Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.C.5.2.8.3 Efterfølgende ændring af overskud mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om mulighederne for at ændre på overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen, hvis der efterfølgende sker ændringer af virksomhedens resultat.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betydning af reglen
  • Eksempel på efterfølgende ændringer af overskud
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Regel

Når virksomhedens overskud bliver ændret, fordi der sker ligningsmæssige ændringer, har den selvstændige efterfølgende mulighed for at ændre på eller hensætte beløb til senere hævning. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Hensættelsen eller ændringer af hensættelserne kan højst udgøre et beløb, der svarer til ændringen af virksomhedens skattemæssige resultat. Den selvstændige har denne mulighed, når betingelserne i skatteforvaltningsloven for at ændre skatteansættelsen er opfyldt. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 27. 

Betydning af reglen

Den selvstændige kan som udgangspunkt kun overføre overskud fra virksomheden indtil udløbet af fristen for indgivelse af oplysningsskema. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10. Indskud kan ikke ske efter indkomstårets udløb. Overførsel af finansielle aktiver og passiver kan ske med virkning for indkomstårets ultimobalance, selv om den er udarbejdet efter indkomstårets udgang.

Hvis Skattestyrelsen ændrer virksomhedens overskud, vil det medføre en ændret skatteberegning.

Den selvstændige har mulighed for at ændre overskudsdisponeringen ved at hensætte eller ændre hensættelser til senere hævning. Ændringen kan højst udgøre et beløb, der svarer til ansættelsesændringen.

Hvis den selvstændige ikke anviser, hvordan ændringen skal effektueres, vil et yderligere overskud blive anset for opsparet, hvis det er muligt efter virksomhedsskattelovens regler.

Adgangen til at ændre overskudsdisponeringen gælder kun ændring af hensættelser til senere faktisk hævning. Den selvstændige kan hæve beløb på kontoen for hensættelser til senere faktisk hævning i det følgende år forud for visse andre hævninger. Beløb, der er hensat til senere faktisk hævning, er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.7.1 Overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien.

Det er ikke muligt at ændre på beløb, der er overført til privat forbrug.

Adgangen til at hensætte yderligere beløb til senere hævning gælder ikke ved ansættelsesændringer, der er en følge af fejl ved den oplyste overskudsdisponering, men kun ved ændringer af virksomhedens overskud. Se TfS 1998, 720 LSR.

Skattestyrelsen skal gøre den selvstændige opmærksom på muligheden for at få ændret hensættelserne.

Eksempel på efterfølgende ændring af overskud

 Forudsætninger:

 

Overskud

400.000 kr.

Hævet - heraf hensat 100.000

300.000 kr.

Konto for opsparet overskud

100.000 kr.

 

 

Virksomhedsindkomst ved 22% virksomhedsskat

128.205 kr.

Kapitalindkomst

0 kr.

Personlig indkomst

271.795 kr.

 

400.000 kr.

Virksomhedens overskud forhøjes med 50.000 kr.

 

Forhøjelse påvirker hævning

Forhøjelse påvirker ikke hævning

Overskud

400.000 kr.

400.000 kr.

Forhøjelse

50.000 kr.

50.000 kr.

 

450.000 kr.

450.000 kr.

Hævet

300.000 kr.

300.000 kr.

Påvirker hævning

50.000 kr.

 

Påvirker ikke hævning

 

0 kr.

 

350.000 kr.

300.000 kr.

Konto for opsparet overskud

100.000 kr.

150.000 kr.

Plus virksomhedsskat (22 pct.)

28.205 kr.

42.308 kr.

Virksomhedsindkomst

128.205 kr.

192.308 kr.

Kapitalindkomst

0 kr.

0 kr.

Personlig indkomst

321.495 kr.

257.692 kr.

 

450.000 kr.

450.000 kr.

Den selvstændige ønsker, at den personlige indkomst fortsat skal være 271.795 kr.

Overskud

 

450.000 kr.

 

450.000 kr.

Hævet

350.000 kr.

 

300.000 kr.

 

Heraf personlig indkomst

-271.795 kr.

271.795 kr.

-271.795 kr.

271.795 kr.

Virksomhedsskat (178.205 x 22 pct.)

-39.205 kr.

 

-39.205 kr.

 

Difference

39.000 kr.

 

-11.000 kr.

 

Virksomhedsindkomst

 

178.205 kr.

 

178.205 kr.

Hensat til senere faktisk hævning

 

100.000 kr.

 

100.000 kr.

Forøgelse

 

 

 

11.000 kr.

Nedsættelse

 

-39.000 kr.

.

 

Hensat efter ændring

 

61.000 kr.

 

111.000 kr.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2001.660.HR

Højesteret fandt ikke, at der var adgang til efterfølgende at indskyde privat gæld samt renter heraf i virksomhedsordningen for tidligere indkomstår. Dommen blev begrundet med, at et sådant indskud ville indebære en faktisk hævning fra virksomhedsordningen.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2018.494.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter der ikke var godkendt en ændret disponering af virksomhedsoverskud efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 1, idet en af SKAT foretaget ændring af klagerens skatteansættelse ikke medførte en ændring af virksomhedens overskud, men alene en ændring af klagerens kapitalindkomst uden for virksomhedsordningen.

Der kunne endvidere ikke ske selvangivelsesomvalg efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, idet ændringen af skatteansættelsen ikke havde direkte sammenhæng med det ønskede omvalg.

TfS 1999, 219 LSR

Skattemyndighederne havde ansat værdi af fri bil (varevogn), som indgik i virksomhedsordningen, da bilen blev anset for privat anvendt. Efter selvangivelsesfristens udløb blev der anmodet om, at bilen blev udtaget af virksomhedsordningen med virkning fra den 1. januar 1995. Landsskatteretten imødekom ikke anmodningen. Bilen kunne ikke efterfølgende udtages af virksomhedsordningen, allerede fordi der alene kunne ske overførsel indtil udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen.

 

TfS 1998, 720 LSR

Adgangen til at afsætte yderligere beløb til overførsel gælder ikke ved ansættelsesændringer som følge af fejl ved den selvangivne overskudsdisponering. Der kan kun hensættes yderligere beløb, når der sker ændringer af virksomhedens overskud.

 

Ligningsrådet

SKM2002.212.LR

En bil kunne ikke føres ud af virksomhedsordningen efter omgørelsesreglerne i dagældende SSL § 37 C.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.