A.A.6.3.1 Indsigtsretten

Indhold

Dette afsnit handler om den registreredes ret til indsigt efter persondataloven (PDL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Personkreds
• Krav til anmodning
• Sagsområder
• Forholdet til tavshedspligt
• Omfang og undtagelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Indledning

Reglerne om den registreredes indsigtsret er regler om egenacces. Reglerne regulerer derfor i hvilket omfang den person, der behandles oplysninger om (den registrerede) har ret til oplysninger om sig selv. Se PDL kapitel 9, §§ 31 - 34.

Personkreds

Retten til at begære indsigt efter persondataloven gælder for enhver person. Se PDL § 31, stk. 1.

Retten til indsigt er en personlig ret, der alene gælder for den registrerede.

Den person, der behandles oplysninger om (den registrerede), kan både være hovedpersonen og en biperson.

Ved bipersoner forstås her oplysninger om personer, der ikke er den egentlige genstand for behandlingen, men derimod alene optræder accessorisk i tilknytning til oplysninger om hovedpersonen.

Eksempel

Det kan fx dreje sig om pårørende til den registrerede hovedperson eller om vidner i en civil retssag. Bipersoner har som udgangspunkt samme rettigheder som andre registrerede personer. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 1.5.

Krav til anmodning

Der stilles ikke særlige formkrav til anmodningen. En anmodning om indsigt kan derfor fremsættes både mundtligt, skriftligt og gennem en e-post. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.1.3.

Imidlertid skal persondataloven bl.a. sikre, at den enkelte borgers retsbeskyttelse og integritet ikke krænkes i forbindelse med den dataansvarliges behandling af personoplysninger. Se PDL § 41, stk. 3, om fastsættelse af sikkerhedsforanstaltninger.

Den dataansvarlige skal derfor sikre sig, at den, der meddeles oplysninger til, er rette person, så oplysninger om den registrerede ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Der gælder ikke specifikke regler for, hvorledes dette krav skal sikres, men sædvanlige legitimationspapirer som pas, kørekort eller ID-kort mv. vil kunne kræves forevist. Hvis anmodningen ikke fremsættes skriftligt - i et brev eller ved e-post - vil den dataansvarlige ligeledes være berettiget til at forlange, at den der fremsætter anmodningen underskriver en begæring om indsigt.

Derimod er oplysning om personnummer hverken nødvendig eller tilstrækkelig legitimation, da datasikkerhed ikke må baseres på personnummeret som en form for adgangskort (password). Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 1.3. Der kan heller ikke stilles krav om, at en anmodning om indsigt skal indeholde en præcis angivelse af den eller de behandlinger, der ønskes indsigt i. En begæring om indsigt kan derfor principielt omfatte alle de behandlinger, som måtte blive foretaget for den dataansvarlige. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.1.1.

For så vidt angår specielt bipersoner, er det endvidere ikke en forudsætning for at få indsigt i den dataansvarliges behandlinger, at denne person er søgbar i den dataansvarliges edb-system.

Dette indebærer imidlertid ikke, at den dataansvarlige - i tilfælde, hvor det kun er muligt at søge på behandlingens hovedpersoner - ikke er berettiget til at anmode en biperson om at fremkomme med de fornødne oplysninger til, at den dataansvarlige kan finde frem til eventuelle behandlinger af oplysninger om bipersonen.

Den dataansvarlige kan dog ikke stille krav om, at bipersonen skal oplyse hovedpersonens personnummer. Se Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 3.2.2.

Derfor kan der ikke stilles krav om, at hverken hovedpersoner eller bipersoner ved anmodning om indsigt skal oplyse personnummer.

Sagsområder

Den registreredes ret til indsigt omfatter som udgangspunkt en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger om den pågældende, når disse oplysninger er undergivet elektronisk behandling eller indgår i et manuelt register. Se PDL § 31, stk. 1. Se også PDL § 1, stk. 1 om lovens anvendelsesområde.

Ved register forstås her enhver struktureret samling af personoplysninger, der er tilgængelig efter bestemte kriterier. Se PDL § 3, nr. 3. Omfattet af begrebet er eksempelvis kartotekskasser, journalbøger, fortegnelser og systematiske ringbind, men ikke samlinger af "papirsager" eller enkelte "papirsager".

For så vidt angår den offentlige forvaltning omfatter disse behandlinger både afgørelsessager, faktisk forvaltningsvirksomhed og anden administrativ virksomhed. Sager inden for strafferetsplejen, lovgivningssager og personalesager er dog undtaget fra retten til indsigt i samme omfang som efter offentlighedsloven. Se PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL §§ 19-29 og § 35. Se også afsnit A.A.6.2.2.3 Aktindsigt efter offentlighedsloven Aktindsigt efter offentlighedsloven.

Forholdet til tavshedspligt

Den registreredes ret til indsigt er begrænset af særlige regler om tavshedspligt. Se PDL § 32, stk. 2, der henviser til OFL § 35. 

Det betyder, at oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, og SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 2, skal undtages fra retten til indsigt i samme omfang som efter OFL § 35. Se afsnit A.A.6.2.2.3 Aktindsigt efter offentlighedsloven Aktindsigt efter offentlighedsloven.

Det samme gælder efter en konkret fortolkning andre bestemmelser om særlig tavshedspligt i international ret. Se afsnit A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt i international ret Særlig tavshedspligt i international ret.

Omfang og undtagelser

Omfang

Enhver, der fremsætter anmodning om indsigt, skal have meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende.

