Hvornår skal en skattesag afgøres ved domstolene?
A.C.3.5.1.2 Sager, der skal afgøres ved domstolene
Indhold
Afsnittet handler om skatte- og afgiftsstraffesager, der ligger uden for Skattestyrelsens administrative kompetence, og som skal afgøres ved domstolene.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår skal sager afgøres ved domstolene
- Skattestyrelsens påstand om strafudmåling ved domstolene
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se afsnit A.C.3.1 Kompetence i straffesager om kompetence i straffesager.
Hvornår skal sager afgøres ved domstolene
Sager skal afgøres ved domstolene, når der er forsæt til unddragelse af beløb på over:
- 250.000 kr. ved overtrædelse af skattekontrolloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag, lov om lønsumsafgift og momsloven,
- 100.000 kr. ved overtrædelse af punktafgiftslovene og toldloven, og
- 15.000 kr. ved overtrædelse af toldloven ved erhvervsmæssigt smugleri eller på over 30.000 kr. ved ikke erhvervsmæssigt smugleri.
Sager under de nævnte beløbsgrænser, hvor sigtede ikke ønsker at vedtage bøden, skal også afgøres ved domstolene. Se afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag om kompetencen til at afslutte en straffesag.
Skattestyrelsens straffesagsenheder sender sagerne til anklagemyndigheden med en tiltalebegæring.
Skattestyrelsens påstand om strafudmåling ved domstolene
I tiltalebegæringen til anklagemyndigheden anmoder Skattestyrelsen anklagemyndigheden om at nedlægge påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde. I toldstraffesager nedlægges der ikke påstand om tillægsbøde.
Det er anklagemyndigheden, der bestemmer strafpåstanden, dvs. hvor lang en frihedsstraf, der nedlægges påstand om, og hvorvidt der skal nedlægges påstand om ubetinget eller betinget frihedsstraf med eller uden vilkår.
Der nedlægges ikke påstand om betinget tillægsbøde, jf. UfR2003.349H.
Nedrunding af tillægsbøden skal ikke fremgå af Skattestyrelsens anmodning, da spørgsmålet om nedrunding hører under anklagemyndighedens og domstolenes kompetence.
Dette skema giver et overblik over Skattestyrelsens påstand om strafudmåling ved domstolene
|
I sager om unddragelse af ... |
anmoder Skattestyrelsen anklagemyndigheden om at nedlægge påstand om ... |
|
Skatter, herunder kildeskat. Se SKM2006.520.ØLR og SKM2006.702.SKAT Moms |
Frihedsstraf og en tillægsbøde efter STRFL § 50, stk. 2, på et beløb svarende til en gang den samlede unddragelse. |
|
Se SKM2013.331.ØLR, SKM2013.335.ØLR og SKM2013.350.ØLR. |
Frihedsstraf samt en tillægsbøde efter STRFL § 50, stk. 2, på et beløb svarende til halvdelen af den samlede unddragelse. |
|
Told og afgifter i den legale varetrafik |
Frihedsstraf. Der nedlægges ikke påstand om tillægsbøde i toldstraffesager. |
|
Told og afgifter i den illegale varetrafik
|
Frihedsstraf samt betaling af det unddragne told- og afgiftsbeløb efter TDL § 73, stk. 4. |
Forsøg på overtrædelse
Ved forsøg anmoder Skattestyrelsen anklagemyndigheden om at nedlægge påstand om tillægsbøde svarende til
- 1/2 gang den forsøgt unddragne skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift.
- 1/4 af den forsøgte unddragelse af punktafgifter.
Overtrædelse af straffeloven og skatte- og afgiftslovgivningen
I nogle tilfælde er overtrædelsen af skatte- eller afgiftslovgivningen under grænsen for frihedsstraf, men der foreligger en samtidig overtrædelse af en straffelovsbestemmelse, fx dokumentfalsk. I disse tilfælde nedlægges påstand om bødestraf for overtrædelsen af skatte- og afgiftslovgivningen, hvis anklagemyndigheden nedlægger samtidig påstand om frihedsstraf for straffelovsovertrædelsen.
Sager, hvor der indgår forhold, der kunne være afgjort administrativt
I sager, hvor der også indgår forhold, der bedømt alene kunne afgøres administrativt med en bøde for grov uagtsomhed, beregnes tillægsbøden som en gang den forsætlige unddragelse, der skal pådømmes ved domstolene, med tillæg af en normalbøde for den del, der kunne være afgjort administrativt, beregnet efter reglerne om administrative bøder. Se afsnit A.C.3.5.2 Beregning af normalbøder om beregning af normalbøder.
Eksempel
Ved forsætlig skatteunddragelse på 280.000 kr. og grov uagtsom momsunddragelse på 80.000 kr. beregnes tillægsbøde således: 280.000 kr. + ((60.000 kr. x ½) + (20.000 kr. x 1)) = 330.000 kr.
Anklagemyndighedens brug af Skattestyrelsens tiltalebegæring
Anklagemyndigheden er ikke bundet af Skattestyrelsens indstilling til den påstand, der skal nedlægges.
