Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-471/15
Sjelle Autogenbrug I/S

Artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at brugte dele fra udrangerede motorkøretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør »brugte genstande« i denne bestemmelses forstand, med den konsekvens, at leveringer af sådanne dele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, er omfattet af fortjenstmargenordningen.

Som følge af EU-domstolens dom tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i relation til det omtvistede spørgsmål i sagen for Vestre Landsret om, hvorvidt virksomheden kan anvende brugtmomsordningen ved salg af reservedele, der stammer fra udtjente køretøjer erhvervet fra privatpersoner. 

>Se også SKM2014.259.VLR om Landsrettens deldom af 18. december 2013 hvorefter køb af totalskadede biler fra forsikringsselskaber ikke ansås for omfattet af ML (momsloven) § 69, stk. 1, nr. 3, og SKM2017.443.VLR om landrettens dom af 20. juni 2017, hvorefter køb af totalskadede biler fra forsikringsselskaber endvidere ikke er omfattet af ML (momsloven) § 69, stk. 1, nr. 1.< 

Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

C-320/02
Förvaltnings AB Stenholmen

EF-domstolen udtalte, at levende dyr kan betragtes som brugte genstande.

En hest, som bliver købt af en privatperson (en anden end opdrætteren) og trænet op til ridehest, kan betragtes som en brugt genstand og sælges videre efter brugtmomsordningen.

Det er uden betydning, at værdiforøgelsen ikke skyldes en "reparation" i ordets egentlige forstand, men en biologisk proces eller optræning.

Landsretsdomme

>Sagen handler om, hvorvidt en autogenbrugsvirksomhed opfylder betingelserne for at anvende brugtmomsreglerne i momslovens kapitel 17 ved sit (videre)salg af reservedele, som virksomheden i forbindelse med miljøbehandling og skrotning af biler udtager fra totalskadede eller udtjente køretøjer, som virksomheden erhverver fra henholdsvis forsikringsselskaber og privatpersoner.

Som følge af EU-Domstolens dom i sag C-471/15 anerkendte Skatteministeriet, at de videresolgte reservedele udgør ”brugte varer” i momslovens § 69, stk. 1’s forstand. Som konsekvens af dommen tog Skatteministeriet derfor bekræftende til genmæle i relation til spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden kan anvende brugtmomsordningen ved salg af reservedele, der stammer fra udtjente køretøjer erhvervet fra privatpersoner.

For så vidt angår reservedele, der stammer fra totalskadede køretøjer indkøbt fra forsikringsselskaber, fastslog landsretten ved deldom af 18. december 2013 (SKM2014.259.VLR), at forsikringsselskabernes salg af biler, som de har overtaget i forbindelse med udbetaling af erstatning, ikke udgør en del af den momsfritagne forsikringsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Forsikringsselskabernes særlige momsfritagelse for de omhandlede transaktioner er derimod hjemlet i en begunstigende administrativ praksis, som tidligere har haft hjemmel i den dagældende momslovs § 4, stk. 2 (indtil 1994-momsloven), og som har været anmeldt til EU-Kommissionen som en særlig foranstaltning i henhold til momsdirektivs artikel 27, stk. 5 (videreført i momssystemdirektivets artikel 394). Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgerens køb af biler fra forsikringsselskaber ikke er omfattet af momslovens § 69, stk. 1, nr. 3 (der implementerer momssystemdirektivets artikel 314, litra c).

Tilbage stod derfor, om sagsøgerens køb af biler fra forsikringsselskaber er omfattet af momslovens § 69, stk. 1, nr. 1 (der implementerer momssystemdirektivets artikel 314, litra a), som angår salg af brugte varer til den afgiftspligtige videreforhandler (genbrugsvirksomheden) fra ”en ikke afgiftspligtig person”.

Landsretten henviste til, at afgiftspligtige personer i henhold til momslovens § 3 er personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, og at begrebet ifølge forarbejderne til bestemmelsen ikke blot omfatter momsregistrerede virksomheder, men også ”ikke-registrerede virksomheder” så som læger og tandlæger, der er fritaget for moms. Da forsikringsselskaberne foretager systematisk og organiseret salg af totalskadede køretøjer og derved opnår en løbende indtægt af en vis varig karakter, der supplerer indtægterne fra forsikringsselskabernes forsikringsvirksomhed, fandt landsretten, at forsikringsselskaberne salg af totalskadede køretøjer udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Landsretten fremhævede videre som allerede fastslået i deldommen, at transaktionerne ikke er en del af den momsfritagne forsikringsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, men som udgangspunkt er selvstændige momspligtige transaktioner efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Endelig bemærkede landsretten, at det efter momslovens § 69, stk. 1, nr. 1, ikke er afgørende, om transaktionen er afgiftspligtig, men om leverancen sker fra en afgiftspligtig person. På den baggrund fandt landsretten, at forsikringsselskaberne, når de sælger totalskadede biler til autogenbrugsvirksomheden, ikke er ”en ikke afgiftspligtig person” efter momslovens § 69, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne i momslovens § 69, stk. 1, og kunne derfor ikke anvende brugtmomsordningen for så vidt angår videresalg af reservedele, som er udtaget af biler erhvervet fra forsikringsselskaber. Skatteministeriet blev derfor frifundet for virksomhedens påstand på dette punkt.<

>Vestre Landsrets dom er anket til Højesteret af sagsøger.

Sagen for Højesteret angår i første række, om forsikringsselskabernes levering til appellanten af køretøjer, hvorfra appellanten udtager reservedele med henblik på videresalg, kan anses for omfattet af momslovens § 69 stk. l, nr. 3. Det er en forudsætning herfor, at forsikringsselskabernes salg af varer, som de har overtaget i forbindelse med udbetaling af erstatning, er omfattet af fritagelsen for forsikringsvirksomhed i momslovens § 13, stk. l, nr. 10.

I anden række angår sagen appellantens subsidiære anbringende om, at forsikringsselskabernes levering af køretøjer til appellanten er omfattet af momslovens § 69, stk. l, nr. l, Det forudsætter, at et forsikringsselskab kan anses for en "ikke afgiftspligtig person", når det sælger køretøjer til appellanten og andre autogenbrugsvirksomheder.<