A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, kan Skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der er særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningen kan give tilladelse til genoptagelse efter en konkret vurdering af forholdene i den konkrete sag.

Bestemmelsen anvendes, hvis der er særlige omstændigheder udover de tilfælde, som er omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1 - 3, og hvor det anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret/godtgørelsen.

Fra skatteområdet - Højesteret havde fastslået, at der ikke allerede ved EU-Domstolens domme af 12. december 2002, 12. juni 2003 og 1. juli 2004 reelt var sket en underkendelse af den danske praksis i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7´s forstand, og at genoptagelse efter denne bestemmelse derfor først kunne ske på grundlag af styresignalet fra 2013 med virkning fra og med indkomståret 2010. Højesteret fandt, at det herefter ikke alene med henvisning til disse domme kunne statueres, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at genoptagelse fra tidligere indkomstår i stedet kunne ske efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Hvis nr. 8 kunne anvendes alene med henvisning hertil, ville det indebærer en ophævelse af den tidsmæssige begrænsning, der er fastsat i nr. 7, 2. pkt. Se SKM2019.192.HR.

Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, kan det tillægges vægt, om ændringen har væsentlig betydning for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede.

Der foreligger f.eks. særlige omstændigheder, hvis Skatteforvaltningen har begået fejl, og fejlen kan anses for ansvarspådragende, dvs. erstatningslignende situationer, når fejlen medfører en materielt forkert opgørelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen, og at det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at fastholde ansættelsen.

Der kan også være særlige omstændigheder, hvis en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede. Det er ikke særlige omstændigheder, hvis fejlen skyldes borgeren/virksomheden eller dennes repræsentant. Se fra skatteområdet - Afslag på genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da revisors bogføringsfejl måtte anses som et glemt fradrag, der ikke gav mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2008.48.BR.

Bestemmelsen kan også anvendes, hvis Skatteforvaltningen har lavet en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse.

Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede har glemt et fradrag eller Skatteforvaltningen har fortolket lovgivningen forkert.

Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, at der er sandsynlighed for, at genoptagelsen medfører en ændring af ansættelsen. Hvis det er Skatteforvaltningens vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på denne måde. Det er et krav, at borgeren/virksomheden dokumenterer eller sandsynliggør, at den materielle afgørelse er forkert.

Selv om der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, kan bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder". F.eks vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR. Derimod kan sociale, personlige eller økonomiske forhold ikke som udgangspunkt bevirke, at der tillades genoptagelse. I øvrigt vil helt uforudsigelige konsekvenser, der ikke beror på den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.

SKAT (nu Skatteforvaltningen) har udsendt styresignaler i 2015 vedrørende ML § 37, stk. 7 og § 38, stk. 1, SKM2015.119.SKAT og SKM2015.120.SKAT. I SKAT-meddelelse SKM.2015.143.SKAT og SKM2015.144.SKAT præciserede SKAT, at der under henvisning til de nævnte styresignaler indrømmes ekstraordinær genoptagelse til de virksomheder, der vil bruge de nye regler i ML (momsloven) § 37, stk. 7, for kalenderåret 2012 i sin helhed.

Der er afsagt en række domme på skatteområdet i 2017 og 2018, herunder en Højesteretsdom SKM2017.224.HR, landsretsdommene >< SKM2017.363.ØLR og SKM2017.242.VLR og byretsdommen SKM2018.308.BR, som har betydning også for afgiftsområdet. Se A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. om Særlige omstændigheder.