Bemærk
Der kan ikke idømmes betinget tillægsbøde. Se UfR 2003.349H.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelser |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Højesteretsdomme |
||
|
UfR 2003.349 H |
Højesteret udtalte, at det i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen var fast praksis som tillægsstraf at idømme en bøde svarende til den økonomiske vinding. Manglende betalingsevne på tidspunktet for dommens afsigelse kan ikke føre til, at tillægsbøden gøres betinget. |
|
|
Landsretsdomme |
||
| SKM2015.720.ØLR |
T1 og T2 var tiltalte for forsætligt at have unddraget skat og moms, idet tiltalte ikke havde reageret på årsopgørelsen og havde undladt at angive moms. De tiltalte havde oprettet et anpartsselskab med T1's 75 årige faster som direktør og indehaver. Byretten fandt, at tiltalte var de reelle ledere af selskabet. Byretten dømte herefter de tiltalte skyldige i skatte- og momssvig. Der blev udmålt en straf på 6 måneders ubetinget fængsel og en tillægsbøde til hver på 925.000 kr. Landsretten stadfæstede Byrettens dom, dog således at fængselsstraffen blev gjort betinget med krav om samfundstjeneste, ligesom tillægsbøderne blev nedsat til 750.000 kr. |
Fuld tillægsbøde til flere |
| SKM2015.652.ØLR |
T var tiltalt for forsætlig unddragelse af moms, idet T som direktør og daglig leder som led i virksomheden at have skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding ved forsætligt at have udstedt en faktura på en handel uden realitet, men hvor der var deklareret moms. Byretten idømte T fængsel i 4 måneder for forsætlig momsunddragelse samt en tillægsbøde på 600.000 kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens). |
Fuld tillægsbøde selvom T ikke havde fået udbetalt det unddragne momsbeløb. |
| SKM2015.211.VLR |
T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter. T havde som indehaver af en virksomhed afgivet urigtige momsangivelser, idet T angav et momstilsvar på 668.048 kr., selvom det rettelig var 572 kr. T var endvidere tiltalt for dokumentfalsk ved med forsæt til at skuffe i retsforhold at have brugt to falske fakturaer over for SKAT som bevis for betalt købsmoms. I byretten blev T idømt 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 650.000 kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom. |
Fuld tillægsbøde selvom T ikke havde fået udbetalt det unddragne momsbeløb. |
| SKM2013.350.ØLR |
T havde benyttet en bil med italienske nummerplader til kørsel i Danmark, hvor han havde fast bopæl, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget i Danmark. T forklarede at han var klar over at bilen skulle indregistreres i Danmark, og at der forinden skulle betales registreringsafgift. Men han havde ikke været klar over at han ikke måtte køre i bilen før afgiften var betalt. Han havde forstået på SKATs medarbejdere, at han havde en frist på 3 mdr. til at betale registreringsafgiften. Han vidste ikke at fristen på 3 mdr. var klagefristen. Byretten fandt T skyldig. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 56.000 kr. Byretten lagde vægt på størrelsen af den unddragne afgift, samt at T ikke tidligere var straffet. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
|
| SKM2013.335.ØLR |
T parallelimporterede luksusbiler fra Tyskland med henblik på videresalg i Danmark og bad ved e-mails en bekendt om at udstede fakturaer til 1/3 nedskrevne priser. De fiktive fakturaer blev herefter forevist SKAT med henblik på indregistrering af bilerne i Danmark. T havde ved indregistreringen som beregningsgrundlag anvendt en urigtig lavere pris, end den pris bilerne var indkøbt for. T havde dermed unddraget for ca. 33 mio. kr. i registreringsafgift. T erkendte unddragelsen af 22 mio. kr. i registreringsafgift. T gjorde gældende, at han lovligt kunne afgiftsberigtige bilerne til lavere indkøbspriser end opgjort af SKAT. Byretten fandt T skyldig og idømte ham som tillægsstraf 4 års fængsel samt en tillægsbøde på 33. mio. kr. Der blev lagt vægt på omfanget af unddragelsen og forholdenes systematiske og professionelle karakter. Retten fastslog, at T ikke lovligt kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af de (lavere) indkøbspriser, som andre importører måtte have importeret tilsvarende nye biler til i den pågældende periode. Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende skyldsspørgsmålet, men ændrede, jf. anklagemyndighedens berigtigede anklageskrift, straffen til fængsel i 3 år og 6 mdr. samt en tillægsbøde på 16.500.000 kr. |
|
|
SKM2013.331.ØLR |
T havde ført en ikke-indregistreret Dodge med faste prøveskilte i strid med reglerne for brug af prøveskilte og blandt andet anvendt bilen til transport af 480 flasker kildevand den 11. marts 2011. Han havde derved unddraget for 122.068 kr. i registreringsafgift. T forklarede at den 11. marts 2011 skulle bilen opmagasineres. Prøvepladen skulle flyttes fra bilen til en Jeep. På grund af travlhed fyldte han bilen med flaskerne og bad medarbejderne om at køre den fyldte bil over til det mindre og roligere lager, hvor det ville være lettere for ham at komme til med Jeepen. Der var tale om en enkeltstående leverance og kørsel. Byretten fandt T skyldig i forsæt. T´s forklaring blev tilsidesat som utroværdig, da slutsedlen for Jeepen var dateret den 25. marts 2011.T blev straffet med fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 61.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
|
|
SKM2006.520.ØLR |
Landsretten fastslår, at tillægsbøde for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen - herunder kildeskatteloven - fastsættes til et beløb svarende til de unddragne skatter og afgifter. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil