Nogle ejendomme adskiller sig i vurderingsmæssig henseende så meget fra det sædvanlige, at de almindeligt kendte metoder til hjælp ved ansættelse af ejendomsværdien ikke kan anvendes uden videre. Det gælder visse bygningsværker af særlig historisk eller kulturel værdi. På andre ejendomskategorier anvendes markedsværdiprincippet som hjælpemiddel ved værdiansættelsen, men med visse forbehold som følge af, at ejendommene er opført og indrettet med bestemte offentlige formål for øje.
I det følgende omtales nogle af de særlige ejendomskategoriers forhold.
Slotte
Ved slotte forstås fortrinsvis bygninger, der anvendes eller er blevet anvendt som officiel residens for medlemmer af den kongelige familie. De kongelige slotte ejes enten af staten, der stiller dem til rådighed for Kongehuset, eller af Kongehuset selv. Slotte er vurderingspligtige, men de staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende er fritaget for kommunalgrundskyld, jf. § 7, stk. 1, litra a, i den kommunale ejendomsskattelov. Fritagelsen omfatter ikke eventuel dækningsafgift efter § 23 i samme lov.
Adskillige slotte kan i det ydre sammenlignes med ældre hotelbygninger. De fleste af dem, der ikke tjener til bolig for medlemmer af Kongehuset, anvendes imidlertid til offentlige, især kulturelle formål. Et par af dem er stillet til rådighed for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Mange slotte er undergivet bygningsfredning, hvilket sætter snævre grænser for udnyttelsesmulighederne.
Museer
Størstedelen af landets museer drives af det offentlige, men der er også et betydeligt antal, som drives af private fonde og stiftelser.
De bygningsmæssige rammer for landets mange museer er vidt forskellige. Særligt vanskeligt er det at vurdere større ejendomme, som er opført specielt til museumsformål, og som ikke umiddelbart kan sammenlignes med ejendomme, der er opført til andre formål. Byggeomkostningerne for større museumsbygninger har ofte været meget store i forhold til det afkast, ejendommene må formodes at kunne give. De afkastbetragtninger, som bærer vurderingen af erhvervsejendomme m. m., er derfor mindre relevante for ansættelsen af ejendomsværdien.
En del mindre museer er indrettet i afdøde kunstneres og forfatteres hjem, idet etableringen af museet helt eller delvis har haft til formål at bevare et for den pågældende og for samtiden karakteristisk miljø. Nogle af ejendommene er fredede. En alternativ anvendelse vil under alle omstændigheder være forbundet med uforholdsmæssige ombygningsomkostninger, hvilket må tages i betragtning ved ansættelsen af ejendomsværdien.
Nye tidssvarende administrationsbygninger adskiller sig ikke afgørende fra almindelige private kontorbygninger. De nye administrationsbygninger må derfor vurderes på linie med sådanne bygninger.
Rådhuse i ældre byggestil vurderes under hensyn til, at en alternativ anvendelse vil være forbundet med betydelige ombygningsomkostninger.
Nogle kommuner har i løbet af sidste århundrede opført meget veludstyrede og præsentable rådhuse, som fortsat er i brug. Ved ansættelsen af disse rådhuses ejendomsværdi må der tages udgangspunkt i den lejeværdi, bygningerne med tilhørende grunde ville have, hvis de i stedet fandt anvendelse som erhvervsejendomme, f. eks. som domicil for større erhvervsvirksomheder.
Der sker fortsat en sammenlægning af rets- og politikredse, og mange ibrugværende og tiloversblevne ældre rets- og politibygninger må i dag anses for utidssvarende. Nyere rets- og politibygninger har større lighed med almindelige private kontorbygninger.
Der gør sig imidlertid det specielle forhold gældende for rets- og politibygningerne, at indretningen skal tage nogle sikkerhedsmæssige hensyn, som rækker videre end dem, indretningen af andre offentlige bygninger kræver.
De fleste politibygninger er forsynet med detentionslokaler. Nogle rets- og politibygninger er bygget sammen med et arresthus. Ved ansættelsen af ejendomsværdien må det tages i betragtning, at sådanne lokaliteter ikke uden videre kan anvendes til alternative formål.
Sygehuse er stærkt specialiserede ejendomme, der for størstedelens vedkommende er opført og drives af det offentlige. Ved skønnet over ejendommenes markedsværdi tages der som oftest udgangspunkt i den leje, der betales for moderne kontorlokaler i det pågældende område.
Ved valget af lejefaktor henses der bl. a. til, at sygehuse som regel er godt vedligeholdt, men med et stort spildareal ved anvendelse til andre formål (brede gange og højt til lofter). Derimod kan sygehusenes opførelsesomkostninger kun tillægges begrænset betydning, idet det er vanskeligt at drage en skillelinie mellem de omkostninger, der vedrører den faste ejendom i vurderingsmæssig forstand, og dem, der angår sygehusenes mange installationer.
Plejehjem er indrettet i bygninger af meget forskellig standard. Nyere plejehjem er ofte indrettet som særlige afsnit i bygningskomplekser med beskyttede boliger for ældre og handicappede. For fastsættelsen af plejehjemmenes markedsværdi kan huslejeniveauet i boliger af tilsvarende kvalitet være vejledende.
Kolonihaver
Østre Landsret har i en række utrykte domme statueret, at kolonihaver, som er medlemmer af Kolonihaveforbundet for Danmark ikke må sælges/overdrages, uden at den pågældende have er vurderet efter Kolonihaveforbundets retningslinier. En handel skal derfor afsluttes indenfor rammerne af den af Kolonihaveforbundet foretagne vurdering og værdiansættelse. Vurderingen af en kolonihave, som er medlem af Kolonihaveforbundet skal derfor ansættes under hensyntagen til Kolonihaveforbundets retningslinier om maksimalpris. Højesteret har stadfæstet dommen jf. U.2007.3068/2H.
Kolonihaver, som ikke er medlemmer af Kolonihaveforbundet for Danmark må forventes at have handelspriser, der afviger fra Kolonihaveforbundets retningslinier og skal ansættes i overensstemmelse hermed.
Højesteret har ved dom af 8. juni 2010 afgjort, at kolonihaveforeninger ikke uden videre kan melde sig ud af Kolonihaveforbundet, hvorfor der ved vurderingerne ikke skal tages højde for evt. muligheder for udmeldelse, med højere handelspriser til følge.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
