Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

387 af 30. maj 2005

Ændring af § 14, stk. 3, så et aktieselskab omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut også omfattes af bestemmelsen. Konsekvensændring som følge af omdannelsen af Danmarks skibskreditfond til et aktieselskab.

§ 4, nr. 2

577 af 6. juni 2007

Ændring af § 14, stk. 2, så hovedaktionærer ikke kan opnå skattefrihed efter mindsterentereglen. Tilsvarende gælder, hvis debitor er næringsdrivende ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor.

Ændring af § 14, stk. 3, således, at overtagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller med garanti fra centralregeringer m.v. ydet af selskaber eller person eller dødsbo, der er næringsdrivende ved finansiering, ikke anses for påtagelse af en ny forpligtelse.

Ændringerne har virkning for obligationer m.v., der udstedes og lån, der ydes eller overtages den 1. juli 2007 eller senere.

§ 11, nr. 4 og 5

724 af 25. juni 2010

Ophævelse af mindsterentereglen for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Bestemmelsen omfatter herefter såvel fordringer i DKK og fordringer i fremmed valuta. Indførelse af bagatelgrænse på DKK 2.000. Videreførelse af fradragsbegrænsningsregel vedr. hovedaktionærer og nærtstående.

§ 1, nr. 6

433 af 16. maj 2012

Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ændres til: "investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning"

§ 7, nr. 1 

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

>Spørgsmålet i sagen var, om appellanten i 2009-2011 skulle beskattes af gevinster på en fordring mod et selskab, som han havde bestemmende indflydelse over via sit ejerskab til nogle overliggende selskaber.

Efter dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2, 4. pkt., beskattes gevinst på en fordring, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Appellantens standpunkt var, at han ikke kunne være hovedaktionær i debitorselskabet i denne forstand, når han ikke ejede aktier direkte i debitorselskabet.

Byretten (3 dommere) fandt, at han var hovedaktionær i debitorselskabet (SKM2016.593.BR), og det var Østre Landsret enig i.

Landsretten fandt således, at kursgevinstlovens § 14 efter sin ordlyd og sit formål måtte fortolkes således, at den omfatter fordringer på selskaber, hvorover kreditor har en bestemmende indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.<

Byretsdomme

Landsskatteretskendelser 

SKM2016.459.LSR<

Tab på fordring/erstatningskrav kunne ikke fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klager havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.<

Umiddelbart synes Landsskatterettens afgørelse at indebære, at krav relateret til erstatninger kan være omfattet af kursgevinstlovens § 14. Dette synes ikke at være i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar, som blev offentliggjort som SKM2016.135.SR.  

Da der i øjeblikket verserer flere sager ved Landsskatteretten vedrørende lignende krav relateret til privatsfæren - herunder to bindende svar som er påklaget - vil SKAT først, når resultatet af disse sager foreligger, tage stilling til behovet for at udsende et nyt styresignal om denne problemstilling.<

SKM2016.101.LSR

Et tab, der var lidt i forbindelse med internethandel, var ikke fradragsberettiget, idet det som følge af ukendskab til debitors identitet ikke fandtes godtgjort, at der forelå en fordring, som kunne gøres gældende ved domstolene.

Indgår i styresignalet SKM2016.173.SKAT

 SKM2014.795.LSR

Kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt renter som følge af en arbejdsulykke kunne fradrages i medfør af kursgevinstlovens § 14. kravet, der var anmeldt i arbejdsgiverens konkursbo, var forud for konkursen anerkendt af arbejdsgiveren. For så vidt angik tabt arbejdsfortjeneste, der var at sidestille med lønindkomst, og renter, var fradrag dog betinget af, at beløb svarende til erstatningsbeløbene blev medregnet ved indkomstopgørelsen. 

Ikke længere gældende med styresignalet SKM2016.173.SKAT

 SKM2014.274.LSR

Landsskatteretten bemærkede, at klageren ved stiftelsen af det omhandlede F 10-lån har påtaget sig en gæld til F2-kredit, hvilken gæld klageren har valgt at indfri i 2012.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at klageren den 13. juli 2012 med valørdag den 18. juli 2012 har købt obligationer i F1-kredit, svarende til de obligationer han solgte ved lånoptagelsen hos F2-kredit. I forbindelse med indfrielsen af lånet sker der intet salg, idet obligationerne alene "afleveres" til F2-kredit, hvorved lånet indfries og låneforholdet afsluttes. Det herved opståede kurstab til F2-kredit på i alt 57.782 kr. kan ikke anses for et tab på obligationer, men derimod for et tab på selve lånet.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for det ved indfrielsen opståede kurstab, idet der i kursgevinstloven ikke er hjemmel til fradrag for et sådant kurstab, jf. kursgevinstlovens §§ 20-23.

