Hvornår er der tale om vejledning?

A.A.2.7 Afgrænsning mellem afgørelser og andre tilkendegivelser

Indhold

Dette afsnit handler om afgrænsningen mellem afgørelser og andre tilkendegivelser, eksempelvis vejledning.

Afsnittet indeholder:

• Betydningen af borgerens/virksomhedens henvendelse
• Forskelle på afgørelser og andre tilkendegivelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betydningen af borgerens/virksomhedens henvendelse

Der opstår ofte tvivl om, hvorvidt en tilkendegivelse er en retlig afgørelse eller er udtryk for vejledning. Hvis borgeren/virksomheden anvender udtryk som "ansøgning", "anmodning" eller "klage" m.v., må henvendelsen som udgangspunkt forstås som et ønske om en afgørelse, men det er ikke i sig selv afgørende, at der er anvendt det nævnte ordvalg.

Hvis der ønskes svar vedrørende et faktum, der ikke er realiseret, er der tale om vejledning - med mindre der er tale om en anmodning om et bindende svar vedrørende en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. Et bindende svar er utvetydigt en afgørelse.

Der er ligeledes tale om vejledning, hvis faktum er usikkert, og der er taget forbehold om, at myndighedens tilkendegivelse derfor er af vejledende karakter. Men hvis i øvrigt faktum er realiseret, vil et svar være udtryk for en afgørelse.

Eksempel (indgåelse af frivillig afdragsordning er ikke en afgørelse)

Landsskatteretten fandt, at det ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, at SKAT havde indgået en frivillig aftale med en bidragspligtig om en afdragsordning. Bidragsmodtageren havde derfor ikke adgang til at klage over indgåelse af afdragsordningen. Det forhold, at SKAT havde benævnt indgåelse af afdragsordningen som en afgørelse og havde partshørt bidragsmodtageren herom, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2017.636.SANST.

Eksempel (SKATs anmodning om at modtage gældserklæring var ikke en afgørelse)

SKAT anmodede en skyldner om at underskrive en gældserklæring for at afbryde forældelse og undgå udlægsforretning. Der var ikke tale om en forvaltningsafgørelse, men derimod faktisk forvaltningsvirksomhed, således at der ikke var grundlag for klage til Landsskatteretten. Se SKM2014.358.BR.

Eksempel (svar på forespørgsel var ikke en afgørelse)

Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et svar på en forespørgsel om de affaldsafgiftsmæssige virkninger af en påtænkt disposition, fordi der ikke var tale om en afgørelse. Se TfS 1999.887.LSR.

Eksempel (svar på forespørgsel var ikke en afgørelse)

Uanset at der ved påbegyndelse af sagen var anvendt ordvalget "afgørelse", blev en stillingtagen til realrenteafgiftspligt anset for at være et svar på en forespørgsel, dvs. der var tale om vejledning. Se TfS 2000.606.VLR.

Forskelle på afgørelser og andre tilkendegivelser

I tvivlstilfælde er udgangspunktet, at et svar fra en myndighed med den formelle kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er en afgørelse, når tilkendegivelsen er rettet direkte til borgeren/virksomheden. Det gør ingen forskel, om svaret er givet skriftligt eller mundtligt.

I alle tilfælde er det vigtigt, at modtageren forstår, om denne har fået en vejledning, en udtalelse om faktiske forhold eller en egentlig retlig afgørelse. Myndigheden skal derfor udtrykkeligt angive, om der er tale om en afgørelse eller en vejledende udtalelse. Omvendt er myndighedens ordvalg ikke i sig selv afgørende for tilkendegivelsens retlige betydning, jf. SKM2008.757.LSR, der er omtalt nedenfor.

Eksempel (SKATs svar blev anset for en vejledende udtalelse)

I denne sag havde et skattecenter taget skriftlig stilling til et aktuelt tilfælde om anvendelse af gulpladebil. Selv om skattecentret havde brugt ordet "afgørelse", fandt Landsskatteretten, at det var en vejledende udtalelse. Der blev lagt vægt på, at dispositionen endnu ikke var foretaget, at reglerne om bindende svar ikke var anvendt, og at der ikke var udarbejdet sagsfremstilling i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 19. Se SKM2008.757.LSR.

Eksempel (forbehold om senere modregning var ikke en afgørelse)

SKAT havde i forbindelse med en afdragsaftale i et brev taget forbehold for modregning i overskydende skat og børnefamilieydelse. Da SKAT anså brevet for at rumme en afgørelse, blev der givet klagevejledning til Landsskatteretten, der imidlertid afviste at behandle klagen. Begrundelsen herfor var, at der ikke var tale om en afgørelse, så længe modregning ikke var sket. Se SKM2008.1011.LSR.

Eksempel (fastsættelse af afdragsordning er en afgørelse)

På baggrund af en ombudsmandsudtalelse meddeler Skatteforvaltningen, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (nu § 10, stk. 1). Se SKM2007.451.SKAT.

Eksempel (meddelelse fra SKAT om, at et fradrag for grundforbedringer var udløbet, var ikke en afgørelse)

En meddelelse fra SKAT om, at et fradrag for grundforbedringer var udløbet, var ikke en afgørelse, der kunne påklages, og klagen blev derfor afvist af Landsskatteretten. Se 2018.120.LSR

Eksempel (meddelelse fra SKAT om, at ejerboligfordelingen var slettet, var ikke en afgørelse)

En meddelelse fra SKAT til ejer af en ejendom om, at ejerboligfordelingen på ejendommen var slettet pr. 1. oktober 2014, blev ikke anset for en afgørelse, der kunne påklages til Landsskatteretten. Se SKM2018.121.LSR

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området: