A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed
Indhold
Dette afsnit handler om ekstraordinær ansættelsesændring, når SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, og dette skyldes forsætlig eller groft uagtsom adfærd af borgeren eller af nogen på dennes vegne. Reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 kan kun anvendes på SKATs initiativ, jf. bemærkningerne til L 175 FT2002/2003 og SKM2015.585.VLR.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om reglens anvendelsesområde
- Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf
- Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed
- Reaktionsfristen
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Generelt om reglens anvendelsesområde
Anvendelse af reglen forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse, og at dette skyldes borgeren eller nogens på dennes vegnes forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.
Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis borgeren eller nogen på dennes vegne, fx en revisor, har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR og SKM2015.585.VLR.
Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar.
På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, er det en betingelse at reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, er overholdt, og det afledte krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.
Se vedrørende moms og afgifter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.3.2.1.2.3 Forsæt eller grov uagtsomhed.
Se også
A.A.8.2.2.2.4. om reaktionsfristen.
A.A.8.2.2.1.3. om forældelse.
Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf
Efter forarbejderne til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
Se også
A.C.3.2.4.
Eksempler:
Manglende tiltale uden betydning
Retten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. At borgeren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning. Se SKM2013.550.VLR.
Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2012.170.ØLR.
Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale. Se SKM2012.12.ØLR og SKM2011.109.BR.
Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af STRFL § 289, jf. SKL (skattekontrolloven) § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt. Se SKM2001.582.ØLR.
Forhøjelse fastholdt uanset frifindelse i straffesag
Som begrundelse for at fastholde ekstraordinær forhøjelse med ikke-selvangivet bonusbeløb oplyste Retten, at under hensyn til kravet til bevisets styrke i en straffesag kan det ikke gøre nogen forskel, at borgeren var frifundet i byretten i den tilsvarende straffesag. Se SKM2013.910.BR.
Da borgeren ikke havde gemt regnskabsmateriale, var SKAT berettiget til at foretage en ekstraordinær skønnet forhøjelse vedrørende lejeindtægter. Der var sket frifindelse i straffesagen. Se SKM2011.585.BR.
Borgeren var frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede borgeren at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen. Se SKM2011.209.HR samt de helt parallelle domme SKM2011.210.HR og SKM2011.211.HR.
En borger havde undladt selvangivelse af en pension fra et norsk selskab og var blevet frifundet i en sag om straf for forkert selvangivelse. Uanset frifindelsen i straffesagen var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at beskatte pensionen uden for den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2009.172.VLR.
Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed
Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL (skattekontrolloven) afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.
Se A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed.
Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og SKAT dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag.
Eksempler:
Skattepligt, til- og fraflytning:
>SKAT havde foretaget en ekstraordinær ansættelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, Borgeren var ikke skattepligtig til Danmark. Se SKM2017.196.ØLR.<
>Skattepligt i forbindelse med fraflytning. Flertallet i Landsskatteretten fandt ikke, at borgerne forsætligt eller groft uagtsomt havde afgivet oplysninger til SKAT, og betingelserne for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor ikke tilstede. Se SKM2017.357.ØLR<
>Retten fandt, at borgeren ved sin manglende selvangivelse af indtægterne fra England havde handlet groft uagtsomt. Der blev lagt vægt på, at borgeren de forudgående år havde selvangivet sin indtægt i Danmark, og at han således var bekendt med reglerne. Se SKM2017.234.BR (anket).<
>Borgeren oplyste ikke, at han igen var flyttet tilbage til Danmark. Retten fandt på den baggrund, at han havde handlet groft uagtsomt. Se SKM2017.44.BR (anket).<
Retten fandt, at borgeren ikke havde opgivet sin fulde skattepligt i forbindelse med fraflytning. Borgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin udenlandske indkomst. Se SKM2016.588.VLR.
Manglende indgivelse af selvangivelse var ikke mindst groft uagtsomt, og der var derfor ikke hjemmel i ekstraordinær ansættelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. En borger, bosat i udlandet, var fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i et sommerhus, der ifølge planloven kunne anvendes som helårsbolig. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om en tilflytningssituation, at skattepligtens indtræden skyldtes et samspil mellem planloven og KSL (kildeskatteloven), og at dette alene var beskrevet i Ligningsvejledningens afsnit om fraflytning og ikke beskrevet i afsnittet om tilflytning. Den forkerte selvangivelse var derfor kun simpelt uagtsomt. Se SKM2016.104.LSR.
Grov uagtsomhed vedrørende undladelse af selvangivelse af indkomst, da det blev lagt til grund, at der trods anmeldt flytning til udlandet fortsat var bopæl og fuld skattepligt til Danmark. Ansættelsen kunne derfor forhøjes ekstraordinært. Se SKM2010.552.BR.
Manglende selvangivelse i Danmark af indkomst fra Norge blev anset for groft uagtsomt, fordi borgeren, vedrørende et tidligere indkomstår, var blevet vejledt om skattepligtsforholdene. Se SKM2009.182.BR.
Udeholdte indtægter, manglende selvangivelse, Money tranfer mv.:
>Fra udlandet blev der i indkomstårene 2008-2010 overført ca. kr. 9,5 mio. til borgerens konto i Danmark. Borgeren gjorde gældende, at der var tale om et lån ydet af borgerens mor. Retten fandt ikke, at låneforholdet var tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelse af indkomsten. Borgeren gjorde for indkomståret 2008 gældende, at SKAT ved forslag af 5. december 2012 ikke havde overholdt varslings- og ansættelsesfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1. Hertil bemærkede Retten, at det af sagen fremgår, at SKAT tidligst ultimo juni 2012 modtog kontoopgørelser fra udlandet og gældsbrevet, og den 21. november 2012 modtog kontoudskrifter fra bank, hvorfor SKAT først på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for at fremkomme med et forslag til afgørelse. Sagsøger har ikke selv på et tidligere tidspunkt oplyst om sine udenlandske konti. Betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 har herefter været opfyldt. Se SKM2017.405.BR. (anket)<
>Der var løbende over 9 år indsat over 10 mio. kr. på borgerens konto. Borgeren havde ikke dokumenteret eller forklaret, hvor pengene stammede fra. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. Se SKM2017.344.ØLR.<
>Borgeren havde modtaget i alt 24 indbetalinger på i alt ca. 460.000,- kr. fra tre selskaber på sin private bankkonto. Borgeren gjorde gældende, at der var tale om udbetalingen af et lån. Borgeren havde ikke alene ved sin egen forklaring, som ikke i tilstrækkelig grad var bestyrket af objektive kendsgerninger, løftet bevisbyrden for, at der var tale om et reelt gældsforhold. Retten fandt, at borgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt. Se SKM2017.280.BR (anket).<
>Avancer vedrørende afståelse af aktier til borgerens mor. Borgeren havde ikke bevist, at han ikke havde været ejer af aktierne, og han skulle derfor beskattes af fortjenesten efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven). Borgeren burde via sin stilling have vidst, at købet ville udløse en avancebeskatning og ved ikke at selvangive avancen, havde han udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kunne fortages en ekstraordinær ændring af skatteansættelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Se SKM2017.178.BR (anket).<
>Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke, at selvangive at hun i en længere årrække havde ejet aktier i et udenlandsk selskab og modtaget udbytte heraf. Se SKM2017.196.VLR.<
>Udleje af lejlighed til datter. Grov uagtsomhed vedrørende lejeindtægt. Den omstændighed, at han reelt eftergav datteren lejen, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2017.174.BR (anket).<
>Borgeren fik udbetalt i alt knap 1,4 mio. kr. fra selskaber, som indgik i en ejendomskoncern, som han angiveligt havde opbygget for sig og sin familie. Udbetalingerne skete dels i form af overførsler til borgeren fra selskabernes konti, dels og navnlig i form af kontante hævninger af 2.000 kr. ad gangen i pengeautomater. I mangel af objektive holdepunkter herfor kan det ikke blot ved borgerens egen erklæring herom anses godtgjort, at hans kontante hævninger og overførsler af betydelige beløb, der herved er kommet ind i hans private sfære, er gået til at betale ikke nærmere specificerede udgifter for de omtalte selskaber. Herefter, og idet borgeren har udført arbejde for selskaberne, for hvilke han har været administrator, findes de nævnte hævninger og overførsler at være skattepligtig indkomst for ham, jf. SL (statsskatteloven) § 4. Borgerens undladelse af at selvangive disse indtægter har bevirket, at SKATs ansættelse af hans skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og dette findes at måtte tilregnes ham som forsætligt eller groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for de pågældende indkomstår er herefter opfyldt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Se SKM2017.93.BR (anket).<
>Ved at undlade at indgive selvangivelse har borgeren groft uagtsomt bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse har været forkert. Det forhold, at han troede, at der ikke var noget overskud at selvangive, kan ikke føre til et andet resultat. Se SKM2017.82.ØLR.<
Byretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter på sin konto. Se SKM2016.570.BR.