SKM2014.212.LSR

En lønmodtager / direktør havde fået udbetalt beløb fra Lønmodtagernes Garantifond, der kun dækkede en del af løntilgodehavendet. Klageren var berettiget til tabsfradrag efter KGL § 14, hvis han samtidigt selvangav lønindkomst fra samme periode, som tabet vedrørte, men tabsfradraget ville medføre et provenumæssigt tab for klageren.

SKAT

Med afgørelserne SKM2016.134.SR, SKM2016.135.SR, SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR, har Skatterådet taget stilling til, om personers tab i forskellige situationer er omfattet af KGL § 14, stk. 1.

Skatterådet fandt, at der i følgende situationer har været etableret en fast administrativ praksis, der alene kan ændres med fremadrettet virkning:

1. Tab i forbindelse med forudbetaling for levering af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler.
2. Tab i forbindelse med erstatning for svie og smerte.

Spørger var kommanditist i et kommanditselskab. Den tidligere administrator havde uberettiget taget penge fra selskabet. Efter hidtidig praksis ansås et sådant tab ikke for omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 17. Et tab relateret til drift af en virksomhed, som ikke kunne anses for en driftsomkostning, kunne ikke blive omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 17. Skatterådet fandt, at et tab der er opstået i forbindelse med drift af en virksomhed, ikke kunne omfattes af KGL (kursgevinstloven) § 14. Spørgesmålet kunne derfor ikke bekræftes.

Spørger indbetalte i 2013 penge til en virksomhed, som han have læst om på internettet og talt med. Virksomheden tilkendegav, at de investerede i binære optioner i råvarer og ædelmetaller. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedrageri.

Spørger har meldt bedrageriet til politiet i Danmark, de relevante myndigheder i USA og til tilsynsmyndighederne i henholdsvis Australien og England.

Spørger ønsker fradrag for tabet efter KGL (kursgevinstloven) § 14. Tab ved bedrageri relateret til privatsfæren er først og fremmest omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Tabet er ikke omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 14, og kan derfor ikke fradrages efter KGL (kursgevinstloven) § 14. Skatterådet kan derfor ikke bekræfte, at tabet kan fradrages efter KGL (kursgevinstloven) § 14.

Spørger "investerede" i 2012 og 2013 via internettet i sølv- og guldoptioner samt aktier. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedrageri. Spørger ønskede fradrag for tabet efter KGL § 14. Tab ved bedrageri relateret til privatsfæren var først og fremmest omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a. Tabet var ikke omfattet af KGL § 14, og Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet kunne fradrages efter KGL § 14. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger kunne få fradrag efter andre skatteregler, dvs. efter SL § 5, stk. 1, litra a.

Skatteyderen havde forudbetalt et beløb til et personligt ejet håndværksfirma for diverse arbejder på skatteyderens ejendom. Håndværksfirmaet udførte imidlertid ikke det arbejde, som skatteyderen havde betalt for, og skatteyderen fik derved en fordring på håndværksfirmaet. Herudover fik skatteyderen ved dom ret til en erstatning for skader på ejendommen. Hverken fordringen eller erstatningskravet blev betalt.

Skatterådet fandt, at skatteyderen fra starten havde ret til en privat naturalydelse, som ikke var omfattet af KGL (kursgevinstloven), men af SL § 5, stk. 1, litra a, og at transaktionen forblev i denne bestemmelse. Skatterådet fandt derfor, at tabet som udgangspunkt ikke var fradragsberettiget. 

Skatterådet fandt dog, at skatteyderen som følge af den hidtidige praksis havde ret til fradrag for tab på den del af fordringen, som skatteyderen havde forudbetalt, men ikke fået ydelser for. Skatterådet fandt derimod, at tab på den del af fordringen, der vedrørte erstatningskravet, måtte anses for et ikke fradragsberettiget formuetab.