>Eksempler<

>En fond, som ejede et fredet slot med tilhørende fredede driftsbygninger, anmodede den 7. november 2014 SKAT om ekstraordinær genoptagelse af fondens moms- og afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2011. Fonden henviste til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2, om ekstraordinær genoptagelse som følge af praksisunderkendende afgørelser. Fonden påberåbte sig, at Højesterets dom af 8. juni 2004, bl.a. offentliggjort som U2004.2233H, vedrørende omfanget af en fonds fradragsret for momsen af udgifter til vedligeholdelse og drift af udgifterne til den pågældende fonds slot indebar en underkendelse af en hidtidig særlig praksis om den momsmæssige behandling af udgifter til fredede (slots-) bygninger. Slottet i højesteretssagen var også fredet. Fonden gjorde gældende, at reaktionsfristen på seks måneder i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, først skulle regnes fra det tidspunkt, da fonden blev opmærksom på højesteretsdommens eksistens, hvilket ifølge fonden var i september 2014. Højesteretsdommen blev offentliggjort på SKATs hjemmeside den 9. juli 2004 som SKM2004.276.HR og havde været omtalt i Momsvejledningen siden oktober 2004 og senere i Den juridiske vejledning. SKAT udstedte ikke et styresignal efter dommen, da SKAT ikke mente, at dommen indebar en underkendelse af en praksis, men var en konkret afgørelse om den faktiske anvendelse af lokalerne i slottet til momspligtige henholdsvis ikke-momspligtige formål. Som følge af karakteren af de rejste spørgsmål om underkendelse af en hidtidig praksis og om beregningen af reaktionsfristen blev sagen behandlet af tre dommere ved Retten i Randers. Retten bemærkede, at Højesterets dom efter sit indhold hvilede på en konkret og individuel vurdering af den pågældende fonds forhold, at resultatet i dommen var udtryk for momslovens almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter, og at det i øvrigt ikke fremgik af dommen, at der med denne blev gjort op med en tidligere fast praksis. Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort af fonden, at højesteretsdommen indebar en underkendelse af en særlig administrativ praksis vedrørende fradragsret for momsen til vedligeholdelse og drift af fredede (slots-) bygninger. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne i årene efter Højesterets dom i nogle tilfælde, og i øvrigt uden nærmere begrundelse, havde lagt til grund, at dommen faktisk var udtryk for en sådan praksisændring. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt, og Skatteministeriet blev frifundet. Se SKM2018.454.BR.<

I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt retten ikke, at der kunne ske genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, da spørgsmålet om genoptagelse skete på skatteyders initiativ. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2016.585.VLR.

Fra skatteområdet - Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. SKAT havde forhøjet borgerens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for 2005. Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var borgerens opfattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i 2005. Det var ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til borgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså borgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Borgeren reagerede ikke på brevet. Landsretten fandt, at der var en formodning for, at også SKATs øvrige breve var sendt til og modtaget i borgerens postkasse. Denne formodning havde borgeren ikke afkræftet. Risikoen for borgerens manglende kontrol med, hvad der blev modtaget i og fjernet fra hans postkasse under hans 6 måneders lange fravær fra adressen, påhvilede borgeren selv. Det forhold, at borgeren havde fået ekstraordinær genoptagelse af den del af skatteansættelsen for 2005, som vedrørte ejendomsværdibeskatning, kunne ikke indebære ekstraordinær genoptagelse vedrørende kapitalindkomsten. Borgeren havde endvidere ikke godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt. Der forelå heller ikke sagsbehandlingsfejl eller andre særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Se SKM2016.574.ØLR.

Fra skatteområdet - Sagen drejede sig om, hvorvidt borgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2000-2004 efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, jf. § 27, stk. 2. Skatteansættelserne for årene 2000 og 2001 var sket på grundlag af de af borgeren selvangivne oplysninger. For årene 2002-2004 havde SKAT ansat borgerens indkomst skønsmæssigt. Borgeren støttede genoptagelsesanmodningen på efterfølgende udarbejdede selvangivelser og regnskaber og på, at SKAT havde tilsidesat deres vejledningsforpligtelse. Byretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder. Heller ikke den omstændighed, at SKAT havde undladt at foretage privatforbrugsberegninger ved de skønsmæssige forhøjelser, kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. Landsretten bemærkede i tillæg til byrettens begrundelse, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse måtte anses for udelukkende at være støttet på forhold, som borgeren hele tiden havde været bekendt med. Hertil kom, at borgeren ikke havde påvist, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urigtige eller urimelige. Landsretten fandt desuden ikke grundlag for at antage, at SKAT havde ydet mangelfuld vejledning. Se SKM2015.632.VLR. Se også SKM2018.538.LSR.