Et selskab havde på sin konto modtaget et stort beløb fra det angolanske finansministerium. En del af beløbet var derefter overført til en anden person og selskabet havde kun selvangivet restbeløbet. Retten fandt, at selskabet havde erhvervet ret til hele beløbet, og handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele beløbet. Se SKM2016.425.ØLR.
Et beløb på 2,4 mill. kr., tjent ved sort arbejde, var af samleveren indsat på borgerens konto. Borgeren kunne ikke dokumentere, at beløbet ikke tilhørte hende. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at have valgt at holde sig i uvidenhed om kontoen samt at der var tale om 2,4 mill. kr. over 5 år. Se SKM2016.510.BR.
Sagen drejede sig om ca. 11,8 mio. kroner, som i årene 2006-2009 var indsat på konti, som borgeren havde rådighed over, og herefter overført til udlandet. Borgeren gjorde gældende, at de omtvistede indsætninger ikke tilkom ham, idet han alene havde fungeret som mellemmand ved at videreoverføre penge til udlandet. Retten fandt, at borgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede beløb ikke skulle beskattes hos ham som skattepligtig indkomst. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at det alene var borgeren, der kunne disponere over indeståenderne på de omhandlede konti, og at han på trods af de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer ikke havde ført regnskaber eller foretaget bogføring, som på objektiv vis kunne underbygge hans forklaring. Herunder anså Retten det ikke for dokumenteret, hvem der havde foretaget de enkelte indbetalinger, hvad indbetalingerne vedrørte, eller hvorledes der var forholdt med beløbene efter overførslerne til udlandet. Retten bemærkede endelig, at borgeren ved ikke at selvangive indsætningerne havde handlet i hvert fald groft uagtsomt. Se SKM2016.505.BR.
Borgerne investerede via en mellemmand hver især 1 mio. USD i et ejendomsudviklingsprojekt i Dubai. SKAT modtog en anmeldelse fra mellemmanden, hvoraf det fremgik, at der i 2008 var realiseret et afkast af det investerede beløb på 230.000 USD hos borgerene. De investerede beløb på i alt 2 mio. USD og afkastene heraf blev, efter det oplyste, ikke betalt til borgerne, men blev derimod indskudt i et nyt projekt. Dette fremgik ligeledes af en kvitteringsmail sendt fra mellemmanden til borgerne. SKAT havde bl.a. på denne baggrund forhøjet borgernes indkomst svarende til det realiserede afkast. Borgerne gjorde imidlertid gældende, at de aldrig havde opnået et sådant afkast, og at SKATs ændringer ikke var foretaget rettidigt. Retten fandt med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen samt den ene borgeres forklaring under hovedforhandlingen, at SKAT med rette havde forhøjet borgernes indkomst med hver især 230.000 USD, svarende til afkastet af investeringerne. Retten fandt desuden, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelserne i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, da borgerne ved ikke at selvangive afkastet havde handlet mindst groft uagtsomt. Se SKM2016.402.BR.
Fri bil - Ikke grov uagtsomhed. Da en firmabil var placeret på hovedaktionærens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed hovedaktionæren. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor hovedaktionæren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504.HR. Se SKM2016.471.LSR.
Der var overført et større beløb til borgerens konto fra en udenlandsk bank, beløbet stod til fri disposition for borger. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at ikke medregne beløbet til sin skattepligtige indkomst. Retten lagde vægt på beløbets størrelse og borgeren stilling og uddannelse. Se SKM2016.327.ØLR.
Retten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt i sine momsangivelser ved at undlade at komme med oplysninger til SKAT. Se SKM2016.324.ØLR.
Retten fandt, at borgeren ikke havde bevist sin påstand om, at en ejendom i USA var købt for lånte midler, og fandt, at ejendommen var købt med udeholdt indkomst. Retten fandt, at det var mindst groft uagtsomt, at borgeren ikke havde selvangivet beløbet, og betingelsen for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt. Se SKM2016.252.BR (anket).
Negativt privatforbrug. Skønsmæssige ansættelser. Landsretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. Se SKM2016.230.VLR.
Byretten fandt, at borgeren, uanset han ikke er regnskabskyndig, som virksomhedens indehaver burde, ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab, have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne salgsmoms og omsætningen. Endvidere burde han senest i forbindelse med regnskabet have undersøgt, hvad posten "moms mv. tidligere år" betød og sikret sig, at dette beløb blev indberettet til SKAT. Byretten fandt, at der var handlet mindst groft uagtsomt. At bogføring og revision var overladt til revisor kunne ikke føre til andet resultat. Se SKM2016.229.BR.
Retten bemærkede, at borgeren havde overladt kontrollen af selskabet til sin ægtefælle uden kontrol, og hun ikke havde selvangivet nogen udbytteværdi af de private udgifter, som selskabet havde afholdt. Hun havde derfor handlet groft uagtsomt. Se SKM2015.744.BR. (anket).
Borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om renteindtægter. Se SKM2015.689.VLR.
Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive maskeret udbytte og tildelte warrants. Retten lagde vægt på, at borgeren undlod at oplyse om disse warrants til trods for, at han måtte være klar over, på baggrund af et møde med revisor, at der var en risiko for, at SKAT mente, at der skulle betales skat af værdien af disse warrants. Se SKM2015.646.ØLR.
Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløb indsat på hans konti. Se SKM2015.633.ØLR.
En økonomidirektørs bevidst forkerte opgørelse af moms og selskabets manglende kontrol heraf var mindst groft uagtsomt. Se SKM2015.462.LSR. Se også SKM2014.201.BR.