Hvis dette er tilfældet, har den registrerede som udgangspunkt ret til indsigt i

• hvilke oplysninger der behandles,
• behandlingens formål,
• kategorierne af modtagere af oplysningerne, og
• tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Se PDL § 31, stk. 1.

Særligt om anmeldelser

Når SKAT modtager anmeldelser om skatteunddragelse fra borgere, er retsstillingen for henholdsvis den anmeldte og anmelder præciseret på følgende måde efter reglerne om den registreredes ret til indsigt.

Den anmeldte har efter anmodning ret til indsigt i identifikationsoplysninger, der er registreret om anmelder med de undtagelser, der følger af PDL § 32. Se neden for.

Anmelder kan selv vælge, om vedkommende vil være anonym eller ej, da der hverken i persondataloven eller anden lovgivning findes regler om, at en anmeldelse skal indeholde identifikationsoplysninger om anmelder. Om notatpligten se A.A.7.4.4 Notatpligt.

Undtagelser af hensyn til private og offentlige interesser

Den dataansvarlige kan undlade at give den registrerede indsigt, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv. Se PDL § 32, stk. 1, der henviser til PDL § 30 (stk. 1).

Den dataansvarlige kan ligeledes undlade at give den registrerede indsigt, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til

• statens sikkerhed,
• forsvaret,
• den offentlige sikkerhed,
• forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede hverv,
• væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og
• kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder (dvs. den offentlige sikkerhed (3), forebyggelse, efterforskning mv. (4) og væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union mv. (5)). Se PDL § 32, stk. 1, der henviser til PDL § 30 (stk. 2).

  Konkret afvejning af modstående interesser

Indskrænkninger i den registreredes adgang til oplysninger omfattet af PDL § 31, stk. 1, kan kun ske efter en konkret afvejning af de modstående interesser. Se PDL § 32, stk. 1, der henviser til PDL § 30.

I afvejningen indgår på den ene side den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne ikke blot i forbindelse med overvejelser om indbringelse af en sag for domstolene, højere administrativ myndighed, tilsynsmyndighed eller Folketingets Ombudsmand, men også med henblik på at kunne kontrollere oplysningernes rigtighed og den dataansvarliges anvendelse af oplysningerne.

På den anden side indgår i afvejningen "afgørende hensyn" til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv, samt "afgørende hensyn" til offentlige interesser.

De private og offentlige interesser, der kan beskyttes efter bestemmelsen, er såvel den dataansvarliges som tredjemands interesser. Ved tredjemand forstås her enhver anden fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution eller ethvert andet organ end den registrerede og den dataansvarlige. Se PDL § 3, nr. 6.

Denne afvejning af de modstående interesser skal foretages for hver enkelt oplysning for sig. Hvis afgørende hensyn til private eller offentlige interesser kun gør sig gældende for en del af de oplysninger, der behandles hos den dataansvarlige, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.

Bemærk

Indsigt kan kun nægtes, hvis der er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at private eller offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Se afsnit A.A.6.4.3 Undtagelser fra oplysningspligten. Undtagelser fra oplysningspligten, hvor omtalen af en udtalelse fra ombudsmanden præciserer anvendelsesområdet for PDL § 30, stk. 2, nr. 6 (dvs. hensynet til kontrol- og tilsynsopgaver mv.) i relation til anmeldelser om den registrerede.

Bemærk

Der er således ikke adgang til generelt at undtage bestemte former for behandling af oplysninger fra indsigtsretten.

Undtagelser med henvisning til offentlighedsloven

Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, er undtaget fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i OFL §§ 19-22 (undtagelse af sager), OFL §§ 23, 24,26 og 27 (undtagelse af dokumenter) og OFL § 35 (tavshedspligt). Se PDL § 32, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at sikre, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme omfang som efter offentlighedslovens regler om egenacces. Se OFL § 8.

Eksempel

SKAT har i en konkret sag afslået indsigt i SKATs segmentering af virksomhedsmassen. Det fremgår bl.a. af begrundelsen, at da SKATs databehandling i form af segmentering af virksomhedsmassen er et arbejdsredskab eller en arbejdsmetode, som SKAT anvender til egen planlægning mv. af indsatsarbejdet i forhold til virksomheder, er segmentering og resultatet heraf for den enkelte virksomhed undtaget fra indsigt i medfør af persondatalovens § 32, stk. 2, og princippet i den dagældende offentlighedslovs § 7 om interne arbejdsdokumenter. Se SKM2008.737.SKAT.

Undtagelser i øvrigt

Loven fastsætter endvidere undtagelser fra retten til indsigt i visse oplysninger, der behandles for domstolene. Se PDL § 32, stk. 3.

Ligeledes omfatter retten til indsigt ikke oplysninger, der udelukkende behandles med henblik på videnskabelig forskning og udarbejdelse af statistikker. Se PDL § 32, stk. 4.

Endelig indeholder loven en bemyndigelse til justitsministeren, der indebærer muligheden for generelt at gøre undtagelse fra retten til indsigt i oplysninger, der behandles af offentlige myndigheder på det strafferetlige område. En sådan generel undtagelse kan dog alene fastsættes, hvis reglen i PDL § 32, stk. 1, i almindelighed vil føre til, at der gives afslag. Se PDL § 32, stk. 5. 

Bestemmelsen gør det muligt, at bl.a. politiets efterforsknings- og afgørelsesregister i Det Centrale Kriminalregister fortsat kan undtages fra den registreredes ret til indsigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.