Fra skatteområdet - Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var berettiget til at opnå ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Borgeren støttede sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse på, at skatteansættelsen ikke medregnede fradrag for dobbelt husførelse som følge af en udstationering i Sverige, og at borgerens tidligere arbejdsgiver havde indberettet forkerte indkomstoplysninger til SKAT. Landsretten nægtede genoptagelse, da borgeren havde været bekendt med de forhold, der begrundede anmodningen, i 2 år og 8 måneder inden fremsendelse af genoptagelsesbegæringen. Der forelå dermed ikke særlige omstændigheder efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke 6 måneders-fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var overholdt. Se SKM2014.332.VLR.

Fra skatteområdet - Det var ubestridt, at indkomsten reelt var 225.000 kr. mindre end den skønsmæssige ansættelse. Landsretten udtalte, at den forkerte skatteansættelse ikke i sig selv udgjorde en særlig omstændighed efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Det var heller ikke godtgjort, at borgeren i hele den relevante periode på grund af psykisk sygdom havde været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen. Endelig var fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, også overskredet. Se SKM2013.739.ØLR.

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af borgerens afgiftstilsvar for 2001 efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at der ikke var begået ansvarspådragende fejl af SKAT eller fejl i øvrigt, som har medført en materielt forkert afgørelse, som det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde. Virksomheden har ikke i forbindelse med anmodningen fremlagt oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at SKATs antagelser skyldes svig fra X's side, således at X's forklaringer for retten, samt de interne bilag fundet hos X, ikke kan lægges til grund for ansættelsen. Der er ikke forhold vedrørende virksomheden eller sagens karakter i øvrigt, som kan begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist. Der findes derfor ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4.  Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, er endvidere ikke opfyldt, idet der er forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden er kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Endvidere findes der ikke, at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Se SKM2012.170.ØLR.

Fra skatteområdet - For indkomstårene 2005-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, mens der for 2009 var tale om ordinær genoptagelse. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen, og der kunne derfor ikke ske ordinær genoptagelse af 2009. Der forelå heller ikke "særlige omstændigheder", der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af 2005-2008. Borgeren havde bl.a. henvist til, at han havde været under et psykisk pres som følge af faderens pludselige død og datterens psykiske sygdom og selvmordsforsøg. Borgerens oplysninger om sine arbejdsmæssige og personlige forhold var ikke understøttet af bilag eller lægelige oplysninger, og der var derfor ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2015.716.BR.

Fra skatteområdet - Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinært at genoptage borgerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 - 2005 i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Borgeren indleverede ikke regnskab for indkomstårene 2003 - 2005, hvorfor SKAT skønsmæssigt fastsatte overskuddet for borgerens enkeltmandsvirksomhed for de pågældende år. Den 21. november 2005 blev borgeren taget under konkursbehandling, der blev afsluttet den 13. marts 2007. Af kuratorredegørelsen fremgik bl.a., at der næsten ikke havde været drift i enkeltmandsvirksomheden i 2003 - 2005. På den baggrund ville borgeren have genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2003 - 2005. Borgeren gjorde under sagen bl.a. gældende, at han ved flere møder med SKAT mundtligt havde anmodet om genoptagelse, men at SKAT ikke havde reageret herpå. Retten lagde til grund, at borgeren først havde anmodet om genoptagelse ved brev af 3. december 2012. Retten bemærkede, at det ikke udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde genoptagelse, at det fremgik af kuratorredegørelsen, at der ikke var aktivitet i enkeltmandsvirksomheden i 2003 - 2005. Borgeren havde heller ikke påvist fejl i SKATs sagsbehandling, der kunne medføre, at der kunne gives dispensation for reaktionsfristen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, sidste pkt. Se SKM2015.692.BR.

Fra skatteområdet - Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Det forhold at SKAT ikke havde foretaget en beregning af borgerens privatforbrug, fandtes ikke at være et forhold, som kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af de skønsmæssige ansættelser. Se SKM2014.610.BR.

Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt, da der ikke var sket en ændring af afgiftstilsvaret. Vedrørende genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, fandt retten, at SKATs skøn over momstilsvaret måtte anses for udøvet på et forkert grundlag. Retten fandt det sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og fandt efter en samlet vurdering, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, og SKAT burde derfor have givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2013.846.BR.

Borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da borger ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive påklaget, uden at han skulle foretage sig yderligere. Se SKM2013.804.BR.

Fra skatteområdet - Retten fandt ikke, at borgerens personlige forhold kunne begrunde, at han ikke havde søgt om genoptagelse inden for fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Se SKM2013.487.BR.

Fra skatteområdet - Glemt fradrag for dobbelt husførelse berettigede ikke til ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Se SKM2013.227.BR.

Fra skatteområdet - Borger fik afslag på ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8. Borgeren gjorde gældende, at han var berettiget til ekstraordinær genoptagelse pga. psykiske lidelser som følge af varetægtsfængsling og fordi ansættelserne var åbenbart urimelige. Byretten fandt, at der ikke var kommet nye oplysninger, og at de forhold, der eventuelt kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, hele tiden havde været kendt af borgeren, og at det udelukkende skyldtes hans egne forhold, at han - i et meget langt forløb - ikke havde klaget. Se SKM2012.561.BR.

Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold, der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borger bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse. Se SKM2012.99.BR

Afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, da Byretten ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder. Byretten lagde vægt på, at borgeren ikke havde sandsynliggjort, at afgørelsen var materielt forkert eller havde påvist, at SKAT havde begået fejl, eller havde oplyst undskyldende omstændigheder, der kunne begrunde, hvorfor sagen ikke var påklaget. Se SKM2012.80.BR.

Fra skatteområdet - Spørgsmålet var, om borgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1996, jf. SSL § 35, stk. 1, nr. 8.  Højesteret anførte, at B den 27. februar 1998 modtog agterskrivelse om forhøjelse af hendes indkomst for 1996. Forslaget var sendt til den adresse i U.S.A., som hun havde opgivet til folkeregistret. Hendes daværende ægtefælle gjorde i brev af 12. marts 1998 indsigelse mod forslaget. Kort herefter flyttede de til Norge uden at oplyse deres nye adresse til de danske myndigheder. Hun modtog derfor hverken den efterfølgende skatteansættelse eller årsopgørelsen, der begge blev returneret til skattemyndighederne fra U.S.A. Efter at hun flyttede til Danmark igen i juni 2003, blev hun den 5. juli 2004 tilsagt til udlægsforretning vedrørende bl.a. skatterestance for 1996, og hendes revisor anmodede herefter den 14. september 2004 skattemyndighederne om genoptagelse. Genoptagelsesanmodningen var således først fremsat over syv år efter udgangen af det pågældende indkomstår. Borgeren modtog ikke i denne periode underretning om sagens udfald. Højesteret anførte, at hun måtte have været klar over, at manglende underretning kunne skyldes, at skattemyndighederne ikke kendte hendes nye adresse, og at myndighederne meget muligt havde fastholdt den varslede ansættelse. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at der måtte kræves et sikkert bevis for, at skatteansættelsen var forkert, og at et sådan bevis ikke var ført. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, som gjorde det urimeligt at opretholde ansættelsen. Det var således med rette, at skattemyndighederne afslog at genoptage hendes skatteansættelser for 1996. Se SKM2010.551.HR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt borgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at borgeren havde bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, og herunder måtte ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at borgeren kunne godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag var opfyldt. Borgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af borgeren i øvrigt anførte i særlig grad talte for en genoptagelse, idet borgeren heller ikke havde dokumenteret, at der var tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, fandt retten ikke, at der forelå særlige omstændigheder som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Retten bemærkede i øvrigt, at det kunne lægges til grund, at borgeren senest ved SKATs brev var kommet til kundskab om det forhold, som begrundede anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da borgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2. Se SKM2010.108.BR.