Moms ved salg af biler ikke angivet. Mindst groft uagtsomt. Se SKM2015.62.BR.
Momsbeløb vedrørende entreprisesummer ikke bogført og angivet. Mindst groft uagtsomt. Ikke ugyldig på grund af manglende lovhenvisning. SKM2015.37.BR.
Hævninger på udenlandske kreditkort var udeholdt indkomst. Mindst groft uagtsomt. Se SKM2014.683.VLR.
Momstilsvar var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagtsomt. Betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt. Se SKM2014.431.BR.
SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen. Det var for Landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. Se SKM2014.214.ØLR.
Borgeren var økonomidirektør i en stor virksomhed. Han havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. Retten lagde vægt på borgerens uddannelse og stilling samt at der var tale om store beløb over en længere årrække. Se SKM2014.565.BR. Se også SKM2013.501.LSR og SKM2013.498.LSR.
Borgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at borgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.
I dommen SKM2014.459.VLR, hvor borgeren blev anset for rette indkomstmodtager vedrørende en fakturering mellem 2 selskaber, var der ligeledes tale om grov uagtsomhed.
Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt. Se SKM2013.337.LSR.
Byretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive en kursgevinst. Retten tillagde det betydning, at borgeren var revisor. Se SKM2013.300.BR.
Borgeren havde foretaget hævninger på et kreditkort, men påstod at kontoen tilhørte svigerfaderen. Borgeren blev beskattet af et beløb, der svarede til hævningerne, da det ikke kunne modbevises, at kontoen ikke tilhørte ham. Se SKM2013.259.BR.
Virksomheden havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. Se SKM2011.508.VLR.
Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed. SKM2011.459.ØLR.
Borgerens egen angivelse blev anset for forsætlig eller groft uagtsom. Se SKM2011.156.VLR.
Selvangivet lønudbetaling til hovedaktionærs børn fra dennes selskab blev anset for indtjent af hovedaktionæren. Den manglende selvangivelse hos hovedaktionæren ansås som groft uagtsomt. Se SKM2008.219.BR.
Godtgjorte udgifter for udlån af bil blev anset for indkomst. Den manglende selvangivelse heraf blev anset for groft uagtsomt. Se SKM2008.81.BR.
En advokats manglende selvangivelse af avance ved salg af driftsmidler blev anset for groft uagtsom, uanset sygdom og revisorskift. Se SKM2007.546.ØLR.
Grænsehandelskoncepter
Virksomheden havde ikke udvist den krævede omhu og påpasselighed. Grov uagtsomhed. Se SKM2016.288.ØLR og >SKM2017.125.BR.<
Landsretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, da han bl.a. på baggrund af sagens omstændigheder havde en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var ske overtrædelse af de danske momsregler. Se SKM2015.513.VLR.
Byretten fandt, at selskabet ikke havde udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved efter Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR) at fortsætte med at anvende grænsehandelskonceptet uden at sikre, at man ikke overtrådte ML (momsloven). Selskabet havde derfor handlet uagtsomt. Se SKM2015.360.BR.
Virksomheden havde ikke handlet groft uagtsomt, da der i perioden var usikkerhed om retstilstanden. Landsskatteretten fandt, at virksomheden hverken kunne eller burde have forudset Højesterets vurdering af spørgsmålet. Se SKM2015.212.LSR.
Manglende kendskab til reglerne
Borgeren havde som investor i et K/S foretaget fradrag for afskrivninger vedrørende K/S'ets ejendom i Tyskland. SKAT fandt imidlertid efterfølgende, at K/S'et aldrig var blevet ejer af ejendommen. Borgerens involvering i K/S'et havde i vidt omfang karakter af en passiv investering, hvor borgeren personligt alene havde begrænset kendskab til de bagvedliggende forhold i K/S'et og ejendomshandlen i Tyskland. Retten henviste til, at borgeren havde investeret betydelig beløb i hvert fald til dels med henblik på at opnå betydelige skattemæssige forhold, at borgeren i forbindelse med sin investering var at betragte som erhvervsdrivende, at borgeren havde selvangivet betydelige fradrag, og at borgeren over for skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Retten fandt på den baggrund, at borgren havde en særlig pligt til at sikre sig, at de foretagne afskrivninger havde været berettiget. Retten fandt herefter at borgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten tilføjede i den forbindelse, at selv hvis det blev lagt til grund, at borgren blot havde forladt sig på andres udokumenterede, ufuldstændige og urigtige oplysninger og rådgivning af ham, indebar det ikke, at han havde levet op til sin forpligtelse. Dvs. borgeren kunne ikke henholde sig til urigtige oplysninger modtaget fra andre. Særligt for så vidt angår det seneste indkomstår, inddrog Retten også oplysninger, som var modtaget efter indgivelsen af selvangivelse. Se SKM2016.519.BR. (anket).
Borgeren havde ikke selvangivet værdi af fri bolig. Borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift. Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde borgeren ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Se SKM2016.387.BR og SKM2016.388.BR.<
Borgeren havde i en årrække hævet fra et kontokort, som han havde fået stillet til rådighed af sin udenlandske arbejdsgiver. Borgeren havde oplyst, at hævningerne var betaling for det arbejde, som han havde ydet i de pågældende år. Borgeren havde forklaret, at han troede, at det kun var et eventuelt nettobeløb, der skulle beskattes. Byretten fandt, at det var ubestridt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive hævningerne som løn/honorar. Se SKM2014.634.BR.
Det blev lagt til grund, at trods ukendskab til reglerne om opgørelse af aktieavance, var det mindst groft uagtsomt, at avancen ikke var selvangivet. Se SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR.
Manglende dokumentation
Borger havde selvangivet fradrag for tab på en fordring, som hun ikke kunne dokumentere, at hun var berettiget til. Groft uagtsomt. Se SKM2015.321.LSR.
Retten udtalte, at henset til forskellen mellem det rentebeløb som borger forsøgte at få fradrag for og det rentebeløb han kunne dokumentere at have betalt, var så stor, at borgeren måtte have vidst, at han forsøgte at få uberettiget rentefradrag og havde derfor udvist mindst grov uagtsomhed. Se SKM2015.301.BR.
Andre eksempler
>Retten fandt, at virksomhedens fakturaer var uden reelt indhold og fandt, at virksomheden i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at ansættelsen af moms skete på et ufuldstændigt grundlag. Se SKM2017.210.BR.<
Naturgasforbrug til opvarmning var ikke godtgørelsesberettiget. Retten udtalte, at det kan lægges til grund, at selskabet i den omhandlede periode både har foretaget en fordeling af naturgasforbruget til hhv. rumvarme og procesvarme, hvorved opvarmning af produktionsrum, rå- og færdigvarelager er anset for godtgørelsesberettiget procesvarme, og endvidere foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf. Selskabet har således haft kendskab til reglerne om manglende godtgørelsesadgang for energi forbrugt til rumvarme, og desuagtet i afgiftsansættelserne for den omhandlede periode både anset det omhandlede naturgasforbrug for godtgørelsesberettiget samt foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf i strid med reglerne. Landsskatteretten finder, at dette forhold må tilregnes selskabet som groft uagtsomt. Se SKM2016.363.LSR
Uberettiget fratrukket moms mindst groft uagtsomt, uanset det var revisor, der på virksomhedens vegne havde angivet. Se SKM2015.107.BR
Borgeren havde ladet sit selskab betale for sine private udgifter. Retten fandt, at forholdet var groft uagtsomt, og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Se SKM2014.29.BR.
Det blev anset for groft uagtsomt, at borgeren ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om midlerne i en trust, der var skattepligtige hos ham som følge af utilstrækkelig udskilning fra hans formue. Se SKM2012.138.ØLR.
Borgeren havde modtaget bonus fra et rederi på i alt 500.000 kr. ved 2 særskilte betalinger, men havde forlist den ene afregning, således at han pr. hukommelse selvangav i alt ca. 333.000 kr. Landsskatteretten anså betingelsen om grov uagtsomhed for opfyldt, fordi borgeren uden store vanskeligheder kunne have kontrolleret den korrekte beløbsstørrelse. Se SKM2011.749.LSR.
Direktøren havde som eneste tegningsberettigede i selskabet udskrevet fakturaer til kredit for selskabet. Det blev lagt til grund, at fakturabeløbene ikke tilkom selskabet, men derimod direktøren personligt. Se SKM2011.675.ØLR.
Der kunne foretages en ekstraordinær forhøjelse af honorarindtægt i fond, fordi fondens bestyrelsesformand havde haft fuld indsigt i, at honoraret var indtægtsført i det forkerte år. Se SKM2010.400.BR.
Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3). Se SKM2005.85.LSR.
Reaktionsfristen
Reaktionsfristen går ud på, at en ansættelse, der foretages på SKATs initiativ efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, skal varsles over for den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de relevante oplysninger. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2.
Reglen har givet anledning til særlige problemer ved anvendelse af reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Fx kan situationen være, at SKAT fortløbende kommer i besiddelse af relevante oplysninger, således at det er tvivlsomt, hvornår den foreløbige sum af oplysninger er tilstrækkelig til at varsle en afgørelse. Situationen kan også være, at SKAT på én gang, fx ved ransagning, modtager alle relevante bilag og oplysninger, men at en nærmere vurdering af sagen nødvendiggør gennemgang og sammenholdelse af det modtagne materiale.
Se A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Højesteretsdomme |
||
|
SKM2011.209.HR |
Ekstraordinær skønsmæssig forhøjelse stadfæstet trods frifindelse i straffesagen. |
|
|
Landsretsdomme |
||
|
>SKM2017.357.ØLR< |
>Sagen drejede sig om skattepligt i forbindelse med fraflytning. Landsskatteretten fandt, at borgerne var fuldt skattepligtige til Danmark, da de ikke havde dokumenteret, at de havde opgivet bopælen i Danmark. Flertallet i Landsskatteretten fandt ikke, at borgerne forsætligt eller groft uagtsomt havde afgivet oplysninger til SKAT, og betingelserne for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor ikke tilstede. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at borgerne havde handlet i overensstemmelse med deres advokats rådgivning, og at de havde indsendt selvangivelser som begrænset skattepligtige.< |
>Før SKM2016.212.BR< |
|
>SKM2017.344.ØLR< |
>Money Transfer sag. Der var løbende over 9 år indsat over 10 mio. kr. på borgerens konto. Borgeren havde ikke dokumenteret eller forklaret hvor pengene stammede fra. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt.< |
>Før SKM2016.252.BR og SKM2016.266.BR< |
|
>SKM2017.196.ØLR< |
>SKAT havde foretaget en ekstraordinær ansættelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, og beskattet borgeren af overførsler fra et selskab, hvori hun ejede 50 % af selskabskapitalen. Borgeren nedlagde principal påstand om, at SKATs ekstraordinære ansættelser var ugyldige og subsidiær påstand om, at hun havde krav på ekstraordinær genoptagelse. Til støtte for sine påstande gjorde borgeren særligt gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage den ekstraordinære ansættelse, fordi betingelserne nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, ikke var opfyldt, henholdsvis at der forelå særlige omstændigheder, som gav borgeren ret til genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Det var i den forbindelse omtvistet, om borgeren var fuldt skattepligtig til Danmark. Landsretten anførte, at sagen i første række drejede sig om, hvorvidt SKAT havde haft hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, til ekstraordinært at genoptage borgerens skatteansættelser. På baggrund af erklæringer fra de amerikanske skattemyndigheder og borgerens besiddelse af et "Green card" sammenholdt med oplysninger på de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside og borgerens amerikanske revisors vidneforklaring, fandt Landsretten det bevist, at borgeren i de pågældende indkomstår var fuldt skattepligtig til USA. Landsretten anførte videre, at SKAT i sin vurdering af, om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, har pligt til at påse, om der foreligger et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for den hidtidige skatteansættelse, hvilket - foruden stillingtagen til den materielle skatteret - indebar, at borgeren havde haft pligt til i Danmark at selvangive en indtægt fra det selskab, hvorfra de omtvistede overførsler stammede. Endelig anførte landsretten, at SKAT i sin afgørelse om ekstraordinær ansættelse af borgerens indkomst havde lagt til grund, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark, mens hendes amerikanske skatteforhold ikke indgik i afgørelsen. Med henvisning til, at borgeren var fuldt skattepligtig til USA, fandt landsretten allerede af denne grund, at SKAT med dette faktum skulle genoptage hendes skatteansættelser og gav derfor borgeren medhold i den subsidiære påstand.< |
>Før SKM2015.802.BR< |
|
>SKM2017.82.ØLR< |
>Landsretten fandt, at borgeren ved at undlade at indgive selvangivelse groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelsen havde været forkert. Det forhold, at der efter borgerens opfattelse ikke var noget overskud at selvangive, kunne ikke føre til andet resultat. SKAT havde således været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5.< |
>Før SKM2016.67.BR< |
|
SKM2016.588.VLR |
En borger havde i 2005 oplyst til folkeregisteret, at han fraflyttede Danmark for at tage "Arbejdsophold af længere varighed" i Bahrain. I forbindelse hermed havde han oplyst, at han ikke var ejer eller lejer af helårsbolig i Danmark. Han havde samtidigt oplyst, at han havde et sommerhus i Danmark. Borgeren havde, kort før han flyttede til Bahrain, erhvervet en andelsbolig i Danmark. Denne bolig havde han udlejet til sin bror på en 3-årig uopsigelig lejeaftale med forkøbsret. I 2006 købte broderen boligen. Borgeren købte i 2007 igen en bolig i Danmark. Denne bolig beholdt han indtil 2010. I 2010 blev borgeren under en kontrolaktion stoppet i en tysk indregistreret bil. Borgeren oplyste her, at han opholdt sig i Danmark ca. 14 dage om måneden, og at han under disse ophold boede hos sin bror. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at borgeren i 2005 havde opgivet sin bopæl i Danmark for at tage ophold i udlandet. Retten lagde blandt andet vægt på, at borgeren, da han i 2005 udfyldte erklæringen til Folkeregistret, ikke havde oplyst, at han fortsat var ejer af en helårsbolig i Danmark, og at han, da han i 2010 blev stoppet, havde oplyst, at han opholdt sig i Danmark hos sin bror ca. 14 dage om måneden. Landsretten fandt endvidere, at betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, da borgeren ved udfyldelsen af erklæringen om ophold i udlandet havde oplyst, at han ikke var ejer eller lejer af en helårsbolig i Danmark. |
|
|
SKM2016.425.ØLR |
