Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvordan beskattes medarbejderobligationer?

C.A.5.17.8.3 Medarbejderobligationer

Indhold

Dette afsnit handler om overgangsreglerne for de tidligere regler om medarbejderobligationer, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Afsnittet indeholder:

  • Ophævelse af skattefritagelse for medarbejderobligationer
  • Ændring af aftale - udlodningstidspunktet
  • Båndlæggelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ophævelse af skattefritagelse for medarbejderobligationer

Reglerne om medarbejderobligationer i LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 3 er ophævet ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 1, nr. 9. I denne lovs § 5, stk. 5 står det, at ophævelsen har virkning for udlodning af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere. Ved "udlodning" forstås som udgangspunkt den konkrete, faktiske tildeling af obligationen til den ansatte.

Se også

Se også LV 2011, 1, Almindelig del, afsnit A.B.1.10.3 om de tidligere regler for medarbejderobligationer.

LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 3 er ophævet med virkning for udlodning af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere.

Udlodning af medarbejderobligationer i 2010 kan fortsat omfattes af LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 3, hvis den ansatte og virksomheden inden den 22. april 2009 har indgået en aftale om udlodning af medarbejderobligationer. Det er en betingelse, at aftalen ikke har en længere varighed end 12 måneder. Se overgangsreglen i lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 5, stk. 5, 2. pkt.

Overgangsreglen i § 5, stk. 5 vedrører ikke særligt medarbejderobligationsordninger, der er knyttet til kontantlønaftaler.

Overgangsreglen er en helt generel bestemmelse, hvorefter det afgørende er, hvornår aftalen er indgået, og længden af aftalen.

Med "aftalen" sigtes der til den aftale, som den ansatte og virksomheden har indgået om udlodning af medarbejderobligationer. Det er ligegyldigt, hvordan udlodningen af medarbejderobligationer "finansieres". I princippet kan det fx ske ved en aftale om nedgang i den kontante løn for den ansatte over en 12 måneders periode, selv om perioden begynder senere end den dag, hvor aftalen om udlodning af medarbejderobligationer bliver indgået. Se § 5, stk. 5, i lov nr. 519 af 12. juni 2009.

Betingelsen om, at aftalen ikke må løbe længere end 12 måneder, betyder, at virksomheden kun kan udlodde medarbejderobligationer efter aftalen inden for en 12 måneders periode, hvis de udloddede obligationer skal være omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 3. Perioden regnes fra datoen for indgåelsen af aftalen, men gælder dog ikke for aftaler, der er indgået senere end den 21. april 2009.

Derfor kan virksomhederne ikke skattefrit udlodde obligationer til den ansatte efter udløbet af 12 måneders perioden.

I en sag havde en virksomhed ved en fejl ikke udstedt medarbejderobligationer i december 2008 for medarbejdernes opsparing i 2008. De ansatte og virksomheden indgik en aftale den 17. marts 2009 om, at det opsparede beløb i 2008 ville blive tildelt som obligation i december 2009, og at det opsparede beløb i 2009 ville blive tildelt som obligation i marts 2010. Herefter ophørte medarbejderobligationsaftalen. Skatterådet bekræftede, at hvis obligationerne blev udstedt og båndlagt senest den 16. marts 2010, så kunne udstedelsen være omfattet af § 5, stk. 5. Båndlæggelsen af disse obligationer var 5 år regnet fra udløbet af 2010. Se SKM2009.745.SR.

Skatterådet bekræftede i en sag, at en aftale om medarbejderobligationer, der var kombineret med en kontantlønnedgang, og indgået inden den 22. april 2009 med en varighed på 23 måneder, kunne ændres, så aftalen blev afbrudt efter 11 måneder. Se SKM2010.164.SR.

Alle udlodninger, der sker i 2009, er som udgangspunkt omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 3. Det gælder uanset, om udlodningen sker i henhold til en aftale, der er indgået før den 22. april 2009, eller en aftale, der indgås den 22. april eller senere.

Dermed er udlodninger, der sker i 2009 i ved en kontantlønnedgang for fx perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010, også omfattet af de hidtil gældende regler.

Se også

Se også LV 2011, 1, Almindelig del, afsnit A.B.1.10.3 om de tidligere regler for medarbejderobligationer.

