C.D.4.1.3 Hvornår anses et selskab for at være moderselskab
Indhold
Dette afsnit beskriver hvilke momenter, der lægges vægt på ved afgørelsen af, om et selskab anses for at være et moderselskab. Afsnittet beskriver også de tilfælde, hvor flere selskaber opfylder betingelserne for at skulle medregne et selskabs CFC-indkomst.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Kontrol efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C
- Kontrol via nærtstående
- Flere selskaber opfylder betingelserne for at skulle medregne et selskabs CFC-indkomst
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Moderselskabet anses for at være moderselskab for datterselskabet, hvis moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab og dermed har bestemmende indflydelse i datterselskabet efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 6.
Kontrol efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C
CFC reglerne omfatter kun indkomst i datterselskaber, som koncernen kontrollerer. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. Det vil sige, at koncernen har bestemmende indflydelse over datterselskabet. Det er en forudsætning, at moderselskabet er direkte eller indirekte aktionær i datterselskabet.
Koncerndefinitionen i SEL (selskabsskatteloven) § 31 C medfører, at datterselskaber bliver omfattet af CFC-reglerne på samme måde og tidspunkt, som datterselskabet omfattes af national (eller international) sambeskatning, nemlig på tidspunktet, hvor der opnås bestemmende indflydelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. Dette har blandt andet betydning for det administrative arbejde ved opgørelsen af indkomsten, når koncernen kun har kontrol over datterselskabet i en del af indkomståret. I disse tilfælde skal der kun medregnes indkomst optjent af datterselskabet i den del af året, hvor der har været kontrol over datterselskabet (delårsopgørelse). Delårsopgørelserne vil ligeledes vedrøre de samme perioder.
Kontrol via nærtstående
Ved bedømmelsen af om koncernen kontrollerer datterselskabet, medregnes stemmerettighederne mv., som ejes af personlige aktionærer og deres nærtstående, eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående mv. eller fonde eller trusts stiftet af disse. Se LL (ligningsloven) § 16 H, stk. 6. Der medregnes også stemmerettigheder mv., som ejes af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om at udøve kontrol, eller som ejes af en transparent enhed som nævnt i LL (ligningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt., hvori moderselskabet deltager. Disse stemmerettigheder medregnes ikke i koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne.
I SKM2008.787.SR kunne et dansk selskab ikke blive CFC-beskattet, fordi det danske selskab ikke kunne anses for at være moderselskab for det mulige CFC-selskab. Se SEL (selskabsskatteloven) §§ 32, stk. 6 og 31 C. Hvis det danske selskab er moderselskab for det mulige CFC-selskab, og datterselskabet anses for at være et CFC-selskab, vil moderselskabet blive CFC-beskattet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 32.
Flere selskaber opfylder betingelserne for at skulle medregne et selskabs CFC-indkomst
Det kan forekomme inden for en koncern, at flere danske selskaber med et indbyrdes moder/datterselskabsforhold opfylder betingelserne for at skulle medregne (en andel af) et selskabs CFC-indkomst.
I denne situation er det kun det danske selskab, der direkte eller indirekte ejer den største kapitalandel i datterselskabet, der udløser CFC-beskatning, som skal medregne en andel af indtægterne i CFC-selskabet ved indkomstopgørelsen. Hvis moderselskabet og datterselskabet har en lige stor kapitalandel, medregnes indkomsten hos moderselskabet.
Dermed sker CFC-beskatningen i det danske selskab, der har den største direkte eller indirekte ejerandel.
Hvis eksempelvis et dansk datterselskab medregner CFC-indkomst fra et udenlandsk CFC-selskab, indgår denne CFC-indkomst ikke i bedømmelsen af, om det danske datterselskab selv er et CFC-selskab.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
SKM2019.453.SR |
Skatterådet bekræftede, at danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke gennem et depotbevis rådede over stichtingens formue på en sådan måde, at det kunne sidestilles med råden over egen formue. De ansatte og deres personlige holdingselskaber var derfor i skattemæssig henseende ikke rette indkomstmodtager af afkastet fra aktierne, og dermed skulle de ikke behandle afkastet som indkomst fra aktier. Skatterådet bekræftede desuden, at de danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke var omfattet af dansk CFC-beskatning. |
|
|
SKM2009.743.SR |
Skatterådet tog stilling til anvendelsen af kontrolbestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 6 i forhold til den konkrete sag. Der var flere selskaber i koncernen, som skulle CFC-beskattes. |
|
|
SKM2008.787.SR |
Det danske selskab ville kun blive CFC-beskattet af det udenlandske selskab, hvis det danske selskab ansås for at være moderselskab, og det udenlandske selskab ansås for at være et CFC-selskab. |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil