| AL (afskrivningsloven) § 33 regulerer den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktiverne, når disse overgår til ordinære afskrivninger efter AL (afskrivningsloven) § 5. Det vil sige til saldoafskrivning på skibe og driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Reglen går ud på, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter AL (afskrivningsloven) § 5 udgøres af den faktiske anskaffelsessum fratrukket de forskudsafskrivninger, der er foretaget på det pågældende aktiv.
I det omfang aktivets faktiske anskaffelsessum efter AL (afskrivningsloven) § 32 fragår i grundbeløbet, er der ikke foretaget forskudsafskrivninger på det pågældende aktiv, idet der ikke kan forskudsafskrives på grundbeløbet. Dette betyder, at der kun skal opgøres forskudsafskrivninger for det pågældende aktiv i det omfang, aktivets anskaffelsessum fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget efter AL (afskrivningsloven) § 32 (se herom i E.C.3.7.1 Regulering af forskudsafskrivningsgrundlaget).
De forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet, opgøres ved at gange den del af anskaffelsessummen, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, med de sammentalte procenter, som forskudsafskrivningerne er foretaget med.
Såfremt der i samme indkomstår anskaffes flere aktiver, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af forskudsafskrivningerne på de forskellige aktiver anskaffet i det pågældende indkomstår. Fordelingen foretages på grundlag af forholdet mellem de faktiske anskaffelsessummer for de enkelte aktiver og den samlede faktiske anskaffelsessum for aktiver anskaffet i samme indkomstår. Det vil sige efter følgende brøk:
Forskudsafskrivningerne x faktisk anskaffelsessum for det enkelte aktiv |
Samlet faktisk anskaffelsessum for aktiver anskaffet i indkomståret |
Med forskudsafskrivningerne menes i brøken de sammentalte forskudsafskrivningsprocenter gange den del af den samlede anskaffelsessum for aktiver anskaffet i det pågældende indkomstår, der er fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Den afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter AL (afskrivningsloven) § 5 for aktiver, hvorpå der er forskudsafskrevet, skal herefter reduceres i det indkomstår, hvori aktiverne bliver afskrivningsberettigede. Reduktionen udgør de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet, jf. beregningen ovenfor. Dette sikrer, at der ikke afskrives to gange på det samme beløb (først som forskudsafskrivning og dernæst som ordinær afskrivning). Da forskudsafskrivningerne allerede er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan reduktionen af aktivets anskaffelsessum ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
Eksempel
Eksemplet bygger videre på eksemplet i E.C.3.7.1 Regulering af forskudsafskrivningsgrundlaget vedrørende AL (afskrivningsloven) § 32.
Anskaffelser 2012:
Skib 1 |
786.800 kr. |
- Beløb fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget med |
0 kr. |
Afskrivningsberettiget anskaffelsessum for skib 1 |
786.800 kr. |
Anskaffelser 2012:
Skib 2 |
1.066.800 kr. |
Skib 3 |
340.000 kr. |
I alt |
1.406.800 kr. |
Heraf fragået i forskudsafskrivningsgrundlaget |
786.800 kr. |
Forskudsafskrevet i årene 2011 og 2012 på samlet anskaffelsessum |
|
(12 + 15 = 27 pct. af 786.800 kr.) |
212.436 kr. |
Forholdsmæssig fordeling af forskudsafskrivning:
Anskaffelsessum for skib 2 |
|
1.066.800 kr. |
- Forskudsafskrevet herpå |
212.436 x 1.066.800 kr. |
|
|
1.406.800 kr. |
= 161.094 kr. |
Anskaffelsessum for skib 2 nedskrevet til |
|
905.706 kr. |
Anskaffelsessum for skib 3 |
|
340.000 kr. |
- Forskudsafskrevet herpå |
212.436 x 340.000 kr. |
|
|
1.406.800 kr. |
= 51.342 kr. |
Anskaffelsessum for skib 3 |
|
288.658 kr. |
Det fremgår af AL (afskrivningsloven) § 33, stk. 2, 2. pkt., at den nedskrevne værdi behandles efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 5, stk. 1 - 3. Den nedskrevne værdi indgår således på virksomhedens saldo for driftsmidler og skibe. Der skal derfor ikke ske begrænsning af afskrivningsretten efter AL (afskrivningsloven) § 5, stk. 4, for driftsmidler og skibe, der ikke har kunnet forskudsafskrives i bestillings- eller planlægningsåret, efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 1, 2. pkt., om visse selskaber og foreningers udlejningsaktiver, jf. E.C.3.4.2 ovenfor.
Den afskrivningsberettigede anskaffelsessum skal endvidere reduceres med etableringskontomidler, der benyttes til forlods afskrivning på de foretagne anskaffelser. |