Et selskab havde på sin konto modtaget et stort beløb fra det angolanske finansministerium. En del af beløbet var derefter overført til en anden person og selskabet havde kun selvangivet restbeløbet. Retten fandt, at selskabet havde erhvervet ret til hele beløbet, og handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele beløbet. |
|
|
SKM2016.327.ØLR |
Der var overført et større beløb til borgerens konto fra en udenlandsk bank, beløbet stod til fri disposition for borgeren. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at ikke at medregne beløbet til sin skattepligtige indkomst. Retten lagde vægt på beløbets størrelse og borgerens stilling og uddannelse. |
|
|
SKM2016.324.ØLR |
Retten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt i sine momsangivelser ved at undlade at komme med oplysninger til SKAT. |
|
|
SKM2016.288.ØLR |
Grænsehandelskoncept. Virksomhed havde ikke udvist den krævede omhu og påpasselighed. Grov uagtsomhed. |
|
| SKM2016.230.VLR | Negativt privatforbrug. Skønsmæssige ansættelser. Landsretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. | |
| SKM2015.689.VLR | Borgerem havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst om renteindtægter. | |
|
SKM2015.646.ØLR |
Retten fandt, at borger havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive maskeret udbytte og tildelte warrants. Retten lagde vægt på, at borgeren undlod at oplyse om disse warrants til trods for, at han måtte være klar over, på baggrund af et møde med revisor, at der var en risiko for, at SKAT mente, at der skulle betales skat af værdien af disse warrants. |
|
|
SKM2015.633.ØLR |
En række beløb var indsat på borgerens konti. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene. |
|
|
SKM2015.585.VLR |
Retten bemærkede, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3 i henhold til forarbejderne kun kan anvendes på SKATs initiativ. Begrundelsen fremgår af SKM2015.427.BR. Påstanden om genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3 blev ikke fremført under sagen i Landsretten. |
Se SKM2015.427.BR. |
|
SKM2015.513.VLR |
Grænsehandelskoncept. Landsretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, da han bl.a. på baggrund af sagens omstændigheder havde en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var ske overtrædelse af de danske momsregler. |
|
|
SKM2015.396.VLR |
Sagen drejede sig om maskeret udlodning til en hovedaktionær. Byretten fandt ikke, at betingelserne for at anvende SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, var opfyldt, men fandt, at genoptagelse kunne ske i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten tiltrådte derimod, at der var tale om en kontrolleret transaktion således, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, fandt anvendelse. |
Se A.A.8.2.1.5 Forlænget frist ved kontrollerede transaktioner. |
|
SKM2014.683.VLR |
Hævninger på udenlandske kreditkort var udeholdt indkomst. Mindst groft uagtsomt. |
|
|
SKM2014.459.VLR |
Havde undladt at selvangive som rette indkomstmodtager, hvilket var mindst groft uagtsomt efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. |
|
|
SKM2014.260.ØLR |
Manglende selvangivelse af beløb hævet fra ophørt virksomhed blev anset forsætligt/groft uagtsomt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. |
|
|
SKM2014.214.ØLR |
SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen. Det var for Landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. |
|
|
SKM2013.550.VLR |
Retten fandt, at borger havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. At borgeren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning. SKATs afgørelse angav ikke hovedhensynene for anvendelse af bestemmelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, men ud fra sagens øvrige begrundelse, må det havde været åbenbart for borgeren hvorfor ansættelsen var omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 og ansættelsen var derfor gyldig. |
|
|
SKM2013.127.ØLR |
Landsretten fandt, at borgeren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. |
|
|
SKM2012.170.ØLR |
Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. |
|
|
SKM2012.138.ØLR |
Ufyldestgørende oplysninger om midler anbragt i trust. |
|
|
SKM2012.12.ØLR |
Forhøjelse fastholdt trods det, at anklagemyndigheden havde opgivet straffesag. |
|
|
SKM2011.675.ØLR |
Fakturaer til fordel for selskabet tilkom direktøren personligt. |
|
|
SKM2011.508.VLR |
Virksomheden havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. |
|
|
SKM2011.459.ØLR |
Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse. Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. |
|
|
SKM2011.156.VLR |
Forhøjelse på grundlag af negativt privatforbrug. |
|
|
SKM2009.172.VLR |
Forhøjelse - frifindelse i straffesagen. |
|
|
SKM2007.546.ØLR |
Grov uagtsomhed trods sygdom og revisorskift. |
|
|
SKM2001.582.ØLR |
Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af STRFL § 289, jf. SKL (skattekontrolloven) § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt. |
|
|
Byretsdomme |
||
|
>SKM2017.405.BR< |
>Fra udlandet blev der i indkomstårene 2008-2010 overført ca. kr. 9,5 mio. til borgerens konto i Danmark. Borgeren gjorde gældende, at der var tale om et lån ydet af borgerens mor. Retten fandt ikke, at låneforholdet var tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelse af indkomsten. Borgeren gjorde for indkomståret 2008 gjort gældende, at SKAT ved forslag af 5. december 2012 ikke havde overholdt varslings- og ansættelsesfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1. Hertil bemærkede Retten, at det af sagen fremgår, at SKAT tidligst ultimo juni 2012 modtog kontoopgørelser fra udlandet og gældsbrevet og den 21. november 2012 modtog kontoudskrifter fra bank, hvorfor SKAT først på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for at fremkomme med et forslag til afgørelse. Sagsøger har ikke selv på et tidligere tidspunkt oplyst om sine udenlandske konti. Betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 har herefter været opfyldt. Fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 har på denne baggrund været overholdt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5.< |
>Anket< |
|
>SKM2017.280.BR< |
>Money Transfer: Borgeren havde modtaget i alt 24 indbetalinger på i alt ca. 460.000,- kr. fra tre selskaber på sin private bankkonto. Borgeren gjorde gældende, at der var tale om udbetalingen af et lån. Retten bemærkede, at overførslerne til borgren var sket fra forskellige selskaber i skattelylande, og at kun en af overførslerne var sket fra det selskab, som angiveligt havde udlånt pengene. Hertil kom, at det ved de første 7 af overførslerne var oplyst, at beløbene vedrørte kommission. På denne baggrund påhvilede der borgeren en skærpet bevisbyrde for, at de modtagne beløb rettelig var lån. Da de fremlagte lånedokumenter var indgået på usædvanlige vilkår, og da der ikke var sket indfrielse i overensstemmelse med dokumenterne, fandt retten, at lånedokumenterne ikke udgjorde bevis for et gældsforhold. Borgeren havde herefter ikke alene ved sin egen forklaring, som ikke i tilstrækkelig grad var bestyrket af objektive kendsgerninger, løftet bevisbyrden for, at der var tale om et reelt gælds forhold. Under henvisning til sagens omstændigheder fandt retten endvidere, at borgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor SKAT havde været berettiget til at genoptage hans indkomstansættelse ekstraordinært.< |
>Anket< |
|
>SKM2017.234.BR< |
