S.D.4.1.3 Administrationsselskabet

Skatteministeren har bekræftet, at en filial også kan være administrationsselskab, hvis der indgår søsterselskaber i sambeskatningen. Skatteministeren har desuden bekræftet, at det er muligt at vælge et nyt administrationsselskab i stedet for det oprindeligt valgte, selv om det hidtidige administrationsselskab stadig indgår i koncernen og selv om der ikke er sket ændringer i koncernens selskabsretlige opbygning. Se skatteministerens svar af 4. januar 2006 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedr. L 121 (Skatteudvalget, alm. del 2006 - bilag 74, side 17-18).

>I SKM2012.257.SR skete der en række ændringer i en familieejet koncern. Blandt andet blev en vedtægtsændring anset for at medføre, at administrationsselskabets bestemmende indflydelse ophørte. Som følge heraf blev et andet koncernforbundet selskab udnævnt til administrationsselskab.<

Ingen af de sambeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter således for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 6, se nedenfor.

Administrationsselskabet skal forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede selskaber. Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber selv for skatten, og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet. Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres de andre sambeskattede selskaber for deres hæftelse.

Administrationsselskabet forestår tillige indbetalingen af acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for betalingen af acontoskatten, indtil selskabet har indbetalt acontoskatten til administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs acontoskattehæftelse baseres på et skøn over den forventede indkomst i det pågældende selskab. Skønnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest 3 indkomstårs indkomstskat for det enkelte selskab.

SKAT har udsendt et styresignal, hvor reglerne om hæftelse og fordeling af skat mellem de sambeskattede selskaber er beskrevet nærmere. Se SKM2009.759.SKAT.

Vedrørende hæftelse for restskatter, som følge af ligningsmæssige ændringer i datterselskaber med skattemæssigt underskud, se SKM2010.829.LSR. Landsskatteretten afgjorde, at administrationsselskabet hæftede for den opståede restskat.

Landsretten tog i SKM2012.9.ØLR stilling til en situation, hvor et administrationsselskab havde indbetalt acontoskat og udbytteskat på samtlige sambeskattede selskabers vegne. Sambeskatningen var i løbet af året ophørt. Skatten af administrationsselskabets egen indkomst var mindre end de indbetalte acontobeløb og administrationsselskabet fik ikke dækning for de indbetalte acontoskatter fra de øvrige sambeskattede selskaber. Landsretten afgjorde, at administrationsselskabet ikke kunne få tilbagebetalt den del af den indbetalte acontoskat, som oversteg administrationsselskabets egen skat, ligesom administrationsselskabet ikke kunne få tilbagebetalt udbytteskat, da der ikke var en overskydende skat i sambeskatningen.

>Bemærk<

Hæftelsesreglerne er ændret markant efter vedtagelsen af L173 d. 13. juni 2012 og har virkning for indkomstår der påbegyndes d. 1. juli 2012 eller senere. Fremover gælder der en solidarisk hæftelse for sambeskattede selskaber.

Hæftelsen opdeles i 2 trin således, at administrationsselskabet og andre helejede selskaber af det ultimative moderselskab i sambeskatningen skal hæfte solidarisk for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet skal anses for helejet.

Det gælder endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen («minoritetsselskaberne«) kun skal hæfte subsidiært, dvs. at krav kun kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk, jf. ovenfor. Det krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber er desuden begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekt af det ultimative moderselskab.

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de hidtidige regler.

Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab ikke for selskabsskat m.v., der relaterer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Opstår der derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende indkomstår.< LABEL> >Eksempel <

Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne B og C.i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationsselskabet A frasælger d. 1. marts år 2 datterselskabet C.

I år 3 forhøjer SKAT den skattepligtige indkomst for datterselskab B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Forhøjer SKAT i år 3 den skattepligtige indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen for skatten både A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og C.

Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.

Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes, hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen derfor ophører efter, at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen. I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende) selskab.

Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Eftersom administrationsselskabet således betaler hele indkomstskatten, dvs. også den del, der kan siges at vedrøre minoritetsaktionærernes andel af de andre selskaber, skal de danske selskaber samt faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 6, 5. pkt. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken betaleren eller modtageren, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 6, 6. pkt.

Lempelsesreglerne skal anvendes på sambeskatningsniveau, dvs. ved skatteberegningen i administrationsselskabet. Hvis sambeskatningsindkomsten er 0, vil der ikke kunne opnås lempelse for udenlandsk kildeskat.

Administrationsselskabet skal ved opkrævningen af selskabsskatten hos de selskaber, der deltager i sambeskatningen, tage hensyn til de udenlandske skatter, som disse selskaber har betalt, og som har nedbragt skatten af sambeskatningsindkomsten. Se skatteministerens svar af 4. januar 2006 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 121 (Skatteudvalget, alm. del 2006 - bilag 74, side 20-21).

Eftersom det ikke kun er administrationsselskabet, der har gavn af underskudsudnyttelsen, skal det danske selskab, som udnytter underskud, refundere betalingen over for administrationsselskabet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal således forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 6, 2. pkt.

Disse betalinger har heller ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Det er betaling af de pågældende beløb, der ingen skattemæssige konsekvenser har. Betales beløbet ikke senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter SEL (selskabsskatteloven) § 30, vil beløbet skule forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med armslængde-princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for betaleren og skattepligtige for modtageren.

Efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 6, 3.-4. pkt., kan administrationsselskabet undlade betalingsforpligtelsen, hvis underskudsselskabet kompenseres for underskudsudnyttelsen af et andet koncernselskab, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. Selskabet, som udnytter underskuddet, kan i givet fald ligeledes undlade betalingsforpligtelsen efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 6, 2. pkt., over for administrationsselskabet. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet

I SKM2006.772.SR bekræfter Skatterådet, at en koncern kan etablere mellemadministrationsselskaber, der skal styre de enkelte underkoncerners skatteafregninger i forhold til administrationsselskabet. Skatterådet kan endvidere bekræfte en fordelingsprocedure for rentetillæg og skattegodtgørelse, idet proceduren er fast og gældende for alle selskaber i koncernen og den ikke stiller et selskab ringere end, hvis det var et enkelt selskab uden for sambeskatningen. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte en model, hvorefter underskud først kan fordeles inden for en underkoncern, da selskabsskattelovens § 31, stk. 2, foreskriver fuld fordeling mellem alle selskaber.