Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.9.10.3 Skattefri indkomst

Indhold

Afsnittet handler om de indtægter og udgifter, der ikke kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Afsnittet indeholder:

  • Skattefrie indtægter
  • Udgifter, der vedrører ikke-skattepligtige aktiviteter
  • Oversigt overdomme, kendelser,  afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skattefrie indtægter

Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes ikke ved arbejdsmarkedssammenslutningers opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 1 - modsætningsvist. Herved adskiller arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse sig fra indkomstopgørelsen for andre foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Hvis en arbejdsmarkedssammenslutning har foretaget en opdeling af kontingentet i henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig og en erhvervsmæssig del, medregnes den erhvervsmæssige del af kontingentet dog til den skattepligtige indkomst.

Udgifter, der vedrører ikke-skattepligtige aktiviteter

Udgifter, der kun vedrører ikke-erhvervsmæssig kontingentopkrævning mv., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Udgifter ved visse aktiviteter, der kunne synes at være af erhvervsmæssig art, vil på trods heraf ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal henføres til den ikke-skattepligtige del af foreningens virke, der finansieres af skattefri kontingenter.

En arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis undervisnings-, forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det omfang sådanne aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for sammenslutningens medlemmer, vil aktiviteten i sig selv tit være underskudsgivende. Et sådant underskud vil normalt ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre underskuddet må anses for enkeltstående, hvis driften må anses for erhvervsmæssigt anlagt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1999, 555 ØLD

Østre Landsret har taget stilling til spørgsmålet om fradrag for driftsunderskud efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 2, idet det var afgørende, om der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. En arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 3, købte i 1980 et hotel for at drive dette som kursuscenter mv., og i de følgende år blev hotellet drevet med kursusvirksomhed og hoteldrift. Virksomheden gav betydelige underskud. Landsretten lagde vægt på, at der ikke fra sagsøgerens side havde været planer om, at virksomheden skulle give overskud, og der var betydelige underskud i hvert af årene 1982-1992. Landsretten fandt, at der ikke - heller ikke på længere sigt - havde været udsigt til, at driften kunne give overskud. Under disse omstændigheder havde foreningen ikke krav på fradrag for underskud efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 2. Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattefri indtægter og erhvervelsen af skattepligtige indtægter, skal, hvis der ikke er andre holdepunkter, fordeles efter forholdet mellem den skattepligtige og den skattefri indtægt. Det samme gælder ved en blandet benyttelse af afskrivningsberettigede aktiver.

TfS 1999, 181 ØLD

Østre Landsret har stadfæstet Landsskatterettens kendelse vedrørende spørgsmålet om fordeling af en arbejdsmarkedssammenslutnings udgifter, som ikke kunne henføres til bestemte indkomstgrupper. Problemet i sagen var, om skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at henføre en del af udgifterne til den skattepligtige indkomst, i stedet for, som påstået af klageren, at fordele udgifterne efter forholdet mellem den skattepligtige og den skattefri indkomst. Arbejdsmarkedssammenslutningens indkomst bestod dels af skattefri kontingentindtægter, dels af skattepligtige rente- og udbytteindtægter, hvorfor en række udgifter skulle fordeles på de to indkomstgrupper efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 2, hvorefter der kun kan fradrages udgifter, som vedrører skattepligtige indtægter. Udgifterne til formueadministration var imidlertid af en sådan karakter, at de ikke direkte kunne fordeles på den skattepligtige og ikke-skattepligtige indkomst. Landsskatteretten havde fundet, at det under de foreliggende omstændigheder var i overensstemmelse med fondsbeskatningscirkulæret at udøve et skøn over, hvad formueadministrationen af den skattepligtige indkomst havde kostet, så kun den del af udgifterne, der efter denne skønsmæssige vurdering var medgået til formueadministration af den skattepligtige indkomst (rente- og udbytteindtægterne), kunne fratrækkes som driftsudgifter.

Landsskatteretskendelser

TfS 1995, 240 LSR

Landsskatteretten afgjorde, at en arbejdsmarkedssammenslutningen ikke kunne antages at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgivelse af et fagblad, der blev sendt til medlemmerne gratis i kraft af deres medlemskab. Det underskud, som fremkom ved udgivelsen, var derfor ikke fradragsberettiget.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.