Fra skatteområdet - Afslag på genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da revisors bogføringsfejl måtte anses som et glemt fradrag, der ikke gav mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2008.902.BR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, da selskabet havde glemt en række momsfradrag. Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, da et glemt fradrag ikke kan betragtes som en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2008.48.BR.

I forbindelse med ophør af et I/S, der momsmæssigt anses for en selvstændig afgiftspligtig person, modtog borger, der var tidligere interessent, først ved udlægsforretningen meddelelse om den skønsmæssige fastsættelse af I/S momstilsvar, der blev gjort gældende mod borger. Bl.a. henset hertil og til, at SKAT ikke ved udførelsen af skønnet havde anvendt det korrekte ophørstidspunkt, fandt LSR, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i SFL § 32, stk. 1, nr. 4, var opfyldt. Se SKM2016.178.LSR.

><

><

Fra skatteområdet - Landsskatteretten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, var tilstede. Se SKM2015.647.LSR.

Landsskatteretten fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4 var opfyldt og udtalte, at SFL § 32, stk. 1, nr. 4 alene finder anvendelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter § 32, stk. 1, nr. 1-3. Se SKM2015.142.LSR.

Fra skatteområdet - Da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og det derfor var åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen, ansås der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Se SKM2014.637.LSR.

Fra skatteområdet - Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da SKAT ikke ved sin hidtidige praksis havde handlet ansvarspådragende ved skatteansættelsen af borgeren ved udnyttelse af nogle optioner, selvom den hidtidige praksis om retserhvervelsestidspunktet for tegningsretterne var underkendt af Landsskatteretten. Den af SKAT anlagte fortolkning måtte anses at ligge indenfor rammerne af sædvanlig retsanvendelse og kunne ikke antages at udløse et særligt ansvarsgrundlag. Der var ikke grundlag for at anse skatteansættelsen for åbenbar urimelig, idet der hertil kræves, at ansættelsen ud fra de på taksationstidspunktet foreliggende oplysninger må anses for forkert. Det forhold, at der senere fremlægges dokumentation for en anden opgørelse, er således ikke tilstrækkeligt som grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2014.62.LSR.

Fra skatteområdet - Borgeren havde ikke selvangivet et fradrag, da han ville afvente Landsskatterettens afgørelse vedrørende samme fradrag for tidligere år. Efter Landsskatteretten havde truffet afgørelse, bad borgeren om genoptagelse. SKAT afslog genoptagelse med henvisning til, at der var tale om et glemt fradrag. Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse var opfyldt i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da fradraget ikke var selvangivet på grund af, at borgeren afventede Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2013.587.LSR.

Sagen drejede sig om et selskab, der havde søgt om ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, vedrørende fejlagtig indbetalt emballageafgift. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten udtalte: Således som sagen foreligger oplyst for retten, findes selskabet ikke at have forsøgt at sikre sig mod eventuelle fejl, idet selskabet ikke har givet meddelelse til underleverandørerne om, at man er registreret efter emballageafgiftsloven, hvorfor risikoen bør ligge hos selskabet. Selskabet burde herefter have reageret på fakturaerne, som ikke angav, at der var tale om ubeskattede leverancer. Retten finder dermed ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2008.878.LSR.

Fra skatteområdet - Afslag på ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, da en fejlpostering udelukkende skyldtes selskabets egne forhold. Se SKM2007.885.LSR.

Fra skatteområdet - Afslag på genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, vedrørende glemt rentefradrag. Se SKM2005.524.LSR.

Se A.A.8.2.2.2.2.8 vedrørende særlige omstændigheder i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.