>Sagen handlede om, hvorvidt borgeren var fraflyttet Danmark i indkomstårene 2007-2008 og dermed havde opgivet sin skattepligt til Danmark. Retten fandt, at borgeren var fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt endvidere, at borgeren ved sin manglende selvangivelse af indtægterne fra England havde handlet groft uagtsomt. Der blev herved lagt vægt på, at borgeren de forudgående år havde selvangivet sin indtægt i Danmark, og at han således var bekendt med reglerne, samt at han måtte have indset, at han ikke ville flytte til England på det tidspunkt, hvor han havde pligt til at selvangive sine indtægter for 2007-2008.< |
>Anket< |
|
>SKM2017.210.BR< |
>Fakturaer uden reelt indhold. Sagen vedrørte spørgsmålet om en distributionsvirksomhed, var berettiget til skatte- og momsmæssigt fradrag på baggrund af en række fremlagte fakturaer udstedt af tre forskellige underleverandører. SKAT mente ikke, at der var realitet bag de udgifter, som sagsøgeren påstod at have afholdt til underleverandørerne. Retten fandt indledningsvist, at de fremlagte fakturaer ikke overholdt kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Under hensyntagen hertil samt til øvrige uregelmæssigheder ved både fakturaerne og underleverandørernes virksomheders forhold samt det manglende regnskabsmateriale, fandt retten, at der påhvilede virksomheden en meget tung bevisbyrde med hensyn til at godtgøre, at de fremlagte fakturaer berettigede til fradrag. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde, og retten kunne derfor ikke lægge til grund, at fakturaerne havde noget reelt indhold. Afslutningsvist fandt retten, at virksomheden i hvert fald ved groft uagtsomt forhold har bevirket, at ansættelsen af moms skete på et ufuldstændigt grundlag, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen har været opfyldt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3.< |
|
|
>SKM2017.178.BR< |
>SKAT havde forhøjet skatteansættelserne med avancer vedrørende afståelse af aktier til borgerens mor. Borgeren gjorde gældende, at hun havde købt aktierne direkte af tredjemand, hvorfor han ikke havde opnået nogen skattepligtig avance. Retten fandt, at aktiekøbene blev registreret på grundlag af tre købsnotaer, som borgeren selv havde underskrevet uden, at det på nogen måde var tilkendegivet, at aktierne blev på købt på hans moders vegne. Efter borgerens forklaring lagde retten til grund, at han, da han underskrev købsnotaerne, var opmærksom på, at alene hans navn var anført. Borgeren havde herefter ikke bevist, at han ikke havde været ejer af aktierne, og han skulle derfor beskattes af fortjenesten efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven). Borgeren burde via sin stilling have vidst, at købet ville udløse en avancebeskatning og ved ikke at selvangive avancen, havde han udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kunne fortages en ekstraordinær ændring af skatteansættelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 5.< |
>Anket< |
|
>SKM2017.174.BR< |
>Borgeren havde ikke oplyst, at han havde udlejet en lejlighed til sin datter, hvorfra han var berettiget til at modtage lejeindtægt. Retten udtalte, at han herved i hvert fald havde udvist grov uagtsomhed, hvilket bevirkede, at SKAT ansatte hans indkomst ufuldstændigt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at han reelt eftergav datteren lejen, kunne ikke føre til et andet resultat.< |
>Anket< |
|
>SKM2017.125.BR< |
>Grænsehandelskoncept Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens kendelse af 4. marts 2015, hvor et nu opløst selskab havde fået medhold i, at SKAT ikke var berettiget til ekstraordinært at genoptage selskabets momstilsvar, idet Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde handlet groft uagtsomt i anvendelse af et grænsehandelskoncept med salg af campingvogne til danske kunder via en tysk samarbejdspartner. Det var i sagen for retten ubestridt, at det anvendte grænsehandelskoncept ikke havde forretningsmæssig baggrund, men alene havde til formål at sælge campingvogne med den lavere tyske moms. Retten fandt, at der under sådanne omstændigheder påhvilede selskabet en særlig forpligtelse til som erhvervsdrivende at sikre, at salgene skete i overensstemmelse med de danske momsregler. Retten fandt, at selskabet ikke havde efterlevet de strenge krav, der stilles til den registreringspligtiges omhu og påpasselighed i relation til overholdelse af momsloven. Retten fremhævede i den forbindelse, at selskabet ved et bindende svar tidligere havde fået underkendt et påtænkt grænsehandelskoncept, der i det væsentligste var identisk med den fremgangsmåde, hvorunder selskabet efterfølgende solgte campingvogne. Selskabet havde dermed handlet groft uagtsomt, hvorfor SKAT havde været berettiget til ekstraordinært at genoptage selskabets momstilsvar i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3.< |
|
|
>SKM2017.93.BR< |
>Borgeren fik udbetalt i alt knap 1,4 mio. kr. fra selskaber, som indgik i en ejendomskoncern, som han angiveligt havde opbygget for sig og sin familie. Udbetalingerne skete dels i form af overførsler til borgeren fra selskabernes konti, dels og navnlig i form af kontante hævninger af 2.000 kr. ad gangen i pengeautomater. I mangel af objektive holdepunkter herfor kan det ikke blot ved borgerens egen erklæring herom anses godtgjort, at hans kontante hævninger og overførsler af betydelige beløb, der herved er kommet ind i hans private sfære, er gået til at betale ikke nærmere specificerede udgifter for de omtalte selskaber. Herefter, og idet borgeren har udført arbejde for selskaberne, for hvilke han har været administrator, findes de nævnte hævninger og overførsler at være skattepligtig indkomst for ham, jf. SL (statsskatteloven) § 4. Borgerens undladelse af at selvangive disse indtægter har bevirket, at skattemyndighedernes ansættelse af hans skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og dette findes at måtte tilregnes ham som forsætligt eller groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for de pågældende indkomstår er herefter opfyldt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5.< |
>Anket< |
|
>SKM2017.44.BR< |
>Borgeren havde siden 2002 været ansat i en schweizisk virksomhed. Han frameldte sig sin danske folkeregisteradresse ultimo november 2006 og indgik i den forbindelse en udlejningsaftale med naboen, som flyttede ind i hans hus. Af lejekontrakten fremgik det, at den var uopsigelig i 3 år fra borgeren side. Tre dage efter kontraktindgåelsen, spurgte borgeren SKAT om, hvorvidt hans bopæl måtte anses for opgivet, hvis han udlejede sin ejendom til sit barn. I 2007 havde borgeren en ekstraordinær lønindtægt på 6,5 mio. kr., og han benyttede i perioden en professionel skatterådgiver. Borgeren blev opsagt med fratrædelse ultimo juni 2007 og tilmeldte sig pr. 1. januar 2008 sin tidligere adresse. I forbindelse med selvangivelsen for 2007, som blev indgivet til SKAT i maj 2008, undlod borgeren at oplyse, at han igen var flyttet tilbage til Danmark, og at den uopsigelige lejekontrakt ikke længere var gældende. Retten fandt på den baggrund, at han havde handlet groft uagtsomt, og SKAT derfor var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007.< |
>Anket< >Før SKM2015.286.LSR< |
|
SKM2016.570.BR |
Sagen drejede sig om beskatning af indsættelser på bankkonti vedrørende en hovedaktionær og direktør. Byretten udtalte bl.a.: Forhøjelserne af skatteansættelsen er begrundet i overførsler fra G1 ApS til det engelske selskab G14 Ltd., og selskabet G13 Ltd., som var registreret på Gibraltar. Overførslerne skete til konti på Færøerne, som A for selskaberne havde oprettet i færøske banker. A, som var direktør i begge selskaber, selvangav ikke de omhandlede indtægter. Det fremgår af SKATs forslag, at SKAT den 29. marts 2011 havde modtaget oplysninger fra politiet om blandt andet de to nævnte konti, og at SKAT under henvisning til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært varslede ændring af skatteansættelsen. SKAT har anført, at A "anses for forsætligt eller groft uagtsomt, at have bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet A bl.a. har undladt at oplyse/selvangive indtægter hidrørende fra bankkonti på Færøerne". På den baggrund og sammenholdt med indholdet af den resterende del af brevet er der ikke grundlag for at anse begrundelsen for den ekstraordinære genoptagelse for mangelfuld. Som sagen er forelagt retten, er der endvidere ikke grundlag for at anse reaktionsfristerne i SFL § 27, stk. 2, for overskredet. Det bemærkes hertil, at skatteansættelsen, der fremgår af SKATs afgørelse af 28. oktober 2011, blev udsat efter anmodning fra As advokat den 21. september 2011, hvilket også fremgår af SKATs svar af samme dag, hvor der udtrykkeligt henvises til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. |
|
|
SKM2016.519.BR |
Borgeren havde som investor i et K/S foretaget fradrag for afskrivninger vedrørende K/S'ets ejendom i Tyskland. SKAT fandt imidlertid efterfølgende, at K/S'et aldrig var blevet ejer af ejendommen. Borgerens involvering i K/S'et havde i vidt omfang karakter af en passiv investering, hvor borgeren personligt alene havde begrænset kendskab til de bagvedliggende forhold i K/S'et og ejendomshandlen i Tyskland. Retten henviste til, at borgeren havde investeret betydelig beløb i hvert fald til dels med henblik på at opnå betydelige skattemæssige forhold, at borgeren i forbindelse med sin investering var at betragte som erhvervsdrivende, at borgeren havde selvangivet betydelige fradrag, og at borgere over for SKAT skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Retten fandt på den baggrund, at borgeren havde en særlig pligt til at sikre sig, at de foretagne afskrivninger havde været berettiget. Retten fandt herefter, at borgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten tilføjede i den forbindelse, at selv hvis det blev lagt til grund, at borgeren blot havde forladt sig på andres udokumenterede, ufuldstændige og urigtige oplysninger og rådgivning af ham, indebar det ikke, at han havde levet op til sin forpligtelse. Dvs. borgeren kunne ikke henholde sig til urigtige oplysninger modtaget fra andre. Særligt for så vidt angår det seneste indkomstår, inddrog Retten også oplysninger, som var modtaget efter indgivelsen af selvangivelse. |
Anket |
|
SKM2016.510.BR |
Et beløb på 2,4 mill. kr., tjent ved sort arbejde, var af samleveren indsat på borgerens konto. Borgeren kunne ikke dokumentere, at beløbet ikke tilhørte hende. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at have valgt at holde sig i uvidenhed om kontoen samt at der var tale om 2,4 mill. kr. over 5 år. |
|
|
SKM2016.505.BR |
Sagen drejede sig om ca. 11,8 mio. kroner, som i årene 2006-2009 var indsat på konti, som borgeren havde rådighed over, og herefter overført til udlandet. Borgeren gjorde gældende, at de omtvistede indsætninger ikke tilkom ham, idet han alene havde fungeret som mellemmand ved at videreoverføre penge til udlandet. Retten fandt, at borgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede beløb ikke skulle beskattes hos ham som skattepligtig indkomst. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at det alene var borgeren, der kunne disponere over indeståenderne på de omhandlede konti, og at han på trods af de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer ikke havde ført regnskaber eller foretaget bogføring, som på objektiv vis kunne underbygge hans forklaring. Herunder anså Retten det ikke for dokumenteret, hvem der havde foretaget de enkelte indbetalinger, hvad indbetalingerne vedrørte, eller hvorledes der var forholdt med beløbene efter overførslerne til udlandet. Retten fandt, at borgeren ved ikke at selvangive indsætningerne havde handlet i hvert fald groft uagtsomt. |
|
|
SKM2016.402.BR |
Borgerene investerede i juni 2008 via en mellemmand hver især 1 mio. USD i et ejendomsudviklingsprojekt i Dubai. SKAT modtog i marts 2012 en anmeldelse fra mellemmanden, hvoraf det fremgik, at der i 2008 var realiseret et afkast af det investerede beløb på 230.000 USD hos borgerne. De investerede beløb på i alt 2 mio. USD og afkastene heraf blev, efter det oplyste, ikke betalt til borgerne, men blev derimod indskudt i et nyt projekt. Dette fremgik ligeledes af en kvitteringsmail sendt fra mellemmanden til borgerne. SKAT havde bl.a. på denne baggrund forhøjet borgernes indkomst svarende til det realiserede afkast. Borgerne gjorde imidlertid gældende, at de aldrig havde opnået et sådant afkast, og at SKATs ændringer ikke var foretaget rettidigt. Retten fandt med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen samt den ene borgers forklaring under hovedforhandlingen, at SKAT med rette havde forhøjet borgernes indkomst med hver især 230.000 USD, svarende til afkastet af investeringerne. Retten fandt desuden, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelserne i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, idet borgerne ved ikke at selvangive afkastet havde handlet mindst groft uagtsomt. |
|
|
SKM2016.388.BR |
En borger havde ikke selvangivet værdien af en fribolig, et likvidationsprovenu og nogle renteindtægter. Borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift. Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde borgeren ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Retten fandt tilsvarende, at borgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive renteindtægterne. Det blev ikke tillagt betydning, at borgeren havde anført at have været alvorligt syg i de senere år. Retten fandt endvidere, at borgeren ved ikke at selvangive likvidationsprovenuet ligeledes havde handlet groft uagtsomt. Den omstændighed, at provenuet ikke blev udbetalt kontant, men ved frigivelse af likvidationsboets formue, kunne ikke ændre ved den omstændighed, at der tilgik borgeren et provenu og derved en indtægt. |
Se også SKM2016.387.BR |
|
SKM2016.387.BR |
En borger havde ikke selvangivet værdi af fri bolig. Borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift. Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde borgeren ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. |
Se også SKM2016.388.BR |
|
SKM2016.229.BR |
Der var angivet for lidt i salgsmoms. Byretten fandt, at borgeren, uanset han ikke er regnskabskyndig, som virksomhedens indehaver burde, ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab, have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne slagsmoms og omsætningen. Endvidere burde han senest i forbindelse med regnskabet have undersøgt, hvad posten "moms mv. tidligere år" betød og sikret sig, at dette beløb blev indberettet til SKAT. Byretten fandt, at der var handlet mindst groft uagtsomt. At bogføring og revision var overladt til revisor kunne ikke føre til andet resultat. |
Anket |
|
SKM2015.744.BR |
