Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-2
<< >>

D.A.5.11.9.2 Momsfritagne investeringsforeninger

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke investeringsforeninger, der er omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Afsnittet indeholder:

  • Hvilke investeringsforeninger er omfattet af momsfritagelsen?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke investeringsforeninger er omfattet af momsfritagelsen?

Ifølge EU-domstolen skal medlemsstaterne foretage et skøn for at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforeninger".

Ved udøvelsen af skønnet er medlemsstaterne forpligtede til at leve op til bestemmelsens formål, som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes. Se EF-domstolens dom i sag C-363/05, JP-Morgan.

Skatterådet har i et bindende svar fulgt op på EF-domstolens dom. Skatterådet opridser i svaret de investeringsforeninger, som i henhold til dansk retspraksis kan anses for omfattet af momsfritagelsen. Se SKM2008.353.SR.

Følgende investeringsforeninger er omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra f:

  1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivet (Direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 og ved direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 (nu Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)).
  2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.
  3. Udloddende investeringsforeninger (nu bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning) omfattet af LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  4. Investeringsselskaber omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger (nu bevisudstedende akkumulerende investeringsforening) omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  6. ITC'er, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, JP Morgan, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.
  7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, anerkender SKAT, at pensionskasser som de i sagen omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være en investeringsforening i momsmæssig forstand. Denne praksis finder både anvendelse på supplerende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger og supplerende individuelle pensionsopsparinger. Praksis finder anvendelse på arbejdsmarkedspensionskasser, andre pensionskasser og andre pensionsinstitutter.

Se afsnit C.D.1.1.10 Investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde for en nærmere beskrivelse af de enkelte investeringsforeninger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-595/13, Fiscale Eenheid X

EU-Domstolens fastslog, at 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, svarende til artikel 135, stk. 1, litra g i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at investeringsselskaber som de i hovedsagen omhandlede selskaber, hvori der er indskudt kapital af flere investorer, som bærer den risiko, der er forbundet med forvaltningen af aktiverne indskudt i disse selskaber med henblik på køb, besiddelse, administration og salg af fast ejendom for at opnået et afkast, der udloddes til samtlige andelshavere i form af dividendeudbetaling, idet de sidstnævnte også drager fordel af andelens værdistigning, kan anses for "investeringsforeninger".

For at der er tale om en investeringsforening omfattet af bestemmelsen er det dog en forudsætning, at det pågældende investeringsselskab er under lagt et særligt statsligt tilsyn.

Dommens konsekvenser for dansk praksis er p.t. under overvejelse

C-464/12, ATP PensionService A/S

6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at de omhandlede pensionskasser kan være omfattet af denne bestemmelse, når de finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, når opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning, og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne. Det har i denne henseende ingen betydning, at bidragene indbetales af arbejdsgiveren, at størrelsen af indbetalingerne beror på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer, at måden, hvorpå pensionsopsparingen udbetales, kan variere, at bidragene er fradragsberettigede i henhold til reglerne om indkomstskat, eller at det er muligt at supplere pensionen med et sekundært forsikringselement.

SKAT har med baggrund i dommen udsendt styresignalet SKM2015.734.SKAT

C-424/11, Wheels Common Investment Fund Trustees Ltd, m.fl.

6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og artikel 135, stk. 1, litra g), i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at en investeringsfond, hvori en pensionsordnings aktiver er samlet, ikke er omfattet af det i bestemmelserne omhandlede begreb "investeringsforening", når medlemmerne af ordningen ikke bærer den risiko, der er knyttet til forvaltningen af fonden, og når de bidrag, arbejdsgiveren indbetaler til pensionsordningen, for ham udgør et middel til at opfylde sine retlige forpligtelser i forhold til sine ansatte.

C-44/11, Deutsche Bank AG

Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i:

  • At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
  • Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
  • Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne.

Domstolen fandt, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

Individuel porteføljeforvaltning er således momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se SKM2012.751.SKAT.

C-363/05, JP-Morgan

EU-domstolen fastslår, at momsfritagelsen af investeringsforeninger giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet »investeringsforeninger«.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.288.LSR

Et selskabs levering af forvaltningsydelser til kollektive investeringsinstitutter - venturefonde - som kollektivt investerer i aktier og anparter i selskabet med henblik på deltagelse i ledelsen og driften af disse, var momsfritaget, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Selv om de omhandlede venturefonde beskæftigede sig med opkøb og deltagelse i driften af de opkøbte selskaber, blev det lagt det til grund som ubestridt, at fondene udgjorde kollektive investeringsinstitutter. Landsskatteretten fandt herefter, at de omhandlede venturefonde var sammenlignelige med og i konkurrence med egentlige investeringsforeninger med hensyn til risikospredning i forbindelse med værdipapirer. Selskabets levering af forvaltningsydelser til venturefondene var dermed omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, jf. pkt. 7 i Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR. Dermed blev SKATs afgørelse ændret, hvilket Skatteministeriet, Koncerncentret ikke havde udtalt sig imod.

Det bemærkes, at Skatteministeriet, Koncerncentret, efter en konkret vurdering fandt, at de 3 omhandlede "fonde" formentligt enten ville kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, efter lovændringen i Lov nr. 98 af 10 februar 2009, eller efter lovændringen alene ville være "diskvalificeret" fra ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, fordi de var transparente enheder. Koncerncentret var således efter nærmere overvejelse enig i kendelsen, men ikke i begrundelsen.

Skatterådet

SKM2015.405.SR

Skatterådet bekræftede, at de udenlandske fonde kunne anses som investeringsforeninger i den forstand, som begrebet "investeringsforening" anvendes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at fondene var sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet, ligesom fondene måtte anses for at være i konkurrence med disse.

SKM2014.329.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at ydelser leveret af et administrationsselskab til et investeringsselskab kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Der er herved henset til, at investeringsselskabet opfylder betingelserne om, at selskabet skal have til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer og/eller i andre likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden eller en vis videre kreds, samt at der gives investorkunden en spredning af sin risiko.

SKM2013.547.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at individuel porteføljeforvaltning er momsfri. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ydelserne opdeles sådan, at der indgås en kontrakt om indledende rådgivning om investeringsstrategi med et særskilt vederlag, og at der indgås en anden kontrakt - med et særskilt vederlag - om efterfølgende løbende overvågning af investeringerne, optimering af investeringerne gennem kvartalsvise beslutninger om at købe/sælger værdipapirer og gennemførelse af handlerne gennem instrukser til et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler i kundens navn og for dennes regning. Ydelserne kan ikke anses for momsfri forvaltning af investeringsforeninger allerede fordi, at ydelserne leveres til de enkelte investorer.

SKM2008.353.SR

Skatterådet præciserede begrebet investeringsforening i fritagelsesbestemmelsen i momsloven om forvaltning af investeringsforeninger. Rådet udtalte vejledende, at spørger - et børsnoteret aktieselskab - kunne anses for en investeringsforening i momslovens forstand.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.