Skatterådet fandt endvidere, at tabet ikke kunne anses for endeligt konstateret som følge af, at skyldneren havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten.

Se SKM2016.173.SKAT

>Afgjort af LSR i SKM2016.459.LSR<

Spørger indgik i 2010 en entreprisekontrakt med et polsk selskab om istandsættelse af spørgers og ægtefællens private bolig. Spørger forudbetalte hele entreprisebeløbet. Det udførte arbejde havde fejl og mangler. Ved byretten blev spørger og ægtefællen tilkendt erstatning. Den tilkendte erstatning var mindre end det forudbetalte beløb.

I perioden frem til leveringsdatoen havde køberen krav på levering af den aftalte ydelse senest på den aftalte leveringsdato. Da ydelsen fra starten var en privat ydelse, som ikke var omfattet af KGL (kursgevinstloven), men var omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at et efterfølgende tab blev fradragsberettiget efter KGL (kursgevinstloven), idet transaktionen forblev i SL § 5, stk. 1, litra a. Det betød, at tab ikke kunne fradrages. Fysiske personers tab som følge af forudbetalinger, f.eks. i forbindelse med erhvervsdrivendes konkurs, skulle således ikke bedømmes efter KGL (kursgevinstloven), men efter det bagvedliggende kontraktforhold.

SKM2011.847.SR, Skatteministeriets meddelelse i forbindelse med Cimber Sterlings konkurs og beskrivelsen i Den juridiske vejledning bevirkede dog, at der måtte anses for at være en praksis, i det omfang erstatningen var mindre end forudbetalingen.

Da spørger i den konkrete sag havde forudbetalt mere end erstatningen, kunne det bekræftes, at han kunne få fradrag for hele erstatningen. Beløbet kunne dog først fradrages, når tabet ansås for endeligt konstateret.

Det var ikke tilstrækkeligt til at anse tabet for endeligt konstateret, at spørgers danske advokat havde vurderet, at inkasso i Polen var dyrt, og at hans foreløbige undersøgelser tydede på, at der ikke var væsentlige aktiver i det polske selskab. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet var endeligt konstateret. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet på nuværende tidspunkt kunne fradrages.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat fysisk persons tab på tilkendte procesrenter kunne fradrages i henhold til KGL § 14, medmindre renteindtægten var beskattet.

Skatterådet bekræftede, at tab på løn m.v., som følge af arbejdsgiverens konkurs, kan fradages i henhold til KGL § 14. Lønindtægten skal indtægtsføres som personlig indkomst. Det bekræftes desuden, at skatteyderen i stedet kan vælge at følge den praksis, som var gældende før vedtagelsen af den nye KGL § 14, hvorefter der blev givet fradrag i den personlige indkomst, for den del af lønnen, som lønmodtageren ikke fik dækning for i arbejdsgiverens konkursbo.

Skatteyder havde tre konti med positive saldi i en bank, der gik konkurs. To af kontiene var oprettet før den 27. januar 2010. Der er kun fradrag for tab på indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere.

Det gælder et FIFO-princip, hvorefter de beløb, der tidligst er blevet indsat på kontoen, bliver betragtet som hævet først. Er der foretaget hævninger den 27. januar 2010 eller senere, skal de første indskud på kontiene anses for hævet først, da der vil være tale om fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Alle indskud foretaget inden den 27. januar 2010 anses for foretaget den 26. januar 2010.

Indskydergarantien dækker efter "FIFO-princippet" - altså de første indskud bliver dækket først af indskydergarantien. Der skal med andre ord ikke ske en forholdsmæssig fordeling af garantien på henholdsvis det ikke-fradragsberettigede og det fradragsberettigede tab.

Dividenden skal fordeles forholdsmæssigt på det, der herefter bliver til indskud henholdsvis før den 27. januar 2010 og indskud den 27. januar 2010 og senere.

SKM2010.864.SR

Sagen vedrørte et udlån fra en hovedaktionær til selskabet, der skulle indfries til overkurs. Det blev lagt til grund for besvarelsen, at låneforholdet var indgået på armslængdevilkår. Skatterådet bekræftede, at kursgevinst på fordringen skulle beskattes på tidspunktet for indfrielse af fordringen.

Personers gevinst og tab på fordringer skal opgøres efter realisations-
princippet, jf. KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 1. Dette var der ifølge Skatterådet ikke grundlag for at fravige.