Retten bemærkede, at borgeren havde overladt kontrollen af selskabet til sin ægtefælle uden kontrol, og hun ikke havde selvangivet nogen udbytteværdi af de private udgifter, som selskabet havde afholdt. Hun havde derfor handlet groft uagtsomt. |
Anket |
|
SKM2015.360.BR |
Byretten fandt, at selskabet ikke havde udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved efter Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR) at fortsætte med at anvende grænsehandelskonceptet uden at sikre, at man ikke overtrådte ML (momsloven). Selskabet havde derfor handlet uagtsomt. |
Anket. Efterfølgende hævet. |
|
SKM2015.301.BR |
Rentefradrag. Retten udtalte, at henset til forskellen mellem det rentebeløb som borgeren forsøgte at få fradrag for og det rentebeløb han kunne dokumentere at have betalt, var så stor, måtte borgeren have vidst, at han forsøgte at få uberettiget rentefradrag og havde derfor udvist mindst grov uagtsomhed. |
|
|
SKM2015.107.BR |
Uberettiget fratrukket moms mindst groft uagtsomt, uanset det var revisor der på virksomhedens vegne havde angivet. |
Anket. Efterfølgende hævet. |
|
SKM2015.62.BR |
Moms vedrørende salg af biler ikke angivet. Mindst groft uagtsomt. |
|
|
SKM2015.37.BR |
Momsbeløb vedrørende entreprisesummer ikke bogført og angivet. Mindst groft uagtsomt. Ikke ugyldig på grund af manglende lovhenvisning. |
|
|
SKM2014.634.BR |
Borgeren havde forklaret sin manglende selvangivelse af hævninger på et kontokort fra sin udenlandske arbejdsgiver med, at han troede at det kun var et eventuelt nettobeløb, der skulle beskattes. Byretten fandt, at det var ubestridt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt for så vidt angår udeholdte lønindtægter. |
|
|
SKM2014.565.BR |
Borgeren var økonomidirektør i en stor virksomhed. Han havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsom. Retten lagde vægt på borgerens uddannelse og stilling samt at der var tale om store beløb over en længere årrække. |
Anket til ØLR. Senere hævet. |
|
SKM2014.464.BR |
Borgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at borgeres havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. |
|
|
SKM2014.431.BR |
Momstilsvar var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagtsomt. Betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt. | |
|
SKM2013.910.BR |
Forhøjelse fastholdt trods tidligere frifindelse i tilsvarende straffesag. |
Anket og efterfølgende hævet af skatteyder. |
|
SKM2013.259.BR |
Borgeren kunne ikke løfte bevisbyrden for, at hævninger på et kreditkort ikke vedrørte hans bankkonto. |
|
|
SKM2012.314.BR |
Byretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt. |
|
|
SKM2012.183.BR |
Byretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt. |
|
|
SKM2011.143.BR |
Ikke forsæt eller grov uagtsomhed vedrørende indsætninger på mellemregnings- og udenlandske konti. |
|
|
SKM2011.109.BR |
Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale. |
|
|
SKM2010.552.BR |
Grov uagtsomhed - bopæl anset opretholdt trods anmeldt flytning. |
|
|
SKM2010.400.BR |
Bestyrelsesformand i fond havde bevirket, at en indtægt i fonden var forkert periodiseret. |
|
|
SKM2009.182.BR |
Grov uagtsomhed vedrørende skattepligt. |
|
|
SKM2008.219.BR |
Grov uagtsomhed - indkomst selvangivet hos børn. |
|
|
SKM2008.81.BR |
Grov uagtsomhed - godtgjorte udgifter for lån. |
|
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
SKM2016.471.LSR |
Da en firmabil var placeret på hovedaktionærens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed hovedaktionæren. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504.HR. |
|
|
SKM2016.363.LSR |
Naturgasforbrug til opvarmning var ikke godtgørelsesberettiget. Retten udtalte, at det kan lægges til grund, at selskabet i den omhandlede periode både har foretaget en fordeling af naturgasforbruget til hhv. rumvarme og procesvarme, hvorved opvarmning af produktionsrum, rå- og færdigvarelager er anset for godtgørelsesberettiget procesvarme, og endvidere foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf. Selskabet har således haft kendskab til reglerne om manglende godtgørelsesadgang for energi forbrugt til rumvarme, og desuagtet i afgiftsansættelserne for den omhandlede periode både anset det omhandlede naturgasforbrug for godtgørelsesberettiget samt foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf i strid med reglerne. Landsskatteretten finder, at dette forhold må tilregnes selskabet som groft uagtsomt. |
|
|
SKM2016.104.LSR |
Manglende indgivelse af selvangivelse var ikke mindst groft uagtsomt, og der var derfor ikke hjemmel i ekstraordinær ansættelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. En borger, bosat i udlandet, var fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i et sommerhus, der ifølge planloven kunne anvendes som helårsbolig. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om en tilflytningssituation, at skattepligtens indtræden skyldtes et samspil mellem planloven og KSL (kildeskatteloven), og at dette alene var beskrevet i Ligningsvejledningens afsnit om fraflytning og ikke beskrevet i afsnittet om tilflytning. Den forkerte selvangivelse var derfor kun simpelt uagtsomt. |
|
|
SKM2015.462.LSR |
En økonomidirektørs bevidst forkerte opgørelse af moms og selskabets manglende kontrol heraf var mindst groft uagtsomt. |
|
|
SKM2015.321.LSR |
Borgeren havde selvangivet fradrag for tab på en fordring, som hun ikke kunne dokumentere, at hun var berettiget til. Groft uagtsomt. |
Anket |
|
SKM2015.212.LSR |
Grænsehandelskoncept. Virksomheden havde ikke handlet groft uagtsomt, da der i perioden var usikkerhed om retstilstanden. Landsskatteretten fandt, at virksomheden hverken kunne eller burde have forudset Højesterets vurdering af spørgsmålet. |
|
|
SKM2013.501.LSR |
Borgeren havde løbende modtaget bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Honorarerne var beskattet i Schweiz, men ikke selvangivet i Danmark. Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive honorarerne, og SKAT kunne derfor genoptage ansættelsen i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at borgeren havde fået information om selvangivelsespligten, at det var en generel retsregel der var tilsidesat og at der var tale om løbende beløb af en vis størrelse. |
|
|
SKM2013.498.LSR |
Borgeren havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra udenlandske selskaber. Landsskatteretten fandt, at den manglende selvangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kunne anses som simpelt uagtsomt, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5 kunne derfor anvendes. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, at borgeren var informeret om selvangivelsespligten, samt at der var tale om betydelige beløb modtaget over en længere årrække. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på borgerens stilling og den viden der måtte følge deraf. |
|
|
SKM2013.337.LSR |
Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt. |
|
|
SKM2012.224.LSR |
Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. |
|
|
SKM2011.749.LSR |
Grov uagtsomhed som følge af for lav selvangivelse af bonus modtaget fra rederi. |
|
|
SKM2005.85.LSR |
Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3). |
|
|
SKM2004.450.LSR |
Grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse af aktieavance. |
|
|
SKM2001.575.LSR |
Grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse af aktieavance. |
|
|
SKM2002.371.LSR |
Revisors grove uagtsomhed ikke grundlag for nedsættelse. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil