses for fællesregistreret efgter reglerne i den danske momslovs § 47, stk. 4. <

Se også

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

SKM2009.466.VLR

I sagen var en bank fællesregistreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 4, 2. pkt. med et selskab, hvis aktiviteter hovedsagelig består i at stille faciliteter, herunder hotelophold med kursuslokaler og bespisning til rådighed for kursusudbydere, herunder til banken i forbindelse med bankens afvikling af interne kurser. Landsretten traf afgørelse om, at fællesregistreringen skal opgøre fradrag for indkøb til brug for selskabets aktiviteter efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Landsretten bemærker, at på købstidspunktet er fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser forudbestemt til at blive anvendt til selskabets levering af momspligtige hotel- og restaurationsydelser til 3. mand og til brug for afholdelse af fællesregistreringens interne kurser, der ikke skal beregnes moms af.

Skatterådet

>SKM2019.480.SR<

>Skatterådet udtalte bl.a., at det forhold, at en filial indgår i en fællesregistrering i et tredjeland, momsmæssigt skal sidestilles med, at filialen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47, stk. 4. Ifølge det bindende svar er det dog en betingelse, at det pågældende tredjeland både har et momssystem, der generelt er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistreringer, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven. <

>Der er på baggrund af Skatterådets udtalelser i det bindende svar offentliggjort et styresignal, jf. SKM2019.594.SKTST<

SKM2016.344.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en dansk filial ikke skal beregne moms af ydelser modtaget fra hovedkontoret i et andet EU-land, når selskabet indgår i en fællesregistrering i det andet EU-land, og når hovedkontoret fordeler en andel af de af hovedkontoret afholdte generalomkostninger til filialen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers filials leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land ikke kan anses for leverancer mod vederlag. Hvis betingelserne for fradragsret i øvrigt er opfyldt, har spørgers filial derfor fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land.

SKM2015.239.SR

Skatterådet bekræfter, at når et serviceselskab med momspligtige aktiviteter indgår i en fællesregistrering med en momsfri virksomhed, forøges fællesregistreringens delvise fradragsret, når serviceselskabets momspligtige omsætning forøges. I henhold til momslovens § 38, stk. 3, kan SKAT påbyde fællesregistreringen sektoropdeling, hvis der opstår en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger.

SKM2009.119.SR

Et forsikringsselskabs filial i udlandet kunne ikke anses for at være et fast forretningssted i momslovens forstand. Filialen og selskabet, der var en del af en fællesregistrering, blev derfor anset for én og samme momspligtige person.

Skattestyrelsen

>SKM2019.593.SKTST<

>Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-7/13, Skandia America Corp. er dansk praksis ændret i forhold til, om fællesregistreringer i andre EU-lande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov. 

Praksisændringen består i, at det forhold, at en etablering i et andet EU-land indgår i en fællesregistrering i det pågældende EU-land, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven. <

>SKM2019.594.SKTST<

>På baggrund af SKM2019.480.SR er hidtidig dansk praksis ændret i forhold til om fællesregistreringer i tredjelande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov. <

>Praksisændringen består i, at en etablering i et tredjeland, som indgår i en fællesregistrering i det pågældende tredjelande, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47. Det gælder dog kun, når det pågældende tredjeland både har et momssystem, der er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistrering, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven. <

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.