Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme 

Der var fradragsret for tab på regreskrav. Fradragsret for tab på regresfordringer beror på hvordan det tab, som fordringer udspringer af skal bedømmes. I den konkrete sag var en betingelse for revisionsselskabets fradragsret for tabet på regresfordringen, at erstatninger betalt af revisionsselskabet har karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Se styresignal om retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, SKM2012.733.SKAT. 

Landsretsdomme

SKM2019.314.ØLR

Et moderselskab købte en fordring mod et 50 % ejet datterselskab for kurs 22,7, som moderselskabet efterfølgende konverterede til yderligere anparter i datterselskabet til kurs 100.

Moderselskabet gjorde gældende, at det ikke havde realiseret en skattepligtig kursgevinst på ca. 20 mio. kr., svarende til forskellen mellem købesummen for fordringen og kursfastsættelsen ved gældskonverteringen. Moderselskabets synspunkt var, at fordringens værdi ved gældskonverteringen i det væsentlige svarede til værdien ved købet af fordringen.

Byretten gav ikke moderselskabet medhold. Retten henviste til, at moderselskabet ved gældskonverteringen ifølge de selskabsretlige og regnskabsmæssige oplysninger i sagen havde værdiansat fordringen til kurs 100. Derfor skulle fordringens afståelsessum fastsættes til kurs 100. Retten anførte også, at moderselskabet ikke havde bevist, at denne kurs afveg fra den faktiske afståelsessum.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tilføjede, at kursen ved gældskonverteringen var aftalt mellem moderselskabet og datterselskabet, og at kursen ikke efterfølgende var anfægtet af nogen af selskaberne civilretligt eller af skattemyndighederne. Ligeledes tilføjede landsretten, at den aftalte værdi ved gældskonverteringen var accepteret af det andet selskab, der ejede den anden halvdel af datterselskabet, og at dette andet selskab ikke var interesseforbundet moderselskabet. Det, som moderselskabet havde anført om driften i datterselskabet og værdien af dets aktiver, kunne herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse (SKM2018.484.BR) af Skatteministeriet.

SKM2010.194.ØLR

Tab på et regreskrav kunne ikke fratrækkes efter KGL (kursgevinstloven) § 3.

Regreskravet var afledt af et erstatningskrav mod revisorer vedrørende medvirken til selskabstømning.

Østre Landsret fandt, at den bistand, som revisorerne havde ydet i forbindelse med denne type sager, lå uden for rammerne af en normal og sædvanlig drift ved udøvelsen af revisionsmæssig virksomhed.

Fradragsretten forudsætter, at fordringen har tilknytning til normal og sædvanlig erhvervsmæssig drift.

Landsskatteretskendelser

SKM2018.444.LSR

Da eksistensen af en fordring, der angiveligt var opstået ved bedrageri, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og da fordringen ikke var søgt inddrevet, kunne der ikke ske fradrag for tabet efter kursgevinstlovens regler. Tabet kunne heller ikke fradrages efter statsskattelovens regler.

SKM2006.226.LSR

Et selskab (A A/S) forpligtede sig til at dække et andet selskabs (B A/S) driftsunderskud. Tabsinddækningen på 18,6 mio. kr. for indkomstår 1999, hvor selskaberne ikke var koncernforbundne, var sket ved nedskrivning af A A/S' udlån til B A/S. A A/S fik ikke godkendt fradrag for beløbet på 18,6 mio. kr. Nedskrivningen kunne ikke anses som en gældseftergivelse omfattet af kursgevinstloven, men måtte anses som et driftstilskud omfattet af reglerne i statsskatteloven.

Skattestyrelsen

SKM2017.410.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 3 for et tab på ca. 13 mio. kr. som følge af såkaldt CEO Fraud.

SKM2009.540.SR

Et moderselskab påtænkte at eftergive en fordring på sit datterselskab. Fordringen var ansvarlig lånekapital og udgjorde nominelt 3.000.000 kr. Moderselskabet havde erhvervet fordringen for 1.000.000 kr. af en bank. Datterselskabet havde positiv egenkapital, og der var fuld dækning til alle kreditorer. Skatterådet fandt, at eftergivelsen var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 31 D, og datterselskabet kunne modtage tilskuddet (eftergivelsen) skattefrit. Videre fandt Skatterådet, at moderselskabet ved den påtænkte eftergivelse realiserede en skattepligtig kursgevinst som forskellen fordringens værdi ved eftergivelsen og anskaffelsessummen.

SKM2009.370.SKAT

Styresignal om skattemæssig behandling af tab på garantbeviser og indskud på garantkonti i sparekasser.

SKM2009.288.SR

Skatterådet bekræfter, at tab på garantkonti i en sparekasse sidestilles med tab på fordringer. Der er fradragsret for det konstaterede tab efter KGL (kursgevinstloven) § 3.

Se også SKM2009.370.SKAT.