Ændring af aftale - udlodningstidspunktet

Har den ansatte og virksomheden før den 22. april 2009 aftalt, at der skal ske udlodninger i forbindelse med en aftale om kontantlønnedgang for en 12-måneders periode, der strækker sig over årsskiftet 2009/2010, kan parterne ændre aftalen, så udlodninger, der var aftalt til at skulle ske senere end 12 måneder efter indgåelsen af aftalen, fremrykkes, så udlodningerne sker inden for 12 måneder efter indgåelsen af aftalen. Ændringerne kan aftales med den virkning, at udlodningerne omfattes af overgangsreglen i § 5, stk. 5. Det indebærer, at aftalen behandles, som om den oprindeligt havde haft det ændrede indhold.

Muligheden for at aftale fremrykning af udlodninger gælder alene for udlodninger, der i den oprindelige aftale var fastsat til at skulle ske i kalenderåret 2010. Det vil sige, at hvis den ansatte og virksomheden eksempelvis den 1. marts 2009 har aftalt, at der skal ske udlodning den 30. oktober 2010, kan denne udlodning rykkes frem til senest den 28. februar 2010. På denne måde rækker den ændrede aftale ikke ud over 12 måneder samtidig med, at overgangsreglen reelt får virkning for udlodninger, der efter en aftale fra før den 22. april skulle ske i 2010. Udlodninger, der er aftalt til at skulle ske i 2011 eller senere år, kan derimod ikke rykkes frem med den virkning, at de bliver omfattet af overgangsreglen.

Hvis en aftale ændres som beskrevet, anses det ikke for en væsentlig ændring af aftalen, når en udlodning, der oprindeligt var aftalt til at skulle ske i 2010, rykkes frem til et tidligere tidspunkt i 2010 eller til 2009.

Hvis en aftale ændres, så udlodningerne rykkes frem fra 2010 til 2009, hvorved udlodningen bliver omfattet af overgangsreglen, vil det være afgørende for den ansattes skattefrihed, at betingelsen er opfyldt for samtlige udlodninger, der sker i 2009. Det er fordi værdien af obligationen inklusiv afgiften ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn.

Båndlæggelse

Medarbejderobligationer, der kan udstedes skattefrit i 2010 efter overgangsreglen, skal behandles efter de hidtidige regler og skal båndlægges i 5 år fra udgangen af 2010.

Se afsnit C.A.5.17.8.4.5 Båndlæggelse om de generelle betingelser for båndlæggelse og salg efter båndlæggelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2013.36.SR

Der var tale om råden i strid med båndlæggelseskravet i LL (ligningsloven) § 7 A, hvis et selskab, der havde udstedt en medarbejderobligation, blev likvideret, og medarbejderobligationen indfriet. Der blev lagt vægt på, at medarbejderen, der havde modtaget obligationen, også var ejer af selskabet.

Det ville også være i strid med båndlæggelseskravet, hvis selskabet blev likvideret, og indfrielsesbeløbet blev båndlagt.

Skatterådet fandt dog, at det ville være i overensstemmelse med LL (ligningsloven) § 7 A, hvis det udstedende selskab inden sin likvidation overdrog obligationen til moderselskabet, hvorefter obligationen blev båndlagt hos moderselskabet i den resterende båndlæggelsesperiode. 

I strid med båndlæggelseskravet at indfri en medarbejderobligation som følge af likvidation af det udstedende selskab, når indehaver af obligationerne kontrollerer debitor.  

Se også SKM2013.144.SR

SKM2013.27.SR

Det var ikke i strid med båndlæggelseskravet i LL (ligningsloven) § 7 A, at båndlæggelsen af medarbejderobligationer blev ophævet som følge af, at selskabet, der havde udstedt obligationerne, var gået konkurs.

Det blev fremhævet, at formålet med båndlæggelsen er, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktier/obligationer skal kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst.

Der blev lagt vægt på, at medarbejderne ikke havde haft indflydelse på, at selskabet gik konkurs, eller på, at ophævelsen af båndlæggelsen som følge deraf blev aktualiseret.

Der var med konkursen tale om en udefrakommende begivenhed uden for medarbejdernes indflydelse. Konkursen var hverken delt eller delvist udløst for at medarbejderne kunne få indfriet deres medarbejderobligationer.

Ophævelse af båndlæggelse som følge af det udstedende selskabs konkurs. Ikke i strid med båndlæggelsen. 

SKM2010.164.SR

Skatterådet bekræftede, at selv om en aftale om en medarbejderobligationsordning kombineret med kontantlønnedgang ændres, så den afbrydes efter 11 måneder, anses den aftalte lønnedgang stadigvæk for at være effektiv og reel.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.