A.A.6.3.2 Forholdet til forvaltningsloven

Indhold

Dette afsnit handler om forholdet mellem indsigt efter persondataloven (PDL) og aktindsigt efter forvaltningsloven (FVL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Persondataloven eller forvaltningsloven
• Det mest gunstige retsgrundlag
• Forskelle i de to regelsæt.

Indledning

Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Se PDL § 2, stk. 1.

Persondataloven eller forvaltningsloven

Der skal indledningsvis tages stilling til, om en anmodning om indsigt skal afgøres efter reglerne om den registreredes indsigtsret i PDL §§ 31 - 34, eller efter reglerne om partsaktindsigt i FVL §§ 9 - 18.

I de tilfælde, hvor en registreret person anmoder om indsigt i personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, eller som indgår i et manuelt register, skal anmodningen som udgangspunkt afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 - 34. Se PDL § 1, stk. 1.

Hvis den registrerede person tillige er part i en sag, hvori den dataansvarlige har truffet eller vil træffe afgørelse, kan den registrerede også opnå aktindsigt efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Se FVL § 9.

Persondataloven medfører således ikke indskrænkninger i parters adgang til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Parter har dermed i overensstemmelse med forarbejderne til forvaltningsloven ret til partsaktindsigt, uanset på hvilken måde en forvaltningsmyndighed opbevarer sine dokumenter.

En registreret person vil derfor kunne opnå indsigt efter reglerne i såvel persondataloven som forvaltningsloven, hvis der er tale om oplysninger vedrørende den registrerede selv i dokumenter, der indgår i en afgørelsessag, som den pågældende er part i. Det er naturligvis en forudsætning, at der er tale om behandling af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde.

Det mest gunstige retsgrundlag

Hvis en registreret har ret til indsigt efter både persondataloven og forvaltningsloven, skal der meddeles indsigt efter det regelsæt, der er det mest gunstige for den pågældende. Det vil i praksis betyde, at der som hovedregel skal træffes afgørelse efter forvaltningslovens regler samtidig med at det sikres, at PDL § 31 opfyldes.

Forskelle i de to regelsæt

Persondatalovens regler om den registreredes indsigtsret er regler om egenacces, dvs. ret til at se oplysninger om sig selv.

Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt giver ikke alene adgang til oplysninger om parten selv (i større omfang end efter persondataloven) men også oplysninger om andre, herunder andre parter.

Sagsområder

Efter persondataloven er alle oplysninger om den registrerede, som undergives behandling i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds forberedelse og afgørelse af en sag inden for strafferetsplejen, undtaget fra den registreredes indsigtsret. Se PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 19.

Forvaltningsloven begrænser kun partens adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning, og der er med henvisningen til FVL § 18 en vis adgang til aktindsigt i sådanne sager, når de er afgjort. Se FVL § 11, stk. 1. Derimod har den registrerede en videre adgang til indsigt for så vidt angår omfattede sagsområder, idet persondataloven som hovedregel gælder overalt i den offentlige forvaltning, hvor der elektronisk behandles personoplysninger, mens forvaltningslovens regler om parters adgang til aktindsigt alene omfatter afgørelsessager.

Tavshedspligt

Bestemmelser om tavshedspligt er uden betydning for partens ret til aktindsigt, mens den registreredes ret til indsigt er begrænset af særlige regler om tavshedspligt. Se henholdsvis FVL § 9, stk. 5, og PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 35.

Eksempel - anmeldelser

Denne forskel på de to regelsæt har eksempelvis betydning for den anmeldtes ret til oplysninger om anmelder.

Har anmelder i brev eller e-mail oplyst sit CPR-nummer, som er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter SFL § 17, stk. 1, skal denne oplysning undtages fra den anmeldtes ret til indsigt efter persondataloven.

Imidlertid skal en anmodning om indsigt efter persondataloven afgøres efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis parten herved opnår en bedre retsstilling, hvilket som udgangspunkt vil være tilfældet her, da adgangen til partsaktindsigt efter forvaltningsloven ikke er begrænset af regler om tavshedspligt. Oplysninger omfattet af tavshedspligten kan dog efter en konkret afvejning af hensynet til anmelder over for hensynet til den anmeldte undtages fra aktindsigt efter forvaltningsloven. Se FVL § 15 b, nr. 5.

SKAT kan derfor med hjemmel i FVL § 15 b, nr. 5 undtage anmelders navn mv. fra aktindsigt, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte. Endvidere skal SKAT altid, i tilfælde hvor anmelder har forsynet anmeldelsen med sit CPR-nummer, undtage de fire sidste cifre fra aktindsigt med hjemmel i FVL § 15 b, nr. 5. Denne generelle undtagelse fra hovedreglen om den anmeldtes adgang til indsigt i oplysninger om anmelders identitet beror på en særlig overordnet vurdering. 

Interne dokumenter

Der er mindre forskelle på henholdsvis forvaltningslovens regler til beskyttelse af en forvaltningsmyndigheds interne arbejdsdokumenter, og de tilsvarende regler herom i persondataloven. Se henholdsvis FVL §§ 12 - 14, og PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL §§ 23, 24, 26 og 27. Disse forskelle vil dog næppe have nogen større betydning i praksis.